Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2013/9061@2013-02-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00340

Resumé [Klager - advokatfirma A] klager og påstår, at Dagbladet Børsen ikke har været kritiske nok overfor kilden til to artikler om, at advokatfirmaet skulle have en dobbeltrolle. Pressenævnet afviser og siger, at Børsen har udvist behørig kildekritik. Dog får advokatfirmaet i princippet ret til genmæle, fordi Børsen ikke kan dokumentere det som utvivlsomt rigtigt, at [Klager - advokatfirma A] havde to kasketter på i den sag, men da Børsen allerede har gengivet [Klager - advokatfirma A]s holdning, skal genmælet ikke trykkes. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkterne A.1-A.3. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder Pressenævnet ikke grundlag for at fast­slå, at Dagbladet Børsen har undladt at udvise den fornødne kildekritik. Det fremgår af artiklerne, at [Advokat B] har overtaget hvervet som [Virksomhed A]s advokatforbindelse efter [Klager - advokatfirma A]. Nævnet finder ikke, at det kan lægges til grund, at Dagbladet Børsen ikke skulle have forholdt sig kritisk til oplysningerne fra [Advokat B]. Det forhold, at [Advokat B] har været ansat i én af de advokatvirksomheder, der ved fusion blev til [Klager - advokatfirma A], og at han tidligere har udtalt sig negativt om klagers fusion med en anden advokatvirksomhed, er i sammenhængen ikke af en sådan karakter, at nævnet finder grundlag for at kritisere Dagbladet Børsen. Pressenævnet finder, at oplysningerne om [Klager - advokatfirma A]s mulige interessekonflikt kan være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for klager, hvorfor oplysningerne skulle have været efterprøvet i særlig grad inden offentliggørelse, først og fremmest ved forelæggelse for [Klager - advokatfirma A]. [Klager - advokatfirma A] og Dagbladet Børsen har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt journalisten oplyste kommunikationsdirektøren, at han forventede svar samme dag, idet artiklen ville blive bragt den følgende dag. Uanset, at det ikke af artiklen af 5. oktober 2012 fremgik, at [Klager - advokatfirma A] efter omstændighederne ville udtale sig vedrørende den mulige interessekonflikt, finder Pressenævnet ikke, at forholdet i sig selv er tilstrækkeligt til at udtale kritik. Nævnet har herved lagt vægt på, at artiklen gengav [Klager - advokatfirma A]s foreløbige kommentar til oplysningerne om den mulige interessekonflikt, og at Dagbladet Børsen efterfølgende – i artiklen af 10. oktober 2012 – bragte [Klager - advokatfirma A]s uddybende kommentarer. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. [Klager - advokatfirma A] har oplyst, at klager ikke har repræsenteret andre klienter end [Virksomhed A] i forbindelse med salget af [Center], og at klagers udtræden som [Virksomhed A]s advokatforbindelse er en intern beslutning. Omvendt har Dagbladet Børsen ikke dokumenteret, at kilden [Advokat B]s oplysninger om, at [Klager - advokatfirma A] er udtrådt som [Virksomhed A]s advokatforbindelse på grund af en interessekonflikt, er utvivlsomt rigtige, og da de samtidig er egnede til at påføre [Klager - advokatfirma A] skade af betydning, er klager som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle. Pressenævnet finder imidlertid, at [Klager - advokatfirma A]s genmæletekst er en gentagelse af klagers kommentarer bragt i artiklen den 10. oktober 2012 under rubrikken: ” [Klager - advokatfirma A] afviser kritik”. Nævnet finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for, at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49, jf. § 39. [Klager - advokatfirma A] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle, jf. medieansvarslovens § 39. Nævnet finder ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Dagbladet Børsens besvarelse af [Klager - advokatfirma A]s anmodning om genmæle.

[Klager - advokatfirma A] har klaget til Pressenævnet over to artikler bragt i Dagbladet Børsen henholdsvis den 5. og 10. oktober 2012. Klager mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle. 1 Sagsfremstilling Forløbet forud for offentliggørelsen Dagbladet Børsens journalist rettede den 3. oktober 2012 henvendelse til [Advokat A], der er partner hos advokatfirmaet [Klager - advokatfirma A]. [Advokat A] havde ingen kommentarer til historien om den mulige interessekonflikt i forhold til [Virksomhed A]. [Klager - advokatfirma A]s kommunikationsdirektør rettede den 4. oktober 2012 henvendelse til Dagbladets Børsens journalist, som efterfølgende kl. 9.52 sendte en række spørgsmål om den mulige interessekonflikt til kommunikationsdirektøren. Direktøren lovede at besvare spørgsmålene, hvis mandat hertil kunne opnås fra den tidligere klient, [Virksomhed A]. [Klager - advokatfirma A] oplyste ved e-mail samme dag kl. 15.41, at klager var ved at indhente mandat til at udtale sig om klientforholdet og ville vende tilbage, så snart klager havde fået svar på, om klager havde mandatet. Dagbladet Børsens besvarede ved e-mail samme dag kl. 15.41 [Klager - advokatfirma A]s e-mail med et ”ok”. De påklagede artikler Dagbladet Børsen bragte den 5. oktober 2012 på side 14-15 artiklen ”[Klager - advokatfirma A] ude af [Center]-salg efter dobbeltrolle” med underrubrikken ”[Klager - advokatfirma A] har trukket sig som repræsentant for en potentiel køber af [Center] på grund af månedlang interessekonflikt.” Af artiklen fremgik bl.a. følgende: ”Advokatfirmaet [Klager - advokatfirma A] er ikke længere med som rådgiver i kampen om [Center]. Advokatfirmaet har indtil for nylig repræsenteret den internationale investor [Virksomhed A], der har afgivet et bud på [Center]. Men umiddelbart efter buddet, der angiveligt er på det dobbelte af de konkurrerende bud fra [Virksomhed B], valgte [Klager - advokatfirma A] at afbryde samarbejdet med [Virksomhed A]. I stedet er [Advokat B] fra advokatfirmaet [Advokatfirma B] blevet advokat for [Virksomhed A]. I en mail skriver [Klager - advokatfirma A], at ”advokatskiftet ikke er foranlediget af tilbud afgivet af konsortiet eller konsortiedeltager eller af konsortiets forhold i øvrigt.” Den nye [Advokat B] bekræfter på Børsens forespørgsel, at han er ny advokat for [Virksomhed A]. ”Jeg kan bekræfte, at jeg er indtrådt som advokat for [Virksomhed A], […]. […] Konsortiet har været repræsenteret af [Klager - advokatfirma A] gennem adskillige måneder, og et advokatskifte nu kan derfor måske fremstå som kontroversielt. […] Advokatskiftet er alene begrundet i en interessekonflikt hos [Klager - advokatfirma A]. Advokatsamfundets regler er på dette område strenge, og derfor kan interessekonflikter nogle gange komme på tværs af etablerede klientforhold. At interessekonflikten først eksponeres nu er naturligvis uheldigt, men det kan ikke bebrejdes klienten,” skriver [Advokat B]. Ingen kommentarer Ifølge Børsens oplysninger er det [Bank], der er en af [Center]s helt store kreditorer og aktionærer, der har haft interessekonflikter i forhold til [Virksomhed A]. Det store spørgsmål er, hvorfor [Klager - advokatfirma A] ikke har opdaget interessekonflikten før 1. oktober, når [Klager - advokatfirma A] har været advokat for [Virksomhed A] siden 6. maj. ”Jeg har ingen kommentarer,” siger [Advokat A] fra [Klager - advokatfirma A]. Blandt de større danske advokatfirmaer er det utvivlsomt [Klager - advokatfirma A], der igennem tiden har haft flest sager om interessekonflikter. Selskabet er ved flere lejligheder blevet hængt til tørre i advokatbranchens disciplinære organ Advokatnævnet.” [Klager - advokatfirma A] anmodede ved e-mail af 5. oktober 2012 om genmæle. Af e-mailen fremgik bl.a. følgende: ”Børsen anmodes herefter om et genmæle af følgende indhold, der forudsættes indrykket i Børsen i morgen: GENMÆLE I en artikel i Børsen af 5. oktober 2012 oplysninger Børsen følgende: ”[Klager - advokatfirma A] ude af [Center]-salg efter dobbeltrolle”. Endvidere oplyser Børsen følgende: ”[Klager - advokatfirma A] har trukket sig som repræsentant for en potentiel køber af [Center] på grund af månedlang interessekonflikt”. Oplysningerne er forkerte, da [Klager - advokatfirma A] ikke har repræsenteret andre end [Virksomhed A].” Dagbladet Børsen afviste ved e-mail af 8. oktober 2012 anmodningen om genmæle under henvisning til, at der ikke var tale om faktisk forkerte oplysninger, der var egnede til at skade [Klager - advokatfirma A]. Ved e-mail samme dag fremsendte avisen supplerende spørgsmål til [Klager - advokatfirma A] vedrørende forholdet til [Virksomhed A]. Af e-mailen fremgik det, at avisen trods afslaget på genmæle, var interesseret i [Klager - advokatfirma A]s udlægning af sagen. Klager fremsendte ved e-mail samme dag følgende svar til de supplerende spørgsmål, som Dagbladet Børsen kunne citere [Klager - advokatfirma A]s managing partner, [Person A], for: ”Vi har ikke repræsenteret andre klienter end [Virksomhed A] i denne sag. Der er derfor ingen interessekonflikt eller dobbeltrolle. I fredags tog vi selv spørgsmålet op overfor [Advokat B], og han har ikke overfor os fastholdt, at der er tale om en klientkonflikt.” og ”Vores udtræden er en intern beslutning. Vi har ikke ønsket at bistå [Virksomhed A] mere, og yderligere kan vi som advokatvirksomhed ikke sige. Desuden har vi bidraget til at sikre, at vores viden om sagen er overleveret til konsortiets nye advokatforbindelse.” [Klager - advokatfirma A] anmodede samme dag Dagbladet Børsen om at præcisere afslaget på genmæle. Klager anførte herudover, at besvarelsen af Dagbladet Børsens supplerende spørgsmål ikke ændrede klagers behov for genmæle. Dagbladet Børsen fastholdt ved e-mail af 9. oktober 2012 afslaget på genmæle og havde ikke yderligere at tilføje. Dagbladet Børsen bragte den 10. oktober 2012 på side 13 artiklen ”[Klager - advokatfirma A] afviser kritik” . Af artiklen fremgik bl.a. følgende: ”Advokatfirmaet [Klager - advokatfirma A] afviser, at en interessekonflikt er årsag til, at firmaet har valgt at bryde med en potentiel køber af [Center]. Det internationale konsortium [Virksomhed A] gav i sidste uge et bud på [Center], og umiddelbart herefter valgte [Klager - advokatfirma A] at stoppe som advokat for [Virksomhed A]. Sagen blev overtaget af [Advokat B] fra [Advokatfirma B], der oplyste, at advokatskiftet var begrundet i en interessekonflikt hos [Klager - advokatfirma A]. Det afviser [Klager - advokatfirma A] nu. ”Vi har ikke repræsenteret andre klienter end [Virksomhed A] i denne sag. Der er derfor ingen interessekonflikt eller dobbeltrolle. I fredags tog vi selv spørgsmålet op over for [Advokat B], og han har ikke over for os fastholdt, at der er tale om en klientkonflikt,” siger [Person A], der er managing partner i [Klager - advokatfirma A]. Hvis der ikke var tale om en interessekonflikt, hvorfor stoppede I så med at være advokat for [Virksomhed A]? ”Vores udtræden er en intern beslutning. Vi har ikke ønsket at bistå [Virksomhed A] mere, og yderligere kan vi som advokatvirksomhed ikke sige. Desuden har vi bidraget til at sikre, at vores viden om sagen er overleveret til konsortiets nye advokatforbindelse,” siger [Person A]. [Advokat B] fastholder imidlertid over for Børsen, at der klart var tale om en interessekonflikt, som [Klager - advokatfirma A] fortalte ham om på møderne i forbindelse med overtagelsen af sagen. ”Jeg er blevet bibragt en opfattelse af, at der var en interessekonflikt. Det er derfor, de ([Klager - advokatfirma A], red.) udtrådte, og jeg blev bedt om at indtræde,” siger [Advokat B].” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager - advokatfirma A]s synspunkter [Klager - advokatfirma A] har anført, at [Advokat A], der er partner i [Klager - advokatfirma A], den 3. oktober 2012 havde en telefonsamtale med Dagbladet Børsens journalist. Under samtalen oplyste [Advokat A], at han ikke kunne kommentere journalistens spørgsmål, men at han ville have lejlighed til at vende tilbage over for Dagbladet Børsen. [Klager - advokatfirma A]s kommunikationsdirektør, [Person B], kontaktede herefter den 4. oktober 2012 om morgenen journalisten telefonisk. Det blev aftalt, at journalisten skulle fremsende sine spørgsmål pr. e-mail, da [Klager - advokatfirma A] skulle indhente mandat til at udtale sig om klientforholdet til [Virksomhed A]. Til spørgsmålet om deadline oplyste journalisten, at det ville være fint, hvis spørgsmålene blev besvaret i løbet af eftermiddagen. Det blev ikke oplyst, at en specifik deadline ville blive fastholdt, hvis ikke spørgsmålene blev besvaret samme dag. [Person B] oplyste ved e-mail senere samme dag, at [Klager - advokatfirma A] var ved at indhente mandatet. Da journalisten kvitterede for beskeden med et ”ok” i sin e-mail og ikke oplyste, at deadline ville blive fastholdt, hvis ikke Dagbladet Børsen øjeblikkeligt modtog svar fra [Klager - advokatfirma A], havde [Person B] ikke grund til at tro, at artiklen ville blive bragt den 5. oktober 2012 uden klagers kommentarer. Der var intet i forløbet, som tilsagde, at Dagbladet Børsen ikke kunne afvente [Klager - advokatfirma A]s kommentarer. God presseskik [Klager - advokatfirma A] har anført, at der var tale om urigtige oplysninger, når det af Dagbladet Børsens artikel af 5. oktober 2012 bl.a. fremgik, at ”[Klager - advokatfirma A] ude af [Center]-salg efter dobbeltrolle” og ”[Klager - advokatfirma A] har trukket sig som repræsentant for en potentiel køber af [Center] på grund af månedlang interessekonflikt.” [Klager - advokatfirma A] udtrådte som repræsentant, da klager ikke længere ønskede at bistå [Virksomhed A]. Klager har ikke repræsenteret andre end [Virksomhed A] og har derfor hverken indtaget en dobbeltrolle eller er udtrådt som følge af en interessekonflikt. Dagbladet Børsen antydede i artiklen af 5. oktober 2012, at [Bank] skulle have haft en interessekonflikt i forhold til [Virksomhed A]. [Klager - advokatfirma A] har ikke bistået [Bank] i sagen. Hverken Dagbladet Børsen eller [Advokat B] har på noget tidspunkt kunnet pege på nogen anden klient, som [Klager - advokatfirma A] skulle have bistået op imod [Virksomhed A]s interesser. [Advokat B]s mening er ikke relevant. Han, der tidligere har været ansat i én af de advokatvirksomheder, som ved fusion blev til [Klager - advokatfirma A], er Dagbladet Børsens faste kilde vedrørende advokatbranchen. Dagbladet Børsen har f.eks. i en artikel af 22. december 2011 refereret [Advokat B]s negative omtale af [Klager - advokatfirma A]s fusion med [Advokatfirma C]. Det følger af de presseetiske regler, at der bør udvises kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Det er ikke korrekt, at [Klager - advokatfirma A] ikke har givet nogen begrundelse for sin udtræden. Begrundelsen fremgik af besvarelsen af Dagbladet Børsens supplerende spørgsmål den 8. oktober 2012. Det har under alle omstændigheder ikke nogen betydning, om [Klager - advokatfirma A] har oplyst om begrundelsen for sin udtræden eller ej. At klager i videst muligt omfang ønskede at værne om en tidligere klient, [Virksomhed A], ophæver ikke de presseetiske regler og kan ikke berettige Dagbladet Børsen til at fremsætte skadelige påstande om dobbeltrolle og klientkonflikt uden at det sikres, at [Klager - advokatfirma A]s kommentarer indgår. Artiklen blev bragt uden, at [Klager - advokatfirma A] fik lejlighed til at afvise den ukorrekte oplysning om, at klager skulle være udtrådt på grund af en interessekonflikt. Krænkelsen af de presseetiske regler er særlig grov, fordi Dagbladet Børsens journalist ved at benytte udtrykket ”ok” efter en naturlig sproglig forståelse bekræftede, at avisen ville afvente, at [Klager - advokatfirma A] vendte tilbage. At Dagbladet Børsen benyttede samtalen med [Advokat A] til at fremstille [Klager - advokatfirma A] som værende uden kommentarer, er ikke et gyldigt argument for, at avisen skulle have iagttaget de presseetiske regler. Dagbladet Børsens anvendelse af et i øvrigt ufuldstændigt og forældet citat, fremsat før dialogen mellem avisens journalist og [Person B] blev igangsat, understreger, at avisen var klar over, at artiklen ville krænke punkterne A.1-3 i reglerne for god presseskik. Genmæle [Klager - advokatfirma A] har anført, at Dagbladet Børsens standpunkt, hvorefter der ikke er adgang til genmæle i de tilfælde, hvor den omtalte person eller virksomhed allerede er kommet til orde – enten i den påklagede artikel eller i en anden artikel i samme medie, fører til, at et medie kan gøre genmælepligten illusorisk ved at meddele afslag på en genmæleanmodning og simultant hermed fremsætte tilbud om, at en fejlagtig oplysning, som er egnet til at skade, kan kommenteres i en efterfølgende artikel. Hvis virksomheden siger nej og fastholder genmælebegæringen, så kan mediet hævde, at virksomheden har fravalgt at komme til orde. Vælger virksomheden at acceptere mediets tilbud, er mediet i sikkerhed. En sådan retsstilling kan ikke udledes af medieansvarsloven eller af Pressenævnets praksis, selvom der i visse af nævnets kendelser er foretaget en konkret vurdering af behovet for at pålægge mediet at indrykke et genmæle på grund af efterfølgende begivenheder, f.eks. ved et interview med den omtalte person. Der er en klar forskel på et genmæle efter medieansvarslovens regler og en kommentar i en artikel. F.eks. skal redaktionelle bemærkninger i umiddelbar tilslutning til offentliggørelsen af et genmæle indskrænkes til faktiske oplysninger. Som følge af relationen mellem Dagbladet Børsens journalist og [Advokat B], det forhold, at [Klager - advokatfirma A] på dette tidspunkt allerede havde klaget til Pressenævnet over avisens tilsidesættelse af god presseskik, og at Dagbladet Børsen vidste, at klagers kommentarer blev fremsendt den 8. oktober 2012 uden præjudice for kravet om genmæle, er gengivelsen af [Advokat B]s udtalelser i artiklen af 10. oktober 2012 udtryk for Dagbladet Børsens egne kommentarer. Avisen kan ikke unddrage sig en lovbestemt pligt til at bringe et genmæle ved fem dage efter den første artikel at inddrage [Klager - advokatfirma A]s synspunkter i en artikel, der ikke fremtræder som et genmæle. [Klager - advokatfirma A] har anført, at betingelserne for at få genmæle er opfyldt for så vidt angår oplysningerne i artiklen den 5. oktober 2012, da de var urigtige, af faktisk karakter og egnede til at påføre klager skade af betydning. [Advokat B]s udtalelser i de to artikler ændrer ikke det forhold, at oplysningerne var urigtige. Dagbladet Børsen har ikke bestridt, at oplysningerne om dobbeltrolle og klientkonflikt var af faktisk karakter og var skadelige for [Klager - advokatfirma A]. Avisen har ikke gjort gældende, at oplysningerne var rigtige. Dagbladet Børsens ubegrundede afslag på genmæle er i strid med genmælepligten i medieansvarsloven. 2.2 Dagbladet Børsens synspunkter Dagbladet Børsen har vedrørende kontakten mellem avisen og [Klager - advokatfirma A] den 4. oktober 2012 anført, at avisens journalist under samtalen med [Person B] oplyste, at han forventede svar samme dag om eftermiddagen, da artiklen skulle bringes den følgende dag. At journalisten efter modtagelsen af [Person B]s e-mail kvitterede for e-mailen med et ”ok”, betød ikke, at journalisten dermed gav tilsagn om, at artiklen ikke ville blive bragt den 5. oktober 2012. Artiklen blev herefter bragt med [Advokat A]s bemærkning, som var det eneste svar, Dagbladet Børsen på dette tidspunkt havde modtaget fra [Klager - advokatfirma A]. God presseskik Dagbladet Børsen har anført, at artiklen den 5. oktober 2012 – herunder dens overskrift og underrubrik, der har fuld dækning i artiklens tekst – var baseret på oplysninger fra [Advokat B], der var citeret i artiklen. Det var relevant at anvende [Advokat B] som kilde, da han var indtrådt som ny advokat for [Virksomhed A] efter [Klager - advokatfirma A]s udtræden. At han tidligere har været ansat i [Klager - advokatfirma A] og tidligere har udtalt sig til pressen om klager, kan ikke føre til, at det i sig selv er i strid med god presseskik at bringe citater af ham. Navnlig ikke når hans tilknytning til sagen tydeligt fremgår. [Klager - advokatfirma A] har ikke påvist en – for Dagbladet Børsen kendelig – personlig interesse eller skadevoldende hensigt hos [Advokat B]. [Klager - advokatfirma A] har ikke givet nogen nærmere oplysning om baggrunden for, at klager ophørte med at repræsentere [Virksomhed A]. På den baggrund er der ikke grund til at konstatere, at oplysningerne var forkerte. Inden artiklen blev bragt, fik [Klager - advokatfirma A] mulighed for at kommentere udsagnene om interessekonflikt. [Klager - advokatfirma A] har ikke efterfølgende over for Dagbladet Børsen eller Pressenævnet givet oplysninger, som ikke kunne være givet den 3. eller 4. oktober 2012. Det beroede således på [Klager - advokatfirma A]s forhold, at klagers bemærkninger ikke kom med i artiklen den 5. oktober 2012. Genmæle Dagbladet Børsen har anført, at det følger af Pressenævnets praksis, at der ikke er adgang til genmæle i de tilfælde, hvor den omtalte person eller virksomhed allerede er kommet til orde – enten i den påklagede artikel eller i en anden artikel i samme medie. Formålet med genmæle er, at den omtalte person eller virksomhed – der ikke er kommet til orde – får mulighed for dette. Genmælepligten gøres ikke illusorisk ved, at mediet lader en part kommentere en allerede tidligere offentliggjort artikel. Tværtimod er det bedst stemmende med god presseskik, at mediet – når det viser sig, at den omtalte part har kommentarer – bringer disse i en sædvanlig redaktionel form. [Klager - advokatfirma A]s argumentation om retten til genmæle er stærkt formalistisk og synes at forudsætte, at en omtalt part som udgangspunkt skal komme til orde ved et genmæle og ligefrem – ved først at nægte at udtale sig – kan fremkalde en situation, hvor der er krav på genmæle. Dette svarer hverken til formålet med genmælereglerne eller Pressenævnets praksis. Adgangen til genmæle er en undtagelse fra den redaktionelle frihed til at redigere mediet. [Klager - advokatfirma A] er ikke blevet hindret i at kommentere påstanden om klientkonflikt og dobbeltrolle. Dagbladet Børsen gjorde fra den første henvendelse den 3. oktober 2012 opmærksom på, at henvendelsen drejede sig om den mulige interessekonflikt. Det beroede som nævnt på [Klager - advokatfirma A]s forhold, at klagers bemærkninger ikke kom med i artiklen den 5. oktober 2012 Da [Klager - advokatfirma A] den 8. oktober 2012 besvarede Dagbladet Børsens spørgsmål, blev klagers kommentarer bragt i avisen den 10. oktober 2012. Artiklen den 10. oktober 2012 svarede indholdsmæssigt til det genmæle, [Klager - advokatfirma A] anmodede om. Klager er således kommet til orde, hvorfor der ikke er grundlag for at pålægge Dagbladet Børsen at bringe et genmæle. De øvrige betingelser for ret til genmæle er ikke opfyldt. Oplysningerne om, at [Klager - advokatfirma A] ophørte med at repræsentere [Virksomhed A] som følge af en interessekonflikt hidrørte fra en navngiven kilde. [Klager - advokatfirma A] har ikke oplyst, hvorfor advokatskiftet fandt sted. Der er herefter ikke grundlag for at konstatere, at oplysningerne i Dagbladet Børsen var urigtige. Dagbladet Børsen har endelig anført, at der ikke er pligt til at begrunde et afslag på genmæle. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkterne A.1-A.3. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at Dagbladet Børsen har undladt at udvise den fornødne kildekritik. Det fremgår af artiklerne, at [Advokat B] har overtaget hvervet som [Virksomhed A]s advokatforbindelse efter [Klager - advokatfirma A]. Nævnet finder ikke, at det kan lægges til grund, at Dagbladet Børsen ikke skulle have forholdt sig kritisk til oplysningerne fra [Advokat B]. Det forhold, at [Advokat B] har været ansat i én af de advokatvirksomheder, der ved fusion blev til [Klager - advokatfirma A], og at han tidligere har udtalt sig negativt om klagers fusion med en anden advokatvirksomhed, er i sammenhængen ikke af en sådan karakter, at nævnet finder grundlag for at kritisere Dagbladet Børsen. Pressenævnet finder, at oplysningerne om [Klager - advokatfirma A]s mulige interessekonflikt kan være skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for klager, hvorfor oplysningerne skulle have været efterprøvet i særlig grad inden offentliggørelse, først og fremmest ved forelæggelse for [Klager - advokatfirma A]. [Klager - advokatfirma A] og Dagbladet Børsen har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt journalisten oplyste kommunikationsdirektøren, at han forventede svar samme dag, idet artiklen ville blive bragt den følgende dag. Uanset, at det ikke af artiklen af 5. oktober 2012 fremgik, at [Klager - advokatfirma A] efter omstændighederne ville udtale sig vedrørende den mulige interessekonflikt, finder Pressenævnet ikke, at forholdet i sig selv er tilstrækkeligt til at udtale kritik. Nævnet har herved lagt vægt på, at artiklen gengav [Klager - advokatfirma A]s foreløbige kommentar til oplysningerne om den mulige interessekonflikt, og at Dagbladet Børsen efterfølgende – i artiklen af 10. oktober 2012 – bragte [Klager - advokatfirma A]s uddybende kommentarer. Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre klager økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. [Klager - advokatfirma A] har oplyst, at klager ikke har repræsenteret andre klienter end [Virksomhed A] i forbindelse med salget af [Center], og at klagers udtræden som [Virksomhed A]s advokatforbindelse er en intern beslutning. Omvendt har Dagbladet Børsen ikke dokumenteret, at kilden [Advokat B]s oplysninger om, at [Klager - advokatfirma A] er udtrådt som [Virksomhed A]s advokatforbindelse på grund af en interessekonflikt, er utvivlsomt rigtige, og da de samtidig er egnede til at påføre [Klager - advokatfirma A] skade af betydning, er klager som udgangspunkt berettiget til at få bragt et genmæle. Pressenævnet finder imidlertid, at [Klager - advokatfirma A]s genmæletekst er en gentagelse af klagers kommentarer bragt i artiklen den 10. oktober 2012 under rubrikken: ” [Klager - advokatfirma A] afviser kritik”. Nævnet finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for, at pålægge offentliggørelse efter medieansvarslovens § 49, jf. § 39. [Klager - advokatfirma A] er derfor ikke berettiget til at få bragt et genmæle, jf. medieansvarslovens § 39. Nævnet finder ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Dagbladet Børsens besvarelse af [Klager - advokatfirma A]s anmodning om genmæle. Afgjort den 19. februar 2013

Versioner

1. 2013-02-21