Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9618@2012-12-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00332

Resumé Klager – SolarVenti A/S – klagede over en test under temaet ”VENTILATION TIL SOMMERHUSE. LABORATORIETEST” i Tænk samt omtale på taenk.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Taenk.dk En del af klagen angår hjemmesiden taenk.dk. Da hjemmesiden ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen over taenk.dk hører således ikke under nævnets kompetence, og denne del af klagen afvises derfor. Papirudgivelsen Tænk er derimod omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 1. Denne del af klagen behandles. Tænk Pressenævnet har ikke mulighed for at vurdere, om testen blev korrekt gennemført og derved retvisende vedrørende, at luftsolfangernes varmeabsorber ”fordyrer produktet uden at forbedre indeklimaet og sparer ikke nævneværdig på din varmeregning.” Nævnet kan heller ikke tage stilling til, hvorvidt oplysninger om SolarVenti SV14s effekt er korrekte. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1. I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren som udgangspunkt berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet, herunder hvilke oplysninger, der bringes. En beskrivelse af, hvordan Tænks test af fire luftsolfangere og én solcelledreven ventilator blev gennemført, fremgik af de påklagede artikler. Pressenævnet finder, at Tænk ved at teste luftsolfangere sammen med en solcelledreven ventilator ikke har overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret. I testen beskrives forskellen på luftsolfangere og solcelledrevne ventilatorer, ligesom det fremgår, at testen ikke er markedsdækkende for produkter uden varmeabsorber. Nævnet udtaler ikke kritik af sammenligningsgrundlaget. Nævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at Tænk har tilsidesat god presseskik. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. SolarVenti A/S har fremlagt testresultater, der viser, at en anden af firmaets luftsolfangere – dog med mindre flade – kan opvarme luften mellem ni og tolv grader celsius, og at luftsolfangeren opvarmer op til 68,6 m 3 luft i timen. Da Tænk omvendt ikke har dokumenteret, at artiklernes oplysninger om SolarVenti SV14s evne til at opvarme luften er utvivlsomt rigtige, og da de samtidig er egnede til at påføre SolarVenti A/S skade af betydning, er klager berettiget til at få bragt et genmæle. I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. retningslinjerne i lovens § 39, er SolarVenti A/S ved henvendelse til den ansvarshavende redaktør af Tænk berettiget til at få offentliggjort følgende i Tænk: ”[rubrik] Genmæle vedrørende ventilation af sommerhuse [underrubrik] SolarVenti, der blandt andet producerer luftsolfangere, har klaget til Pressenævnet over Tænks test af ventilation til sommerhuse. Nævnet har givet SolarVenti ret til at få bragt et genmæle. [brødtekst] Tænk nr. 132 bragte den 31. august 2012 temaet ”Ventilation til sommerhuse. Laboratorietest”. Bladet testede fire luftsolfangeres og én solcelledreven ventilators evne til at ventilere et sommerhus. I testen indgik SolarVentis luftsolfanger, SolarVenti SV14. Testen konkluderede, at ”Konstruktionen i luftsolfangere med at forvarme luften i en varmeabsorber fordyrer produktet uden at forbedre indeklimaet og sparer ikke nævneværdig på din varmeregning.” Denne konklusion er ikke dokumenteret. SolarVenti SV14 hæver indblæsningstemperaturen i et ubeboet sommerhus med cirka 25 grader ved fuld solindstråling. Det betyder, at når indblæsningsluften opblandes med koldere luft inde i bygningen, vil sommerhusets indendørstemperatur efter kort tid være hævet med ti grader. Som følge af temperaturstigningen spares der penge på elvarme. Produktet kan tjene sig selv hjem på 5-10 år. SolarVenti A/S Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: www.pressenaevnet.dk”

SolarVenti A/S har klaget til Pressenævnet over artikler på taenk.dk og i Tænk henholdsvis den 13. juli og den 31. august 2012, idet selskabet mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle. 1 Sagsfremstilling Hjemmesiden Taenk.dk Forbrugerrådets hjemmeside taenk.dk offentliggjorde den 13. juli 2012 under temaet ”LUFTSOLFANGERE” artiklerne ”Luftsolfangere er ingen radiator” , ”Luftsolfangere er dyre ventilatorer” , ”Sådan har vi testet” , ”Testskema” og ”Tænk anbefaler” . Temaet blev efterfølgende ændret til ”Test: Ventilation til sommerhuse” . Papirudgivelsen Tænk Forbrugerrådets medlemsblad Tænk nr. 132 bragte den 31. august 2012 på side 26-28 under temaet ”VENTILATION TIL SOMMERHUSE. LABORATORIETEST” artiklen ”VENTILATIONSANLÆG GØR DIT SOMMERHUS SUNDT” med underrubrikken ”Et solcelledrevet ventilationsanlæg hjælper dig af med fugten i dit sommerhus på en billig måde. Men det kan ikke opvarme sommerhuset, hvilket nogle producenter ellers lover.” Af artiklen fremgår det, at Tænk har testet fem solcelledrevne ventilationsanlæg til brug for ventilation i sommerhuse i vinterhalvåret. Formålet med ventilationen er at holde sommerhusene fugtfrie og er et billigere og mere miljørigtigt alternativ til elopvarmning. Testen rangerede produktet SolarMagic M70 (produceret af SolarTronic) på førstepladsen, mens SolarVenti SV14 (klagers produkt) blev vurderet som værende det næstbedste produkt. Af artiklen fremgår det videre, at: ”SolarMagic er simpel, men effektiv Testvinderen SolarMagic adskiller sig væsentligt fra de andre ventilationsanlæg. Producenten har fravalgt en såkaldt varmeabsorber, som er den boks eller det ”opvarmningsrum”, hvor solen på andre anlæg angiveligt skulle opvarme luften. SolarVenti og Ans Solvarme har lignende produkter uden varmeabsorber i deres sortiment. I stedet for at have en varmeabsorber trækker SolarMagic den luft ind, der befinder sig nær væggen på ydermuren af huset og er opvarmet af solen her. Fravalget af den fordyrende varmeabsorber, der kendetegner de dyrere luftsolfangeranlæg i testen, virker som en god idé. For ifølge Tænks målinger har det kun meget lille betydning for kvaliteten af ventilationen, at luften bliver forvarmet her.” Ifølge artiklen svarer en varmeabsorber til omkring ti procent af den varme, der vil kunne kommer fra solens indstråling gennem vinduerne i et sommerhus med et ”større sydvendt vindue”. At ventilationsanlægget har en varmeabsorber kan have betydning, hvis anlægget benyttes til at ventilere rum uden vinduer. På side 27 var til artiklen indsat ”TÆNK ANBEFALER” , hvoraf følgende fremgår: ”Det er Tænks vurdering, at de fleste modeller i testen er gode til at ventilere sommerhuse, der er lukket ned om vinteren, men systemerne er unødvendigt dyre. Konstruktionen i luftsolfangere med at forvarme luften i en varmeabsorber fordyrer produktet uden at forbedre indeklimaet og sparer heller ikke nævneværdigt på din varmeregning. SolarMagic M70 Wall er det bedste bud på en ventilationsløsning i vores test, men da testen ikke er markedsdækkende for denne type produkter uden varmeabsorber, kan vi ikke kåre den som Bedst i Test.” På samme side er endvidere indsat ”FAKTA OM TESTEN” . Heraf fremgår følgende: ”Vi har i dialog med producenterne udpeget anlæg, som egner sig til et sommerhus på 70 m 2 . Modellerne er alle vægmonterede. SolarMagic M70 Wall skiller sig ud fra de øvrige modeller ved ikke at have en varmeabsorber, og den kan bedst karakteriseres som en solcelledrevet ventilator. Målingerne blev foretaget på en skyfri solskinsdag i juli måned. Modellerne er primært bedømt på deres evne til at ventilere, altså hvor meget luft de kan sende ind i en bygning, når solen skinner på dem. Under testen blev det klart, at varmeeffekten på årsplan er ganske beskeden fra luftsolfangerne, og derfor vægter denne parameter mindre i testen. På grund af de store forskelle i udformning har vi også valgt at bedømme, hvor håndterbare modellerne er ved opsætning, og hvordan de betjenes i daglig brug. Ventilation er bedømt ud fra, hvor meget luft modellen kan blæse ind i huset på en gennemsnitlig solskinsdag. Vi har også medtaget betragtninger på en skyet dag – med jævnt skydække og regnvejrsdag med mørke skyer. Varmeydelsen fra de enkelte anlæg er udregnet som resultat af, hvor meget luft der blæses ind ved forskellige solindstrålinger, og hvor meget anlægget opvarmer denne luft i forhold til udetemperaturen. Daglig betjening […] Montering […] Samlet bedømmelse vægtes således: Ventilation 70 pct., varmeydelse 10 pct., daglig betjening 10 pct., og montering 10 pct.” På side 29 bragte Tænk artiklen ”Ventilation fordriver fugten langt bedre end varme” med underrubrikken ”Du behøver ikke betale dyrt for at varme dit sommerhus op i vinterhalvåret for at slippe for dårlig lugt og jordslået sengetøj. Et solcelledrevet ventilationssystem klarer det langt billigere og bedre.” Af artiklen fremgår det, at ventilation sammenlignet med el-opvarmning er en billigere måde at opretholde et tørt indeklima i et sommerhus. Energistyrelsen beskriver, hvordan en solcelledreven ventilator i solskin blæser tør luft ind i sommerhuset og derved presser fugten ud. Teknologisk Institut beskriver, hvordan et sommerhus hurtigere opvarmes, hvis det er tørt. Instituttet anbefaler, at gardinerne trækkes fra sommerhusets vinduer, og dørene mellem sommerhusets rum holdes åbne, så luften lettere kan fordeles mellem rummene og lette opvarmningen. En pdf-udgave af Tænk nr. 132 blev bragt på taenk.dk. SolarVenti A/S anmodede den 27. september 2012 Tænk om få bragt følgende genmæle: ”I Forbrugerbladet Tænk (pr. 31/8-12) konkluderes det i ”Test: Ventilation til sommerhuse” at "Konstruktionen i luftsolfangere med at forvarme luften i en varmeabsorber fordyrer produktet uden at forbedre indeklimaet". Denne påstand og hovedkonklusion er uden dokumentation i Tænks test. Og danske og tyske eksperter på området skønner konklusionen misvisende og faktuelt forkert. Luftsolfangeren opvarmer ventilationsluften og husets indendørstemperatur væsentligt. En SolarVenti SV14 hæver indblæsningstemperaturen i det ubeboede vintersommerhus med ca. 25 grader ved fuld solindstråling. Det betyder i praksis, at når denne indblæsningsluft opblandes med koldere luft inde i bygningen, vil sommerhusets indendørstemperatur efter relativt kort tid, typisk være hævet ca. 10 grader over udgangspunktet. Til dansk sommerhusbrug har luftsolfangerens varmetilskud via forvarmningen af ventilationsluften, typisk væsentlig betydning for husets varmeregnskab, da varmekilden i sommerhuset oftest er el-paneler, som er tændt på ’lavt blus’ udenfor sæsonen, for at holde rør og installationer frostfri. Her vil luftsolfangerens forvarmning af ventilationsluften, gøre det muligt at sænke el-opvarmningens termostat-regulerede temperatur betragteligt. I en direkte praktisk sammenligning, hvor et sommerhus med stort sydvendt vinduesparti uden skygger fra omgivelserne og uden gardiner (eksempelvis et 3 m 2 vindue) har installeret enten en 3 m 2 luftsolfanger eller en soldrevet ventilator (som udnytter vinduets varmeeffekt sammen med ventilationen), vil der under alle omstændigheder ved luftsolfangerløsningen være tale om en omtrentlig fordobling af varmeeffekten/affugtningseffekten, da huset her vil have 2 aktive varmeabsorbere (vinduet og luftsolfangeren) - i modsætning til den soldrevne ventilatorløsning, hvor kun vinduet fungerer som varmeabsorber. Soldrevne ventilatorer (koldluftventilation) er generelt kun det mest velegnede produkt, for relativt få sommerhusejere under kategorien ’uopvarmet sommerhus med stort, gardinfrit sydvendte vinduesparti uden skygge fra omkringstående træer og bygninger’. Øvrige kategorier af både sommer- og helårshuse vil generelt opnå langt højere affugtningsventilation fra en luftsolfanger, end fra en soldrevet ventilator. Den varme-effekt (målt i kWh) som leveres af en luftsolfanger på sommerhuset, svarer til årligt mellem ca. 500 og 1000 sparede elvarme-kroner afhængigt af luftsolfangerens størrelse. Det er en 10 - 20 pct. årlig forrentning af investeringen. Koldluftventilation er typisk en belastning for husets varmeregnskab. Koldluftventilation, der som hos Tænk’s testvinder ”SolarMagic” er konstrueret til indblæsning, frarådes af Statens Byggeforskningsinstitut. Med henvisning til risiko for kondensdannelse i sommerhuset. SBI anbefaler i stedet soldrevne ventilationsløsninger beregnet til udsugning. Disse soldrevne ventilationsløsninger til udsugning har i mange år været markedsført og solgt af danske luftsolfangerproducenter, herunder SolarVenti A/S.” Tænk afviste samme dag at bringe genmælet. Yderligere oplysninger SolarVenti A/S har over for Pressenævnet bl.a. fremlagt tests af luftsolfangere, heraf et af deres produkter, luftsolfangeren SolarVenti SV7, med en overflade på cirka 0,7 m 2 (SolarVenti SV14 har en overflade på cirka 1,4 m 2 ). Af ti målinger foretaget i perioden 12. november 2011 - 21. juni 2012 fremgår det, at lufttemperaturen efter gennemløb i luftsolfangeren var steget mellem ni og tolv grader celsius, og at der blev transporteret mellem 52,0 og 68,6 m 3 luft i timen gennem luftsolfangeren. Herudover har klager fremlagt udtalelse af 21. september 2012 fra Dansk Solvarme Forening, udtalelse af 24. september 2012 fra Danmarks Tekniske Universitet og udtalelse af 27. september 2012 fra Hochschule für angewandte Wissenschaften in München. 2 Parternes synspunkter 2.1 SolarVenti A/S’ synspunkter SolarVenti A/S har anført, at firmaet efter aftale med Tænk fandt en luftsolfanger (med varmeabsorber), der var velegnet til affugtning/ventilation af et sommerhus på 70 m 2 . Først efter offentliggørelsen af Tænks første udgave af testen på bladets hjemmeside blev SolarVenti A/S opmærksom på, at testen også omfattede en solcelledreven ventilatorløsning (uden varmeabsorber). En luftsolfanger er et entydigt defineret produkt. I testen sker der en sammenblanding af luftsolfangere og solcelledrevne ventilatorer, og forbrugerne lades i stikken. Ved ændringen af testen fra en test af luftsolfangere til en test af ventilation brød Tænk sin aftale med de deltagende luftsolfangerproducenter. Var SolarVenti A/S blevet bedt om at finde produkter, som var velegnet til ventilation af sommerhuse, havde firmaet valgt at sende en solcelledreven ventilatorløsning til testen sammen med luftsolfangeren. SolarVenti A/S blev forelagt et regneark med måledata for SolarVenti SV14, men er ikke blevet præsenteret for indholdet af artiklerne forud for offentliggørelsen. Tænk har målt luftflow (antal kubikmeter luft i timen) og lufttemperaturen på en ”stabil sommerdag i juli måned” i 2012. Målingen fortæller ikke noget om luftsolfangerens varme-/affugtningseffekt i ”sommerhusventilationens” primære driftssituation, som er solskinstimerne i den kolde årstid, når sommerhuset henstår ubeboet og er mere eller mindre uopvarmet. I denne situation leverer SolarVenti SV14 en dokumenteret temperaturforøgelse på indblæsningsluften på 25 grader celsius og typisk efter relativt kort tid en indendørstemperatur, som ligger ti grader over udgangspunktet. Den øgede lufttemperatur har betydning for luftens evne til at absorbere og borttransportere fugt, ligesom luftsolfangerens opvarmning af ventilationsluften betyder, at sommerhusejere, som typisk bruger elvarme, meget ofte sparer betragtelige beløb på varmeregningen. Hovedpåstanden i den trykte udgave af Tænks test, nemlig at forvarmningen i varmeabsorberen ”… fordyrer produktet uden at forbedre indeklimaet og sparer heller ikke nævneværdigt på din varmeregning”, er faktuelt forkert. Der er intet i Tænks test, som dokumenterer påstanden. Det eneste argument for påstanden er udsagnet om, at luftsolfangernes varmebidrag udgør ti procent af den varme, der kommer fra solens indstråling gennem vinduerne i et sommerhus med et større sydvendt vinduesparti. Tænk undlader at skrive, hvor stort et vinduesparti der tales om, eller hvilken størrelse luftsolfanger der tales som. Med den forkerte konklusion, at varmen fra en luftsolfanger ikke betød noget særligt for ventilationens kvalitet, og med den deraf følgende vægtning af opvarmningen med 10 % og luftmængden med 70 % i vurderingen af produkterne, blev den solcelledrevne ventilator udråbt som testvinder. Tænk undlod i testen at informere om produkternes driftsøkonomi, ligesom bladet undlod at vurdere ventilationskomfort som et punkt i sammenligningen af varmluftventilation og koldluftventilation. Tænk valgte også at ignorere, at bladets testvinder er konstrueret på en måde, der frarådes af Statens Byggeforskningsinstitut. Der er således andre soldrevne ventilatorløsninger, som er billigere og konstruerede i overensstemmelse med Statens Byggeforskningsinstituts anbefalinger. At SolarVenti A/S er blandt disse nævnes i en bisætning i afsnittet ”SolarMagic er simpel, men effektiv”. Det er udokumenteret, når Tænk påstår, at testvinderen opnår varmeeffekt ved at indsuge udendørsluften ”nær ved den væg, anlægget hænger på”. Tænk har siden offentliggørelsen af testen været bekendt med SolarVenti A/S’ indvendinger. Klager har videre krævet, at deres produkt fjernes fra den påklagede test på hjemmesiden samt foreslået, at Tænk gennemfører en test af solcelledrevne ventilatorer (koldluftventilation). 2.2 Tænks synspunkter Tænk har vedrørende testen anført, at bladet i maj 2012 henvendte sig til fem virksomheder og bad dem om at udpege den luftsolfanger i deres sortiment, som egnede sig bedst til ventilation af et sommerhus på 70 m 2 . Alle fem virksomheder udpegede, hvad de kaldte en luftsolfanger. Fire af luftsolfangerne havde påmonteret en varmeabsorber, mens det femte produkt var en solcelledrevet ventilator. Under arbejdet med testen blev Tænk opmærksom på, at dele af branchen ikke mener, at et sidstnævnte produkt kan kaldes en luftsolfanger. Tænk overvejede at fjerne produktet fra testen, men på baggrund af testresultaterne, hvor den solcelledrevne ventilator klarede ventilationsopgaven fint, og efter drøftelse af ventilationsprincipper med bladets testlaboratorium, valgte Tænk at beholde den solcelledrevne ventilator i testen uanset, hvordan branchen klassificerer produkterne. Når Tænk tester, tager bladet udgangspunkt i forbrugerens situation. Det er Tænks erfaring, at forbrugere ikke altid kategoriserer produkter på samme måde, som en branche gør. Producenten af den solcelledrevne ventilator markedsfører sit produkt som havende samme egenskaber som en luftsolfanger. Den tekniske opbygning er anderledes, men virkningen svarer ifølge producenten til en luftsolfanger. Den påstand satte Tænk sig for at efterprøve. For at komme SolarVenti A/S i møde og for at komme uden om klassifikationsspørgsmålet blev testens rubrik ændret fra ”test af luftsolfangere” til ”test af ventilation til sommerhuse”. Det blev i artiklen understreget, at SolarVenti A/S har solcelledrevne ventilatorer i sit sortiment, ligesom det fremgår, at varmeabsorberen kan have en betydning, hvis man skal ventilere et rum uden vindue. Det fremgik nøje af artiklerne, hvordan produkterne blev udvalgt, hvad forskellen på en luftsolfanger og en solcelledrevet ventilator er, hvilke parametre der blev testet efter, hvordan der blev testet, hvordan visse af produkterne markedsføres, og hvordan Tænk vurderede troværdigheden af denne markedsføring. Testens resultater viste, at luftsolfangerne ifølge Tænks målinger ikke i væsentlig grad kunne hæve temperaturen i et sommerhus på 70 m 2 , og at ventilation, uanset indblæsningsluftens temperatur, er den vigtigste egenskab ved produktet. Tænk tildelte ikke udmærkelsen ”Tænk – Bedst i Test”, da testen ikke var markedsdækkende. Tænk støttede sig i sin research til litteratur og en række eksperter på sagsområdet og havde kendskab til den af Statens Byggeforskningsinstituts relevante rådgivning. Bladet modtog rådgivning fra Tænk og Tests laboratorium for at finde den optimale testmetode, og producenterne fik testresultater om eget produkt i høring forud for publiceringen. Ifølge testresultaterne var den solcelledrevne ventilator det bedste køb, når formålet var at ventilere et sommerhus på 70 m 2 . Ventilatoren fik imidlertid karakteren ”dårlig” for sin varmeydelse – hvilket var forventeligt, da den solcelledrevne ventilator netop ikke har en varmeabsorber. Tænks laboratorium samt de eksperter, som bladet har konsulteret, tillagde ikke luftsolfangerens varmeydelse afgørende betydning, når formålet med produktet var at ventilere et sommerhus. Tænk fastholder sine testresultater og har afvist SolarVenti A/S’ krav om at trække firmaets luftsolfanger ud af testen, ligesom bladet har afvist at teste yderligere af firmaets produkter. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Dorthe Carlsen, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl. Taenk.dk En del af klagen angår hjemmesiden taenk.dk. Da hjemmesiden ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen over taenk.dk hører således ikke under nævnets kompetence, og denne del af klagen afvises derfor. Papirudgivelsen Tænk er derimod omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 1. Denne del af klagen behandles. Tænk Pressenævnet har ikke mulighed for at vurdere, om testen blev korrekt gennemført og derved retvisende vedrørende, at luftsolfangernes varmeabsorber ”fordyrer produktet uden at forbedre indeklimaet og sparer ikke nævneværdig på din varmeregning.” Nævnet kan heller ikke tage stilling til, hvorvidt oplysninger om SolarVenti SV14s effekt er korrekte. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1. I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er redaktøren som udgangspunkt berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet, herunder hvilke oplysninger, der bringes. En beskrivelse af, hvordan Tænks test af fire luftsolfangere og én solcelledreven ventilator blev gennemført, fremgik af de påklagede artikler. Pressenævnet finder, at Tænk ved at teste luftsolfangere sammen med en solcelledreven ventilator ikke har overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret. I testen beskrives forskellen på luftsolfangere og solcelledrevne ventilatorer, ligesom det fremgår, at testen ikke er markedsdækkende for produkter uden varmeabsorber. Nævnet udtaler ikke kritik af sammenligningsgrundlaget. Nævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at fastslå, at Tænk har tilsidesat god presseskik. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. SolarVenti A/S har fremlagt testresultater, der viser, at en anden af firmaets luftsolfangere – dog med mindre flade – kan opvarme luften mellem ni og tolv grader celsius, og at luftsolfangeren opvarmer op til 68,6 m 3 luft i timen. Da Tænk omvendt ikke har dokumenteret, at artiklernes oplysninger om SolarVenti SV14s evne til at opvarme luften er utvivlsomt rigtige, og da de samtidig er egnede til at påføre SolarVenti A/S skade af betydning, er klager berettiget til at få bragt et genmæle. I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. retningslinjerne i lovens § 39, er SolarVenti A/S ved henvendelse til den ansvarshavende redaktør af Tænk berettiget til at få offentliggjort følgende i Tænk: ”[rubrik] Genmæle vedrørende ventilation af sommerhuse [underrubrik] SolarVenti, der blandt andet producerer luftsolfangere, har klaget til Pressenævnet over Tænks test af ventilation til sommerhuse. Nævnet har givet SolarVenti ret til at få bragt et genmæle. [brødtekst] Tænk nr. 132 bragte den 31. august 2012 temaet ”Ventilation til sommerhuse. Laboratorietest”. Bladet testede fire luftsolfangeres og én solcelledreven ventilators evne til at ventilere et sommerhus. I testen indgik SolarVentis luftsolfanger, SolarVenti SV14. Testen konkluderede, at ”Konstruktionen i luftsolfangere med at forvarme luften i en varmeabsorber fordyrer produktet uden at forbedre indeklimaet og sparer ikke nævneværdig på din varmeregning.” Denne konklusion er ikke dokumenteret. SolarVenti SV14 hæver indblæsningstemperaturen i et ubeboet sommerhus med cirka 25 grader ved fuld solindstråling. Det betyder, at når indblæsningsluften opblandes med koldere luft inde i bygningen, vil sommerhusets indendørstemperatur efter kort tid være hævet med ti grader. Som følge af temperaturstigningen spares der penge på elvarme. Produktet kan tjene sig selv hjem på 5-10 år. SolarVenti A/S Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: www.pressenaevnet.dk” Afgjort den 18. december 2012

Versioner

1. 2012-12-21