Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00376

GældendeVersion 2013-01-05
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2013/9004@2013-01-05/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00376

Resumé Klager – en person – klagede over redigeringen af artiklen ”48-årig læge dømt for drabsforsøg” på bt.dk. Pressenævnets formand udtaler: Pressenævnet bemærker, at nævnet kan pålægge redaktøren af et massemedie at offentliggøre Pressenævnets kendelse i et af nævnet nærmere fastlagt omfang, jf. medieansvarslovens § 49. Det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge bt.dk sletning af artiklen efter medieansvarsloven. Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Klagen vedrører en artikel fra år 2000. Det forhold, at BT efter henvendelsen fra klager erstattede klagers navn med hans initialer, kan ikke anses for en ny offentliggørelse. Da klagen først ses at være modtaget i Pressenævnet i 2012, er klagen indgivet efter klagefristens udløb. Klagen afvises herefter som for sen i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 3. Det forhold, at artiklen stadig er tilgængelig på bt.dk, kan ikke føre til andet resultat. Klagen afvises uden realitetsbehandling.

[Person A] har i henhold til fuldmagt fra sin mand, [Klager], klaget til Pressenævnet over en redigering af artiklen ”48-årig læge dømt for drabsforsøg” bragt på bt.dk den 20. september 2000, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat. Redigeringen er foretaget i september 2012. [Person A] rettede i september 2012 henvendelse til BT og bad om, at artiklen blev slettet. BT oplyste, at [Klager]s navn ville blive fjernet fra artiklen og erstattede efterfølgende navnet med hans initialer. Ved e-mail af 24. september 2012 henvendte [Person A] sig til Pressenævnet vedrørende den manglende sletning af artiklen. Nævnet klagevejledte ved e-mail af 25. september 2012 [Person A] og bad hende sende en fuldmagt fra [Klager], såfremt han ønskede at indgive klage. Af vejledningen fremgik det, at Pressenævnet ikke foretog sig videre på det foreliggende grundlag. [Person A] bad ved e-mail af 5. december 2012 Pressenævnet om oplysninger vedrørende sagens status og oplyste, at hun havde sendt de ønskede oplysninger, men ikke hørt fra nævnet. Ved telefonsamtale af samme dato oplyste [Person A], at hun ved e-mail af 25. september 2012 til Pressenævnet havde meddelt, at hun ønskede at opretholde klagen, ligesom der var sendt materiale med posten. Pressenævnet har hverken modtaget e-mailen eller brevet. Det har heller ikke været muligt for nævnets it-afdeling at finde den omtalte e-mail (logfiler i perioden 24.-28. september 2012 er gennemgået). [Person A] meddelte på ny ved e-mail af 5. december 2012, at hun fortsat ønskede at klage og fremlagde i den forbindelse kopi af en e-mail af 27. september 2012 sendt til [Klager]. Indholdet er adresseret til Pressenævnet. [Person A] har til støtte for klagen bl.a. oplyst, at hun allerede ved e-mail af 25. september 2012 meddelte Pressenævnet, at hun ønskede at klage over BT. Ved brev af samme dato sendte hun materialet til sagen. Pressenævnets formand udtaler: Pressenævnet bemærker, at nævnet kan pålægge redaktøren af et massemedie at offentliggøre Pressenævnets kendelse i et af nævnet nærmere fastlagt omfang, jf. medieansvarslovens § 49. Det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge bt.dk sletning af artiklen efter medieansvarsloven. Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Klagen vedrører en artikel fra år 2000. Det forhold, at BT efter henvendelsen fra klager erstattede klagers navn med hans initialer, kan ikke anses for en ny offentliggørelse. Da klagen først ses at være modtaget i Pressenævnet i 2012, er klagen indgivet efter klagefristens udløb. Klagen afvises herefter som for sen i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 3. Det forhold, at artiklen stadig er tilgængelig på bt.dk, kan ikke føre til andet resultat. Klagen afvises uden realitetsbehandling. Afgjort den 3. januar 2013

Versioner

  1. 2013-01-05