Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9535@2012-11-03/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00312

Resumé Klager – Søfartens Ledere s.m.f. [Kaptajnen] – klagede over artikler i Fyns Amts Avis. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at sagen, herunder spørgsmålet om, hvorvidt hændelser i fritiden kan få ansættelsesmæssige konsekvenser, har almen interesse. Nævnet finder imidlertid, at den principielle og samfundsrelevante problemstilling kunne være omtalt og behandlet uden at identificere [Kaptajnen] i videre kredse ved angivelse af navn og billede. Nævnet finder ligeledes, at den konkrete hændelse, i det omfang den skulle omtales i forbindelse med denne problemstilling, kunne være omtalt uden at identificere klageren ved angivelse af navn og billede. Da artiklerne kan være krænkende for klager, og den almene interesse ikke overstiger hensynet til [Kaptajnen], finder nævnet, at Fyns Amts Avis burde have sløret klagers identitet ved omtalen. Det forhold, at klager inden sin afskedigelse som kaptajn havde haft ansvaret for 2.000 personer, kan ikke føre til et andet resultat, da klager på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse ikke længere var ansat. Nævnet udtaler kritik. På baggrund af parternes oplysninger lægges det til grund, at [Kaptajnen] og journalisten var privat bekendte. Der er afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt telefonsamtalen forud for offentliggørelsen var at betragte som en privat samtale, der ikke var til citat. Under hensyn til, at klager var bekendt med, at han talte med en journalist, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at kritisere Fyns Amts Avis for at bringe klagers udtalelser. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Fyns Amts Avis at offentliggøre følgende: [rubrik] ”Pressenævnet kritiserer omtale af fyret skibsfører [underrubrik] Fyns Amts Avis får kritik for at ikke at sløre skibsførers identitet ved omtale af hans spirituskørsel og efterfølgende afskedigelse. [brødtekst] Avisen bragte i august 2012 en række artikler i anledning af, at en skibsfører som følge af spirituskørsel i sin fritid var blevet afskediget som kaptajn af sin arbejdsgiver, DFDS. I den forbindelse blev skibsførerens navn og billede offentliggjort. Skibsføreren har klaget til Pressenævnet. Pressenævnets begrundelse Artiklerne kan være krænkende for skibsføreren, og nævnet finder ikke, at den almene interesse i sagen overstiger hensynet til at beskytte skibsførerens privatliv. Pressenævnet finder derfor, at Fyns Amts Avis har tilsidesat god presseskik ved ikke at sløre skibsførerens identitet ved omtalen af hans spirituskørsel og efterfølgende afskedigelse. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk”

Søfartens Ledere har som mandatar for medlem [Kaptajnen] klaget til Pressenævnet over artikler bragt i Fyns Amts Avis den 9. august 2012, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Fyns Amts Avis bragte den 9. august 2012 forsideartiklen ”Spritkørsel koster kaptajn jobbet” med underoverskriften ”Søfartens Ledere ønsker regler for skibsføreres fritid i forbindelse med fyring af fynsk kaptajn, der kørte bil efter herrefrokost” . Af artiklen fremgik følgende: ”Svendborg: Skibsførernes organisation, Søfartens Ledere, ønsker ikke regler for skibsførernes fritid, selv om det har gjort ondt at se en kendt sydfynsk kaptajn blive fyret for spritkørsel i fritiden. Den 55-årige [Kaptajnen], [By], er efter mange års ansættelse fyret fra DFDS efter spritkørsel med en tårnhøj promille. - Jeg har begået en bommert, men der står intet om spritkørsel i min kontrakt, siger [Kaptajnen], der har ført 2000 fynboer rundt på Oslobåden. Vicepræsident for DFDS, Henrik Holck, siger, at tilliden er brudt, når man kører bil med en meget høj promille og lander på taget – også selvom det er i fritiden. - Den samme person har ansvar for 2000 passagerer og besætningsmedlemmer og et skib til 2,5 milliarder kroner, siger Henrik Holck. Skibsførernes organisation har sammen med [Kaptajnen] accepteret, at der ikke sker mere i sagen, som i øvrigt er afsluttet med en fratrædelsesordning fra DFDS. - Men søfartens arbejdsgivere er ikke anderledes end alle øvrige arbejdsgivere. Vi ser, at folk fyres for oplysninger imod arbejdsgiveren på Facebook og af andre grunde, hvor man overtræder etiske uskrevne regler. Og det samme kan også ske i søfarten, hvor der er regler for spritsejlads, men ikke spritkørsel. Hvis en skibsfører fradømmes retten til at føre skib efter spritsejlads i egen båd, kan han ikke bestride sit job, mens spritkørsel bliver vurderet individuelt fra sag til sag, siger direktør Fritz Ganzler, Søfartens Ledere. Samme dag bragte avisen på side 2 lederartiklen ”Chefen som moralens vogter” , der omtalte klagers ansættelsesretlige sag og drøftede problemstillingen, hvorvidt en arbejdsgiver skulle blande sig i, hvad ansatte foretager sig i fritiden. Af lederen fremgik det blandt andet, at [Kaptajnen] var på en 14-dages ferie, da han kørte galt, og at der ”ikke [er] en plet at sætte på [Kaptajnen]s årelange arbejde som kaptajn på DFDS’ passagerskibe . ” På side 4-5 bragte avisen artiklerne: ”Kaptajn blev fyret for spritkørsel”, ”20.000 i bøde og frakendt kortet” og ”Kørte på cykel til herrefrokost” samt en henvisning til Fyns Amts Avis’ omtale den 30. april 2012 under overskriften ”55-årig påkørte parkeret bil” . Artiklen i april måned gengiver ikke klagers navn. Af omtalen den 9. august 2012 fremgår det, at [Kaptajnen] ved Retten i Svendborg blev idømt 20 dages betinget fængsel og 30 dages samfundstjeneste. Til artiklerne var indsat et billede af klager. Af artiklen ”Kaptajn blev fyret for spritkørsel” med underoverskriften ”- Jeg har kvajet mig, men kendte ikke konsekvenserne af en dum fejl i fritiden, siger Sydfyns mest kendte skibsfører” fremgår følgende: ”Svendborg: Sydfyns mest kendte skibsfører, 55-årige [Kaptajnen] fra [By], er en færdig mand i rederiet DFDS. En fugtig bilkøretur lørdag den 28. april har kostet ham jobbet som chefkaptajn, og det er kommet totalt bag på [Kaptajnen], der har været guide på Oslobåden for talrige avisture med i alt 2000 passagerer fra Svendborg. - Jeg har kvajet mig, og det har fået nogle konsekvenser, som jeg aldrig tidligere har hørt om, at det ville få. Der står intet i min kontrakt, siger en dybt nedslået [Kaptajnen], der ikke har lyst til at kommentere sagen yderligere. Han håber at få job i et andet rederi. Tilliden brudt Rederiet DFDS lægger ikke skjul på, at spirituskørsel ikke er foreneligt med et job som skibsfører i rederiet. - Ansættelser i DFDS er et spørgsmål om tillid, og vi kan ikke have tillid til en kaptajn, der - selv om det er i fritiden - kører bil med høj promille og oven i købet lander med sin bil på taget, oplyser vicepræsident Henrik Holck, DFDS. Henrik Holck tilføjer, at skibsførerne i rederiet står med ansvaret for 2000 passagerer og besætningsmedlemmer og værdien af et skib på 2,5 milliarder kroner. Fortiede spritkørslen [Kaptajnen] valgte at fortie spritkørslen, da han 15. maj - to uger efter den famøse tur - var til årlig chefsamtale med netop Henrik Holck. ...” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Kaptajnen]s synspunkter Søfartens Ledere har anført, at [Kaptajnen] føler sig hængt ud i sit lokalområde som følge af de påklagede artikler. Det principielle spørgsmål om, hvorvidt handlinger, man foretager sig i fritiden, skal have konsekvenser for ens ansættelsesforhold, kunne være belyst uden, at [Kaptajnen] udstilledes. Såfremt klager på baggrund af sin bil kunne genkendes, var det overflødigt at nævne hans navn. Historierne spredte sig blandt andet til Danmarks Radio. Hændelsen med spirituskørslen fandt sted under [Kaptajnen]s hjemmeperiode og ikke i forbindelse med - eller op til - at han skulle fungere som kaptajn. Rederiet erkendte efterfølgende, at opsigelsen savnede den fornødne saglighed og indgik aftale med klager om en økonomisk godtgørelse. Avisens journalist gav [Kaptajnen] indtryk af, at den telefonsamtale, der lå forud for offentliggørelsen af artiklerne, var af privat karakter. Klager kender journalisten personligt, og da han ringer får han fat i klagers ægtefælle. Hun får at vide, at opkaldet drejer sig om noget rent privat. Da [Kaptajnen] spurgte journalisten, om samtalen kunne blive genstand for senere offentliggørelse, svarede journalisten bekræftende. Klager meldte herefter klart ud, at han ikke ønskede at deltage: ”det ønsker jeg overhovedet ikke at deltage i”. Der kan dermed ikke være tale om samtykke til medvirken. Han afslår desuden journalistens tilbud om at vende sagen under et personligt møde. Avisen har valgt at bringe artiklerne og citere [Kaptajnen] fra den fortrolige samtale, selvom han ikke vidste, at han blev interviewet og udtrykkeligt afviste at deltage, da det gik op for ham. Klager har hverken fået citater til gennemsyn eller blevet orienteret om, at han ville optræde med navn i artiklerne. Billedet af [Kaptajnen] på side 4-5 er taget af Fyns Amts Avis i forbindelse med kaptajnens 50 års fødselsdag. I de påklagede artikler er det anvendt i en hel anden sammenhæng uden [Kaptajnen]s tilladelse eller vidende. Billederne giver det indtryk, at klager deltager i artiklerne, mens dette på ingen måde er tilfældet. 2.2 Fyns Amts Avis’ synspunkter Fyns Amts Avis har anført, at spørgsmålet om, hvorvidt en sag er journalistisk relevant alene er et redaktionelt anliggende og ikke henhører under Pressenævnet. Artiklerne beskæftiger sig med det yderst principielle og samfundsrelevante spørgsmål om, hvorvidt handlinger, man foretager sig i fritiden, kan og skal have konsekvenser for ens ansættelsesforhold. [Kaptajnen] var kaptajn på et passagerskib med plads til 2.000 passagerer. Alene dette ansvar for mange menneskers liv taler for, at der var klar almen interesse for sagen. Dertil kommer, at [Kaptajnen] ud over at være kendt i det sydfynske har optrådt med navn og billede i annoncer i Fyns Amts Avis. Han er så kendt i området, at det alene var Fyns Amts Avis’ oprindelige omtale af den biltype, som var involveret i spiritus-ulykken, som fik personer fra nærområdet til at henvende sig til klagers arbejdsgiver, DFDS. Mindst tre gange under telefonsamtalen forud for offentliggørelsen gjorde Fyns Amts Avis’ [Kaptajnen] opmærksom på, at Fyns Amts Avis agtede at offentliggøre artiklerne om hans dom for spirituskørsel og følgerne deraf. Journalisten gjorde det også klart, at avisens henvendelse var et tilbud til ham om at kommentere sagen. [Kaptajnen] valgte efter at have overvejet sagen at kommentere med det citat, som også fremgår af artiklerne. Ordet ”privat” er ikke anvendt eller på anden måde givet [Kaptajnen] anledning til at tro, at der var tale om en privat og fortrolig henvendelse. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Inger Bach, Lars Lindskov og Karsten Kolding. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at sagen, herunder spørgsmålet om, hvorvidt hændelser i fritiden kan få ansættelsesmæssige konsekvenser, har almen interesse. Nævnet finder imidlertid, at den principielle og samfundsrelevante problemstilling kunne være omtalt og behandlet uden at identificere [Kaptajnen] i videre kredse ved angivelse af navn og billede. Nævnet finder ligeledes, at den konkrete hændelse, i det omfang den skulle omtales i forbindelse med denne problemstilling, kunne være omtalt uden at identificere klageren ved angivelse af navn og billede. Da artiklerne kan være krænkende for klager, og den almene interesse ikke overstiger hensynet til [Kaptajnen], finder nævnet, at Fyns Amts Avis burde have sløret klagers identitet ved omtalen. Det forhold, at klager inden sin afskedigelse som kaptajn havde haft ansvaret for 2.000 personer, kan ikke føre til et andet resultat, da klager på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse ikke længere var ansat. Nævnet udtaler kritik. På baggrund af parternes oplysninger lægges det til grund, at [Kaptajnen] og journalisten var privat bekendte. Der er afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt telefonsamtalen forud for offentliggørelsen var at betragte som en privat samtale, der ikke var til citat. Under hensyn til, at klager var bekendt med, at han talte med en journalist, finder nævnet imidlertid ikke grundlag for at kritisere Fyns Amts Avis for at bringe klagers udtalelser. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Fyns Amts Avis at offentliggøre følgende: [rubrik] ”Pressenævnet kritiserer omtale af fyret skibsfører [underrubrik] Fyns Amts Avis får kritik for at ikke at sløre skibsførers identitet ved omtale af hans spirituskørsel og efterfølgende afskedigelse. [brødtekst] Avisen bragte i august 2012 en række artikler i anledning af, at en skibsfører som følge af spirituskørsel i sin fritid var blevet afskediget som kaptajn af sin arbejdsgiver, DFDS. I den forbindelse blev skibsførerens navn og billede offentliggjort. Skibsføreren har klaget til Pressenævnet. Pressenævnets begrundelse Artiklerne kan være krænkende for skibsføreren, og nævnet finder ikke, at den almene interesse i sagen overstiger hensynet til at beskytte skibsførerens privatliv. Pressenævnet finder derfor, at Fyns Amts Avis har tilsidesat god presseskik ved ikke at sløre skibsførerens identitet ved omtalen af hans spirituskørsel og efterfølgende afskedigelse. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk” Afgjort den 1. november 2012

Versioner

1. 2012-11-03