Erstatningsansvarslovens § 26 - Tortgodtgørelse i sager vedrørende forbrydelser mod kønssædeligheden, nævnets j.nr. 13-520-00673
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2013/10000@2013-08-28/da
Indhold
Erstatningsansvarslovens § 26 - Tortgodtgørelse i sager vedrørende forbrydelser mod kønssædeligheden, nævnets j.nr. 13-520-00673
Ansøger blev under en gåtur i skoven overfaldet og fik en bluse over hovedet, alt imens hun blev tildelt flere knytnæveslag. Ansøger skreg op, men blev af skadevolderen beordret til at være stille og samarbejde. Skadevolder tog tøjet af ansøger og forsøgte blandt andet analt samleje, hvilket mislykkedes. Efter flere forsøg lykkedes det skadevolder at trænge op i ansøgers skede, hvorefter skadevolder opgav yderligere. Skadevolder klappede herefter ansøger på skulderen og sagde: ”Det var godt, ik? ”, hvorefter han forsvandt. Skadevolderen blev aldrig fundet af politiet. Ansøger søgte om 75.000 kr. i godtgørelse for tort. Under hensyn til karakteren af og omstændighederne omkring overgrebet tilkendte nævnet ansøger 70.000 kr. i godtgørelse.