Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9443@2012-09-18/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00266

Resumé Klager – [Klager]Agro ApS – klagede over forsideartiklen ”Ungarere får 12 kr. i timen” i Nordjyske Stiftstidende og i nordjyske.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvist, at spørgsmålet om, hvorvidt straffeloven er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som kan være krænket. Hertil kommer, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.1, A.3 og A.5. Pressenævnet finder, at beskyldningen om, at [Klager]Agro ApS har ulovlige lønforhold kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for selskabet, og den har derfor skullet efterprøves i særlig grad inden offentliggørelse, herunder ved forelæggelse for klager. Forud for offentliggørelsen blev [Person A] interviewet om lønforholdene. Spørgsmålene fra journalisten under interviewet vedrørte imidlertid ikke lovligheden af diæterne, ligesom interviewspørgsmålene giver indtryk af, at avisen ikke var bekendt med de konkrete kontraktmæssige forhold. Nævnet udtaler på denne baggrund kritik af Nordjyske Stiftstidende for ikke at forelægge klager den konkrete beskyldning inden offentliggørelse. Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at udsagnet ”at kalde de 22 kroner for diætsatser er direkte ulovligt” fremstår som en faktisk oplysning, der er egnet til at påføre [Klager]Agro ApS skade af betydning. Klager er herefter berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Nordjyske Stiftstidende efter retningslinjerne i lovens § 49 at offentliggøre følgende forsidehenvisning: ”Pressenævnet kritiserer Nordjyskes omtale af løn hos [Klager]Agro” På en fremtrædende plads inde i bladet og på nordjyske.dk pålægges avisen at bringe følgende: ”[rubrik] [Klager]Agro afviser ulovligheder [underrubrik] Pressenævnet kritiserer avisen for at beskylde [Klager]Agro for ulovlige diætsatser uden at give selskabet mulighed for at udtale sig. [brødtekst] Nordjyske Stiftstidende omtalte i maj måned lønforholdene hos vikarbureauet [Klager]Agro. Af artiklen ”Ungarere får 12 kr. i timen” fremgår det, at arbejdere hos vikarbureauet fik 34 kroner i timen, hvoraf 22 kroner blev betalt som kostpenge. I den forbindelse var 3F citeret for at sige: ”Og at kalde de 22 kroner for diætsatser er direkte ulovligt”. [Klager]Agro har klaget til Pressenævnet. Pressenævnet finder, at Nordjyske Stiftstidende har tilsidesat god presseskik ved ikke at indhente klagers kommentarer til beskyldningen. [Klager]Agro afviser, at selskabets handlinger er ulovlige. Pressenævnet har pålagt avisen at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk”

[Klager]Agro ApS har klaget til Pressenævnet over en forsideartikel i Nordjyske Stiftstidende og på nordjyske.dk den 15. maj 2012, idet selskabet mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle. 1 Sagsfremstilling Forløbet forud for offentliggørelse [Klager]Agro ApS har over for Pressenævnet fremlagt en optagelse af et interview mellem Nordjyske Stiftstidendes journalist og [Person A]. Af interviewet fremgår bl.a. følgende: ” Journalist : Hvor meget får de ansatte i løn? [Person A] : Det er en forretningshemmelighed. Det er firmaets politik, at vi ikke diskuterer vores medarbejderes løn offentligt. Journalist : Hvordan kan det være, at landmænd de ikke må give mere i løn, eller, eller noget kosttilskud? [Person A] : Ja, vores forretningsmodel er på den måde, at landmanden betaler penge til os som vikarbureau, og vi som vikarbureau betaler vores medarbejdere. Så det er en ganske standardmodel for vikarbureauer, at al betaling skal gå igennem vikarbureauet. … [Person A] : Der er mange vikarbureauer. Også mange vikarbureauer, som formidler østarbejdere. Og det gør, at der er stor konkurrence. Og det gør også, at prisen den holdes nede i branchen til gavn for landmanden. Men det betyder også, at vi skal holde kortene tæt til kroppen for ikke at give for mange informationer til vores konkurrenter. Så derfor er der nogle ting, som vi siger, er en forretningshemmelighed. Journalist : Okay. Hvad siger du til, når 3F går ud og siger, at der er tale om slavelignende forhold? [Person A] : … men der er ikke rigtig nogen, som har sagt, hvad det egentlig betyder. Hvorfor de mener, det skulle være slavelignende forhold. Så hvis du kan sige mig hvad, hvad du synes, hvorfor det skulle ligne noget slaveri, eller være slavelignende forhold, så kan vi svare på spørgsmålet direkte. Journalist : Altså, jeg kan sige at, at 3F overvejer at lægge sag an efter en § 36 i aftaleloven, der sådan handler om, at den mere kloge narrer den mindre kloge, som er i en svag position .. [Person A] : Ja, § 36 i aftaleloven det er om urimelige aftaler. Og det, vil da være meget spændende at se den retssag ved staten og se, hvad domstolen siger til det. Men igen, slavelignende forhold har det jo ikke noget med at gøre. … [Person A] : … De får en kontrakt, og den kontrakt opfylder vi til punkt og prikke. Så det er jo helt frivillige arbejdsforhold som enhver anden. … Journalist : Hvad synes du om, at der er så stor lønforskel i samfundet? Altså, er det godt eller skidt, eller er det slet ikke noget, du forholder dig til, når jeg tænker på, når du tænker på, at i en normal overenskomststilling, der skal en medarbejder op og tjene 120 i timen? [Person A] : Ja, altså der er en stor lønforskel, men det er der jo i rigtig mange samfund. Altså, jeg er økonom og vikarbureauejer. Jeg har lidt svært ved at forholde mig til så store samfundsmæssige spørgsmål… Journalist : Ja, så med hensyn til, så ved jeg heller ikke, om du har nogen mening om lønsystemet? Altså i Danmark, der har vi, modsat i de fleste andre lande, har man en offentligt reguleret mindsteløn. Hvad for en af de to, en af de to systemer, foretrækker du? [Person A] : Altså, den danske model har vist sig rigtig effektiv og god til at styre lønnen på lang sigt. … Det, at der er nogle vikarbureauer, som tilbyder arbejdskraft til en væsentligt lavere pris, end hvad mindstelønnen efter overenskomst er, er en mindre detalje. Egentlig er det jo ikke så mange arbejdere, som arbejder på den løn, og de opgaver, som de udfører, det er nogle opgaver, som de danske arbejdstagere ikke ønsker at tage. Så hvis fagforeningen siger, at man skal betale en vis løn, og der ikke findes danskere til at tage de jobs, jamen så er den jo egentlig lidt for høj i forhold til, hvad markedet, arbejdsmarkedet, kan bære. Og de folk, der kommer fra østlandene, de udfylder det hul, der er. Vores medarbejdere de arbejder jo ikke i konkrete butikker, de er ude i svinestaldene. De er ude at malke køer, de er ude at samle sten på marker. Det er alle de jobs, som danskere på ingen måde har lyst til at tage. …” Nordjyske Stiftstidende sendte ved e-mail af 14. maj 2012 kl. 16.16 en kopi af blandt andet artiklen ”Ungarere får 12 kroner i timen” til [Person A]. Samme dag kl. 17.17 anmodede [Person A] journalisten om ikke at bringe udsagnet ”kalde de 22 kroner for diætsatser er direkte ulovligt”. Den påklagede artikel Nordjyske Stiftstidende (og nordjyske.dk) bragte den 15. maj 2012 forsideartiklen ”Ungarere får 12 kr. i timen” med underoverskriften ”3F: Det tangerer menneskehandel” . Af artiklen fremgik følgende: ” NORDJYLLAND: - Det tangerer næsten menneskehandel. Udmeldingen kommer fra forhandlingssekretær for fagforbundet 3F, Morten Fischer-Nielsen. På et kvægbrug i Vendsyssel arbejder to ungarere for bare 34 kroner i timen. Trækker man kostpenge fra: 12 kroner i timen. Den laveste timeløn, Morten Fischer-Nielsen endnu er stødt på. - Jeg har aldrig set noget så slemt. Selv om man arbejder 24 timer i døgnet, vil man få svært ved at få det til at hænge sammen. Og at kalde de 22 kroner for diætsatser er direkte ulovligt. Det er en svinsk måde at gøre det på, synes forhandlingssekretæren. 3F overvejer nu at rejse sagen for domstolene ved at påberåbe sig Aftalelovens paragraf 36. Den kan bruges, når en part har udnyttet sin magtposition i forhold til modparten. - Ungarerne er helt klart ført bag lyset. De har ikke haft en chance hjemmefra for at finde ud af, at de ikke kan leve for så lidt i Danmark, vurderer Morten Fischer-Nielsen. De to ungarere er kommet til Danmark via det danske vikarbureau [Klager]Agro. Her tager ejer og stifter [Person A] udsigten til en retssag roligt. - Det vil da være spændende at se, hvad domstolene siger. De folk, vi formidler arbejde til, er her frivilligt. de får at vide allerede inden de tager af sted, hvordan forholdene er. De får en kontrakt, og den opfylder vi til punkt og prikke. Men ungarerne kan ikke bare rejse hjem, hvis de er utilfredse, mener Morten Fischer-Nielsen. - Ikke, hvis de har brugt deres sidste kroner på at rejse herop. Og her må man formode, at alle pengene er gået til mad, så der ikke er overskud til at købe en togbillet. Hvis de er i bil, har de så dårligt råd til benzin, at de ikke engang kan køre ned til grænsen.” Yderligere oplysninger Samme dag bragte Nordjyske Stiftstidende følgende artikler på side 8-9 i sektionen Erhvervsliv: ”- Menneskefjendsk” , ”Ansatte til 12 kr. i timen er lovligt” , ”International forretning” og ”[Klager]Agros stifter er glad for den danske model”. Af artiklen ”International forretning” fremgår bl.a. følgende: ”At al betaling til de ansatte skal gå igennem [Klager]Agro - også kosten – kalder [Person A] en ganske almindelig standardmodel for vikarbureauer.” [Klager]Agro ApS anmodede ved e-mail af 15. maj 2012 Nordjyske Stiftstidende om et dementi, hvilket avisen afviste den 16. maj 2012. Klagen er indbragt for Pressenævnet ved e-mail af 16. maj 2012. Nordjyske Stiftstidende har sendt en kopi af en kontrakt. Kontakten er underskrevet og stemplet af [Klager]Agro ApS. Feltet for arbejdstagerens underskrift er ikke udfyldt. Af kontrakten fremgår bl.a. følgende: ” 2. Payment 2.1 Employees salary will be based on hourly wage. According to the contract obligation, the employee is entitled to monthly gross of 500 (five hundred) forint [500 forint svarer til ca. 13 DKK] per hour. The employee will have pay monthly 90 Danish crowns for the retirement from his own salary and the employer will pay monthly 180 Danish crowns additionally to employees salary for his retirement. Furthermore, employer will ensure accommodation to the employee. The employer cannot guarantee quality and condition of the accommodation. 2.2 The employee is entitled to cafeteria benefits in amount of 875 forint/hour. The employee is entitled to this amount after the actually completed work hours. The cafeteria benefit is based on hourly system due to the fact that the employees energy demand is commensurately increasing with the amount of completed hours. The cafeteria benefit will be transferred together with the salary to the employees bank account by the 10 th of the given month”. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]Agro ApS’ synspunkter [Klager]Agro ApS har anført, at Nordjyske Stiftstidende har viderebragt en usand beskyldning om lovbrud. Forhandlingssekretæren fra 3F, Morten Fischer-Nielsens udtalelse om, at [Klager]Agro ApS’ handlinger er direkte ulovlige er en usand påstand. Udtalelsen og udbredelsen falder endvidere under straffelovens §§ 267-268. Forud for offentliggørelsen af artiklen blev klager interviewet af Nordjyske Stiftstidendes journalist. Under interviewet blev klager ikke gjort bekendt med, at mediet også ville indhente kommentarer fra 3F. Klager har således ikke haft mulighed for at kommentere Morten Fischer-Nielsens beskyldning. Den 14. maj 2012 blev artiklerne sendt til klager, der samme dag gjorde opmærksom på, at man ikke ønskede 3Fs beskyldning ”kalde de 22 kroner for diætsatser er direkte ulovligt” offentliggjort. Nordjyske Stiftstidende afviste at fjerne 3Fs udtalelse. 2.2 Nordjyske Stiftstidendes synspunkter Nordjyske Stiftstidende har anført, at det viderebragte citat udtrykker en kildes vurdering omkring et forhold, som 3F ønsker belyst ved en efterfølgende retssag. Morten Fischer-Nielsen, 3F, har efter offentliggørelsen bekræftet rigtigheden af citatet. Nordjyske Stiftstidende kontaktede desuden efterfølgende SKAT, der på baggrund af en tidligere afgørelse vurderede, at størrelsesforholdet mellem diætsatsen og selve lønnen i den aktuelle sag tyder på, at lønnen er blevet konverteret til godtgørelse, hvilket ikke er lovligt. Lovligheden er dog afhængig af en konkret afgørelse i sagen. Under interviewet med [Person A], [Klager]Agro ApS, afviste klager at udtale sig om lønnens størrelse og sammensætning med henvisning til, at det er en forretningshemmelighed og ikke et offentligt anliggende. I artiklen tilbageviser klager 3F’s vurdering og fremfører samtidig sin holdning til sagen. Citaterne fra interviewet er bragt i samme artikel som udtalelserne fra 3F. Dagen inden offentliggørelsen fik klager artiklerne til gennemsyn. Klager påpegede en slåfejl, der straks blev rettet. Klager bad desuden journalisten om at fjerne 3F-citatet vedrørende lovligheden af at kalde 2/3 dele af lønnen diætsatser. Nordjyske Stiftstidende valgte ikke at fjerne 3F-citatet. Det er Nordjyske Stiftstidendes opfattelse, at [Person A] har haft rimelig mulighed for at bidrage med information i sagen om ungarernes lønsammensætning forud for offentliggørelsen. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Pressenævnet bemærker indledningsvist, at spørgsmålet om, hvorvidt straffeloven er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som kan være krænket. Hertil kommer, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.1, A.3 og A.5. Pressenævnet finder, at beskyldningen om, at [Klager]Agro ApS har ulovlige lønforhold kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for selskabet, og den har derfor skullet efterprøves i særlig grad inden offentliggørelse, herunder ved forelæggelse for klager. Forud for offentliggørelsen blev [Person A] interviewet om lønforholdene. Spørgsmålene fra journalisten under interviewet vedrørte imidlertid ikke lovligheden af diæterne, ligesom interviewspørgsmålene giver indtryk af, at avisen ikke var bekendt med de konkrete kontraktmæssige forhold. Nævnet udtaler på denne baggrund kritik af Nordjyske Stiftstidende for ikke at forelægge klager den konkrete beskyldning inden offentliggørelse. Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder, at udsagnet ”at kalde de 22 kroner for diætsatser er direkte ulovligt” fremstår som en faktisk oplysning, der er egnet til at påføre [Klager]Agro ApS skade af betydning. Klager er herefter berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Nordjyske Stiftstidende efter retningslinjerne i lovens § 49 at offentliggøre følgende forsidehenvisning: ”Pressenævnet kritiserer Nordjyskes omtale af løn hos [Klager]Agro” På en fremtrædende plads inde i bladet og på nordjyske.dk pålægges avisen at bringe følgende: ”[rubrik] [Klager]Agro afviser ulovligheder [underrubrik] Pressenævnet kritiserer avisen for at beskylde [Klager]Agro for ulovlige diætsatser uden at give selskabet mulighed for at udtale sig. [brødtekst] Nordjyske Stiftstidende omtalte i maj måned lønforholdene hos vikarbureauet [Klager] Agro. Af artiklen ”Ungarere får 12 kr. i timen” fremgår det, at arbejdere hos vikarbureauet fik 34 kroner i timen, hvoraf 22 kroner blev betalt som kostpenge. I den forbindelse var 3F citeret for at sige: ”Og at kalde de 22 kroner for diætsatser er direkte ulovligt”. [Klager]Agro har klaget til Pressenævnet. Pressenævnet finder, at Nordjyske Stiftstidende har tilsidesat god presseskik ved ikke at indhente klagers kommentarer til beskyldningen. [Klager]Agro afviser, at selskabets handlinger er ulovlige. Pressenævnet har pålagt avisen at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk” Afgjort den 12. september 2012

Versioner

1. 2012-09-18