Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00423

GældendeVersion 2013-02-21
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2013/9060@2013-02-21/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00423

Resumé Klager skriver et indlæg til www.dgo.dk, Lokalavisen Det Grønne Område, som dog sletter det med den begrundelse, at det indeholder urigtige oplysninger. Pressenævnet afviser klagen, fordi det er op til redaktøren at beslutte, hvilke læserbreve der skal være i mediet. Pressenævnets formand udtaler: Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, og hvorvidt et medie er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, jf. medieansvarslovens § 34 og § 40. Det falder således udenfor nævnets kompetence at træffe afgørelse om, hvorvidt der er sket en uberettiget fjernelse af et debatindlæg. Klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1. Herudover bemærker nævnet, at en redaktør er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet, herunder om man vil bringe et indlæg, i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet. Medierne er således ikke forpligtede til at bringe et debatindlæg.

[Klager] har den 15. februar 2013 klaget til Pressenævnet over, at hans debatindlæg ”Kommunen er blevet stævnet” på er blevet fjernet, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Debatindlægget blev bragt den 13. februar 2013 på Lokalavisen Det Grønne Område fjernede efterfølgende indlægget med henvisning til, at det indeholdt ukorrekte oplysninger. Klager har til støtte for klagen blandt andet anført, at det er ham og ikke avisen, der juridisk hæfter for indholdet. Oplysningerne i indlægget er faktuelle og korrekte, hvilket klager kan dokumentere. Ifølge klager er det et overgreb mod ytringsfriheden. Pressenævnets formand udtaler: Pressenævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt der er sket en offentliggørelse i strid med god presseskik, og hvorvidt et medie er forpligtet til at offentliggøre et genmæle, jf. medieansvarslovens § 34 og § 40. Det falder således udenfor nævnets kompetence at træffe afgørelse om, hvorvidt der er sket en uberettiget fjernelse af et debatindlæg. Klagen afvises herefter som åbenbart grundløs, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1. Herudover bemærker nævnet, at en redaktør er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet, herunder om man vil bringe et indlæg, i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet. Medierne er således ikke forpligtede til at bringe et debatindlæg. Afgjort den 19. februar 2013

Versioner

  1. 2013-02-21