Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00358
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9546@2012-11-10/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00358
Resumé Klager- en person – klagede over artiklen ”Gældssanering i [By]” på Vordingborg netavis, Vordingborg.in. Pressenævnets formand udtaler: Da Vordingborg.in, hvorpå den påklagede artikel blev bragt, ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarsloven § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen hører således ikke under nævnets kompetence og afvises derfor allerede af den grund i medfør af medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Gældssanering i [By]” offentliggjort på Vordingborg netavis, Vordingborg.in, den 25. september 2012, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har til støtte for klagen bl.a. anført, at han og hans samlever har søgt gældssanering. Det fremgår af Statstidende, men bør i øvrigt være en privat sag, således at det ikke omtales på netavisen. Pressenævnets formand udtaler : Da Vordingborg.in, hvorpå den påklagede artikel blev bragt, ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarsloven § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen hører således ikke under nævnets kompetence og afvises derfor allerede af den grund i medfør af medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 1. Afgjort den 7. november 2012