Gelex

Eftersyn af anlæg til åndemiddelluft

OphævetVersion 2012-11-29fra 2012-11-29 til 2022-04-07
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9583@2012-11-29/da

Indhold
  1. Indledning

Eftersyn af anlæg til åndemiddelluft

Sagen handlede om eftersyn af anlæg til åndemiddelluft. Virksomheden udførte undervognsbehandling, autolakering og anden bilpleje. Under besøget observerede Arbejdstilsynet, at der var etableret et kompressoranlæg som bl.a. anvendes til trykluftforsyning af åndedrætsværn. Arbejdstilsynet konstaterede, at: kompressoren var af mærket Stenhøj årgang: 1988 der var manuelt dræn i trykbeholderen kompressoren stod opstillet i et skur med luftindtag samme sted der var ikke monteret tørrerenhed i anlægget der var ikke monteret dobbeltfiltre (partikel- og kulfiltre) før udtag til åndemiddelluft i kabine der anvendes sorte gummislanger i anlægget, som ikke var godkendte til åndemiddelluft anlægget ikke var CE-mærket. Indehaveren oplyste, at: virksomheden havde en ansat til at udføre arbejde på virksomheden 1-2 dage om ugen. Det var primært autolakering og klargøring hertil den ansatte udførte det trykluftforsynede åndedrætsværn blev anvendt af den ansatte i forbindelse med sprøjtelakering og spartling. indehaveren anvendte anlægget i forbindelse med undervognsbehandling. der ikke var foretaget eftersyn af kompressoranlægget af en sagkyndig på trykluftområdet der ikke var foretaget målinger af luftkvaliteten i anlægget efter ISO 8573 serien eller tilsvarende. Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse således, at virksomheden ved passende eftersyn og vedligeholdelse skulle sikre, at kompressoranlægget til stadighed under anvendelse holdes i forsvarlig stand og i overensstemmelse med lovgivningens krav, herunder at der blev foretaget kontrolmålinger af luften i anlægget. Arbejdsmiljøklagenævnet lagde vægt på, at der ikke var foretaget eftersyn af det samlede kompressoranlæg som en helhed, og at virksomheden således ikke kunne dokumentere, at det jævnligt blev kontrolleret, om forholdene vedrørende kompressoranlægget var i orden, herunder at der blev foretaget de nødvendige målinger for at gennemføre kontrol af, om anlægget var i forsvarlig stand. Arbejdsmiljøklagenævnet lagde endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget blandt andet konstaterede, at kompressoren var af mærket Stenhøj (årgang 1988), at der var manuelt dræn i trykbeholderen og at kompressoren stod opstillet i et skur med luftindtag samme sted. Det blev desuden konstateret, at der ikke var monteret tørrerenhed i anlægget, at der ikke var monteret dobbeltfiltre før udtag til åndemiddelluft i kabine og at der blev anvendt sorte gummislanger i anlægget, som ikke var godkendt til åndemiddelluft. Anlægget var ikke CE-mærket. Arbejdsmiljøklagenævnet lagde herudover vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget fik oplyst, at virksomheden havde en ansat til at udføre arbejde på virksomheden 1-2 dage hver uge. Det var primært autolakering og klargøring hertil den ansatte udførte, det trykluftforsynede åndedrætsværn blev anvendt af den ansatte i forbindelse med sprøjtelakering og spartling. Indehaver anvendte anlægget i forbindelse med undervognsbehandling, der ikke var foretaget eftersyn af kompressoranlægget af en sagkyndig på trykluftområdet, der ikke var foretaget målinger af luftkvaliteten i anlægget efter ISO 8573 serien eller tilsvarende. Arbejdsmiljøklagenævnet lagde endelig vægt på, at forurenet åndemiddelluft kan være sundhedsskadelig. Arbejdsmiljøklagenævnet fandt på den baggrund, at der ikke var sikkerhed for, at åndemiddelluften var af forsvarlig kvalitet, herunder at den var ren og tør og uden variation i kvaliteten og egnet til indånding ved udtag fra anlægget. Virksomheden anførte i klagen, at virksomheden ikke var omfattet af arbejdsmiljøloven, da virksomheden ikke havde nogen ansatte. Arbejdsmiljøklagenævnet bemærkede hertil, at påbuddet vedrørte eftersyn og vedligeholdelse af kompressoranlæg efter reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler, og derfor var omfattet af de regler i arbejdsmiljøloven, hvor der ikke var krav om, at arbejdet blev udført for en arbejdsgiver.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. maj 2012 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 16. januar 2012, hvor [navn udeladt] fik påbud om at gennemføre eftersyn af anlæg til åndemiddelluft, herunder kontrolmålinger af luften i anlægget. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse således, at virksomheden ved passende eftersyn og vedligeholdelse skal sikre, at kompressoranlægget til stadighed under anvendelse holdes i forsvarlig stand og i overensstemmelse med lovgivningens krav, herunder at der foretages kontrolmålinger af luften i anlægget. Virksomheden skal efterkomme Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse senest den 15. juni 2012. Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 22. juni 2012. B E G R U N D E L S E Det materielle påbud Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at der ikke er foretaget eftersyn af det samlede kompressoranlæg som en helhed, og at virksomheden således ikke kunne dokumentere, at det jævnligt kontrolleres, om forholdene vedrørende kompressoranlægget er i orden, herunder at der foretages de nødvendige målinger for at gennemføre kontrol af, om anlægget er i forsvarlig stand. Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget blandt andet konstaterede, at kompressoren er af mærket Stenhøj (årgang 1988), at der er manuelt dræn i trykbeholderen og at kompressoren står opstillet i et skur med luftindtag samme sted. Det blev desuden konstateret, at der ikke er monteret tørrerenhed i anlægget, at der ikke er monteret dobbeltfiltre før udtag til åndemiddelluft i kabine og at der anvendes sorte gummislanger i anlægget, som ikke er godkendt til åndemiddelluft. Anlægget er ikke CE-mærket. Arbejdsmiljøklagenævnet har herudover lagt vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget fik oplyst, at – virksomheden har en ansat til at udføre arbejde på virksomheden 1-2 dage hver uge. Det er primært autolakering og klargøring hertil den ansatte udfører, – det trykluftforsynede åndedrætsværn anvendes af den ansatte i forbindelse med sprøjtelakering og spartling. Indehaver anvender anlægget i forbindelse med undervognsbehandling, – der ikke var foretaget eftersyn af kompressoranlægget af en sagkyndig på trykluftområdet, – der var ikke foretaget målinger af luftkvaliteten i anlægget efter ISO 8573 serien eller tilsvarende. Arbejdsmiljøklagenævnet har endelig lagt vægt på, at forurenet åndemiddelluft kan være sundhedsskadelig. Arbejdsmiljøklagenævnet finder på den baggrund, at der ikke er sikkerhed for, at åndemiddelluften er af forsvarlig kvalitet, herunder at den er ren og tør og uden variation i kvaliteten og egnet til indånding ved udtag fra anlægget. Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Det fremgår endvidere af reglerne om arbejdets udførelse, at unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås. Påvirkningen fra stoffer og materialer under arbejdet skal derfor nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal overholdes. Ifølge reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler skal det ved passende eftersyn og vedligeholdelse sikres, at et teknisk hjælpemiddel under anvendelse holdes i forsvarlig stand. [navn udeladt] har i klagen anført, at virksomheden ikke er omfattet af arbejdsmiljøloven, da virksomheden ikke har nogen ansatte. Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke, at påbuddet vedrører eftersyn og vedligeholdelse af kompressoranlæg efter reglerne om anvendelse af tekniske hjælpemidler, og derfor er omfattet af de regler i arbejdsmiljøloven, hvor der ikke er krav om, at arbejdet udføres for en arbejdsgiver. Det fremgår således af arbejdsmiljøloven, at reglerne om arbejdets udførelse og om tekniske hjælpemidler tillige omfatter arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver. Arbejdstilsynet har i afgørelsen henvist til § 24 i bekendtgørelse om arbejdets udførelse, som efter sin ordlyd gælder for arbejde for en arbejdsgiver. Arbejdsmiljøklagenævnet finder det imidlertid tilstrækkeligt at henvise til § 14 i bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som drejer sig om den i sagen omhandlede situation. Arbejdsmiljøklagenævnet har derfor ikke henvist til § 24. Arbejdsmiljøklagenævnet finder imidlertid ikke, at Arbejdstilsynets henvisning til § 24 er forkert i forhold til arbejde, der udføres for en arbejdsgiver. Virksomheden er således omfattet af lovens krav i forhold til eftersyn af kompressoranlægget. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen anvendt følgende regler: Om virksomheden er omfattet af arbejdsmiljøloven: • § 2, stk. 3, nr. 2 og 3, i lov om arbejdsmiljø jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. Om Arbejdstilsynets ret til at give påbud: • § 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. Om arbejdets udførelse: • § 38, i lov om arbejdsmiljø jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. • § 13 og § 16, i bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse. Om tekniske hjælpemidler: • § 45, i lov om arbejdsmiljø jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. • § 14, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992. Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [navn udeladt] Kopi til: – [navn udeladt] – [navn udeladt] Regler Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 … Kapitel 1 Formål og område … § 2. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver. Stk. 2. Undtaget er 1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59, 2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til hans husstand, jf. dog § 59, 3) arbejde, der udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste. Stk. 3. Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2: 1) § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, § 20 a om arbejdsgiverens medvirken til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning og koordinering virker efter hensigten, §§ 30-36 om leverandører m.fl. og § 37 om bygherrer m.v., 2) §§ 38 og 39, for så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede arbejder, samt §§ 41 og 41 a, 3) §§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v., 4) kapitel 8 om stoffer og materialer, 5) § 58 om vejtransport. … Kapitel 5 Arbejdets udførelse … § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. … Kapitel 7 Tekniske hjælpemidler m.v. … § 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. Kapitel 13 Arbejdstilsynet … § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. … Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse … § 13. Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres 1) at der er truffet effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, rystelser og lignende, 2) at fare for eksplosion, brand, forgiftning og kvælning m.v. er effektivt forebygget, 3) at der træffes effektive foranstaltninger for at forhindre udslip, lækage samt udvikling af støv, røg, damp, lugt, gas m.v., hvor dette kan medføre fare for sikkerhed eller sundhed, 4) at der træffes effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte, hvor arbejdsprocessen eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, rummer mulighed for sygdomssmitte og 5) at klima- og belysningsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige, under hensyntagen til det arbejde, der skal udføres. Der skal herunder træffes foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod stærk hede eller kulde. … § 16. Unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås. Påvirkningen fra stoffer og materialer under arbejdet skal derfor nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal overholdes. … Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler … Kapitel 2 Almindelige bestemmelser Eftersyn og vedligeholdelse … § 14. Det skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse sikres, at et teknisk hjælpemiddel til stadighed under anvendelse holdes i forsvarlig stand og i overensstemmelse med de i § 6 nævnte krav. Leverandørens anvisninger i så henseende skal følges. …

Versioner

  1. 2012-11-29 · til 2022-04-07