Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00368
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9587@2012-11-29/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00368
Resumé Klager – en person - klagede over telegrammet ”16-årig i trafikulykke på Mors” udsendt af Ritzau. Pressenævnets formand udtaler: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da [Klager] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i telegrammet, har han ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, hvorfor denne afvises, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over telegrammet ”16-årig dræbt i trafikulykke på Mors” udsendt af Ritzaus Bureau den 25. november 2012, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. [Klager] har til støtte for klagen bl.a. anført, at telegrammets sprogbrug medvirker til at mistænke ulykkesbilisten for at være påvirket af alkohol. Telegrammet er tillige offentliggjort på politiken.dk. Han kender dog ikke de personer, der var involveret i ulykken. Pressenævnets formand udtaler: Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da [Klager] ikke selv er direkte eller indirekte nævnt i telegrammet, har han ikke en sådan interesse, at der er grundlag for at behandle klagen, hvorfor denne afvises, jf. medieansvarsloven § 43, stk. 2, nr. 2. Afgjort den 28. november 2012