Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9490@2012-10-13/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00309

Resumé Klager – en person – klagede over artiklen ”I sjældne øjeblikke fik han mig til at føle mig som den eneste ene” i Femina. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt straffeloven er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at [Person A] som udgangspunkt har ret til at fortælle sin historie. Dette indebærer dog ikke, at [Klager]s personlige forhold har en sådan almen interesse, at de uden samtykke fra klager kan offentliggøres. Ud fra klagers oplysninger lægges det til grund, at det for personer, der ikke i forvejen har kendskab til de omtalte forhold i artiklen, har været muligt at identificere [Klager] ud fra de konkrete oplysninger. Da der ikke er en sådan almen interesse i offentliggørelsen af klagers personlige forhold, at disse kan offentliggøres uden samtykke, udtaler nævnet kritik af Femina for ikke at sløre klager – som flere af de øvrige personer, der er omtalt under fiktivt navn – tilstrækkeligt inden artiklens offentliggørelse. Da klager ikke har ønsket kendelsen offentliggjort i Femina, pålægger Pressenævnet ikke offentliggørelse i medfør af medieansvarsloven § 49.

[Klager] klagede til Pressenævnet over en artikel bragt i Femina, nr. 32, den 9. august 2012, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Femina bragte den 9. august 2012 artiklen ”I sjældne øjeblikke fik han mig til at føle mig som den eneste ene” med underoverskriften ”Historier fra det virkelige liv har det med at overgå fiktionen. [Person A] er leveringsdygtig i én af dem, selv om hun helst havde været foruden: I over fire år var hun kæreste med en mand, som, viste det sig, var kæreste med mindst to andre samtidig. Han havde bare glemt at fortælle det.” Af artiklen fremgik følgende: ”… [Person A] er 53 år, musiklærer og organist, bor i [By 1] og er mor til to voksne drenge. Hun blev skilt i 1997 da drengene var 10 og 14. … [Person A] blev kontaktet af flere mænd. - Men der var én, der virkede særligt interessant og veluddannet. Vi kan jo kalde ham – ”Otto”. - Han skrev nogle vældig spændende ting om sit liv. Da jeg fandt ud af, at han var skoleleder, tænkte jeg: Nå, men så er han sikkert et ordentligt menneske. Men han sendte hende også en erotisk novelle. Hvilket instinktivt fik hende til at tænke: HVAD??? Blev du bange? - Ja, det blev jeg faktisk. Novellen handlede om vores første møde: Vi mødtes ved domkirken i [by 2], jeg var i en blomstret kjole og havde ingen trusser på, og så kørte gnisterne ellers derudad… Det viser sig bare, at den novelle handler om et virkeligt møde i [By 3]. Med en helt anden kvinde, som – fandt jeg senere ud af – hedder [Klagers fornavn]. … BRAT FARVEL Forrige sommer afsluttede [Person A] endelig forholdet. Stadig uden at ane, at hun ikke havde været hans eneste faste kæreste. Men hun havde oplevet noget, der for alvor hev skyklapperne af hende: - Jeg mødte en dejlig fyr til en fest. ...Men: - Efter nogen tid fik jeg pludselig en mail og et billede fra årets sidste sejlads fra ham [”Otto”]. … Da mailen kom, fik [Person A] en tanke: Var det nu helt rigtig med det brud? Så hun inviterede ham på frokost. Havde behov for at snakke tingene igennem. - Hvad var det egentlig, vi havde haft sammen? Hvorfor var du så lidt for mig? Alt det dér. Jeg græd. Vi snakkede i seks timer. Da han hørte, at jeg i mellemtiden havde haft en affære, begyndte HAN at græde og ryste. Jeg fatter ikke, at manden kunne spille det. Han var – fandt jeg senere ud af – lige kommet hjem fra efterårsferie med [Klagers fornavn], da han kørte op til mig! … [Person A] vidste ikke, at han på det tidspunkt havde mødt en kvinde, som han skulle på skiferie med ugen efter. Tiden gik. Lige før jul inviterede han [Person A] ud at spise og fortalte, at han skulle på juleferie med nogle kolleger. - Han lagde siden billeder fra ferien på Facebook. Der var også billeder af en kvinde, jeg ikke kendte. Vi kan jo kalde hende ”Lene”. DIG HAR JEG ALDRIG HØRT OM … Hun fandt den pågældende ”Lene” – hun havde, anførte hun selv [på Facebook], et fast forhold til ”Otto”. - De mange års mistanke begyndte at samle sig i maven. Så fik jeg kontakt med hans ekskone på Facebook. Hun spurgte: ”Hvem er du? Var det dig, jeg mødte ham sammen med på havnen forleden?” ”Nej, jeg er [Person A], jeg har været kæreste med ham i mere end fire år”. Hun havde aldrig hørt om mig og gav mig sit telefonnummer. Så snakkede vi sammen en time. Hun kunne fortælle, at han havde været hende utro fra dag ét. Men hun gik fra ham, da hun opdagede, at han både havde været i seng med hendes lillesøster og hendes lillebrors kone. Og hun fortalte om en [Person B] og en [Klagers fornavn]. Så bed jeg hovedet af al skam og gik på Krak. Hun fandt først [Person B] i [By 4]. - Hun bekræftede, at hun havde kendt ham intimt i ti år. Hun vidste i modsætning til mig godt, at han samtidig havde andre. Siden fandt hun [Klagers fornavn] i [By 5]. - Hun gik nærmest i chok. Hun havde et forhold til ham på ottende år. Og troede, hun var alene med ham i det forhold. Så gik de i gang med at lægge puslespillet. De fandt blandt andet ud af, at han i virkeligheden havde ikke to, men fire børn. At der tilsyneladende konstant har været mindst tre kvinder i ”spil” med udskiftninger undervejs.¨ … Så indrømmede han. Det var noget med, at vi tilbød lidt forskelligt. Jeg stod for kunst og kultur og ville godt med ud at sejle og stå på ski, det ville [Klagers fornavn] ikke, hun kunne så en anden form for gymnastik… [Person B] kunne han snakke rigtig godt med. Som han sagde: ”Man kan godt elske flere…” …” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at Feminas angivelse af hendes fornavn og bosted i forbindelse med de meget personlige oplysninger er injurierende og krænker privatlivets fred. Femina har ikke fået samtykke til at offentliggøre de personlige oplysninger. Klager har venner, familie, børn og kolleger, der genkender hende i artiklen. [Klager] undrer sig over, at hendes navn ikke er anonymiseret som artiklens to øvrige centrale personligheder. 2.2 Feminas synspunkter Femina har anført, at den eneste person, der i artiklen står frem med billede og navn er [Person A]. Der er sket en grundig anonymisering af oplysninger om andre personer end [Person A]. Dog er klagers fornavn ikke ændret. [Klagers fornavn] er imidlertid et almindeligt navn, og [By 5] er en større by. Klager kan derfor ikke genkendes alene på baggrund af betegnelsen ”[Klagers fornavn] fra [By 5]”. Artiklen indeholder ikke oplysninger, der krænker eller anfægter klagers personlige anseelse. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt straffeloven er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Dette forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at [Person A] som udgangspunkt har ret til at fortælle sin historie. Dette indebærer dog ikke, at [Klager]s personlige forhold har en sådan almen interesse, at de uden samtykke fra klager kan offentliggøres. Ud fra klagers oplysninger lægges det til grund, at det for personer, der ikke i forvejen har kendskab til de omtalte forhold i artiklen, har været muligt at identificere [Klager] ud fra de konkrete oplysninger. Da der ikke er en sådan almen interesse i offentliggørelsen af klagers personlige forhold, at disse kan offentliggøres uden samtykke, udtaler nævnet kritik af Femina for ikke at sløre klager – som flere af de øvrige personer, der er omtalt under fiktivt navn – tilstrækkeligt inden artiklens offentliggørelse. Da klager ikke har ønsket kendelsen offentliggjort i Femina, pålægger Pressenævnet ikke offentliggørelse i medfør af medieansvarsloven § 49. Afgjort den 9. oktober 2012

Versioner

1. 2012-10-13