Offererstatningslovens § 10, medvirken til politiets opklaring af sagen, nævnets j.nr. 13-520-00294
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2013/10006@2014-10-22/da
Indhold
Offererstatningslovens § 10, medvirken til politiets opklaring af sagen, nævnets j.nr. 13-520-00294
Ansøger indgav anmeldelse til politiet om, at han dagen før var blevet overfaldet af 2 maskerede personer. I forbindelse med den efterfølgende afhøring nogle dage senere forklarede ansøger, at han var blevet overfaldet af 2 mænd iført masker for ansigtet, samt at han ikke genkendte noget specielt ved skadevolderne, da det hele gik meget stærkt. Ansøger forklarede videre, at skadevolderne kun sagde en enkelt sætning, lige inden de løb fra stedet, men at han ikke genkendte stemmen, samt at han kun én enkelt gang fik et kort glimt af skadevolderne, da han på intet tidspunkt fik vendt sig om, så han kunne se dem. I forbindelse med den efterfølgende afhøring, som fandt sted over 2 måneder efter hændelsen, ændrede ansøger sin forklaring til, at han tydeligt kunne genkende de 2 nu navngivne skadevoldere, som han kendte særdeles godt, på deres stemmer, øjne og signalement, men at han af frygt for repressalier ikke havde fortalt noget til politiet ved de første afhøringer. Nævnet besluttede at afslå ansøgningen i medfør af de principper, som fremgår af § 10 i offererstatningsloven. Nævnet anførte, at erstatning fra staten er betinget af, at lovovertrædelsen er anmeldt til politiet inden 72 timer, og at det af lovens forarbejder fremgår, jf. betænkning nr. 751/1975 side 37, at frygt for repressalier ikke er nogen undskyldningsgrund for ikke at anmelde forholdet til politiet. Nævnet bemærkede i forbindelse med afgørelsen, at nævnet var af den opfattelse, at en skadelidt, der søger erstatning i medfør af offererstatningsloven, har pligt til at medvirke til sagens opklaring, samt at frygt for repressalier ikke kan anses som en undskyldning. Dette skyldes bl.a., at staten efter offererstatningslovens § 17 kan kræve en af staten udbetalt erstatning betalt af skadevolderen. Denne mulighed består imidlertid kun, hvis det gennem politiets efterforskning er muligt at finde og retsforfølge skadevolderen.