Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9456@2012-09-22/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00313

Resumé Klager – en person – klagede over redaktørens indlæg ”En kommentar til kommentaren” i Grænseforeningens blad GRÆNSEN. Pressenævnets formand udtaler: Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 3, at en anmodning om genmæle skal sendes skriftligt til redaktøren senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået. Det følger videre af medieansvarslovens § 40, stk.1, at afslag på genmæle snarest muligt skriftligt skal meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses. Hvis der ikke er givet klagevejledning i et tilfælde, hvor et medie har pligt til det, og en klage over afgørelsen indsendes for sent til Pressenævnet, vil den manglende klagevejledning som udgangspunkt bevirke, at klagen behandles af nævnet uanset forsinkelsen. [Klager] rettede ved e-mail af 15. april 2012 henvendelse til GRÆNSENs redaktør, der ved e-mail af 23. april 2012 afviste at optage indlægget i bladet. Da klagen til Pressenævnet først er modtaget i Pressenævnet den 29. august 2012, er klagen indgivet efter klagefristens udløb. Uanset, om indholdet måtte kunne opfattes som en anmodning om genmæle, anmoder [Klager] ved sin henvendelse af 15. april 2012 bladet om at optage det som et indlæg. Henvendelsen er heller ikke behandlet som en anmodning om genmæle. Der har således ikke over for mediet været anmodet om genmæle, og klagen afvises derfor som åbenbart grundløs, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1. Den manglende klagevejledning kan derfor heller ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes, at en klage over god presseskik kan rettes til mediet selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen fire uger fra offentliggørelsen i mediet. Indgives klagen først til mediet, kan mediets afgørelse senest fire uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Uanset, om [Klager]s klage måtte have karakter af en klage over god presseskik, er klagen over mediets afgørelse fra april 2012 først modtaget i Pressenævnet i august 2012. En sådan klage er derved indgivet efter klagefristens udløb.

[Klager] har klaget til Pressenævnet, idet han mener sig berettiget til at få bragt et genmæle til redaktørens indlæg ”En kommentar til kommentaren” bragt i Grænseforeningens blad GRÆNSEN nr. 2, der udkom 13. april 2012. Klagen er modtaget i Pressenævnet den 29. august 2012. [Klager], der er journalist, rettede ved e-mail af 15. april 2012 henvendelse til GRÆNSENs redaktør og anmodede om, at hans medsendte indlæg ”Når meninger brydes” blev offentliggjort i førstkommende nummer af magasinet. Der var i e-mailen hverken henvist til medieansvarsloven, ”god presseskik” eller begrebet ”genmæle”. GRÆNSEN afslog ved e-mail af 23. april 2012 at bringe [Klager]s indlæg i den trykte udgave af magasinet med henvisning til, at det kommende juni nummer var et temanummer. I næste nummer til august ”vil det være for gammel en historie at bringe”. Indlægget ville blive bragt på hjemmesiden Grænsen.dk. Der blev i den forbindelse ikke vejledt om en eventuel mulighed for at klage til Pressenævnet. Klagers indlæg blev bragt på Grænseforeningens hjemmeside Graenseforeningen.dk den 24. april 2012. [Klager] har til støtte for klagen bl.a. anført, at hans indlæg ikke var ment som en ”historie”, men som et genmæle, således som det allerede er bragt på hjemmesiden Grænsen.dk. Pressenævnets formand udtaler : Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 3, at en anmodning om genmæle skal sendes skriftligt til redaktøren senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået. Det følger videre af medieansvarslovens § 40, stk.1, at afslag på genmæle snarest muligt skriftligt skal meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem. Nævnets adresse skal samtidig oplyses. Hvis der ikke er givet klagevejledning i et tilfælde, hvor et medie har pligt til det, og en klage over afgørelsen indsendes for sent til Pressenævnet, vil den manglende klagevejledning som udgangspunkt bevirke, at klagen behandles af nævnet uanset forsinkelsen. [Klager] rettede ved e-mail af 15. april 2012 henvendelse til GRÆNSENs redaktør, der ved e-mail af 23. april 2012 afviste at optage indlægget i bladet. Da klagen til Pressenævnet først er modtaget i Pressenævnet den 29. august 2012, er klagen indgivet efter klagefristens udløb. Uanset, om indholdet måtte kunne opfattes som en anmodning om genmæle, anmoder [Klager] ved sin henvendelse af 15. april 2012 bladet om at optage det som et indlæg. Henvendelsen er heller ikke behandlet som en anmodning om genmæle. Der har således ikke over for mediet været anmodet om genmæle, og klagen afvises derfor som åbenbart grundløs, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1. Den manglende klagevejledning kan derfor heller ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes, at en klage over god presseskik kan rettes til mediet selv eller direkte til Pressenævnet. I begge tilfælde er klagefristen fire uger fra offentliggørelsen i mediet. Indgives klagen først til mediet, kan mediets afgørelse senest fire uger efter, at den er kommet frem til klageren, indbringes for Pressenævnet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Uanset, om [Klager]s klage måtte have karakter af en klage over god presseskik, er klagen over mediets afgørelse fra april 2012 først modtaget i Pressenævnet i august 2012. En sådan klage er derved indgivet efter klagefristens udløb. Afgjort den 3. september 2012

Versioner

1. 2012-09-22