Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9544@2012-11-09/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00325

Resumé Klagerne – et plejeforældrepar – klagede over artikler i Randers Amtsavis. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålene om, hvorvidt Randers Kommunes familiechef har tilsidesat sin tavshedspligt, og hvorvidt formand for børne- og skoleudvalget, Bjarne Overmark, på grund af sit hverv som advokat for [Plejebarn A] er inhabil, henhører under Folketingets Ombudsmand og domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Det er videre massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkterne A.1-A.4. Efter det oplyste lægges til grund, at [Plejemor] og [Plejefar] i november 2011 selv opsagde deres stilling som plejefamilie for Randers Kommune. Pressenævnet finder derfor, at der ikke var dækning for i forsideoverskriften og i overskriften side 8 den 8. september 2012 at oplyse, at ”Randers Kommune afbryder samarbejde” med klagerne. Denne forside har ikke dækning i de faktiske oplysninger, ligesom kommunens familiechef i artiklen inde i avisen bekræftede, at plejefamilien ikke var frataget retten til at have plejebørn. Nævnet udtaler derfor kritik af Randers Amtsavis for overskrifternes formulering. I artiklerne ”Plejebørn: Udnyttelse og straf” og ”Luder og kattepis” bragte Randers Amtsavis plejebørnenes, [Plejebarn A] og [Plejebarn B]s, beretninger om opholdet hos [Plejemor] og [Plejefar]. Beretningerne var stærkt kritiske over for opholdet hos plejeforældrene. Artiklerne indeholder oplysninger, som kan være meget skadelige og krænkende for klagerne og har derfor skullet efterprøves i særlig grad. Pressenævnet finder derfor, at avisen burde have foretaget yderligere research inden offentliggørelsen af beskyldningerne den 8. september 2012. Først den 11. september 2012 bringer avisen udtalelser til støtte for plejeforældrene og beretninger fra andre plejebørn. Disse beretninger underbygger ikke [Plejebarn A] og [Plejebarn B]s udtalelser. Hertil kommer, at Randers Kommune stadig har anbragt tre plejebørn hos klagerne. Nævnet udtaler kritik af Randers Amtsavis for den 8. september 2012 at bringe en ensidig omtale af forholdene. Nævnet finder tillige, at det af artiklen ”Nu skal der skærpet fokus på tilsyn” burde have fremgået, at Bjarne Overmark i artiklen udtaler sig om en sag, hvor han som advokat repræsenterer [Plejebarn A]. Det oplyses alene, at han er medlem af Randers Kommunes byråd og formand for kommunens børne- og skoleudvalg. Nævnet udtaler kritik af Randers Amtsavis for ikke at oplyse om dette væsentlige forhold. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at forholdene for anbragte børn har almen interesse, og at det var berettiget at omtale [Plejebarn A] og [Plejebarn B]s beretning. Nævnet finder imidlertid, at avisen burde have undladt at offentliggøre navnene på plejeforældrene den 8. september 2012. Nævnet har herved lagt vægt på, at avisens beskyldninger ikke er underbyggede, ligesom de heller ikke har ført til indgriben fra myndighedernes side. Tre medlemmer – Jesper Rothe, Inger Bach og Karsten Kolding – udtaler herefter: Vi finder videre, at avisen burde have rettet henvendelse til klagerne i forlængelse af modtagelsen af deres bemærkninger, som efterfølgende blev offentliggjort i avisen under overskriften ”Mod had, ondskab og løgn kæmper man forgæves” den 11. september 2012. I forlængelse af avisens omtale den 8. september 2012, burde Randers Amtsavis således have sikret sig, at henvendelsen var indsendt med henblik på offentliggørelse. Det forhold, at Randers Amtsavis i en parentes henviser til klagernes kommentarer (sendt til avisen to dage tidligere) i sin e-mail til klagerne den 10. september 2012, kan i dette tilfælde ikke føre til et andet resultat, da klagernes svar samme dag med henvisningen til ”den” må anses for alene at vedrøre til avisens fremsendte artikeltekst. Vi udtaler på denne baggrund kritik af avisen. Ét medlem – Lars Lindskov – udtaler: Jeg finder, at det havde været bedst i overensstemmelse med god presseskik, om avisen udtrykkeligt havde sikret sig, at indlægget var indsendt til at avisen med henblik på offentliggørelse. Da avisen imidlertid i e-mailen den 10. september 2012 oplyste, at indlægget ville blive offentliggjort, og klagerne ikke protesterede heroverfor, finder jeg ikke grundlag for at kritisere avisen for at offentliggøre klagernes kommentarer. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og nævnet udtaler også kritik af avisen på dette punkt. Nævnet finder ikke anledning til at udtale kritik af Randers Amtsavis’ illustrationer, der viser indholdet af plejebørnenes beskyldninger. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Randers Amtsavis at offentliggøre en forsidehenvisning med overskriften: ”Pressenævnet kritiserer Randers Amtsavis’ artikler om plejefamilie” Herudover pålægges den ansvarshavende redaktør at offentliggøre følgende tekst i avisen: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer ensidig omtale af plejefamilie [mellemrubrik] Randers Amtsavis får kritik for en meget ensidig dækning og for fejlagtigt at skrive, at kommunen har afbrudt samarbejdet med plejefamilien [Plejemor] og [Plejefar]. [brødtekst] Avisen bragte i september måned en række kritiske artikler, hvor to tidligere plejebørn beskyldte deres plejeforældre for at have afstraffet og været nedværdigende over for dem. I den forbindelse skrev avisen i overskriften, at ”Randers Kommunen afbryder samarbejde”. Det er ikke korrekt. Randers Amtsavis bragte efterfølgende nogle andre artikler med beretninger fra andre af plejeforældrenes plejebørn. Deres beretninger var positive over for [Plejemor] og [Plejefar], ligesom beskyldningerne fra de tidligere plejebørn ikke har ført til indgriben fra myndighedernes side. Har stadig børn i pleje I november 2011 opsagde familien selv samarbejdet som følge af beskyldningerne og ønskede, at deres nuværende plejebørn anbringes andre steder. Plejebørnene bor dog stadig hos plejeforældrene. Plejefamilien har klaget til Pressenævnet og oplyst, at kommunen i september 2012 endnu ikke havde fundet andre steder til børnene. Pressenævnets begrundelse Pressenævnet finder, at Randers Amtsavis har tilsidesat god presseskik, da der ikke var dækning for overskriften ”Randers Kommune afbryder samarbejde”. Nævnet har også kritiseret, at avisens dækning var ensidig, og at det ikke blev oplyst, at formanden for Randers Kommunes børne- og skoleudvalg, der udtalte sig om sagen, samtidig var advokat for det tidligere plejebarn, der nu udtalte sig stærkt kritisk om opholdet. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk”

[Plejemor] og [Plejefar] har klaget til Pressenævnet over artikler bragt i Randers Amtsavis den 8. og 11. september 2012, idet de mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Randers Amtsavis bragte den 8. og 11. september 2012 en række artikler om et søskendepars kritiske beretning om deres tid som plejebørn hos [Plejemor] og [Plejefar]. Randers Amtsavis bragte den 8. september 2012 forsidehenvisningen: ”UTRYG OPVÆKST HOS PLEJEFAMILIE. Randers Kommune afbryder samarbejde med mangeårig plejefamilie, men kan ikke finde plads til tre nuværende plejebørn, der derfor bliver boende. Randers/08-11” Henvisningen var illustreret af en tegning af en voksen, der lyner mod to børn (den voksne skælder ud). Det er vist ved, at der er tegnet lyn ud af munden på den voksne. Avisen bragte samme dag på side 8 artiklen ”Plejebørn: Udnyttelse og straf” med underoverskriften ” Konsekvens. Kommunen afbryder samarbejde med mangeårig plejefamilie i [By], efter at tidligere plejebørn har taget bladet fra munden.” Af artiklen fremgik bl.a. følgende: ”RANDERS: En mangeårig plejefamilie for anbragte børn i [By], [Plejefar] og [Plejemor], vil efter indgreb fra familieafdelingen i Randers Kommune ikke længere blive brugt som plejefamilie af kommunen. Det sker efter, at to tidligere plejebørn gennem deres advokat over for kommunen skriftligt og mundtligt har fremlagt beretninger om deres henholdsvis fire og 12 år i familiepleje hos [Plejefar] og [Plejemor]. Der er tale om et søskendepar, [Plejebarn A] og [Plejebarn B], nu 24 og 28 år. Søskendeparrets fortælling om årene hos [Plejefar] og [Plejemor] anså kommunens familieafdeling for så graverende, at kommunens samarbejde med plejefamilien i [By] ikke kunne fortsætte. [Plejemor] siger til avisen, at hun og hendes mand ikke er blevet frataget retten til at have plejebørn men at de selv har frasagt sig retten i frustration over den måde, Randers Kommune har behandlet dem på i den aktuelle sag. Det bekræfter familieafdelingens chef Sonja Møgelsvang og understreger, at »det vigtigste er, at kommunens samarbejde med [Plejefar] og [Plejemor] er ophørt.« Kan ikke accepteres ”Vi konfronterede [Plejefar] og [Plejemor] med [Plejebarn A] og [Plejebarn B]s oplevelser som plejebørn og de opdragelsesmetoder, de to søskende har været udsat for. Vi kunne se, at det kunne vi slet ikke acceptere. Derefter var vi ikke i tvivl om, at samarbejdet skulle ophøre”, siger Sonja Møgelsvang. ”Vi lægger stor vægt på, at de familier, vi godkender som plejefamilier, skal kunne tackle opgaven. Det skal være i orden, og det har det bestemt ikke været i [Plejebarn A] og [Plejebarn B]s tilfælde,” siger kommunens familiechef. Når de to søskende står frem nu så mange år efter, at de har forladt plejehjemmet i [By], skyldes det, at [Plejebarn A]er langt inde i en sag om førtidspension på grund af psykiske problemer med depression, angst, selvmordstanker, social fobi og nedgørende opvækst, som det blandt andet hedder i en rapport over en psykologisk undersøgelse af hende fra februar i år, som avisen har adgang til. En stor del af [Plejebarn A]s problemer i dag mener hun, stammer fra årene i den tidligere plejefamilie. Den opfattelse støttes af de psykologiske og psykiatriske undersøgelser og tests, hun har været igennem som voksen. Fysisk afstraffelse [Plejebarn A] og [Plejebarn B]s beretning til kommunen om årene hos [Plejefar] og [Plejemor] fortæller om en opvækst i de tidlige og unge år med fysisk afstraffelse for store og små forseelser, om nedværdigende behandling og mange eksempler på svigt, frygt for at blive flyttet til »noget meget værre«, udnyttelse i forhold til huslige pligter, indskrænkede husregler, urimelig forskelsbehandling, beskyldninger om tyveri og manglende undskyldning, når det viste sig, at beskyldningerne ikke var rigtige. I den psykologiske rapport hedder det blandt andet: »Beskrivelserne vidner om en særdeles utryg opvækst med voldsomt forstyrret eller helt fraværende tilknytning og som er skadeligt for et barnesind.« »De lyver« [Plejemor] afviser alle beskyldninger fra [Plejebarn A] og [Plejebarn B]. »De lyver forfærdeligt«, siger hun til avisen. »Vi føler os simpelthen underløbet. Vi er ulykkelige og frustreret. Intet af det, der siges, er rigtigt. Vi er aldrig blevet kritiseret eller har modtaget klager. Vi har aldrig foretaget fysisk afstraffelse af vore plejebørn. De er ikke blevet udsat for noget, som ikke også er overgået vore egne børn. Vi fik et kæmpe chok over de beskyldninger. Vi er virkelig rystet«, siger [Plejemor]. I rapporten fra den psykologiske undersøgelse - den seneste i en lang række gennem årene - hedder det, at [Plejebarn A] »er troværdig i sin fortælling«. Fjernet fra forældrene … [Plejebarn A] har fra lille haft en skrøbelig psyke, som har præget hendes opvækst og hele tilværelse. … Hun har brugt årene, siden hun forlod plejefamilien i [By], på at slås med det offentlige system for at blive anerkendt som førtidspensionist. Til nu uden held trods det psykiatriske systems »anbefaling på det kraftigste« af, at [Plejebarn A] ikke forsøges testet yderligere. Har stadig plejebørn [Plejefar] og [Plejemor]s samarbejde med Randers Kommune er formelt ophørt, men de har stadig tre plejebørn. Tre piger, som kommunen skal finde en ny familiepleje til, og det tager tid at finde det rette sted, siger Sonja Møgelsvang. Indtil det er på plads, bliver de tre børn hos [Plejefar] og [Plejemor].” Avisen bragte samme dag på siderne 8-10 artiklen ”»Luder og kattepis«” . Artiklen beskrev søskendeparrets oplevelser hos plejefamilien på baggrund af et interview med [Plejebarn A] og [Plejebarn B] og deres skriftlige redegørelse til Randers Kommune. Ifølge artiklen var plejebørnenes ophold hos [Plejemor] og [Plejefar] præget af nedværdigende behandling, lussinger, træk i håret, skældud og udnyttelse til husligt arbejde. Ifølge dem gjorde plejeforældrene forskel på plejebørn og egne børn. I artiklen afviste [Plejemor] beskyldningerne og udtalte, at [Plejebarn A] og [Plejebarn B] løj. På grund af plejefamiliens tavshedspligt ville hun ikke kommentere beskyldningerne. Klagernes navne og landsbyen, de bor i, nævnes i artiklen. Avisen bragte samme dag på side 11 artiklen ”Nu skal der skærpet fokus på tilsyn” med underoverskriften ”Tjek. Uanmeldt kontrolbesøg i plejefamilierne er et af midlerne, siger kommunens familiechef.” I artiklen udtaler Bjarne Overmark, byrådsmedlem for Borgerlisten og formand for Randers Kommunes børne- og skoleudvalg, sig. Med henvisning til [Plejebarn A] og [Plejebarn B]s beretning mener han, at kommunerne må overveje, hvordan de hindrer overgreb mod anbragte børn. I artiklen opfordrer han til følgende: ”Det her er jo bare én sag blandt mange.” Generelt mener Bjarne Overmark, at man bør opfordre anbragte børn til at henvende sig til advokater og medier, hvis de mener sig udsat for overgreb i plejefamilier.” På samme side bragte avisen artiklen ”Kommunen har det store ansvar” vedrørende udvælgelsen af plejefamilier. I artiklen udtalte formændene for henholdsvis Plejefamiliernes Landsforening og Foreningen for forældre til anbragte børn og unge, at de ikke fandt problemet med dårlige forhold i plejefamilierne omfattende. Formændene udtalte sig generelt om emnet. Artiklerne på side 8-9 var som forsiden illustreret af tegningen af voksne, der lyner mod to børn. Side 10-11 var illustreret af en tegning af en voksen, der trækker et grædende barn i håret, mens et andet barn ser til. Ved e-mail af 8. september 2012, rettede [Plejemor] og [Plejefar] henvendelse til Randers Amtsavis. Henvendelsen indeholdt klagernes kommentarer til avisens omtale og [Plejebarn A] og [Plejebarn B]s beskyldninger. Randers Amtsavis svarede den 10. september 2012 bl.a. følgende: ”Vi bringer naturligvis jeres indlæg. Det vil vi gøre i avisen i morgen.” Randers Amtsavis sendte ved e-mail samme dag kl. 15.28 artiklerne ”Plejeforældrene bryder tavshedspligten” og ”[Plejemor] og [Plejefar]s korrespondance med kommunen” til klagerne. Af e-mailen fremgik videre følgende: ”Her er de to artikler (foruden jeres eget indlæg), som vi bringer i morgen – tirsdagsavisen. Plus en artikel med [det tidligere plejebarn] [Plejebarn C], som vi har talt med”. [Plejemor] og [Plejefar] svarede samme dag kl. 16.02 følgende: ”Tak for det, den ser fin ud og er sober og ærlig skrevet af dig.” Randers Amtsavis bragte den 11. september 2012 på side 8 artiklen ”Plejeforældrene bryder tavshedspligten”. Avisen skrev, at plejefamilien havde valgt at bryde tavshedspligten og henviste bl.a. til følgende: ”Det sker i det personlige indlæg »Mod had, ondskab og løgn...« og i form af korrespondance med Randers Kommune i forlængelse af de to plejebørns skriftlige klager over plejeforældrene.” Artiklen var illustreret af tegningen af en voksen, der trækker et grædende barn i håret, mens et andet barn ser til. Avisen bragte samme dag på side 8-9 artiklen ”»De er min tryghedsbase«” med underoverskriften ”Forsvar. Tidligere plejebarn hos [Plejemor] og [Plejefar] i [By] kalder sin tid i plejefamilien for »de fire bedste år i mit liv«.” Artiklen var et interview med et plejebarn, som fra 1991 til 1995 havde været frivilligt anbragt hos [Plejemor] og [Plejefar] og som var positiv over for klagerne. Plejebarnet, der et år var i pleje samtidig med [Plejebarn A] og [Plejebarn B], kunne ikke genkende de forhold, som søskendeparret beskrev. Avisen bragte på side 9 indlægget ”Mod had, ondskab og løgn kæmper man forgæves” . Indlægget indledes: ”[BY]: [Plejemor] og [Plejefar], [Vejnavn og husnummer], [By] skriver som plejefamilie nedenstående indlæg som reaktion på Amtsavisens artikler i lørdagsavisen om to tidligere plejebørns tid hos de to nu forhenværende plejeforældre.” I indlægget var [Plejemor] og [Plejefar] kritiske over for Randers Amtsavis’ omtale og afviste beskyldningerne. Ifølge dem dokumenterede en psykologisk undersøgelse, at søskendeparret allerede var mentalt skadede, da de kom i pleje. Plejeforældrene henviser til, at [Plejebarn A] valgte at holde kontakten med dem i årene efter plejeforholdets ophør. Hun boede i en periode hos de tidligere plejeforældre med en kæreste. På samme side bragte Randers Amtsavis følgende artikel ”[Plejemor] og [Plejefar]s korrespondance med kommunen” : ” Uddrag af [Plejemor] og [Plejefar]s brev til Randers Kommune november 2011: … Som et resultat af denne hændelse vil vi gerne opsige vores kontrakt med Randers Kommune. Vi vil ophøre med at have de tre plejebørn og ønsker at I skal finde et godt sted til dem. … Udpluk af mail til kommunen fra [Plejemor] og [Plejefar] som svar på [Plejebarn A] og [Plejebarn B]s skriftlige klage til kommunen: … ”… Nogle af hændelser er genkendelige, men taget ud af en helhed. En familie kan ikke kun levere gode stunder; sådan er livet ikke indrettet. Det meste i brevene er baseret på følelser. … Vore egne børn, har oplevet nøjagtig det samme, med sanktioner og pligter. …” Randers Amtsavis bragte den 24. september 2012 på side 12 i avisens debatafsnit læserbrevet ”Støtte til plejefamilie” skrevet af [Plejebarn C], der fra 1994 til 2000 var i pleje hos [Plejemor] og [Plejefar]. Han var uforstående over for beskyldningerne mod plejeforældrene. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Plejemor] og [Plejefar]s synspunkter [Plejemor] og [Plejefar] har navnlig anført, at Randers Amtsavis burde have undersøgt [Plejebarn A] og [Plejebarn B]s sager til bunds, før avisen offentliggjorde deres anklager. Da avisen den 8. september 2012 bragte anklagerne, havde avisen kun Randers Kommunes udtalelser at henholde sig til. Sonja Møgelsvangs oplysninger om, at klagerne har tre plejebørn, som kommunen vil fjerne, er et brud på kommunens tavshedspligt. Familiechefen har ingen ret til at påstå, at de tre plejebørn skal fjernes, fordi klagerne ikke er egnede som plejefamilie. [Plejemor] og [Plejefar] opsagde deres stilling i november 2011. De tre plejebørn er stadig i [Plejemor] og [Plejefar]s varetægt, hvorfor kommunen ikke kan mene, at sagen er graverende. [Plejebarn A] og [Plejebarn B]s beskyldninger mod [Plejemor] og [Plejefar] kan tilbagevises, og klagerne har over for kommunen redegjort mundtligt og skriftligt for de rejste beskyldninger. Som det fremgår af de to andre plejebørns udtalelser, har de aldrig oplevet, at klagerne har udsat [Plejebarn A] og [Plejebarn B] for det, de beskriver. Randers Amtsavis’ artikler er illustreret af tegninger, der giver indtryk af, at [Plejemor] og [Plejefar] mishandler deres plejebørn. Randers Amtsavis udstiller klagerne på det groveste ved at bringe deres navne, adresse, by og postnummer. Klagerne blev ikke informeret om, at deres medvirken og korrespondance med Randers Amtsavis ville medføre, at deres navn og adresse ville blive bragt i avisen. Henvendelsen til avisen, der blev bragt som et læserbrev den 11. september 2012, var ikke ment til offentliggørelse. Hvis ikke klagerne havde medvirket, men i stedet havde henholdt sig til deres tavshedspligt, var de blevet sværtet til uden mulighed for at forsvare sig. Formanden for Randers Kommunes børne- og skoleudvalg har medvirket i [Plejebarn A] og [Plejebarn B]s kontakt med Randers Amtsavis. Han er som [Plejemor] og [Plejefar]s øverste chef inhabil i denne sag. Han burde ikke været gået til avisen uden at have talt med klagerne først. Plejefamiliernes Landsforening havde heller ingen ret til at udtale sig i sagen, da foreningen kun kender sagen fra Randers Kommunes side. 2.2 Randers Amtsavis’ synspunkter Randers Amtsavis har anført, at avisen som talerør har viderebragt plejebørnene [Plejebarn A] og [Plejebarn B]s oplevelser hos [Plejemor] og [Plejefar]. Der er tale om en kontroversiel sag, hvor plejebørn i avisens nærområde har haft et plejeforløb, der er så kritisabelt, at Randers Kommune har valgt snarest muligt at ophøre med at benytte klagerne som plejefamilie. Familiechef Sonja Møgelsvang anfører klart, at forholdene omkring [Plejebarn A] og [Plejebarn B] ikke har været i orden. Avisen har kendskab til flere negative historier om familien. Klagerne anfører stadig at være plejefamilie. Dette er ikke korrekt. De tre nuværende plejebørn skal af kommunen anbringes andetsteds, da samarbejdet med [Plejemor] og [Plejefar] er ophørt. Randers Amtsavis har siden maj 2012 fulgt sagen og har haft fuld aktindsigt i sagen. Avisen har ført samtaler med plejebørnene og Bjarne Overmark og vurderet, at han som advokat for [Plejebarn A] er en valid kilde uafhængig af sit engagement. Avisen har haft adgang til psykolograpporter udarbejdet omkring et af plejebørnene og undersøgt sagen til bunds. [Plejemor] og [Plejefar] har fået mulighed for at give deres version af sagen fra første dag. Forud for artiklen "Plejebørn: Udnyttelse og straf" af 8. september 2012 udtalte [Plejemor] sig dels til baggrund, dels til citat. Hun blev gjort bekendt med, at artiklen ville blive bragt i avisen og var indforstået hermed. Derfor valgte Randers Amtsavis at bringe klagernes navne i artiklerne. [Plejemor] og [Plejefar] har ikke over for avisen udtrykt noget ønske om at være anonyme. Avisen har ladet dem underbygge deres synspunkter i opfølgningen og desuden bragt et modsatrettet udsagn fra et andet plejebarn den 11. september 2012 for at nuancere. Klagerne har på anmodning fået tilsendt artikler til godkendelse og bekræftet deres indhold. Klagerne ønskede at bryde tavshedspligten ved at indgive et læserindlæg omkring sagen velvidende, at læserindlæg bringes med navn og adresse. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Inger Bach, Lars Lindskov og Karsten Kolding. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålene om, hvorvidt Randers Kommunes familiechef har tilsidesat sin tavshedspligt, og hvorvidt formand for børne- og skoleudvalget, Bjarne Overmark, på grund af sit hverv som advokat for [Plejebarn A] er inhabil, henhører under Folketingets Ombudsmand og domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, jf. medieansvarslovens § 34. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Det er videre massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde, jf. punkterne A.1-A.4. Efter det oplyste lægges til grund, at [Plejemor] og [Plejefar] i november 2011 selv opsagde deres stilling som plejefamilie for Randers Kommune. Pressenævnet finder derfor, at der ikke var dækning for i forsideoverskriften og i overskriften side 8 den 8. september 2012 at oplyse, at ”Randers Kommune afbryder samarbejde” med klagerne. Denne forside har ikke dækning i de faktiske oplysninger, ligesom kommunens familiechef i artiklen inde i avisen bekræftede, at plejefamilien ikke var frataget retten til at have plejebørn. Nævnet udtaler derfor kritik af Randers Amtsavis for overskrifternes formulering. I artiklerne ”Plejebørn: Udnyttelse og straf” og ”Luder og kattepis” bragte Randers Amtsavis plejebørnenes, [Plejebarn A] og [Plejebarn B]s, beretninger om opholdet hos [Plejemor] og [Plejefar]. Beretningerne var stærkt kritiske over for opholdet hos plejeforældrene. Artiklerne indeholder oplysninger, som kan være meget skadelige og krænkende for klagerne og har derfor skullet efterprøves i særlig grad. Pressenævnet finder derfor, at avisen burde have foretaget yderligere research inden offentliggørelsen af beskyldningerne den 8. september 2012. Først den 11. september 2012 bringer avisen udtalelser til støtte for plejeforældrene og beretninger fra andre plejebørn. Disse beretninger underbygger ikke [Plejebarn A] og [Plejebarn B]s udtalelser. Hertil kommer, at Randers Kommune stadig har anbragt tre plejebørn hos klagerne. Nævnet udtaler kritik af Randers Amtsavis for den 8. september 2012 at bringe en ensidig omtale af forholdene. Nævnet finder tillige, at det af artiklen ”Nu skal der skærpet fokus på tilsyn” burde have fremgået, at Bjarne Overmark i artiklen udtaler sig om en sag, hvor han som advokat repræsenterer [Plejebarn A]. Det oplyses alene, at han er medlem af Randers Kommunes byråd og formand for kommunens børne- og skoleudvalg. Nævnet udtaler kritik af Randers Amtsavis for ikke at oplyse om dette væsentlige forhold. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at forholdene for anbragte børn har almen interesse, og at det var berettiget at omtale [Plejebarn A] og [Plejebarn B]s beretning. Nævnet finder imidlertid, at avisen burde have undladt at offentliggøre navnene på plejeforældrene den 8. september 2012. Nævnet har herved lagt vægt på, at avisens beskyldninger ikke er underbyggede, ligesom de heller ikke har ført til indgriben fra myndighedernes side. Tre medlemmer – Jesper Roth, Inger Bach og Karsten Kolding – udtaler herefter: Vi finder videre, at avisen burde have rettet henvendelse til klagerne i forlængelse af modtagelsen af deres bemærkninger, som efterfølgende blev offentliggjort i avisen under overskriften ”Mod had, ondskab og løgn kæmper man forgæves” den 11. september 2012. I forlængelse af avisens omtale den 8. september 2012, burde Randers Amtsavis således have sikret sig, at henvendelsen var indsendt med henblik på offentliggørelse. Det forhold, at Randers Amtsavis i en parentes henviser til klagernes kommentarer (sendt til avisen to dage tidligere) i sin e-mail til klagerne den 10. september 2012, kan i dette tilfælde ikke føre til et andet resultat, da klagernes svar samme dag med henvisningen til ”den” må anses for alene at vedrøre til avisens fremsendte artikeltekst. Vi udtaler på denne baggrund kritik af avisen. Et medlem – Lars Lindskov – udtaler: Jeg finder, at det havde været bedst i overensstemmelse med god presseskik, om avisen udtrykkeligt havde sikret sig, at indlægget var indsendt til avisen med henblik på offentliggørelse. Da avisen imidlertid i e-mailen den 10. september 2012 oplyste, at indlægget ville blive offentliggjort, og klagerne ikke protesterede heroverfor, finder jeg ikke grundlag for at kritisere avisen for at offentliggøre klagernes kommentarer. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og nævnet udtaler også kritik af avisen på dette punkt. Nævnet finder ikke anledning til at udtale kritik af Randers Amtsavis’ illustrationer, der viser indholdet af plejebørnenes beskyldninger. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Randers Amtsavis at offentliggøre en forsidehenvisning med overskriften: ” Pressenævnet kritiserer Randers Amtsavis’ artikler om plejefamilie ” Herudover pålægges den ansvarshavende redaktør at offentliggøre følgende tekst i avisen: ”[rubrik] Pressenævnet kritiserer ensidig omtale af plejefamilie [mellemrubrik] Randers Amtsavis får kritik for en meget ensidig dækning og for fejlagtigt at skrive, at kommunen har afbrudt samarbejdet med plejefamilien [Plejemor] og [Plejefar]. [brødtekst] Avisen bragte i september måned en række kritiske artikler, hvor to tidligere plejebørn beskyldte deres plejeforældre for at have afstraffet og været nedværdigende over for dem. I den forbindelse skrev avisen i overskriften, at ”Randers Kommunen afbryder samarbejde”. Det er ikke korrekt. Randers Amtsavis bragte efterfølgende nogle andre artikler med beretninger fra andre af plejeforældrenes plejebørn. Deres beretninger var positive over for [Plejemor] og [Plejefar], ligesom beskyldningerne fra de tidligere plejebørn ikke har ført til indgriben fra myndighedernes side. Har stadig børn i pleje I november 2011 opsagde familien selv samarbejdet som følge af beskyldningerne og ønskede, at deres nuværende plejebørn anbringes andre steder. Plejebørnene bor dog stadig hos plejeforældrene. Plejefamilien har klaget til Pressenævnet og oplyst, at kommunen i september 2012 endnu ikke havde fundet andre steder til børnene. Pressenævnets begrundelse Pressenævnet finder, at Randers Amtsavis har tilsidesat god presseskik, da der ikke var dækning for overskriften ”Randers Kommune afbryder samarbejde”. Nævnet har også kritiseret, at avisens dækning var ensidig, og at det ikke blev oplyst, at formanden for Randers Kommunes børne- og skoleudvalg, der udtalte sig om sagen, samtidig var advokat for det tidligere plejebarn, der nu udtalte sig stærkt kritisk om opholdet. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk” Afgjort den 1. november 2012

Versioner

1. 2012-11-09