Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2013/9063@2013-02-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00359

Resumé Da to journalister bliver dømt ved Københavns Byret i september 2012, citerer fagbladet Journalisten en professor for at sige, at de burde have været dømt efter en anden paragraf. Professoren trækker efterfølgende sin udtalelse tilbage. Journalisterne klager over ikke at være blevet hørt. Da udtalelsen er en vurdering og ikke en faktuel oplysning, og da Journalisten bringer en rettelse umiddelbart efter, at avisen bliver bekendt med, at professoren har trukket sin udtalelse tilbage, udtaler nævnet ikke kritik. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Retlig interesse Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da klagerne er de to journalister, der indirekte er nævnt i artiklen, har klagerne en sådan interesse i sagen, at der er grundlag for at behandle klagen. Klagen realitetsbehandles herefter. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket. Det skal videre gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.1, A.3 og A.5. Pressenævnet finder, at Journalisten korrekt har refereret Københavns Byrets dom af 20. september 2012, hvor klagerne blev idømt bødestraf (for overtrædelse af retsplejelovens § 41 f). Nævnet finder, at professor [Person A]s udtalelse vedrører retsplejelovens § 29 d. Da klagerne imidlertid ikke blev dømt – og heller ikke var tiltalt – efter denne bestemmelse, havde det været i bedst overensstemmelse med god presseskik at give klagerne mulighed for at imødegå beskyldningen vedrørende lovens § 29 d. Professorens udtalelse fremstår imidlertid klart som hans vurdering og ikke en faktisk oplysning. Endvidere blev Journalisten først gjort bekendt med, at professoren havde trukket sin udtalelse tilbage, da sagen blev indbragt for Pressenævnet, hvorefter Journalisten umiddelbart efter bragte en rettelse. På det grundlag finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Journalisten for ikke at indhente klagernes kommentarer. Nævnet udtaler ikke kritik.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i fagbladet Journalisten nr. 12, 17. oktober 2012, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Forløbet forud for offentliggørelse Københavns Byret afsagde den 20. september 2012 dom i sagen, Anklagemyndigheden mod journalisterne [Klager 1] og [Klager 2] samt BTs tidligere ansvarshavende redaktør. Klagerne og redaktøren blev idømt bøder for at have gengivet dele af en kendelse i en artikel i BT omhandlende en drabssag. Indholdet af kendelsen var journalisterne og redaktøren blevet bekendt med via en aktindsigt hos domstolene. Ifølge byretten var der offentliggjort oplysninger i artiklen i strid med retsplejelovens regler (§ 41 f i lovbekendtgørelse nr. 1008 af 24. oktober 2012 Retsplejeloven). [Klager 2] rettede ved e-mail af 2. oktober 2012 kl. 18.03 henvendelse til Fagbladet Journalisten og tilbød at medvirke, hvis fagbladet ville omtale dommen. Journalisten svarede samme dag kl. 21.12 følgende: ”Tak for tilbuddet. Har netop her til aften afleveret en artikel om dommen til næste nummer, så det er lidt for sent. Havde prøvet at komme i kontakt med din ledelse flere gange uden held. […]” Den påklagede artikel Fagbladet journalisten bragte den 17. oktober 2012 artiklen ”»ABSURD« DOM TRUER ÅBENHED I RETSSYSTEMET” med underrubrikken ”En gængs journalistisk praksis kan være slut. BT er blevet dømt for at citere en retskendelse, og Ekstra Bladet og DAGBLADET er sigtet i lignende sager. Hvis dommen bliver stadfæstet, kan det få vidtrækkende konsekvenser for åbenheden i retssystemet, lyder budskabet samstemmende fra eksperter og interesseorganisationer” . I artiklen udtaler to jurister samt juraprofessor [Person A] sig kritisk om dommen, der ifølge dem er ukorrekt og juridisk uholdbar. Dommen er anket til landsretten. I artiklen er henvist til drabssagen omtalt i BT samt gengivet dele af artiklen fra BT. Af artiklen i Journalisten fremgik videre følgende: ”HVIS TO BT-JOURNALISTER bare havde skrevet, at de havde oplysningerne fra en anonym kilde, så var de nok ikke blevet dømt. I stedet skrev de, at de havde oplysningerne fra en retskendelse, de havde fået aktindsigt i. De havde endda ringet og spurgt efterforskningslederen, om der var noget, han var ked af kom i avisen? »Nej, vi har selvfølgelig lige vendt, om der var noget, der ikke tålte offentlighedens lys,« svarede han ifølge journalistens vidneudsagn. Journalisternes forklaring blev ikke modsagt i retten, men alligevel bliver de dømt for at citere kendelsen, de havde fået aktindsigt i. […] »Ifølge dommens ordlyd så var journalisterne ikke blevet dømt, hvis de i stedet for at henvise til kendelsen havde henvist til en anonym kilde. Man har mulighed for at fritage oplysninger for aktindsigt, men alligevel giver man dem til journalisterne og dømmer dem for at bruge oplysningerne. Dermed siger man til journalister, at de gerne må få oplysninger, men kun kan bruge dem på rygtebasis og derved ikke leve op til dokumentationskravet. Det er en utroligt absurd retstilstand,« siger [Person B]. Juraprofessor på Aarhus Universitet [Person A] bruger også betegnelsen »absurd«, når han skal beskrive konsekvenserne af dommen: »Det handler jo ikke kun om kendelser fra lukkede retsmøder. Det betyder, at man kan have siddet til et åbent retsmøde som journalist, fået aktindsigt i kendelsen, men ikke kan bruge de oplysninger, der er i selve dokumentet. Det kunne ellers være relevant, hvis man for eksempel lægger mærke til, at der ikke er taget højde for væsentlige oplysninger,« siger [Person A]. Han mener som sagt, at dommen er en fejl, men han mener, at den havde været korrekt, hvis BT-journalisterne var blevet dømt for paragraf 29 d i stedet, hvor der står, at "offentlig gengivelse af, hvad der forhandles i retsmøder, der holdes for lukkede døre, er forbudt". […]” Yderligere oplysninger [Klager 2] rettede ved e-mail af 17. oktober 2012 henvendelse til professor, PhD, dr.jur. [Person A]. Professoren svarede ved e-mail af 21. oktober 2012 følgende: ”[…] Til gengæld kan ”forhandlinger” ikke omfatte selve kendelsen, der jo ikke forhandles. Min udtalelse til Journalisten er således en fejl på den måde, at, ja, § 29 d kan begrænse, hvad journalister må referere fra en kendelse fra et lukket retsmøde, men, nej, § 29 d forbyder ikke referat eller omtale af selve kendelsen. Jeg beklager selvfølgelig, at det ikke fremstår præcist, og fejlen er min, da jeg har godkendt teksten. […]” Klagen over artiklen i Journalisten er modtaget i Pressenævnet den 7. november 2012. Klagen er samme dag sendt til fagbladet Journalisten, der kl. 18.47 på hjemmesiden journalisten.dk bragte en artikel med rubrikken ”Ekspert ændrer vurdering” og underrubrikken ” Juraprofessor [Person A] mener ikke, at to BT-journalister kunne være blevet dømt efter retsplejelovens paragraf 29 d. Dermed trækker han den vurdering tilbage, som han tidligere har givet af sagen til Journalisten”. Af artiklen fremgik følgende: ”[…] Journalisten er blevet opmærksom på at [Person A] har ændret sin vurdering af sagen. Han skriver i en mail til Journalisten i dag, at hans tolkning af paragraf 29 d var for bred, og at hans vurdering af, at dommen havde været korrekt, hvis journalisterne var dømt for paragraf 29 d, derfor var forkert”. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter Retlig interesse [Klager 1] og [Klager 2] har anført, at selvom de ikke navngives i artiklen i Journalisten, kan navnene kobles på sagen og dermed den fejlagtige påstand om lovbrud ved en simpel Google/Infomedia-søgning, idet drabssagen og den dertil knyttede artikel tydeligt identificeres i Journalisten. Det må antages, at den samlede målgruppe for fagbladet nemt kan lave denne kobling. God presseskik Fagbladet Journalisten beskylder [Klager 1] og [Klager 2] samt en tidligere redaktør for at have brudt § 29 d i retsplejeloven. Trods anklagen - og trods et tilbud fra [Klager 2] om en kommentar fremsat 15 dage før publicering - har Fagbladet Journalisten valgt ikke at forelægge hverken klagerne eller klagers nuværende eller tidligere redaktør beskyldningen. En undladelse, der tilmed skal ses i lyset af, at anklagen både efter klagernes, Rigsadvokatens og Fagbladet Journalistens egen eksperts opfattelse – der efter henvendelse fra [Klager 2] erkender, at han tager fejl - er forkert. Uanset dette, kan en forelæggelse for BTs ledelse ikke anses for tilstrækkelig, da beskyldningen er af personlig karakter. Ved ikke at forelægge beskyldningen før publicering, viderebringer Fagbladet Journalisten ukorrekt information, hvis rigtighed bladet har undladt at kontrollere. Dermed overtræder Fagbladet Journalisten efter klagernes opfattelse de presseetiske regler. Fagbladet Journalisten har ikke af egen drift rettet fejlen, selvom bladets egen kilde til den fejlagtige anklage, [Person A], har gjort den pågældende skribent opmærksom på, at anklagen er grundløs. Det er kritisabelt. En påstand om lovbrud som den i den påklagede artikel må siges at høre til de hensyn, der efter de presseetiske regler i punkt A.3 skal efterprøves, først og fremmest ved forelæggelse. 2.2 Fagbladet Journalistens synspunkter Retlig interesse Journalisten har anført, at den pågældende artikel ikke handler om [Klager 1] og [Klager 2]. Da de to journalister ikke er identificeret i artiklen, bør klagen afvises med henvisning til manglende retlig interesse, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 2. Det forhold, at journalisterne indirekte i artiklen omtales som ”To BT-journalister” og ”BT-journalisterne”, er ikke i sig selv nok til at identificere de pågældende. At læsere af artiklen ved yderligere søgninger i informationsdatabaser, der ikke ligger i regi hos Fagbladet Journalisten eller journalisten.dk, hypotetisk formodes at kunne identificere de pågældende journalister, ændrer ikke ved dette forhold. God presseskik I forhold til [Person A]s udtalelser, er der ikke tale om oplysninger af faktisk karakter, der kan kontrolleres, men om en vurdering/meningstilkendegivelse. Der henvises til ordene ”mener” og ”hvis”. Dertil kommer at der er tale om en vurdering/meningstilkendegivelse fra en ekspert. Det synes ikke oplagt, at journalister, hvis dom er til diskussion i artiklen, skal fungere som dem, der eventuelt ”kontrollerer” oplysningernes rigtighed. Den fremsatte vurdering/meningstilkendegivelse er ikke krænkende for de pågældende journalister. Tværtimod styrker udtalelsen artiklens hovedvinkel om, at den afsagte dom er absurd. Det er domstolene, der kritiseres. Det ligger ikke implicit i juraprofessorens udtalelse eller artiklen i øvrigt, at anklagemyndigheden burde have tiltalt journalisterne efter paragraf 29 d. Det er først ved klagen til Pressenævnet, at Journalisten bliver gjort bekendt med, at professoren efter artiklens publicering og hans godkendelse af citaterne har ændret og præciseret sin vurdering. Journalisten har publiceret den ændrede vurdering den 7. november 2012 på www.journalisten.dk. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Retlig interesse Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet. Da klagerne er de to journalister, der indirekte er nævnt i artiklen, har klagerne en sådan interesse i sagen, at der er grundlag for at behandle klagen. Klagen realitetsbehandles herefter. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, som eventuelt kan være krænket. Det skal videre gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.1, A.3 og A.5. Pressenævnet finder, at Journalisten korrekt har refereret Københavns Byrets dom af 20. september 2012, hvor klagerne blev idømt bødestraf (for overtrædelse af retsplejelovens § 41 f). Nævnet finder, at professor [Person A]s udtalelse vedrører retsplejelovens § 29 d. Da klagerne imidlertid ikke blev dømt – og heller ikke var tiltalt – efter denne bestemmelse, havde det været i bedst overensstemmelse med god presseskik at give klagerne mulighed for at imødegå beskyldningen vedrørende lovens § 29 d. Professorens udtalelse fremstår imidlertid klart som hans vurdering og ikke en faktisk oplysning. Endvidere blev Journalisten først gjort bekendt med, at professoren havde trukket sin udtalelse tilbage, da sagen blev indbragt for Pressenævnet, hvorefter Journalisten umiddelbart efter bragte en rettelse. På det grundlag finder nævnet ikke grundlag for at kritisere Journalisten for ikke at indhente klagernes kommentarer. Nævnet udtaler ikke kritik. Afgjort den 19. februar 2013

Versioner

1. 2013-02-21