Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00308

GældendeVersion 2012-09-22
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9454@2012-09-22/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00308

Resumé Klager – en person – anmodede om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2009-6-0849. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. Ved behandlingen af Pressenævnets kendelse af 16. september 2009 i sag nr. 2009-6-0849, som der er anmodet genoptaget, deltog følgende medlemmer: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl. I denne sags behandling erstatter Ulrik Holmstrup Kaare R. Skou, der udtrådte af Pressenævnet 31. december 2011. Pressenævnet vil kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Da klager hverken er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse, eller har påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl, afslås anmodningen om genoptagelse.

[Klager] har anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag nr. 2009-6-0849, som nævnet traf afgørelse i den 16. september 2009. I kendelsen hedder det: ”I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl. Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt der var indgået en aftale om indholdet af artiklen, og hvad en sådan aftale i så fald indebar. På baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige, og nævnet kan derfor ikke tage stilling til spørgsmålet. Nævnet bemærker dog, at det af artiklen fremgår, at [Klager] har rettet henvendelse til politikere og folketingsmedlemmer.” [Klager] har til støtte for anmodningen om genoptagelse navnlig anført, at Pressenævnet ikke traf afgørelse i sagen, da det var Hus Forbis påstand mod klagers påstand. Mødet, der ligger til grund for artiklen i 2009, med Hus Forbis journalist blev imidlertid overværet af klagers bisidder, [Person A] (det fremgår af klagers brev af 10. august 2009 til Pressenævnet). Under mødet blevet det aftalt, at Hus Forbi blandt andet måtte kalde klager for en ”afdanket matros” under forudsætning af, at artiklen var videnskabelig. Bisidderen vil over for nævnet kunne bevidne, at aftalen med journalisten blev indgået. Pressenævnet burde af egen drift have rettet henvendelse til bisidderen. Da dette ikke skete, foreligger der en sagsbehandlingsfejl. [Klager] har videre anført, at det er afgørende, at aftaler overholdes, så hans budskab kommer ud til verden. I modsat fald vil den globale opvarmning fortsætte og syv milliarder mennesker dø. Klager har herudover henvist til artiklerne ” [Klager] kan få det til at regne i Sahara” af 8. november 2008 og ”- Jeg er ikke ’rådden galskab’” af 12. april 2011 på ekstrabladet.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl. Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen. Ved behandlingen af Pressenævnets kendelse af 16. september 2009 i sag nr. 2009-6-0849, som der er anmodet genoptaget, deltog følgende medlemmer: Jesper Rothe, Hans Peter Blicher, Kaare R. Skou og Marianne Druedahl. I denne sags behandling erstatter Ulrik Holmstrup Kaare R. Skou, der udtrådte af Pressenævnet 31. december 2011. Pressenævnet vil kunne genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl. Da klager hverken er fremkommet med nye faktiske oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse, eller har påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl, afslås anmodningen om genoptagelse. Afgjort den 31. august 2012

Versioner

  1. 2012-09-22