Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00320
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9608@2012-12-20/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00320
Resumé Klagerne – to personer – klagede over artiklerne ”Nigeriapræst vil kuppe sig TV-stationer” og ”Fire afrikanere leder fem TV-stationer” på ekstrabladet.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Artiklen ”Nigeria-præst vil kuppe sig til TV-stationer” Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket. Der bør udvises kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.1, A.2 og A.3. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at Ekstra Bladet har undladt at udvise den fornødne kildekritik over for [Person 1] og [Person 2]. Det fremgår af artiklen, at de er tidligere, ekskluderede bestyrelsesmedlemmer. Det forhold, at [Klager 2] muligvis ikke forlod bestyrelsen, er i sammenhængen ikke af en sådan karakter, at nævnet finder grundlag for at kritisere Ekstra Bladet. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at overskriften og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt. A.6. Pressenævnet finder, at overskriften ”Nigeria-præst vil kuppe sig til TV-stationer”, der er offentliggjort uden kilde, kan give indtryk af, at der er tale om en faktisk oplysning. Det fremgår dog tilstrækkelig tydeligt af artiklen og billedteksten, at overskriften er udtryk for [Person 1]s og [Person 2]s vurdering. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af formuleringen. Nævnet finder imidlertid, at formuleringen i underrubrikken ”overføre offentlige midler til Jesus Centre for All Nations” går ud over, hvad der er dækning for i artiklen. Af artiklen fremgår det, at ekstrabladet gerne ville have spurgt [Klager 1], om de offentlige midler var overført. Nævnet udtaler kritik af underrubrikkens formulering, da [Klager 1] alene har bedt Danske Bank hindre, at de ekskluderede medlemmer, [Person 1] og [Person 2], får adgang til bankkontiene. Da ekstrabladet.dk den 19. september 2012 behørigt berigtigede forholdet ved at indsætte klagers genmæletekst og bringe genmælet i den løbende nyhedsstrøm på hjemmesiden, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49. Det forhold, at Ekstra Bladet har foretaget ændringer i teksten, kan ikke føre til et andet resultat, da de i sammenhængen er uden betydning. Artiklen ”Fire afrikanere leder fem TV-stationer” Pressenævnet finder, at den oprindelige underrubrik ”Afrikanernes juridiske hjælper, advokatfuldmægtig [Klager 1] mener, at hans klienter opfylder kravet om en bred kontakt til fem lokalområder” fremstår som om [Klager 1] skulle have påstået, at [Klager 2]s brede kontakt til lokalsamfundet er begrundet i bopælen eller sprogkundskaber. Den berigtigede underrubrik ”[…] [Klager 1] siger at hans klienter mener […]” giver indtryk af, at det blandt andet er [Klager 2]s holdning. Det understøttes af [Klager 1]s citerede udtalelse til Ekstra Bladet. Under hensyn til, at forholdet er en forudsætning for tilskuddet, og at [Klager 1] som repræsentant for [Klager 2] har udtalt sig, finder nævnet heller ikke grundlag for at kritisere den reviderede formulering. Pressenævnet finder – ud over ovennævnte kritiserede forhold – ikke i øvrigt grundlag for at kritisere Ekstra Bladet.
[Klager 1] har på egne vegne og i henhold til fuldmagt fra [Klager 2] klaget til Pressenævnet over artikler bragt på ekstrabladet.dk den 21. og 24. august 2012, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omhandler endvidere mediets redigering af klagers genmæletekst. 1 Sagsfremstilling Ekstrabladet.dk bragte den 21. august 2012 artiklen ”Nigeria-præst vil kuppe sig TV-stationer” med underrubrikken ”Danske Bank er blevet bedt om at spærre konti og overføre offentlige midler til Jesus Centre for All Nations i København.” Af artiklen fremgik følgende: ”Fem lokale TV-stationer under navnet DG-TV er nærmest gået i opløsning efter at der er gået advokat i en strid mellem tre bestyrelsesmedlemmer. Formanden for bestyrelsen, den nigerianske præst [Klager 2] beskyldes for at have kuppet sig til de lokale tv-stationer. Han forlod først bestyrelsen, fortrød tilsyneladende sin beslutning og indsatte derefter sin advokat og muligvis et familiemedlem og yderligere, sin højre hånd i Sverige. Kort efter blev to andre medlemmer af bestyrelsen, [Person 1] og [Person 2], ekskluderet fra foreningerne og frataget deres poster i bestyrelsen og repræsentantskabet. Afrikaneren, der i sin tid blev inviteret indenfor af de to som formand for bestyrelsen for de fem lokale tv-stationer, har i sagen ladet sig repræsentere af advokatfirmaet Lex Advokater ved Brian Larsen, der har overladt en del af skrivearbejdet til en advokatfuldmægtig ved navn [Klager 1]. Ekstrabladet.dk ville godt have spurgt [Klager 1] med hvilken hjemmel han har fået Danske Bank til at spærre kontiene, og om de offentlige midler nu er overført til Jesus Centre for All Nations på Amagerbrogade 251 C i København, men han var ikke til stede. Det var indehaveren af Lex Advokater Brian Larsen, der godt ville vide, hvordan ekstrabladet.dk er kommet i besiddelse af en række dokumenter i sagen. - Det kan vi ikke oplyse. - Så er jeg heller ikke interesseret i at udtale mig, sagde advokat Brian Larsen fra Lex Advokater. De to danskere, [Person 1] og [Person 2], der er blevet smidt ud siger til ekstrabladet.dk: - Vi har gentagne gange bedt Danske Bank forklare os med hvilken hjemmel banken har spærret kontiene. Advokat Brian Larsen fra Lex Advokaterne har efterfølgende sendt følgende mail til ekstrabladet.dk: - Jeg er ikke imponeret over jeres ”research” og jeg er ikke enig i jeres udlægning. Jeg vil anbefale min klient at sagen indbringes for Pressenævnet. Derudover er det min opfattelse at der også er tale om injurierende udtalelser fra EB’s side.” Til artiklen var indsat et billede [Klager 2] med følgende billedtekst: ”[Klager 2] er præst i den internationale organisation RCCG Scandinavia. Organisationen har kontorer i Malmø og København. Han lavede en plan, TV Policy, som ifølge de to danskere, [Person 1] og [Person 2], ville have givet ham den totale magt over tv-stationerne såvel økonomisk som programmæssigt.” Den 24. august 2012 bragte ekstrabladet.dk artiklen ”Fire afrikanere leder fem TV-stationer” med underrubrikken ”Afrikanernes juridiske hjælper, advokatfuldmægtig [Klager 1] mener, at hans klienter opfylder kravet om en bred kontakt til fem lokalområder, selvom de ikke taler dansk eller alle opholder sig i landet.” Underrubrikken blev efter klagers henvendelse af 21. september 2012 ændret til: ”Afrikanernes juridiske hjælper, advokatfuldmægtig [Klager 1] siger, at hans klienter mener, de opfylder kravet om en bred kontakt til fem lokalområder, selv om de ikke taler dansk eller alle opholder sig i landet.” Af artiklen fremgik følgende: ”Fire afrikanere med tilknytning til den religiøse bevægelse RCCG i Lagos i Nigeria står i spidsen for fem danske TV-stationer under navnet DG-TV. Det fremgår af dokumenter, som afrikanernes juridiske hjælper, tidligere bestyrelsesmedlem i DG-TV, advokatfuldmægtig [Klager 1] har sendt til ekstrabladet.dk som en opklaring i striden mellem på den ene side Nigeria-præsten [Klager 2] og de to danskere [Person 1] og [Person 2]. De to danskere er smidt ud af ledelsen af DG-TV af afrikanerne efter en ballade tidligere på året med Nigeria-præsten om magten i de fem TV-stationer. Danskerne mener, at den nuværende ledelse med fire afrikanere er ulovlig. Ingen af de fire afrikanere taler dansk, og [Klager 1] er heller ikke klar over om de alle fire bor og lever i Danmark. - Jeg tror [Klager 2] bor på Amager, siger advokatfuldmægtigen. - En forudsætning for at opnå offentlige tilskud til at producere lokalt TV er, at stationerne har en bred kontakt til lokalsamfundet. Mener du, at dine fire afrikanere har denne brede kontakt til lokalsamfundet? - Ja, det mener mine klienter, siger [Klager 1], og fortsætter: - Jeg tror ikke, at [Person 1] og [Person 2] opfylder den nævnte betingelse med forbindelse til lokalsamfundet, da de jo ikke kan have forbindelse til lokalsamfundet i fem regioner samtidig. - Du blev selv valgt ind i bestyrelsen. Hvorfor trådte du ud igen? - Jeg blev valgt til bestyrelsen den 29. februar 2012 og udtrådte den 20. april 2012. Som bestyrelsesmedlem havde jeg et selvstændigt ansvar for at påse, at bogføringen foregik i overensstemmelse med bogføringsloven. Jeg bad gentagne gange [Person 1] og hans advokat Jesper Ginnerup om at fremlægge materialet fra DG-TV-foreningerne. Dette skete ikke. - Derfor udtrådte jeg, siger advokatfuldmægtigen, der er knyttet til advokat Brian Larsen hos Lex Advokater.” Den 17. september 2012 anmodede [Klager 1] om at få bragt et genmæle i forhold til artiklen af 21. august 2012. Genmæleteksten blev indsat øverst i artiklen ”Nigeria-præst vil kuppe sig TV-stationer”. Ekstra Bladet havde foretaget de to ændringer, som Pressenævnet har indsat nedenfor i skarpe parenteser. Ekstrabladet.dk bragte den 19. september 2012 følgende: ” Genmæle I forbindelse med artikel 'Nigeria-præst vil kuppe sig tv-stationer', som ekstrabladet.dk bragte 21. august er her et genmæle fra advokatfuldmægtig [Klager 1] fra advokatfirmaet Lex Advokater. [Førnævnte afsnit adskiller sig fra [Klager 1]s formulering, der hedder: ”I artiklen ”Nigeria-præst vil kuppe sig til TV-stationer” står en række usande oplysninger:”] - Det er usandt, at jeg har bedt Danske Bank spærre konti. Jeg har på min klients vegne bedt Danske Bank om at sørge for, at de to forhenværende bestyrelsesmedlemmer [Person 1] og [Person 2] ikke længere havde adgang til DG-TV's konti. Det var alene de forhenværende bestyrelsesmedlemmers adgang, jeg bad om at få spærret. Det var Danske Bank, der valgte at spærre for alles adgang. [I klagers tekst var her indsat følgende sætning, der er slettet på ekstrabladet.dk: ”[Person 1] havde allerede tømt alle konti og overført alle pengene til sin private bankkonto.”] Det er usandt, at [Klager 2] eller andre har bedt Danske Bank overføre offentlige midler (eller andre midler) til Jesus Centre for All Nations. Genmæle slut ” Samme tekst blev samme dag bragt som selvstændig artikel i den løbende nyhedsstrøm på hjemmesiden under overskriften ”Genmæle fra advokat” . Den 26. september 2012 klagede [Klager 1] til Pressenævnet. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter [Klager 1] har anført, at Ekstra Bladet har bragt usande oplysninger samt en overskrift og en underrubrik, der ikke har været dækning for. Artiklen ”Nigeria-præst vil kuppe sig til TV-stationer” Overskriften er en påstand fra [Person 1] og [Person 2]. Dette viser sig også efterfølgende ved læsning af artiklen. Det gøres ikke klart, at der er tale om en påstand, hvorfor der ikke er dækning for overskriften. Underrubrikken er usand. Ingen har bedt Danske Bank overføre penge til Jesus Centre for All Nations i København. Klager har alene bedt Danske Bank spærre adgangen for [Person 1] og [Person 2] til DG-TV’s bankkonti, idet de to personer var ekskluderet fra DG-TV. I andet afsnit i artiklen skriver Ekstra Bladet, at [Klager 2] ”forlod først bestyrelsen […]”. Det er alene [Person 1]s påstand, at [Klager 2] forlod bestyrelsen. Ekstra Bladet har ikke udvist tilstrækkelig kritik over for [Person 1] som kilde. Det burde have været åbenlyst for Ekstra Bladet, at [Person 1] havde en personlig interesse i, at [Klager 2] og [Klager 1] blev fremstillet i dårligt lys. Mediet har ikke forelagt klagerne oplysningerne, førend de blev offentliggjort. Journalisten ringede ganske vist til [Klager 1]s kontor, men den dag var han på kursus. Havde journalisten ventet til dagen efter, ville [Klager 1] kunnet have tilbagevist angrebene. Han ventede imidlertid ikke, og dette er kritisabelt. Allerede dagen efter offentliggørelsen, den 22. august 2012, fik journalisten al information, som var nødvendig for at korrigere de usande oplysninger. Det skete imidlertid ikke, og Ekstra Bladet har derfor handlet i strid med god presseskik. Klager har herudover anført, at det efter hans opfattelse er en grov overtrædelse af god presseskik at bringe et genmæle, sende kopi af genmælet til klageren og derefter foretage ændringer i det bragte genmæle, så det har en anden ordlyd, end den version, man har tilsendt klager. Artiklen ”Fire afrikanere leder fem TV-stationer” Det er ukorrekt, at [Klager 1] har udtalt sin egen mening om [Klager 2]s brede kontakt til lokalsamfundet. [Klager 1] har alene udtrykt [Klager 2]s mening. [Klager 1]s mening er ikke, at hans brede kontakt bunder i hans bopæl eller hans sprogkundskaber. Kontakten bunder i, at [Klager 2] er lederen af pinsekirkelige menigheder i fem større danske byer. Dette fremgår ikke af artiklen, og det virker agtelsesforringende for både [Klager 1] og [Klager 2], at de skulle have påstået, at [Klager 2]s brede kontakt bunder i hans bopæl eller sprogkundskaber. [Klager 1] gjorde Ekstra Bladet opmærksom på, at han alene havde udtrykt sin klients, [Klager 2]s, mening om kontakten til lokalsamfundet, ikke sin egen. Ekstra Bladet korrigerede ikke artiklen behørigt. 2.2 Ekstra Bladets synspunkter Ekstra Bladet har til de to artikler anført følgende: Artiklen ”Nigeria-præst vil kuppe sig til TV-stationer” Overskriften gengiver korrekt, hvad sagen drejer sig om. Det fremgår af artiklen, at overskriften er udtryk for [Person 1]s og [Person 2]s udlægning af sagen. Det fremgår videre klart af både billed- og brødtekst, hvem der mener og siger hvad. I forhold til teksten ”Danske bank er blevet bedt om at spærre konti og overføre midler til Jesus Centre for All Nations i København” er ekstrabladet.dk ikke bekendt med, hvem der har ”ekskluderet” de pågældende bestyrelsesmedlemmer. Det er usædvanligt, at en bank spærrer konti mv., uden at dette er sket efter krav fra kontoens tegningsberettigede. Der er ikke fremkommet nogen fornuftig forklaring på, hvorfor DG-TV’s konti pludselig skulle omregistreres til en anden juridisk person. Som det fremgår af Ekstra Bladets artikler er [Klager 2] medlem af en religiøs bevægelse ved navn RCCG. Denne har kontorer i Malmø og i København S, samme adresse som Danske Bank skulle omregistrere kontoen til. Både Jesus Centre for All Nations og ”pastor [Klager 2]” er registreret på denne adresse. Af artiklens andet afsnit fremgår det, at der er tale om en påstand, ligesom det fremgår, hvem der har fremsat beskyldningerne som led i tvisten mellem på den ene side [Person 1] og [Person 2] og på den anden side [Klager 2]. Ekstra Bladet har skrevet en relevant artikel af offentlig interesse – ikke mindst for skatteyderne. Radio- og tv-nævnet har indledt en egentlig tilsynssag, der også vil omfatte den periode, hvor klager af uforståelige grunde blev indsat som medlem af bestyrelsen. Journalisten forsøgte at forelægge sagen for advokat Brian Larsen og advokatfuldmægtig [Klager 1]. Brian Larsen afviste positivt at kommentere sagen eller svare på spørgsmål. Ekstrabladet.dk har således efterprøvet de foreliggende oplysninger ved forelæggelse for Brian Larsen. [Klager 1] har fået optrykt et genmæle med sine synspunkter. Genmælet var identisk med det af klager fremsendte bortset fra, at sætningen ”[Person 1] havde allerede tømt alle konti og overført alle pengene til sin private bankkonto” var udeladt, da avisen ikke var i besiddelse af dokumentation for beskyldningerne. Parternes forskellige synspunkter er i øvrigt beskrevet grundigt i de efterfølgende i artiklen ”Grotesk slagsmål om lokale TV-stationer” af 22. august, den påklagede artikel ”Fire afrikanere leder fem TV-stationer” af 24. august og artiklen ”Tilsyns-sag mod afrikanske TV-stationer” af 27. august 2012. Artiklen ”Fire afrikanere leder fem TV-stationer” Ekstra Bladet har efterkommet klagers ønske om at ændre underrubrikken, således at det af den ændrede version klart fremgår, at der er tale om [Klager 2]s egen mening og ikke [Klager 1]s. Det blev i øvrigt i forbindelse med ændringen aftalt med klager, at sagen blev afsluttet med ændringen. Klager har aldrig givet nogen nærmere begrundelse for standpunktet om, at hans klient skulle opfylde tilknytningskravet, eller at det skulle være opfyldt ved, at hans klient er leder af nogle menigheder. Derfor er det ikke gengivet i Ekstra Bladets artikel. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Dorthe Carlsen, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl. Artiklen ”Nigeria-præst vil kuppe sig til TV-stationer” Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket. Der bør udvises kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.1, A.2 og A.3. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at Ekstra Bladet har undladt at udvise den fornødne kildekritik over for [Person 1] og [Person 2]. Det fremgår af artiklen, at de er tidligere, ekskluderede bestyrelsesmedlemmer. Det forhold, at [Klager 2] muligvis ikke forlod bestyrelsen, er i sammenhængen ikke af en sådan karakter, at nævnet finder grundlag for at kritisere Ekstra Bladet. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at overskriften og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt. A.6. Pressenævnet finder, at overskriften ”Nigeria-præst vil kuppe sig til TV-stationer”, der er offentliggjort uden kilde, kan give indtryk af, at der er tale om en faktisk oplysning. Det fremgår dog tilstrækkelig tydeligt af artiklen og billedteksten, at overskriften er udtryk for [Person 1]s og [Person 2]s vurdering. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af formuleringen. Nævnet finder imidlertid, at formuleringen i underrubrikken ”overføre offentlige midler til Jesus Centre for All Nations” går ud over, hvad der er dækning for i artiklen. Af artiklen fremgår det, at ekstrabladet gerne ville have spurgt [Klager 1], om de offentlige midler var overført. Nævnet udtaler kritik af underrubrikkens formulering, da [Klager 1] alene har bedt Danske Bank hindre, at de ekskluderede medlemmer, [Person 1] og [Person 2], får adgang til bankkontiene. Da ekstrabladet.dk den 19. september 2012 behørigt berigtigede forholdet ved at indsætte klagers genmæletekst og bringe genmælet i den løbende nyhedsstrøm på hjemmesiden, finder nævnet ikke grundlag for at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49. Det forhold, at Ekstra Bladet har foretaget ændringer i teksten, kan ikke føre til et andet resultat, da de i sammenhængen er uden betydning. Artiklen ”Fire afrikanere leder fem TV-stationer” Pressenævnet finder, at den oprindelige underrubrik ”Afrikanernes juridiske hjælper, advokatfuldmægtig [Klager 1] mener, at hans klienter opfylder kravet om en bred kontakt til fem lokalområder” fremstår som om [Klager 1] skulle have påstået, at [Klager 2]s brede kontakt til lokalsamfundet er begrundet i bopælen eller sprogkundskaber. Den berigtigede underrubrik ”[…] [Klager 1] siger at hans klienter mener […]” giver indtryk af, at det blandt andet er [Klager 2]s holdning. Det understøttes af [Klager 1]s citerede udtalelse til Ekstra Bladet. Under hensyn til, at forholdet er en forudsætning for tilskuddet, og at [Klager 1] som repræsentant for [Klager 2] har udtalt sig, finder nævnet heller ikke grundlag for at kritisere den reviderede formulering. Pressenævnet finder – ud over ovennævnte kritiserede forhold – ikke i øvrigt grundlag for at kritisere Ekstra Bladet. Afgjort den 18. december 2012