Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00344

GældendeVersion 2012-12-20
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9610@2012-12-20/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00344

Resumé Region Sjælland og Slagelse Sygehus har klaget over artiklen ”Ventede tre dage på skadestuen” i Sjællandske NÆSTVED. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den de krænkende oplysninger vedrører. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt bringes i sammenhæng, jf. punkt A.1, A.3 og A.4. Pressenævnet finder, at de kritiske oplysninger i artiklerne er krænkende for Region Sjælland og Slagelse Sygehus. Nævnet finder videre, at Sjællandske (med patientens samtykke) burde have oplyst Region Sjælland navnet på patienten – så det havde været muligt at forholde sig til den konkrete kritik – eller på anden måde kontrolleret, om patientens historie var i overensstemmelse med patientjournalen. I den forbindelse bemærkes det, at patientens identitet fremgår af artiklen, og der således ikke var et særligt beskyttelseshensyn at tage til avisens kilde. Ved ikke at kontrollere oplysningerne yderligere kom patientens historie til at fremstå uimodsagt. Uanset, at sygehuset som offentlig institution må kunne tåle en kritisk omtale, finder nævnet, at Sjællandske NÆSTVED burde have udfoldet større anstrengelser på at få klagernes version af forløbet. Ifølge Region Sjælland og Slagelse Sygehus er det ikke korrekt, at patienten blev sendt hjem de første fire dage uden behandling. Ifølge sygehuset var patienten færdigbehandlet på førstedagen, hun blev tilbudt indlæggelse på anden- og tredjedagen, men afslog, inden hun blev indlagt på fjerdedagen. Nævnet udtaler kritik af Sjællandske NÆSTVED og pålægger avisen at offentliggøre nævnets kendelse. Det forhold, at Sjællandske NÆSTVED den 17. oktober 2012 bragte en beklagelse, kan ikke føre til et andet resultat, idet avisen i beklagelsen stiller spørgsmålstegn ved Region Sjællands forklaring. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Sjællandske NÆSTVED at offentliggøre følgende: ”[Rubrik] Pressenævnet kritiserer Sjællandske NÆSTVED for artikel om ventetid på skadestuen [brødtekst] I artiklen ”Ventede tre dage på skadestuen” fra 5. oktober 2012 står der, at en 67-årig kvinde i tre dage i træk mødte fastende op på Slagelse Sygehus for at blive opereret, men hver dag blev sendt hjem efter timers venten. Derefter ventede hun en dag på afdelingen, inden hun på 5. dagen blev opereret. Der står i artiklen, at Slagelse Sygehus ikke kunne udtale sig om kritikken af det konkrete patientforløb, men sygehuset fik slet ikke mulighed for at udtale sig om patienten, da journalisten ikke ville oplyse Slagelse Sygehus om hverken navn eller personnummer på kvinden. Dermed har Sjællandske ikke givet Slagelse Sygehus mulighed for at forklare sig på lige fod med patienten. Det er ikke god presseskik, og derfor kritiserer Pressenævnet Sjællandske NÆSTVED for ikke at høre begge parter i artiklen. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk”

Region Sjælland har på egne vegne og på vegne af Slagelse Sygehus klaget til Pressenævnet over en artikel i Sjællandske NÆSTVED den 5. oktober 2012, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Sjællandske bragte den 5. oktober 2012 på side 4 i NÆSTVED sektionen artiklen ”Ventede tre dage på skadestuen” med underrubrikken ”SYGEHUSSVIGT: 67-årige [Person A] fra Mogenstrup ventede i tre dage på skadestuen på Slagelse Sygehus. Hun mødte op fastende i fem dage, før hun kom til den operation, som hun var henvist til af sin læge.” Af artiklen fremgår følgende: ”Følelsen af at være blevet glemt, kender de fleste. Men 67-årige [Person A] kender følelsen lidt for godt. Hun ventede i hele tre dage på skadestuen på Slagelse Sygehus. Og hun kom først i behandling på femtedagen. De fem dage mødte hun fastende alle dagene. Længste ventetid [Person A] fra Mogenstrup blev henvist af sin egen læge til en re-operation i inderlåret på Slagelse Sygehus. Hendes læge henviser hende til akutmodtagelsen, hvor alle patienter sluses igennem til sygehuset. I god tro møder [Person A] derfor op i akutmodtagelsen på Slagelse Sygehus, fastende som hun har fået besked på. Her bliver hun sat til at vente på skadestuen. Et mareridt I løbet af den første dag, hvor [Person A] venter, får hun taget blodprøver for at være klar til operationen. Men ellers bliver hun blot informeret om at vente. Hele dagen går i venteværelset på skadestuen, hvor de mest alvorligt tilskadekomne også ankommer. Her sidder de ifølge [Person A] som »sild i en tønde«. - Der er fuldstændig overfyldt. Der er grædende børn med brækkede arme, der er alvorligt tilskadekomne, som ikke bliver tilset. Det var et mareridt, og jeg havde faktisk mareridt om det om natten, siger [Person A] til Sjællandske. Fastede hver dag Som dagen skrider fremad, er der ingen der fortæller [Person A], hvornår hun kommer til. Da hun forsøger at få svar på, hvor langt hun er i systemet, får hun bare at vide at hun skal vente. Sidst på eftermiddagen får [Person A] besked på at tage hjem, og at hun skal komme igen dagen efter, hvor hun kan komme til. Derfor tager hun hjem til Mogenstrup for at overnatte, og tage af sted igen, fastende næste morgen. Sådan fortsætter de næste tre dage for [Person A]. Dagene hvor [Person A] venter på skadestuen er ifølge hende selv meget ubehagelige, men hun ved ikke, hvordan hun skal reagere. - Man sidder der og venter, og man kan jo godt se, de har travlt. Jeg var fastende og havde det ikke for godt, så jeg havde heller ikke mod på at sige noget til dem. Først bagefter tænker man over, hvad det er man har været igennem, fortæller [Person A]. Fjerde dag På fjerdedagen kommer [Person A] op på den afdeling, hvor operationen skal foregå. - Det er jo helt vanvittigt, at jeg skulle vente tre dage nede i skadestuen, siger [Person A]. På afdelingen får hun taget blodprøver for fjerde dag i træk, og bliver forberedt til operationen. Denne gang får hun en snak med narkoselægen. [Person A] er sikker på, at den fjerde dag må være lykkens dag. Men også denne dag bliver hun sendt hjem. Hun skal komme næste dag. Fastende ligesom de fire dage forinden. Ingen forklaring På femtedagen bliver [Person A] endelig opereret i sit inderlår. Men også afslutningen på forløbet forekommer [Person A] noget mærkelig. - Der er ikke nogen afsluttende samtale med en læge og jeg får aldrig nogen forklaring på, hvorfor jeg skulle vente så mange dage, siger [Person A]. Kan ikke være det bekendt [Person A] har siden fået konstateret lymfekræft. Sygdommen er dog i et stadie, hvor hun ikke skal behandles. Men dagene, hvor hun ventede på skadestuen på Slagelse Sygehus sidder dybt i hende. - Oplevelsen sidder stadig i baghovedet. Jeg skal ikke på Slagelse Sygehus igen, siger hun til Sjællandske. Hun har også en helt særlig grund til, at hun har fortalt sin historie til Sjællandske. - Jeg skal hverken indgive en patientklage eller have medhold i noget. Jeg vil bare oplyse om, hvordan det er, så ikke andre bliver udsat for det samme, for det kan de simpelthen ikke være bekendt siger [Person A].” Til artiklen var blandt andet indsat følgende: ”REGION SJÆLLAND SIGER: Slagelse Sygehus udtaler sig ikke i konkrete sager i medierne. Slagelse Sygehus har bedt Sjællandske om brugbare oplysninger om patientforløbet, så vi kunne kigge nærmere på det og tage en dialog med den pågældende patient eller udtale os om sagen generelt. Det har ikke været muligt. Sjællandske Sygehus vil derfor opfordre patienten til at henvende sig, så der kan indledes en dialog.” På samme side bragte avisen endvidere artiklen ”Læge: Det sker tit”. Samme dag udsendte Region Sjælland pressemeddelelsen ”Orientering til pressen om fejl og misforståelser i forhold til sagen om Næstved-Slagelse Sygehus” , hvoraf følgende fremgik : ”Da der er en række faktuelle fejl i den skrevne artikel ”Ventede tre dage på skadestuen” i Sjællandske den 5. oktober, sektion 1, side 4 og i de efterfølgende citat-historier i andre medier vil Næstved-Slagelse Sygehus gerne præcisere følgende. […] Vi fik på trods af ihærdige forsøg ikke lov til at få oplyst patientens navn eller CPR-nummer fra Sjællandske, som startede denne historie, da de researchede på artiklen og i den anledning kontaktede os. Dermed har vi ikke haft mulighed for at undersøge forløbet og forholde os til det, før artiklen blev offentliggjort den 5. oktober og viderebragt i andre medier. Med muligheden for at tjekke den omtalte patients journal står følgende forløb klart. Og dermed også en række fejl i måden, hvorpå patientens sag er fremstillet: - Dag1: Patienten møder op på Næstved-Slagelse Sygehus’ akutmodtagelse første dag om aftenen og færdigbehandles med henblik på viderebehandling hos egen læge efter normal praksis. - Dag2: Patienten henvises på andendagen tilbage fra egen læge til Næstved-Slagelse Sygehus’ akutmodtagelse og tilbydes indlæggelse - men patienten afslår dette tilbud. Det aftales, at patienten vil blive indkaldt pr. telefon, når der er plads til hende i scanningen. - Dag3: Patienten møder op som akutpatient igen på tredjedagen Næstved-Slagelse Sygehus’ akutmodtagelse og tilbydes indlæggelse, som patienten dog afviser. Der aftales, at patienten skal møde op næste dag til indlæggelse. - Dag4: Patienten møder op som aftalt på fjerdedagen på Næstved-Slagelses ortopædkirurgiske afdeling og indlægges. Operationen kan dog ikke foretages denne dag, da kapaciteten i løbet af dagen bliver optaget af akutte operationer. - Dag5: Patienten opereres som første patient på femtedagen. […]” Sjællandske NÆSTVED omtalte den 6. oktober 2012 blandt andet sagen i lederartiklen ”Elendigt Region Sjælland” . Sagen blev samme dag omtalt i Sjællandske SLAGELSE i lederartiklen ”Elendighed i Region Sjælland” . Sjællandske NÆSTVED bragte den 17. oktober 2012 på side 2 i 2. sektion følgende under overskriften ”Beklagelse” : ”REDAKTIONELT: Sjællandske skal beklage, at den endelige version af lederartiklen lørdag 6. oktober grundet en menneskelig fejl kun blev bragt i Slagelse-udgaven, mens lederartiklen samme dag i Næstved-udgaven var forkert, fordi den manglede Region Sjællands reaktion. I Sjællandske Næstved skulle der have stået: »Fredag kom Region Sjælland på grund af Sjællandskes artikel alligevel med en forklaring, der tager udgangspunkt i, at [Person A]s oplevelser og beskrivelser er i strid med de faktiske kendsgerninger om hendes ophold på skadestuen og venten på operation på Slagelse Sygehus. Undskyld, men hvilken interesse skulle [Person A] have i at lyve om sine oplevelser? At Region Sjælland har stor interesse i at så tvivl om hendes kritik er åbenbar. I dagens Sjællandske fastholder hun da også sine dårlige oplevelser«. Sjællandske søgte i samme sag at indhente kommentarer fra Region Sjælland og Slagelse Sygehus, før artiklen om flere dages ventetid på skadestuen på Slagelse Sygehus bringes fredag den 5. oktober. Sjællandske skal på baggrund af en henvendelse fra Region Sjælland og Slagelse Sygehus medgive, at Sjællandske på forespørgsel burde have oplyst Region Sjælland om konkret navn og tidspunkt som baggrundsviden for regionens kommentar i en artikel, hvoraf patientens fulde identitet - naturligvis med patientens accept og viden - fremgik af teksten. Redaktionen” Forløbet forud for offentliggørelse Sjællandske sendte ved e-mail af 2. oktober 2012 Region Sjælland nogle generelle spørgsmål om Akutmodtagelsen samt følgende: ”[…] Jeg kan forstå, at I ikke udtaler jer omkring enkelte sager. Men jeg vil give Jer et eksempel, som jeg arbejder med. I det forløb jeg har som eksempel, er patienten henvist til en re-operation i knæet af egen læge. Lægen henviser patienten til Akutmodtagelsen på Slagelse Sygehus. Patienten er indforstået med at skulle vente, da patienten ikke er kommet til skade eller i livsfare. Patienten får af egen læge at vide, at det er bedste at komme fastende, så patienten er klar til operationen. Da patienten har ventet en dag fra morgen til eftermiddag på akutmodtagelsen, bliver patienten sendt hjem igen, fordi der ifølge personalet ikke kan nås mere den dag. Sådan fortsætter de næste to dage. Der tages deslige prøver på patienten og patienten møder hver dag fastende i håb om at komme til. På tredjedagen kommer patienten efter at have ventet, hen på afdelingen. Her foretages de samme prøver på ny og patienten taler endda med narkoselæge og forberedes på operationen. Den bliver dog ikke gennemført før på femte-dagen. Patienten bliver flere gange under forløbet forklaret, at man tager de dårligste patienter først, og får forklaret, at det er derfor patienten skal vente. […]” Region Sjælland skrev samme dag følgende til Sjællandske: ”Et par enkelte opklarende spørgsmål: Ved du, hvorfor den praktiserende læge har henvist til Akutafdelingen og ikke ortopædkirurgisk afdeling? Var borgerens skade akut og var han opereret for nylig?” Sjællandske svarede: ”[…] det eneste jeg er bekendt med, at lægen henviser til akutmodtagelsen, fordi en kirurg skal vurdere knudens omfang, og hvordan den skal opereres. [...]” 2 Parternes synspunkter 2.1 Klagernes synspunkter Region Sjælland har anført, at sygehusledelsen på Slagelse Sygehus refererer til direktionen i Region Sjælland, hvorfor klagen også indgives på vegne af Slagelse Sygehus. Til artiklens indhold har Region Sjælland anført, at man blev nægtet oplysninger om den pågældende case og dermed ikke har haft mulighed for at undersøge om oplysningerne, som Sjællandske videregiver, er korrekte. Oplysningerne virker skadelige og agtelsesforringende for Slagelse Sygehus og Region Sjælland. Region Sjælland må som myndighed ikke udtale sig i konkrete sager. De oplysninger, som Region Sjælland ønskede, skulle bruges til at undersøge sagen og derefter kommentere på sagen generelt. Sjællandske har bevidst ikke ønsket at frembringe de oplysninger, som Region Sjælland skulle bruge for at undersøge sagen. Region Sjælland er selvsagt ikke i stand til at finde en patient, som de hverken kender navn eller CPR-nummer på. 2.2 Sjællandskes synspunkter Sjællandske har anført, at klagen angår en artikel og en kommentar af henholdsvis 5. og 6. oktober 2012. Kommentaren (lederen) forelå i en ”foreløbig udgave”, der blev til en ”endelig udgave”, da Region Sjællands kommentar forelå. På grund af en menneskelig fejl kom den ”foreløbige udgave” desværre i Sjællandske NÆSTVED og den ”endelige udgave” i Sjællandske SLAGELSE. Klagen omhandler udgaven bragt i Sjællandske NÆSTVED. Sjællandske bragte den 17. oktober 2012 en beklagelse. Avisen medgiver i samme tekst Region Sjælland, at Sjællandske – skønt regionen ikke kommenterer konkrete personsager – i denne sag burde have efterkommet regionens ønske om navn og tidspunkt som baggrundsviden for regionens kommentar i en artikel, hvoraf patientens identitet fremgik (med patientens accept og viden). Klagen fra Region Sjælland og Slagelse Sygehus rummer ingen kritik af de citater, Sjællandske har bragt – hverken fra patientens eller sygehusets side. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Dorthe Carlsen, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den de krænkende oplysninger vedrører. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt bringes i sammenhæng, jf. punkt A.1, A.3 og A.4. Pressenævnet finder, at de kritiske oplysninger i artiklerne er krænkende for Region Sjælland og Slagelse Sygehus. Nævnet finder videre, at Sjællandske (med patientens samtykke) burde have oplyst Region Sjælland navnet på patienten – så det havde været muligt at forholde sig til den konkrete kritik – eller på anden måde kontrolleret, om patientens historie var i overensstemmelse med patientjournalen. I den forbindelse bemærkes det, at patientens identitet fremgår af artiklen, og der således ikke var et særligt beskyttelseshensyn at tage til avisens kilde. Ved ikke at kontrollere oplysningerne yderligere kom patientens historie til at fremstå uimodsagt. Uanset, at sygehuset som offentlig institution må kunne tåle en kritisk omtale, finder nævnet, at Sjællandske NÆSTVED burde have udfoldet større anstrengelser på at få klagernes version af forløbet. Ifølge Region Sjælland og Slagelse Sygehus er det ikke korrekt, at patienten blev sendt hjem de første fire dage uden behandling. Ifølge sygehuset var patienten færdigbehandlet på førstedagen, hun blev tilbudt indlæggelse på anden- og tredjedagen, men afslog, inden hun blev indlagt på fjerdedagen. Nævnet udtaler kritik af Sjællandske NÆSTVED og pålægger avisen at offentliggøre nævnets kendelse. Det forhold, at Sjællandske NÆSTVED den 17. oktober 2012 bragte en beklagelse, kan ikke føre til et andet resultat, idet avisen i beklagelsen stiller spørgsmålstegn ved Region Sjællands forklaring. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Sjællandske NÆSTVED at offentliggøre følgende: ”[Rubrik] Pressenævnet kritiserer Sjællandske NÆSTVED for artikel om ventetid på skadestuen [brødtekst] I artiklen ”Ventede tre dage på skadestuen” fra 5. oktober 2012 står der, at en 67-årig kvinde i tre dage i træk mødte fastende op på Slagelse Sygehus for at blive opereret, men hver dag blev sendt hjem efter timers venten. Derefter ventede hun en dag på afdelingen, inden hun på 5. dagen blev opereret. Der står i artiklen, at Slagelse Sygehus ikke kunne udtale sig om kritikken af det konkrete patientforløb, men sygehuset fik slet ikke mulighed for at udtale sig om patienten, da journalisten ikke ville oplyse Slagelse Sygehus om hverken navn eller personnummer på kvinden. Dermed har Sjællandske ikke givet Slagelse Sygehus mulighed for at forklare sig på lige fod med patienten. Det er ikke god presseskik, og derfor kritiserer Pressenævnet Sjællandske NÆSTVED for ikke at høre begge parter i artiklen. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra nævnet kan læses på: www.pressenaevnet.dk” Afgjort den 18. december 2012

Versioner

  1. 2012-12-20