Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00239/4
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9392@2012-08-18/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00239/4
Resumé Klager – en person – klagede over foromtalen ”Spekulanter tømte konkursboer” på dr.dk og Kontantudsendelsen ”Stråmanden” på DR 1. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at personer, der ikke er idømt straf, har en straffeattest uden tilførsler (ren straffeattest). Sigtelser fremgår således ikke af en straffeattest, da de tidsmæssigt ligger forud for en dom. Parterne har over for nævnet afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt der er (uforkyndte) sigtelser mod [Klager]. Der er videre givet modstridende forklaringer om, hvor mange selskaber Kammeradvokaten har under konkursbehandling. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilke forklaringer, der er de rigtige. Disse forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Nævnet finder, at der er en klar samfundsmæssig interesse i en omtale af klagers forretningsmetoder, herunder spørgsmålet om, hvorvidt aktiver unddrages konkursboet. Nævnet finder, at hensynet til beskyttelse af klager i det konkrete tilfælde må vige for den samfundsmæssige interesse, der var knyttet til omtalen af det omhandlede emne. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Danmarks Radio for igen at bringe en kritisk omtale af [Klager]. Pressenævnet finder, at René Holmgrens såvel som kuratorernes, advokat Pernille Bigaard og kammeradvokat Boris Frederiksens, udtalelser kan være farvet af personlig interesse. Det påhvilede således Danmarks Radio at udvise agtpågivenhed over for deres udtalelser. Hertil kommer, at René Holmgren selv har rettet henvendelse til Danmarks Radio for at fortælle sin historie. Det fremgår imidlertid klart af udsendelsen, at de tre personer har et modsætningsforhold til klager, idet René Holmgren er idømt fængselsstraf ved byretten vedrørende samarbejdet med blandt andet klager (dommen er anket). Kuratorerne er ansat til at varetage klagers kreditorers interesser. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Danmarks Radio for at bringe udtalelserne. Nævnet har i den forbindelse også tillagt det betydning, at klager navnlig ved e-mail af 23. februar 2012 var orienteret om udsendelsens vinkel. Da oplysningerne i udsendelsen kan være krænkende og skadelige for [Klager] har de skullet efterprøves inden offentliggørelse, herunder ved forelæggelse for klager. Nævnet finder, at Danmarks Radios udsagn af 26. februar 2012 ”Men det kræver, at du giver tilsagn om at medvirke” kan give indtryk af, at klager alene kunne få adgang til mediets oplysninger ved at acceptere at medvirke i udsendelsen. En sådan betingelse kan som udgangspunkt ikke stilles, da den pågældende må have mulighed for at få et overblik over, hvad spørgsmålene vedrører, og i hvilken sammenhæng udtalelserne skal anvendes, førend man beslutter, hvorvidt man ønsker at udtale sig. Det fremgår dog af Danmarks Radios e-mail af 23. februar 2012, at der var tale om henholdsvis en researchsamtale og et interview, hvilket underbygges af studieværtens telefonbesked til klager. Klager har da heller ikke givet udtryk for, at han skulle have opfattet e-mailen af 26. februar 2012 som, at der skulle gives tilsagn for at få adgang til materialet. Klager ønskede imidlertid kun at deltage i en direkte udsendelse, hvilket må anses som et afslag på at medvirke. Under disse omstændigheder finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Danmarks Radio for ikke at kontrollere oplysningerne yderligere inden offentliggørelse. Pressenævnet finder, at Danmarks Radio i forbindelse med afspilningen af klippet fra juni 2011 burde have oplyst, at den tidligere lejer havde fået sit depositum tilbage (af den nye ejer af udlejningsejendommen). Under henvisning til, at forholdet i udsendelsen, der navnlig handlede om klagers selskabskonstruktioner og konkurser, er af mindre betydning, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere forholdet. Nævnet udtaler heller ikke i øvrigt kritik af Danmarks Radio.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel på dr.dk og en udsendelse på DR1 den 28. februar 2012 samt en foromtale hertil på DR1, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Ved kendelse af 21. maj 2012 i sag nr. 12-70-00239/3 afsagde Pressenævnet kendelse vedrørende spørgsmålet om klagens rettighed, herunder vedrørende artikler og udsendelser i juni, november og december 2011. 1 Sagsfremstilling Forud for offentliggørelsen af tv-programmet og artiklerne rettede Danmarks Radio henvendelse til [Klager]. Af e-mailkorrespondancen fremgår bl.a. følgende e-mail af 23. februar 2012 kl. 17.47: ”På tirsdag bringer vi en udsendelse, som følger op på de to tidligere om dit forretnings-kompleks og metoder. Udsendelsen tager udgangspunkt i de lejekontrakter, du indgik med Kristian Bendz Juul umiddelbart inden hans konkurs. Lejekontrakter, som kuratorerne Boris Frederiksen og Pernille Bigaard vurderer, er unaturligt gunstige til din fordel. Forhold, der allerede er beskrevet i pressen for år tilbage. Vi spørger selvfølgelig Kristian Bendz Juul hvorfor. Vi fremlægger dokumentation for, at du har betalt for, at Kristian Bendz Juul har fået oprettet et selskab på Seychellerne og en konto i VP Bank Liechenstein stort set samtidig som dig og i umiddelbar forlængelse af hans konkurs og din overtagelse af hans lejemål. Samtidig oplyser vi, at der ligger en sigtelse for bedrageri mod dig hos Nordsjælland politi. Vi fortæller, at flere af dine ejendomme enten er gået på tvang eller på vej til det, og at du i flere tilfælde ikke har betalt for forbrugsudgifter, afdrag på lån og skatter. Du har overdraget direktørposten til en Pawel Marek Zalas i de fleste af selskaberne. Hans faktiske eksistens kan vi ikke finde tegn på, så vi vil gerne vide, hvem der tegner selskabet? Du selv er erklæret personlig konkurs. Alt dette vil vi gerne spørge dig grundigt ud om, både ved en researchsamtale og ved et egentligt interview til kamera. Vi håber på en hurtig tilbagemelding om din deltagelse.” Den 26. februar 2012 kl. 18.47 skrev redaktøren af ”Kontant” følgende til klager: ”… Du har ikke besvaret de spørgsmål, vi har rejst, du har ikke ønsket at lade dig interviewe til udsendelserne, og du har ikke fremsendt relevant dokumentation. Vi fremlægger hjertens gerne, hvad vi har – og gennemgår gerne udsendelsen nøje punkt for punkt. Det har vi gjort dig klart fra starten. Men det kræver, at du giver tilsagn om at medvirke. Vi kan ikke via mail fremlægge et materiale, som består af en omfattende dokumentsamling, notater af research-samtaler samt båndede interviews med involverede i sagen og eksperter, som har kulegravet din virksomhed. …” Af klagers svar kl. 22.39 fremgår følgende: ”… Jeg fastholder selvfølgelig mit krav om kun at medvirke i en direkte udsendelse, men dette lader ikke til at være en mulighed. … Er DR blevet talerør for Pernille Bigaard og Boris Frederiksen, som til dato har haft anlagt mange retssager mod min tidligere arbejdsgiver, dog er sagerne vundet af os eller forligt, hvor hver part betalte sine egne omkostninger. …” Danmarks Radio bragte på DR1 følgende foromtale forud for offentliggørelsen af forbrugermagasinet ”Kontant” : ” Studievært: Jeg er på vej til Malta for at møde en vaskeægte stråmand. Én af dem, der normalt gemmer sig for journalister. Han skal fortælle mig, hvordan han har hjulpet et kendt ansigt med at smugle millioner af kroner ud af landet lige for næsen af dem, han skylder penge. Se hvem det er og hør om den store plan. Det er Kontant tirsdag 21.25 her på DR1.” Danmarks Radio bragte den 28. februar 2012 kl. 16.01 artiklen ”Spekulanter tømte konkursboer” på dr.dk. Artiklen beskrev – som tv-udsendelsen – hvordan der var oprettet lejekontrakter mellem [Klager] og Kristian Bendz Juul inden sidstnævntes konkurs. Lejekontrakterne var indgået på vilkår under markedsniveau til fordel for lejer, [Klager], der videreudlejede lejlighederne til så lav en husleje, at ejendommens faste omkostninger ikke kunne dækkes. Da kreditorerne forsøgte at sælge ejendommene var der ingen købere, da køberen af en udlejningsejendom overtager lejekontrakter. DR1 sendte den 28. februar 2012 kl. 21.25 forbrugermagasinet ”Kontant” under titlen ”Stråmanden”. Af programmet fremgik følgende: ” Speak (studieværten) : Jeg er på vej til Malta for at møde en vaskeægte stråmand. En af dem, der normalt gemmer sig for journalister. Han skal fortælle mig, hvordan han har hjulpet et kendt ansigt med at smugle millioner af kroner ud af landet lige for næsten af dem, han skylder penge. Sidste sommer fandt Kontant matadoren fra Monaco, der gemte sig i luksus på Rivieraen. Alt sammen for kreditorernes og skatteydernes penge. Nu afslører vi, hvordan han har brugt en højest kontroversiel stråmand til sine udenlandske selskaber. Studieværten (på Malta) : Du har fået, er det rigtigt, to års fængsel? René Holmgren : Ja, jeg har fået to års fængsel ved byretten. Speak : Vi har også talt med en mand, der har været helt tæt på [Klager] og som nu anklager ham for ulovligheder. Kristian Benz Juul : Han har forfalsket nogle lejekontrakter. Speak : Og så har vi spurgt politiet, hvorfor de ikke gør mere for at stoppe [Klager]. Nordsjællands Politi : Jeg har ikke nogen kommentarer til sagen. Speak : Og [Klager] selv, ja, han fortsætter sine forretninger efter sine helt egne spilleregler. … Speak : … Udlejer er da også en gammel Kontantkending, nemlig [Klager]. Kontant har tre gange siden i sommer afsløret, hvordan ejendomsmatadoren, [Klager], finansierer sin ekstravagante livsstil blandt andet i Monaco. For eksempel ved at beholde lejernes depositum, når de fraflytter. Tidligere kvindelig lejer (klip fra Kontant i juni 2011) : Jeg kan simpelthen bare ikke forstå, det kan være så svært for mig at få de penge ud af ham. Det er tyve tusinde kroner. Det er jo ikke ret meget i forhold til, hvad han efter sigende ejer.” … ”Speak: I december bliver ejendommen solgt på tvangsauktion. Den nye ejer lader de unge venner blive. … Speak: Men det er langt fra den eneste af [Klager]s ejendomme, den er gal med. I løbet af de sidste fire måneder har fem af [Klager]s ejendomme været begæret på tvangsauktion. Samtidig har Kammeradvokaten syv af hans selskaber under konkursbehandling. Kammeradvokaten fører sager for staten – altså, blandt andet når dine og mine skattekroner er i klemme. Boris Frederiksen, Kammeradvokaten : Det, der synes at være – skal vi sige det gennemgående træk – ved de boer vi ser, er, at der har været betydelige værdier. På konkurstidspunktet er der ingen værdier. Speak : Men hvor er pengene så blevet af? Har [Klager] ført dem ud af landet. Det frygter Kammeradvokaten, og han skal orientere politiet, hvis han mistænker, der er begået noget strafbart. Og det er sket med [Klager]. Boris Frederiksen : Der er nogle konkrete forhold, vi har kontaktet politiet om, og der er yderligere konkrete forhold, som vi kigger på i øjeblikket. Studievært : Alt det her er jo rigeligt til at sætte de fleste skakmat, bare ikke [Klager]. For ham er det tilsyneladende en del af et større spil. Og hvordan ved jeg så det? Jo, efter vores program i november fik vi en højest overraskende henvendelse. [Klager]s stråmand ville afsløre, hvordan de mange penge skulle føres ud af landet for næsen af kreditorer og myndigheder. Og hvorfor ville han så det? Jo, René Holmgren er – ligesom mange andre – også blevet snydt af [Klager]. Speak: René Holmgren blev hyret af [Klager] til at agere stråmand i hans maltesiske selskab. René Holmgren: Det er jo for at sløre, hvem, der reelt – kan man sige – har ledelsen i selskabet. Speak: Samtidig skulle René Holmgren hjælpe [Klager] med at slippe billigere i skat ved på papiret at operere fra udlandet. René Holmgren : Vi skulle lave en selskabskonstruktion, hvor han fik oprettet et selskab på Seychellerne, som så skulle eje et selskab på Malta.” Af udsendelsen fremgår det videre, at René Holmgren, der er bosiddende på Malta, bliver den lokale direktør på Malta for, at selskabet får hovedsæde på Malta og derved får den lukrative selskabsskat på fem procent. En fuldmagt sikrede, at [Klager] havde beslutningskompetencen. Udsendelsen fortsætter: ”Studievært : Fortæl mig lige allerførst, hvorfor sladrer du om det her for åben skærm? René Holmgren : Det er selvfølgelig for at både sikre sig, at jeg ikke kommer til at ende i et eller andet uheldigt, hvis det er, at [Klager] har foretaget sig nogen ulovligheder i selskabet. Og så selvfølgelig fordi jeg også kan stille mig op i rækken af kreditorer, som har penge til gode. Studievært : … En af dem, som myndighederne har haft i søgelyset i mange år. Og det i en grad, så han [René Holmgren] lige nu har en fængselsdom hængende over hovedet…” Udsendelsen beskriver lejeaftalen mellem [Klager] og Kristian Bendz Juul. Af skærmbilledet fremgår det, at udlejer er ”Nero Ejendom ApS (CVR-nr. 12849494)” og lejer er ”[Klager] Invest ApS eller ordre (CVR-nr. 30598067)”. Udsendelsen fortsætter: ” Boris Frederiksen: Hvis man forestiller sig, at man planlægger, at man ønsker at tømme nogle selskaber, og man ønsker at bevare det, man får ud af det, og undgå straf, jamen, så er det på mange måder jo selvfølgelig et godt træk at sørge for at gøre oprydningen så besværlig som muligt. Fjerne bogføringsmaterialet, undlade at svare på spørgsmål og føre aktiver til udlandet med mere eller mindre, skal vi sige, fantasifulde begrundelser. Speak: Mistanken om selskabstømning er så alvorlig, at kuratorerne har bedt politiet efterforske sagen. Pernille Bigaard: Vi har jo en pligt til efter konkursloven at lave en indberetning til politiet om de her forhold, og det har vi gjort. … Studievært (taler med René Holmgren): Da René Holmgren blev indsat som stråmand tilbage i foråret 2009, skrev han samtidig under på en fuldmagt, der gav [Klager] hel råderet over selskabet. Med andre ord: [Klager] traf beslutningerne, og René Holmgren sad tilbage med ansvaret. … Studievært: … Men jeg ved også, at du faktisk er – du har anket den – men du er blevet idømt fængselsstraf. … Studievært: Du har fået – er det rigtigt – to års fængsel? René Holmgren: Ja, jeg har fået to års fængsel i byretten, men den er selvfølgelig blevet anket. … Speak : [Klager] har måske, måske ikke, også snydt sin egen stråmand. Han har igen afslået at medvirke i et interview i Kontant, men jeg giver ham lige en chance mere. Studieværten (indtaler telefonbesked): Hej [Klager], det er Kaare Quist fra Danmarks Radios Kontant. Nu skal du høre, jeg står på Malta sammen med René Holmgren, som har været så flink at guide mig lidt rundt her i jeres aktiviteter sammen. Vi har været en tur på Erhvervsregistret [på Malta], og jeg har fået et interessant indblik i jeres aktiviteter, men det rejser jo også en række nye spørgsmål, som jeg gerne vil stille dig. Ring til mig så laver vi en aftale om et interview. Tak skal du have. Speak : Hjemme i Danmark har Kammeradvokaten travlt, han sidder med syv konkursboer i [Klager]s koncern, og der er samme problemer med dem alle. Boris Frederiksen : Der er en række relativt vrede kreditorer. Det kan være privatpersoner, der er blevet snydt. Det kan være SKAT. Det kan være andre i den forbindelse, og der er ingen aktiver til at betale deres tilgodehavender, og bogføring og alle oplysninger vedrørende selskaberne er også bortkommet, og der er ofte sket direktørskifte og den slags ting i den sidste periode op til konkursen. Speak : Det er som et skakspil, men ikke helt efter reglerne, for [Klager] bytter om på brikkerne hele tiden for eksempel ved at skifte direktør. Boris Frederiksen : Det forsinker afsigelsen af konkursdekretet, og det giver vel i virkeligheden også muligheden for at disponere i en længere periode, hvis man skal sige det på den måde. Speak : Seneste direktør hedder Pawel Marek Zalas angiveligt med adresse i Krakow, Polen. Tanken er formentlig at tvinge kuratorerne til at forkynde over for den nye direktør også. Men hvem er denne Pawel Marek Zalas? Boris Frederiksen : Der er et navn, men vi kan ikke hænge ham op på en virkelig person. Vi ved, han henvender sig til os i mail-korrespondance i en række situationer, og i den måde han skriver på - den måde han agerer på – minder meget om den måde [Klager] i andre sammenhænge har skrevet og ageret på i forhold til os. Så vi er tvivlende over for, om han eksisterer. Speak : Manglende regnskaber, stråmænd og [Klager], der ifølge vores oplysninger kan have skaffet selskabernes regnskaber af vejen. Forhold som Kammeradvokaten finder så alvorlige, at han har kontaktet politiet. Boris Frederiksen : Så hvis der ikke er en god forklaring på det, jamen, så er vi vel inde i hvert fald i skyldnersvigsbestemmelsen, og måske i nogle situationer kan der også være tale om bedrageri. Men det er jo så de ting, som vi er nødt til at skrive til politiet om efter den bestemmelse, der er i konkurslovens paragraf 110 og sige: Vil I være venlige at efterforske dette her, fordi vi synes, der er forhold, der tyder på, at der kan være foregået noget strafbart? … Studievært: Kammeradvokaten må altså sætte sin lid til, at politiet går ind i en egentlig efterforskning af [Klager]. Spørgsmålet er bare, om de gør det? Jeg har modtaget denne her mail fra [Klager]. Og her skriver han, at politiet sagtens kunne få fat på ham, hvis de ellers ville. Faktisk har [Klager] flere gange for nylig været i kontakt med politiet. Han har fået nyt pas. Og for bare fire dage siden hentede han en ren straffeattest. Speak: Og det til trods for, at Kontant nu kan afsløre, at der ligger både fire stævninger og en sigtelse for bedrageri, som politiet ikke har formået at overdrage til [Klager]. … Studievært (har ringet til Nordsjællands Politi): Der er nogle ting, der undrer os, det havde du nok allerede gættet, og når programmet ruller over skærmen, så vil det også undre seerne, tror jeg, blandt andet, at der er fire stævninger, som ikke er forkyndt til den her [Klager] og med den ene hånd, så forsøger I at få fat [Klager] med al magt, går jeg ud fra, for at forkynde de her stævninger og med den anden hånd, der udleverer Borgerservice så et pas til [Klager], så han kan fortsætte med at bevæge sig rundt i verden og gemme sig, og det kan man jo godt undre sig lidt over, at lovens lange arm med den ene arm stanger et pas ud og med den anden arm render og prøver at få fat om kravetøjet på denne her [Klager]. Nordsjællands Politi : Jeg har ingen kommentarer til sagen. Studievært : Han er sigtet for bedrageri helt tilbage i september 2010, og det vi egentlig gerne ville høre om, hvad der egentlig sker i sagen. Vil du løfte en anelse, en flig af sløret for det? Nordsjællands Politi : Det har jeg ingen kommentarer til overhovedet. … Speak : Pernille Bigaard erkender, at sager om økonomisk kriminalitet er svære at løfte for politiet, men samtidig påpeger hun, at det sagtens kan lade sig gøre at stoppe [Klager], hvis man ellers vil. Han har nemlig ikke overholdt bogføringsloven, og det kan give fængsel i op til halvandet år. …” Yderligere oplysninger Af udskrifter af det Centrale Virksomhedsregister (CVR) af 11. juli 2012 fremgår det, at der er afsagt konkursdekret vedrørende selskaberne under CVR-nr. 12849494 (Ejendomsselskabet 506 ApS under konkurs) og CVR-nr. 30598067 (Byggeri & Investering, Sjælland ApS under konkurs). 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at han bliver hængt ud som værende ”på flugt” og kriminel. Danmarks Radio har ført en mediehetz mod ham og bragt fire programmer. Det har gjort det umuligt at drive forretning i Danmark, ligesom det vanskeliggøres i udlandet, hvor klager siden 2009 har været bosat. Klager har flere gange sendt dokumentation til Danmarks Radio for, at han ikke er efterlyst. Efter at være blevet gjort opmærksom på, at Nordsjællands Politi ønskede at overbringe en sigtelse, ringede klager til vicepolitiinspektør Flemming Poulsen, Nordsjællands Politi og til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Da politiet ikke ville bekræfte det på skrift, rejste han til Danmark for at få en straffeattest udskrevet. Den 24. februar 2012 afhentede klager en straffeattest hos Nordsjællands Politi. Mediets påstande om, at politiet ikke kan finde ham og i årevis har søgt efter ham, er således usande. Danmarks Radio rejste til Malta for at interviewe René Holmgren. Han skulle hjælpe Danmarks Radio med at afsløre, hvordan klager fik ”smuglet” millioner af kroner ud af landet. Sådan lyder det i traileren. Både René Holmgren og Kristian Bendz Juul er idømt ubetingede fængselsstraffe, førstnævnte er ved Københavns Byrets dom af 25. januar 2012 idømt to og et halvt års fængsel for momsunddragelse. Udtalelserne fra kuratorerne, advokat Pernille Bigaard og kammeradvokat Boris Frederiksen, er partsforklaringer. Politiet har intet fundet eller rejst sigtelse for. De to personer har igangsat al presse om klagers person og anlagde i 2009 16 retssager, som enten blev vundet eller forligt af klager og hans arbejdsgiver. I 2011 indrykkede kuratorerne annoncer i landsdækkende medier. Ifølge klager er der over for Danmarks Radio fremlagt dokumentation for, at de omtalte sager enten er vundet af klager, at der er indgået forlig i retten, eller at der er gjort indsigelser imod dem. Klager har afvist, at syv selskaber i K/S Ejendomme og Investering Danmark-koncernen skulle være under konkursbehandling hos Kammeradvokaten. Der er tre selskaber under konkursbehandling. I relation til en milliongæld har klager anført, at selskabet ”Byggeri & Investering, Sjælland ApS” blev frasolgt koncernen i april 2011 og har intet med klager at gøre. Opgørelsen udarbejdet af kurator er en opgørelse over passiver. Værdier fremgår ikke af en sådan liste. Danmarks Radio påstår, at klager personligt ejer koncernen. Det er ikke tilfældet og fremgår tydeligt af regnskaber og breve. [Klager] har ikke siden maj 2011 været direktør i koncernen, Det forekommer derfor besynderligt, at han interviewes, og ikke den nuværende direktør. Klager afviste at udtale sig til programmet, da der – Danmarks Radios ensidighed taget i betragtning – var risiko for, at indlægget ville blive forvansket ved krydsklipning. Af samme grund ønskede klager kun at deltage i en direkte udtalelse, så det kunne bringes i sin helhed. Dette blev imidlertid nægtet. Det er udstillet, som om klager ikke har ønsket at udtale sig. Det er ikke korrekt, og der er lavet en hjemmeside, som Danmarks Radio kunne have henvist til: [internetadresse]. I udsendelsen blev der vist et klip med en ung studerende fra Kontant i juni 2011. Den studerende har for længst fået sit tilgodehavende refunderet. Det bliver ikke nævnt i udsendelsen. Alle lejere har modtaget deres depositum pr. 16. januar 2012. Hvis optagelserne ikke var blevet redigeret, ville advokat Per Edrén have forklaret dette i udsendelsen. 2.2 Danmarks Radios synspunkter Danmarks Radio har anført, at emnerne i udsendelserne vælges efter deres almene og samfundsmæssige væsentlighed. Behandlingen af klagers virksomhed er af væsentlig samfundsmæssig interesse, herunder konsekvenserne af den måde, hvorpå virksomheden er drevet. Både for lejere og kreditorer, men også i forhold til de ressourcer det offentlige efterfølgende må bruge på at behandle klagers konkursboer. Kontant har dokumentation for, at der hos Københavns Politi ligger fire uforkyndte stævninger til henholdsvis Sø- og Handelsretten og Skifteretten. De er forgæves forsøgt afleveret i oktober 2011. Hos Nordsjællands Politi ligger der tillige en sigtelse mod klager for bedrageri af 7. september 2010. Klagers adresseoplysninger og opholdssted gør det særdeles vanskeligt for politiet at forkynde stævninger. F.eks. har klager til det Centrale Virksomhedsregister, CVR, opgivet kontaktadresser i England, som er kontorhoteller, hvor han ikke kan træffes. Der er ikke anvendt vendinger som, at klager ”er på flugt” eller ”kriminel”. Det beskrives, at han ved at tage ophold i udlandet har bragt sig uden for det danske politis og retsvæsens rækkevidde. At René Holmgren er dømt bliver fremlagt i udsendelsen. Det gør ikke hans udsagn i udsendelsen usande. Han var blandt andet med til at kortlægge forbindelser fra klager til skuffeselskaber og oversøiske hemmelige konti. Oplysninger, som er særdeles relevante for at tegne billedet af, hvordan det kan lade sig gøre at føre penge ud af Danmark. Enhver konklusion om, hvorvidt klagers forretningsdispositioner overtræder lovgivningen, drages i udsendelsen af eksperter – nemlig de kuratorer, der repræsenterer klagers kreditorer, herunder Pernille Bigaard og kammeradvokat Boris Frederiksen. Danmarks Radio har set fem kreditorlister med en sammenlagt gæld på over 100 millioner kroner. Der er gæld til bl.a. Dong og skattevæsnet på millioner af kroner. Danmarks Radio har ikke modtaget dokumentation for, at klager skulle have vundet sager eller indgået forlig. Der er kun fremlagt dokumentation for indsigelser. Den unge studerende har ikke fået pengene af klager, men af den nye ejer af kollegiet. Danmarks Radio har flere gange pr. e-mail den 23. og 26. februar 2012 inviteret klager til en researchgennemgang af materialet, det planlagte program, og gerne efterfulgt af et interview. Det har klager afslået. Ifølge Danmarks Radio menes der med e-mailen af 26. februar 2012 ”Men det kræver, at du giver tilsagn om at medvirke”, et tilsagn om at møde op hos mediet. Det er en understregning af, at man ikke vil sende sit researchmateriale til klager. Klager var i Danmark op til programmet den 28. februar 2012. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jytte Scharling, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at personer, der ikke er idømt straf, har en straffeattest uden tilførsler (ren straffeattest). Sigtelser fremgår således ikke af en straffeattest, da de tidsmæssigt ligger forud for en dom. Parterne har over for nævnet afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt der er (uforkyndte) sigtelser mod [Klager]. Der er videre givet modstridende forklaringer om, hvor mange selskaber Kammeradvokaten har under konkursbehandling. Sådan som sagen foreligger oplyst, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilke forklaringer, der er de rigtige. Disse forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Nævnet finder, at der er en klar samfundsmæssig interesse i en omtale af klagers forretningsmetoder, herunder spørgsmålet om, hvorvidt aktiver unddrages konkursboet. Nævnet finder, at hensynet til beskyttelse af klager i det konkrete tilfælde må vige for den samfundsmæssige interesse, der var knyttet til omtalen af det omhandlede emne. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Danmarks Radio for igen at bringe en kritisk omtale af [Klager]. Pressenævnet finder, at René Holmgrens såvel som kuratorernes, advokat Pernille Bigaard og kammeradvokat Boris Frederiksens, udtalelser kan være farvet af personlig interesse. Det påhvilede således Danmarks Radio at udvise agtpågivenhed over for deres udtalelser. Hertil kommer, at René Holmgren selv har rettet henvendelse til Danmarks Radio for at fortælle sin historie. Det fremgår imidlertid klart af udsendelsen, at de tre personer har et modsætningsforhold til klager, idet René Holmgren er idømt fængselsstraf ved byretten vedrørende samarbejdet med blandt andet klager (dommen er anket). Kuratorerne er ansat til at varetage klagers kreditorers interesser. Nævnet finder herefter ikke grundlag for at kritisere Danmarks Radio for at bringe udtalelserne. Nævnet har i den forbindelse også tillagt det betydning, at klager navnlig ved e-mail af 23. februar 2012 var orienteret om udsendelsens vinkel. Da oplysningerne i udsendelsen kan være krænkende og skadelige for [Klager] har de skullet efterprøves inden offentliggørelse, herunder ved forelæggelse for klager. Nævnet finder, at Danmarks Radios udsagn af 26. februar 2012 ”Men det kræver, at du giver tilsagn om at medvirke” kan give indtryk af, at klager alene kunne få adgang til mediets oplysninger ved at acceptere at medvirke i udsendelsen. En sådan betingelse kan som udgangspunkt ikke stilles, da den pågældende må have mulighed for at få et overblik over, hvad spørgsmålene vedrører, og i hvilken sammenhæng udtalelserne skal anvendes, førend man beslutter, hvorvidt man ønsker at udtale sig. Det fremgår dog af Danmarks Radios e-mail af 23. februar 2012, at der var tale om henholdsvis en researchsamtale og et interview, hvilket underbygges af studieværtens telefonbesked til klager. Klager har da heller ikke givet udtryk for, at han skulle have opfattet e-mailen af 26. februar 2012 som, at der skulle gives tilsagn for at få adgang til materialet. Klager ønskede imidlertid kun at deltage i en direkte udsendelse, hvilket må anses som et afslag på at medvirke. Under disse omstændigheder finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Danmarks Radio for ikke at kontrollere oplysningerne yderligere inden offentliggørelse. Pressenævnet finder, at Danmarks Radio i forbindelse med afspilningen af klippet fra juni 2011 burde have oplyst, at den tidligere lejer havde fået sit depositum tilbage (af den nye ejer af udlejningsejendommen). Under henvisning til, at forholdet i udsendelsen, der navnlig handlede om klagers selskabskonstruktioner og konkurser, er af mindre betydning, finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere forholdet. Nævnet udtaler heller ikke i øvrigt kritik af Danmarks Radio. Afgjort den 15. august 2012