Gelex

Rygning på virksomhedslederens kontor var i strid med rygeloven

GældendeVersion 2013-01-09
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2012/9637@2013-01-09/da

Indhold
  1. Indledning

Rygning på virksomhedslederens kontor var i strid med rygeloven

Arbejdstilsynet konstaterede ved et tilsynsbesøg, at medarbejdernes rygning foregik indendørs på virksomhedslederens kontor. Der var to medarbejdere, der røg på kontoret. Kontoret var indrettet med 1 kontorarbejdsplads og et mødebord med 4 stole. Arbejdstilsynet vurderede, at der blev røget i strid med rygeloven. Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelsen, idet nævnet fandt, at det som udgangspunkt ikke er tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser. Som en første undtagelse kunne det efter reglerne på tidspunktet for udstedelsen af Arbejdstilsynets påbud besluttes, at det er tilladt at ryge i arbejdslokaliteter, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen, dvs. på enkeltmandskontorer. Nævnet fandt, at den foreliggende situation, hvor to af virksomhedens ansatte røg på virksomhedslederens kontor, ikke var omfattet af denne undtagelsesbestemmelse, idet bestemmelsen efter nævnets vurdering indebar, at det alene var kontorets bruger, der røg i lokalet. Som en anden undtagelse kunne det besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kunne finde sted. Rygerummet må ikke tjene som gennemgangsrum, og det må ikke indeholde funktioner, som anvendes af andre. Nævnet fandt, at virksomhedslederens kontor ikke kan karakteriseres som et rygerum, idet lokalet ikke er et særligt lokale til rygning, men tjener som kontor for virksomhedslederen, og således indeholder funktioner, som anvendes af andre, selv om virksomhedslederen selv ryger.

[Adressat udeladt] Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. oktober 2012 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af den 12. marts 2012, hvorved Arbejdstilsynet traf afgørelse om, at virksomheden straks skulle sikre, at der ikke ryges indendørs. Nævnet traf følgende A F G Ø R E L S E Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse således, at virksomheden straks skulle sikre, at de ansatte ikke ryger på virksomhedslederens kontor. B E G R U N D E L S E Nævnet lægger vægt på, at det som udgangspunkt ikke er tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser. Som en første undtagelse kunne det efter reglerne på tidspunktet for udstedelsen af Arbejdstilsynets påbud besluttes, at det er tilladt at ryge i arbejdslokaliteter, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen, dvs. på enkeltmandskontorer. Nævnet finder, at den foreliggende situation, hvor to af virksomhedens ansatte ryger på virksomhedslederens kontor, ikke er omfattet af denne undtagelsesbestemmelse, idet bestemmelsen efter nævnets vurdering indebærer, at det alene er kontorets bruger, der ryger i lokalet. Som en anden undtagelse kan det besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted. Rygerummet må ikke tjene som gennemgangsrum, og det må ikke indeholde funktioner, som anvendes af andre. Nævnet finder, at virksomhedslederens kontor ikke kan karakteriseres som et rygerum, idet lokalet ikke er et særligt lokale til rygning, men tjener som kontor for virksomhedslederen, og således indeholder funktioner, som anvendes af andre, selv om virksomhedslederen selv ryger. Bemærkninger til klagen: Virksomheden har i klagen anført, at man fremover vil efterleve rygelovens § 6, stk. 2, idet der kun vil være 1 person på kontoret i forbindelse med rygning. Virksomheden har endvidere anført, at der i kontoret er udluftning gennem 3 vinduer, hvilket er tilstrækkeligt, jf. besvarelse af spørgsmål nr. 2 og 39 (L 191) som folketingets sundhedsudvalg har stillet til Indenrigs- og Sundhedsministeren henholdsvis den 28. marts og 25. april 2007. Nævnet bemærker hertil, at nævnet alene har taget stilling til, om der var grundlag for Arbejdstilsynets påbud på tidspunktet for Arbejdstilsynets tilsynsbesøg. Virksomhedens oplysninger om, hvad man efterfølgende vil gøre, finder nævnet vedrører efterkommelsen af påbuddet, hvilket nævnet ikke har taget stilling til, da dette ligger udenfor nævnets kompetence. Nævnet bemærker desuden, at eftersom kontoret ikke kan karakteriseres som et rygerum, da kontoret tjener som kontor for arbejdslederen, har oplysningen om, at lokalet har udluftning gennem 3 vinduer og henvisningen til spørgsmål nr. 2 og 39, ikke betydning for afgørelsen. Nævnet kan i øvrigt oplyse, at der med virkning pr. 15. august 2012 er gennemført en ændring af rygeloven, hvorefter der blandt andet er indført rygeforbud på enkeltmandskontorer. Klagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn. R E G L E R Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen anvendt følgende regler: – Om Arbejdstilsynets ret til at give påbud: • § 79a, stk. 1, lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010. – Om rygning: • § 3, § 4, § 6, § 23 og § 24, i lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer. Reglerne kan læses på de følgende sider. OPLYSNINGERNE I SAGEN Sagen er afgjort på grundlag af de dokumenter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet. På klagenævnets vegne [navn udeladt] [stilling udeladt] Kopi til: [adressat udeladt] Regler … Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010 … Kapitel 13 Arbejdstilsynet … § 79 a. Arbejdstilsynet fører som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer. Arbejdstilsynet kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist. Stk. 2. § 76 og de regler, der er udstedt i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet. Stk. 4. Klage over afgørelser, der træffes af Arbejdstilsynet efter stk. 1, kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet. § 81, stk. 1-5, finder tilsvarende anvendelse. … Lov om røgfri miljøer, jf. lov nr. 512 af 6. juni 2007 om røgfri miljøer som ændret ved lov nr. 607 af 18. juni 2012 … Kapitel 1 Lovens formål, anvendelsesområde m.v. § 1. Formålet med loven er at udbrede røgfri miljøer med henblik på at forebygge sundhedsskadelige effekter af passiv rygning og forebygge, at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning. § 2. Loven finder anvendelse på 1) arbejdspladser, herunder offshoreanlæg, 2) institutioner og skoler for børn og unge, 3) øvrige uddannelsesinstitutioner, 4) indendørs lokaliteter, hvortil offentligheden har adgang, 5) kollektive transportmidler og taxaer samt 6) serveringssteder. Stk. 2. Stk. 1 omfatter danske skibe, dansk registrerede luftfartøjer og udenlandsk registrerede luftfartøjer, der opereres i henhold til dansk driftstilladelse, uanset om skibet eller luftfartøjet befinder sig uden for dansk territorium. Loven finder dog ikke anvendelse på skibe hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland eller på luftfartøjer fra luftfartsselskaber, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland. § 3. Ved et rygerum forstås i denne lov et særligt lokale med gode udluftningsmuligheder eller ventilation. Rygerummet må ikke tjene som gennemgangsrum, og det må ikke indeholde funktioner, som anvendes af andre. Stk. 2. Ved en rygekabine forstås i denne lov en fritstående enhed med udluftnings- eller ventilationssystem. Kapitel 2 Generelle bestemmelser § 4. I lokaliteter m.v., der er omfattet af loven, er det ikke tilladt at ryge indendørs, medmindre andet fremgår af lovens øvrige bestemmelser. § 5. Den enkelte arbejdsgiver skal udarbejde en skriftlig rygepolitik, der skal være tilgængelig for alle arbejdspladsens medarbejdere. Stk. 2. Rygepolitikken skal som minimum indeholde: 1) Oplysning om, hvorvidt og hvor der må ryges på arbejdspladsen. 2) Oplysning om konsekvenserne af overtrædelse af arbejdspladsens rygepolitik. … Kapitel 3 Arbejdspladser, institutioner, skoler m.v. Indendørs arbejdspladser § 6. Det er ikke tilladt at ryge indendørs på arbejdspladser, jf. § 4. Stk. 2. Det kan besluttes, at det er tilladt at ryge i arbejdslokaliteter, der alene tjener som arbejdsplads for én person ad gangen. Stk. 3. Det kan besluttes at indrette rygerum og rygekabiner, hvor rygning kan finde sted. … Kapitel 6 Tilsynsbestemmelser § 23. Arbejdsgiveren, indehaveren, restauratøren, bestyreren og forpagteren skal sørge for, at rygning kun sker i overensstemmelse med reglerne i denne lov. § 24. Tilsynet med overholdelsen af denne lov og de regler, der udstedes i medfør af denne lov, varetages af Arbejdstilsynet, jf. § 79 a i lov om arbejdsmiljø, Søfartsstyrelsen, jf. § 20 a i lov om sikkerhed til søs, og transport- og energiministeren, jf. § 150 f i lov om luftfart og § 66 a i offshoresikkerhedsloven. …

Versioner

  1. 2013-01-09