Gelex

Offererstatningslovens § 1 – lovens område, nævnets j.nr. 13-520-00664

GældendeVersion 2013-06-25
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2013/10001@2013-06-25/da

Indhold
  1. Indledning

Offererstatningslovens § 1 – lovens område, nævnets j.nr. 13-520-00664

Skadevolder blev i byretten frifundet for at have overtrådt straffelovens § 218, stk. 2, jf. § 21, ved at have forsøgt at skaffe sig samleje med ansøger, der på tidspunktet var ude af stand til at modsætte sig handlingen. Skadevolder blev frifundet grundet manglende forsæt, idet forholdet var begået under en episode af ”sexsomnia”, som skadevolder under sagens forløb blev diagnosticeret med. Retten lagde til grund, at skadevolder før episoden ikke vidste, at han havde ”sexsomnia”, hvorfor retten ikke fandt, at skadevolder havde grund til at advare ansøger om risikoen for, at han kunne have en seksuel adfærd i søvne. (”Sexsomnia” er en form for søvngængeri, der tilhører sygdomsfamilien parasomnia. Fælles er, at de opstår i den dybe søvn, hvor centrene i hjernen, der kontrollerer kompleks tankevirksomhed, dømmekraft og ræsonnement, er i dvale. Til gengæld er centrene, der styrer de mere primitive funktioner som sult og seksualdrift, stadig aktive. Derfor kan man udføre seksuelle handlinger som masturbation, stønnen, befamling og endda fuldbyrdet samleje. Søvngængeren opfører sig ofte anderledes eller mere hårdhændet end i vågen tilstand). Da retten fandt, at skadevolder ved sin handling ikke havde overtrådt straffeloven, var forholdet ikke omfattet af offererstatningsloven, hvorfor nævnet afslog at tilkende ansøger erstatning og godtgørelse.

Versioner

  1. 2013-06-25