Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00354
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2013/9068@2013-02-22/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00354
Resumé Ugebrevet skriver om [Klager 1] og [Klager 2] uden at give dem mulighed for at svare på beskyldningerne. Da Ugebrevet ikke kan dokumentere oplysningerne i artiklerne fra henholdsvis september og oktober 2012, får de ret til genmæle. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Forelæggelse Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, oplysningerne vedrører. Hertil kommer, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.1, A.3 og A.5. Pressenævnet finder, at en del af oplysningerne bragt i de påklagede artikler kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager 1] og [Klager 2], hvorfor de skulle have været efterprøvet i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for [Klager 1] og [Klager 2]. Artiklerne den 30. september Sådan som sagen foreligger oplyst lægger nævnet til grund, at [Klager 1] og [Klager 2] ikke har fået forelagt oplysningerne bragt i artiklerne fra den 30. september 2012 inden offentliggørelsen. Pressenævnet udtaler på denne baggrund kritik af Økonomisk Ugebrev for ikke at have forelagt [Klager 1] og [Klager 2] oplysningerne i artiklerne fra den 30. september 2012 inden offentliggørelse. Artiklen den 7. oktober I perioden mellem publiceringerne den 30. september 2012 og den 7. oktober 2012 har Økonomisk Ugebrev været i dialog med [Klager 1] og [Klager 2]. I artiklen den 7. oktober 2012 blev bragt en tekstboks, hvoraf [Klager 1]s holdning med hensyn til den tidligere fremsatte påstand om, at kun hver 6. venturekrone går til nyinvesteringer i nye danske virksomheder fremgik. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt Økonomisk Ugebrev har udeladt visse dele af kommentarerne fra [Klager 1] og [Klager 2] givet under dialogen, som angiveligt har været mellem parterne imellem publiceringerne. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Økonomisk Ugebrev for ikke at have forelagt [Klager 1] og [Klager 2] oplysningerne i artiklen den 7. oktober 2012 inden offentliggørelse. Genmæle I medfør af medieansvarslovens § 36, stk. 1, skal anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Påstand om, at kun 1/6 eller hver sjette krone investeres i danske virksomheder Pressenævnet finder, at der er tale om et generelt udsagn om danske venturefonde baseret på oplysninger, som der er redegjort nærmere for i artiklen. Der er ikke tale om en konkret påstand om fordelingen mellem danske, udenlandske, opfølgnings- og ny investeringer foretaget af [Klager 1] eller [Klager 2], ligesom der ikke i øvrigt i artiklen ses anført noget om, hvor stor andel [Klager 1] eller [Klager 2] investerer i danske virksomheder. Pressenævnet finder derfor ikke, at denne del af artiklen er af en sådan karakter, at den er egnet til at påføre [Klager 1] eller [Klager 2] økonomisk eller anden skade af betydning. [Klager 1] og [Klager 2] er derfor ikke berettiget til genmæle heroverfor Påstand om at 4 mia. kr. af [Klager 2]s midler stammer fra pensionskasserne Økonomisk Ugebrev har ikke utvivlsomt dokumenteret påstanden som rigtig. Nævnet lægger vægt på de faktuelle oplysninger, som er fremkommet fra [Klager 1] og [Klager 2] om ejerskab og finansiering af [Klager 2], og som er i overensstemmelse med aftalen om risikovillig kapital af 13. januar 2011, hvorefter hele kapitalen i [Klager 2] tilvejebringes dels ved pensionsselskabernes direkte kapitaltegning, dels indirekte ved pensionsselskabernes tilsagn om lån til [Klager 1], som så giver tilsvarende lånetilsagn til [Klager 2]. Nævnet finder samtidig, at påstanden i artiklen den 30. september 2012 på side 9 er af en sådan karakter, at den er egnet til at påføre [Klager 1] eller [Klager 2] økonomisk eller anden skade af betydning. [Klager 1] og [Klager 2] er derfor berettiget til genmæle heroverfor. Påstand om fastsættelse af management fees på urimelig vis Pressenævnet finder, at udtalelsen fremstår som Økonomisk Ugebrevs vurdering og ikke som en faktisk oplysning om fastsættelsen af management fees hos [Klager 1] eller [Klager 2]. Pressenævnet finder derfor ikke, at denne del af artiklen er af en sådan karakter, at den er egnet til at påføre [Klager 1] eller [Klager 2] økonomisk eller anden skade af betydning. [Klager 1] og [Klager 2] er derfor ikke berettiget til genmæle heroverfor. Påstand om at staten har stillet garanti på én mia. kr. Pressenævnet finder ikke, at Økonomisk Ugebrev utvivlsomt har dokumenteret påstanden som rigtig. Nævnet lægger også her vægt på oplysningerne om aftalen om risikovillig kapital af 13. januar 2011. Det fremgår ikke af oplysninger fra [Klager 1] eller [Klager 2], at staten skulle have stillet en garanti på én mia. kr. Det fremgår, at op til 1,25 mia. indbetales af pensionsselskaberne som egenkapital, og at der gives et lånetilsagn på op til 3,75 mia. kr. til [Klager 1]. Der er ikke fremkommet oplysninger, der dokumenterer, at staten skulle have stillet en garanti på én mia kr. overfor pensionsselskaberne. Uagtet at modellen angiveligt giver en betydelig sikkerhed for pensionsselskaberne låneinvesteringer, kan det ikke anses for utvivlsomt rigtigt, at staten har stillet en reel garanti på én milliard kroner for pensionssektorens ventureinvesteringer. Nævnet finder samtidig, at påstanden er af en sådan karakter, at den er egnet til at påføre [Klager 1] eller [Klager 2] økonomisk eller anden skade af betydning. [Klager 1] og [Klager 2] er derfor berettiget til genmæle heroverfor. I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. retningslinjerne i lovens § 39, er [Klager 1] og [Klager 2] ved henvendelse til den ansvarshavende redaktør af Økonomisk Ugebrev berettiget til at få offentliggjort følgende: ”[rubrik] Kritik af Økonomisk Ugebrev for manglende forelæggelse og misvisende oplysninger [underrubrik] Uden at høre [Klager 1]s og [Klager 2]s forklaringer fremsætter Økonomisk Ugebrev i september 2012 misvisende påstand om, at 4 mia. kr. af kapitalen i [Klager 2] stammer fra pensionskasserne. Desuden påstår Økonomisk Ugebrev i en artikel i oktober 2012, at staten har stillet garanti på 1 mia. kr. over for pensionsselskabernes ventureinvesteringer. Dette er ikke dokumenteret. [Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet. Nævnet giver Økonomisk Ugebrev kritik for at have bragt en kritisk artikel om [Klager 1] og [Klager 2] i september 2012 uden at give [Klager 1] mulighed for at svare på anklagen. Derudover bragte Økonomisk Ugebrev i artiklen og i en artikel i oktober 2012 oplysninger, der ikke var utvivlsomt rigtige. Økonomisk Ugebrev kan ikke dokumentere, at visse oplysninger i artiklerne om finansieringsmodel er utvivlsomt rigtige. Da oplysningerne kan skade [Klager 1] og [Klager 2], har Pressenævnet bestemt, at [Klager 1] og [Klager 2] har ret til at få bragt et genmæle: ”Økonomisk Ugebrev har i september og oktober 2012 skrevet, at staten har stillet en garanti for én mia. kr. for pensionssektorens ventureinvesteringer, herunder i [Klager 2]. Det er ikke korrekt. Pensionssektoren har investeret 1,2 mia. kr. i [Klager 2] uden nogen garanti fra staten. Økonomisk Ugebrev har også anført, at 4 mia. kr. ud af den samlede kapital på 5 mia. kr. i [Klager 2] stammer fra pensionskasserne. Det er ikke korrekt. [Klager 2]s samlede kapital er på 4,8 mia. kr. En fjerdedel heraf, svarende til 1,2 mia. kr., er investeret af danske pensionsselskaber. De resterende tre fjerdedele, svarende til 3,6 mia. kr., har [Klager 1] investeret. Samtidig har [Klager 1] optaget et lån hos pensionsselskaberne på samme beløb. [Klager 1] og [Klager 2] Læs hele kendelsen på www.pressenaevnet.dk”
[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over artikler bragt i Økonomisk Ugebrev den 30. september og 7. oktober 2012, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle. 1 Sagsfremstilling Økonomisk Ugebrev bragte den 30. september 2012 på side 9 artiklen ”Kun hver 6. venturekrone i dansk nyinvestering” . Af artiklen fremgik følgende: ”De danske venturefonde nyinvesterede sidste år kun op mod 200 mio. kr. i nye danskbaserede selskaber, og dermed tyder meget på, at venturefondene er på et historisk lavpunkt, når det gælder nye investeringer herhjemme. Ifølge DVCAs [Danish Venture Capital and Private Equity Association, Pressenævnets oplysning] opgørelse over ventureaktiviteten i 2011 investerede de danske venturefonde sidste år 1,3 mia. kr. ”I 2011 nåede investeringsaktiviteten op på knap 1,3 mia. kr., hvilket er 16 procent mindre end i 2010, hvor der blev foretaget ventureinvesteringer for knap 1,6 mia. kr.,” hedder det i opgørelsen. En nærmere analyse af tallene viser, at over halvdelen af de 1,3 mia. kr. i investeringer er røget til udenlandske porteføljeselskaber, hvor investeringen altså ikke hjælper på den danske jobskabelse. Af de 547 mio. kr., som er endt i danske erhvervsvirksomheder, er knap to tredjedele, nemlig 345 mio. kr., såkaldte opfølgningsinvesteringer, hvor venturefondene har puttet flere penge i eksisterende porteføljeselskaber. Det betyder, at der kun er blevet investeret 202 mio. kr. i nye erhvervsvirksomheder, som venturefondene ikke tidligere har investeret i. Med andre ord tyder meget på, at hovedparten af de investerede kroner anvendes til at lukke huller i eksisterende porteføljeselskaber – frem for at ekspandere investeringerne til mange nye selskaber. Tallene bliver ikke direkte oplyst i DVCA’s opgørelse, men det er muligt at udregne på baggrund af de oplyste data for den danske andel af de samlede investeringer og omfanget af nyinvesteringer. Tendensen bekræftes af mere detaljerede data fra den europæiske ventureorganisation, EVCA [European Private Equity and Venture Capital Association, Pressenævnets oplysning], hvor statistikken dog peger i retning af, at de rene danske nyinvesteringer kun er omkring 100 mio. kr. I forhold til tallene fra DVCA kan skævheden i opgørelsen skyldes, at DVCA ikke direkte oplyser de samlede danske ventureinvesteringer i nye porteføljeselskaber. Noget kunne dermed tyde på, at venturefondene især har lagt de nye penge i udenlandske nyinvesteringer – og anvendt midlerne til danske selskaber som opfølgningsinvesteringer. Tendensen til, at nye venturepenge går til udlandet – frem for til danske virksomheder – har været tydelig de seneste fire kvartaler. Ifølge DVCA’s opgørelse for første kvartal 2012 er andelen af ventureinvesteringer til danske virksomheder de seneste seks kvartaler dykket fra over 50 procent af de nye penge til under 40 procent. Samtidig er andelen af nyinvesteringer faldet fra 25 procent til 18 procent for det samlede univers, hvor hovedparten af nyinvesteringerne efter alt at dømme er gået til udlandet. Udviklingen sår alvorlig tvivl om den samfundsøkonomiske effekt af de penge, pensionskasserne med en statsgaranti har skudt i [Klager 2] under [Klager 1]. Af den samlede kapital på 5 mia. kr., er 1 mia. kr. øremærket til venture. Af den samlede kapital kommer pensionskasserne med 4 mia. Men i realiteten er alle pengene garanteret af staten via en meget lukrativ garanteret forretning. Ifølge Vækstkapitals hjemmeside er ”formålet med fonden at skabe flere vækstvirksomheder, men også at levere et konkurrencedygtigt, tocifret afkast til investorerne. Derfor foretager [Klager 2] kun kommercielle investeringer i fonde forvaltet af professionelle, private forvaltere med en specialiseret viden om den type virksomheder, de investerer i. Investeringer i fonde kan kun finde sted, hvis der tilføres private midler ud over dem, der kommer fra [Klager 2].” Meget tyder på, at det rent kommercielle fokus, kombineret med manglende attraktive investeringsmuligheder i Danmark, får investorerne til at søge til udlandet. Ledende personer i venturebranchen bekræfter denne tendens til, at venturefolket for tiden kigger mest udenfor landets grænser. Det skyldes bl.a., at der mangler spændende og perspektivrige projekter herhjemme. Indtil videre har Vækstkapital investeret 650 mio. kr. i fire danske venturefonde. Det drejer sig om to nye [Virksomhed A]-fonde inden for henholdsvis biotek og teknologi, en fond inden for [Virksomhed B], og en fond i [Venture fond A]. I juni meddelte [Virksomhed A] om en nyinvestering i de nye fonde: ”[Virksomhed C] og [Virksomhed A] meddeler i dag, at [Virksomhed A] med en investering på DKK 11 mio. går ind som ny investor i selskabet. Kapitalen vil blive brugt til at udvælge de lægemiddelkandidater, som skal gå videre til klinisk afprøvning.”” Samme dag bragte Økonomisk Ugebrev på side 12 artiklen ”Venturefonde tabte halv milliard sidste år”. Af denne fremgik blandt andet følgende: ”Selvom fondene ofte er finansieret af [Klager 1] sammen med pensionskasser, oplyser de generelt overraskende lidt om udviklingen i deres porteføljeselskaber. I flere fonde oplyses end ikke, hvilke porteføljeselskaber, fonden har investeret i, og det er derfor ekstremt informationstynde regnskaber, der fremlægges. Det gør det samtidig meget vanskeligt, at evaluere management teamets præstationer før det hele er afsluttet efter typisk ti år. Modsat er det givet, at fonden med et akkumuleret underskud godt kan ende med at give plus på bundlinjen. Især fondene inden for bioteknologi ser ud til at have det meget vanskeligt, men flere teknologi-baserede fonde klarer sig godt eller rigtig godt. Regnskabsgennemgangen viser også, at de forskellige partneres teams tager sig godt betalt i management fee i de forskellige fonde. I de fire fondsgrupper, som overhovedet oplyser størrelsen af management fee, løber den samlede honorering op i 100 mio. kr. mod 71 mio. kr. i 2010. I forhold til de foreløbige resultater i mange af fondene kan rimeligheden i disse honorarer uden tvivl diskuteres. Men det har formentlig betydning, at hovedparten af investorkapitalen er offentlige penge gennem [Klager 1], Vækstkapital og pensionskasser med danskernes opsparing. I hvert fald gøres der ikke forsøg på i fondenes regnskaber at forklare, hvordan disse management fees fastsættes”. Den 7. oktober 2012 bragte Økonomisk Ugebrev på side 8 artiklen ”Minister skal se på venturekroner til udlandet”. Af artiklen fremgik følgende: ”Staten har stillet en garanti på én mia. kr. for pensionssektorens ventureinvesteringer. Men som Økonomisk Ugebrev beskrev i seneste udgave har der samlet set kun været nyinvesteringer i danske virksomheder for et par hundrede mio. kr. fra venturefondene gennem 2011. Det svarer til, at under hver sjette venturekrone går til nyinvesteringer i danske virksomheder. Resten går til udlandet eller til opfølgningsinvesteringer på tidligere investeringer. Det får nu erhvervsordførerne i Folketingets tre største partier til at bede erhvervs- og vækstminister [Person A] om at tage stilling til, om pengene er brugt rigtigt. ”Jeg finder ikke, at resultaterne er tilfredsstillende. Det er helt naturligt, at vi politisk drøfter om vi kan opnå bedre resultater med den meget generøse garanti, staten har stillet. Jeg vil drøfte dette med erhvervs- og vækstministeren,” siger Socialdemokraternes erhvervsordfører [Person B]. Heller ikke Dansk Folkepartis erhvervsordfører [Person C] er tilfreds med, at de fleste investeringskroner ender uden for Danmark. ”Formålet med de styrkende tiltag var jo at understøtte det danske erhvervsliv, danske virksomheder og udvikling af danske arbejdspladser på den lange bane. Ligeledes er det ikke tilfredsstillende, at så stor en del af kapitalen (to tredjedele, red.) funder allerede eksisterende virksomheder. Der skal der også være plads til disse opfølgningsinvesteringer, men de bør efter vores opfattelse kun udgøre en mindre andel af rammen,” siger [Person C]. [Person D] fra Venstre drøftede uformelt sagen med ministeren allerede i sidste uge. ”Man kan stille spørgsmålstegn ved, om den model, hvor staten er inde og sikre et afkast til investorerne, tilgodeser behovet for investeringer her i landet, og dermed jobskabelse, eller om den snarere tilgodeser pensionskassernes ønsker om en højest mulig forrentning. Det mener jeg, at den ansvarlige minister bør lade undersøge og forholde sig til,” siger han. [Klager 1] bestred i sidste uge i en pressemeddelelse Økonomisk Ugebrevs beregninger og forholdt sig kritisk til en række udsagn. Økonomisk Ugebrev har siden kommunikeret med [Klager 1], der senest har erkendt, at tallene er rigtige. [Klager 1] mener blot, at der skal fokuseres mere på antallet af ny-investeringer frem for beløbets størrelse. Se også tekstboks. Uenigheden om tallene får [Person B] til at tage forbehold for, om der er problem. Men han understreger, at forbeholdet ikke betyder, at han ikke vil se nærmere på sagen – ”måske tværtimod”. [Person D] siger videre: ”Investeringer i udlandet kan have mange iklædninger, og de kan jo også være forbundet med investeringer i danske virksomheder i udlandet, ligesom de kan have forbindelse til hjemlige arbejdspladser. Så man kan ikke konkludere, at de ikke har en dansk beskæftigelsesmæssig interesse. Men med alle de forskellige initiativer, der er i søen, er det vigtigt, at vi hele tiden tjekker dem og nurser dem,” siger [Person D], der ser tallene om ventureinvesteringer som endnu et vidnesbyrd om, at Danmark for tiden har overordentligt svært ved at tiltrække investeringer, når man sammenligner med landene omkring os. [Person C] har samme bekymring: ”Grundlæggende er det problematisk, at det vurderes, at udenlandske investeringer er langt mere attraktive end investeringsmuligheder i Danmark. Vi skal have en evaluering via erhvervsministeren, og vi skal have en samlet vurdering af den samfundsøkonomiske effekt. Der kommer nok ikke flere midler. Men de midler, der er tilvejebragt, bør investeres intelligent, så det opleves langt mere positivt her i landet,” siger han”. Til artiklen var bragt en tekstboks med titlen ”[Klager 1] trækker i land”. Af denne tekstboks fremgik følgende: ”Efter Økonomisk Ugebrevs tema om den danske venturebranche i seneste udgave, udsendte [Klager 1] en pressemeddelelse med en stribe kritiske vurderinger. [Klager 1] skriver blandt andet følgende: ”Økonomisk Ugebrev: ”Kun hver 6. venturekrone går til nyinvesteringer i danske virksomheder.” Fakta: Ca. 30 pct. af investeringerne gik til nye virksomheder i porteføljerne i 2011.” Økonomisk Ugebrev har efterfølgende bedt om dokumentation for, at knap en tredjedel af de ca. 1,7 mia. kr. i samlede ventureinvesteringer skulle gå til danske nyinvesteringer. Efter opklaringsarbejde hos [Klager 1] står det klart, at de 30 procent omfatter de samlede nyinvesteringer, altså både i Danmark og i udlandet. Vi har bedt [Klager 1] om at fremlægge de præcise tal, og her er hvad [Klager 1] i sidste ende skriver: ”De 40 investeringer udgør i alt 360 mio. kr. Heraf er 94 mio. kr. gået til danske virksomheder og 266 mio. kr. er gået til udenlandske virksomheder. (...) Samlet har innovationsmiljøerne foretaget nyinvesteringer for 169 mio. kr. i danske selskaber.” Med andre ord har danske venturefonde nyinvesteret 94 mio. kr. i danske selskaber sidste år, ekskl. de såkaldte innovationsmiljøer. [Klager 1] mener, at antallet af danske nyinvesteringer er vigtigst, og her er andelen 60 procent. Af [Klager 1]s kritikpunkter har Økonomisk Ugebrev overfor [Virksomhed A] og [Klager 1] beklaget en enkelt fejlagtig oplysning. Det drejer sig om, at vi skrev, at [Fond A] var ejet af [Klager 1]. Det er ikke tilfældet”. Den 12. oktober 2012 anmodede [Klager 1] og [Klager 2] Økonomisk Ugebrev om at bringe følgende genmæle vedrørende artiklerne fra 30. september og 7. oktober 2012: ”Genmæle fra [Klager 1] og [Klager 2]: I en artikel bragt den 7. oktober skrev Økonomisk Ugebrev, at Staten har stillet en garanti for én mia. kr. for pensionssektorens ventureinvesteringer, herunder i [Klager 2]. Det er ikke korrekt. Pensionssektoren har investeret 1,2 mia. kr. i [Klager 2] på helt almindelige markedsvilkår, og Staten har ikke ydet nogen form for garanti herfor. I samme artikel hævder Økonomisk Ugebrev, at kun hver sjette venturekrone i 2011 gik til nyinvesteringer i danske virksomheder, og da artiklen primært handler om [Klager 1] og [Klager 2], fremstår det som om, at dette også gælder investeringer herfra. Det er ikke korrekt. [Klager 1] og de venturefonde, som [Klager 1] har investeret i, har i 2011 samlet foretaget nyinvesteringer i 26 virksomheder, heraf er 24 danske. Det svarer til 70 pct. Opgjort i investeret kapital. I 2011 er samtlige investeringer fra fonde, som [Klager 2] har investeret i, sket i danske virksomheder. I artiklen fremgår det, at resten – altså 5/6 af investeringerne – går til udlandet eller til opfølgningsinvesteringer. Det er heller ikke korrekt for [Klager 1]s og [Klager 2]s vedkommende. [Klager 2] investerer udelukkende i nyetablerede fonde, og dermed går kapitalen til investeringer i nye porteføljevirksomheder. I en artikel bragt 30. september skrev Økonomisk Ugebrev, at 4 mia. kr. ud af den samlede kapital på 5 mia. kr. i [Klager 2] stammer fra pensionskasserne. Det er ikke korrekt. [Klager 2]s samlede kapital er på 4,8 mia. kr. En fjerdedel heraf, svarende til 1,2 mia. kr., er investeret i danske pensionsselskaber. De resterende tre fjerdedele, svarende til 3,6 mia. kr., har [Klager 1] investeret. Samtidig har [Klager 1] optaget et lån hos pensionsselskaberne på samme beløb. I en artikel bragt den 30. september hævder Økonomisk Ugebrev, at størrelsen af management fee i forhold til resultaterne hænger sammen med, at kapitalen i de omtalte fonde stammer fra [Klager 1] og [Klager 2]. Det er ikke korrekt. Management fee følger internationale standarder og er markedskonforme”. [Klager 1]s og [Klager 2]s anmodning om genmæle blev afvist på samtlige punkter den 20. oktober 2012 med en generel henvisning til, at Økonomisk Ugebrevs påstande ville blive uddybet i næste udgave af bladet. Dog udelukkede Økonomisk Ugebrev ikke et genmæle i forhold til påstanden om management fees, hvis [Klager 1] kunne uddybe deres modpåstand yderligere. Økonomisk Ugebrev er, efter det for Pressenævnet oplyste, ikke fremkommet med yderligere information i den efterfølgende udgave af bladet. Yderligere oplysninger Det er oplyst, at [Klager 1] er en statslig investeringsfond. [Klager 2] er et privat investeringsselskab, der har juridisk status af et kommanditselskab. [Klager 1] er sekretariat for [Klager 2]. Det er endvidere oplyst, at der den 13. januar 2011 blev indgået en aftale mellem Regeringen (Økonomi- og Erhvervsministeriet), F&P, ATP og LD om risikovillig kapital. Det fremgår af aftalen, at der skal indgås aftale mellem pensionsinstitutterne og [Klager 2] om tilsagn om indskud af ny kapital efter en investeringsmodel, hvorefter 25 % af pensionsinstitutternes midler indskydes som egenkapital i [Klager 2], mens maksimalt 75 % vil være tilsagn om lån fra pensionsinstitutterne til [Klager 1], som modsvares af tilsvarende tilsagn om egenkapital fra [Klager 1] til [Klager 2]. Pensionsinstitutterne. Parternes synspunkter 2.1 [Klager 1]s og [Klager 2]s synspunkter [Klager 1] og [Klager 2] har anført, at oplysningerne i de påklagede artikler ikke er utvivlsomt rigtige. Samtidig er de egnede til at påføre [Klager 1] og [Klager 2] skade af betydning, da de sætter spørgsmålstegn ved, om [Klager 1] og [Klager 2]s aktiviteter ligger inden for rammerne af de politisk bestemte formål, som er at fremme innovation og fornyelse i dansk erhvervsliv og medvirke til at skabe flere danske vækstvirksomheder. Der er i artiklerne en række ukorrekte oplysninger: I forholdet til artiklerne bragt den 30. september 2012 anføres, at det ikke er korrekt, at der kun har ”været nyinvesteringer i danske virksomheder for et par hundrede mio. kr. fra venturefondene gennem 2011. Det svarer til, at under hver sjette venturekrone går til nyinvesteringer i danske virksomheder”. Da artiklen primært handler om [Klager 1] og [Klager 2], fremstår det som om, at det også gælder investeringer herfra. Fakta er, at samtlige investeringer foretaget i 2011 af fonde, som [Klager 2] har investeret i, er sket i danske virksomheder. Da [Klager 2] først er etableret juni 2011, er påstanden om, at ”under hver sjette venturekrone går til nyinvesteringer” ikke utvivlsom. Det er ikke korrekt, at 5/6 af investeringerne går til udlandet eller opfølgningsinvesteringer. I artiklen fremgår det, at blot 1/6 af de samlede investeringer er nyinvesteringer i danske virksomheder, og at resten (5/6) dermed går til udlandet eller til opfølgningsinvesteringer. Det er ikke korrekt for [Klager 2]s vedkommende. [Klager 2] investerer udelukkende i nyetablerede fonde, og dermed blev der i 2011 kun investeret i nye porteføljevirksomheder. Det er heller ikke korrekt, at 4 mia. kr. ud af den samlede kapital på 5 mia. kr. i [Klager 2] stammer fra pensionskasserne. [Klager 2]s samlede kapital er på 4,8 mia. kr. En fjerdedel heraf, svarende til 1,2 mia. kr., er investeret direkte af danske pensionsselskaber. De resterende tre fjerdedele, svarende til 3,6 mia. kr., har [Klager 1] investeret. [Klager 1]s investering er finansieret via lånoptagelse i de pensionskasser, som har investeret direkte i [Klager 2]. Det er desuden ikke korrekt, at størrelsen af management fee i forhold til resultaterne hænger sammen med, at kapitalen i de omtalte fonde stammer fra [Klager 1] og [Klager 2]. Påstanden bringes som en faktisk oplysning men dokumenteres eller sandsynliggøres ikke. Der er ingen kildehenvisning og påstanden må derfor betragtes som en kommentar fremsat af Økonomisk Ugebrev. Management fee i de fonde, som [Klager 1] og [Klager 2] investerer i, følger internationale standarder og er markedskonforme. I forhold til artiklen bragt den 7. oktober 2012 er det blandt andet ikke korrekt, at staten har stillet en garanti for pensionskassernes investering i [Klager 2] på 1 milliard kroner på markedskonforme vilkår, dvs. statsgaranteret lån i pensionskasserne på 3,6 milliarder kroner, der ligeledes er investeret i [Klager 2]. Maksimalt 20 procent af det samlede kapitalgrundlag i [Klager 2] – svarende til 960 millioner kroner – kan investeres i venturefonde. Herudover har Økonomisk Ugebrev efter klagernes opfattelse yderligere begået brud på god presseskik: [Klager 1] og [Klager 2] er ikke blevet kontaktet eller interviewet i forbindelse med artiklen bragt i Økonomisk Ugebrev den 30. september. I perioden mellem publiceringen af artiklen den 30. september og publiceringen af artiklen den 7. oktober har [Klager 1] og [Klager 2] været i dialog med Økonomisk Ugebrev, men kommentarer og faktuelle indsigelser fra [Klager 1] og [Klager 2] er ikke medtaget. Det fremgår også af ovenstående, at kommentarer, der ikke kan sandsynliggøres eller dokumenteres, fremsættes som faktuelle påstande. Endelig har Økonomisk Ugebrev ikke gjort sig ulejlighed med at faktatjekke de oplysninger, som fremgår af artiklen. 2.2 Økonomisk Ugebrevs synspunkter Økonomisk Ugebrev har anført, at [Klager 1] og [Klager 2] fordrejer oplysningerne i forbindelse med påstanden om, at staten har stillet garanti på én mia. Økonomisk Ugebrevs formulering tager udgangspunkt i, at [Klager 2] efter den politiske aftale ville få tilført ”mindst 5 mia. kr.”. En femtedel af beløbet blev øremærket til ventureinvesteringer. Staten har garanteret 3,75 mia. kr. og pensionskasserne indskudt 1,25 mia. kr. i egenkapital. Til gengæld er pensionskassernes indskud af egenkapital reelt risikofri, da pensionskasserne låner statens "andel" på 3,75 mia. kr. til en overnormal rente svarende til renten på en statsobligation plus et tillæg på 1,5 procent, fremgår det af aftalen. Alt andet lige betyder det, at pensionskasserne får et overnormalt afkast på statsgaranteret udlån, som stort set svarer pensionskassernes indskud af egenkapital. Derved har pensionskasserne reelt ingen risiko, og derved har staten også hele risiko på kapitalen i Vækstkapital, hvoraf en femtedel er øremærket på ventureinvesteringer. I forbindelse med [Klager 1]s og [Klager 2]s klage over påstandene om, at der kun har ” været nyinvesteringer i danske virksomheder for et par hundrede mio. kr. fra venturefondene gennem 2011”, og at 5/6 af investeringerne går til udlandet, har Økonomisk Ugebrev anført, at artiklen for det første handler om venture investeringer generelt og ikke specifikt om [Klager 1] og [Klager 2]. DVCS's statistik handler om alle ventureinvesteringer og ikke kun om [Klager 1]. For det andet har [Klager 1] og [Klager 2] selv bekræftet tallene i den maildialog om sagen, Økonomisk Ugebrev og [Klager 1] har haft. [Klager 1] og [Klager 2] har forsøgt at manipulere med tallene ved at blande æbler og pærer sammen. Af [Klager 1]s egne tal fremgår det, at de samlede venture investeringer sidste år udgjorde 1,7 mia. kr. og heraf gik 263 mio. kr. til danske virksomheder som NY investeringer. Fraregnes rådgivning gennem innovationsmiljøer (som ikke er typisk ventureinvesteringer) for 169 mio. kr. udgør NY investeringerne i danske virksomheder kun 94 mio. kr. Altså under 1/17-del af de samlede ventureinvesteringer. I forhold til påstanden om, at størrelsen af management fees i forhold til resultaterne hænger sammen med, at kapitalen i de omtalte fonde stammer fra [Klager 1] og [Klager 2] har Økonomisk Ugebrev anført, at [Klager 1] igen manipulerer med fakta. Der er ikke tale om en faktisk oplysning, som [Klager 1] og [Klager 2] skriver, men en vurdering. Økonomisk Ugebrev påviser i analysen, at management feen umiddelbart virker ude af trit med de økonomiske resultater. Det gælder i venturefonde på tværs af forskellige typer af ejerskab med særligt fokus på de ejerskab, hvor der ikke er private erhvervsvirksomheder inde som ejere. Formuleringen i Økonomisk Ugebrev er en vurdering med forbehold, idet den lyder således: ”I forhold til de foreløbige resultater i mange af fondene kan rimeligheden i disse honorarer uden tvivl diskuteres. Men det har formentlig betydning, at hovedparten af investorkapitalen er offentlige penge gennem [Klager 1], Vækstkapital og pensionskasser med danskernes opsparing. I hvert fald gøres der ikke forsøg på i fondenes regnskaber at forklare, hvordan disse management fees fastsættes.” I læsningen af teksten bør lægges vægt på, 1) at vurderingen ikke kun handler om [Klager 1], 2) at der anvendes forbeholdet ”formentlig” og 3) at der henvises til ”I hvert fald…” hvori ligger endnu et forbehold og en understregning af, at der er tale om en vurdering. Grundlæggende er [Klager 1]s og [Klager 2]s klage en konsekvens af, at [Klager 1] og [Klager 2] ikke ønsker fokus på [Klager 1]s virke, da der aktuelt behandles et lovforslag om en ændring af [Klager 1] i Folketinget. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Forelæggelse Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, oplysningerne vedrører. Hertil kommer, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. punkterne A.1, A.3 og A.5. Pressenævnet finder, at en del af oplysningerne bragt i de påklagede artikler kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager 1] og [Klager 2], hvorfor de skulle have været efterprøvet i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for [Klager 1] og [Klager 2]. Artiklerne den 30. september Sådan som sagen foreligger oplyst lægger nævnet til grund, at [Klager 1] og [Klager 2] ikke har fået forelagt oplysningerne bragt i artiklerne fra den 30. september 2012 inden offentliggørelsen. Pressenævnet udtaler på denne baggrund kritik af Økonomisk Ugebrev for ikke at have forelagt [Klager 1] og [Klager 2] oplysningerne i artiklerne fra den 30. september 2012 inden offentliggørelse. Artiklen den 7. oktober I perioden mellem publiceringerne den 30. september 2012 og den 7. oktober 2012 har Økonomisk Ugebrev været i dialog med [Klager 1] og [Klager 2]. I artiklen den 7. oktober 2012 blev bragt en tekstboks, hvoraf [Klager 1]s holdning med hensyn til den tidligere fremsatte påstand om, at kun hver 6. venturekrone går til nyinvesteringer i nye danske virksomheder fremgik. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvorvidt Økonomisk Ugebrev har udeladt visse dele af kommentarerne fra [Klager 1] og [Klager 2] givet under dialogen, som angiveligt har været mellem parterne imellem publiceringerne. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Økonomisk Ugebrev for ikke at have forelagt [Klager 1] og [Klager 2] oplysningerne i artiklen den 7. oktober 2012 inden offentliggørelse. Genmæle I medfør af medieansvarslovens § 36, stk. 1, skal anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Påstand om, at kun 1/6 eller hver sjette krone investeres i danske virksomheder Pressenævnet finder, at der er tale om et generelt udsagn om danske venturefonde baseret på oplysninger, som der er redegjort nærmere for i artiklen. Der er ikke tale om en konkret påstand om fordelingen mellem danske, udenlandske, opfølgnings- og ny investeringer foretaget af [Klager 1] eller [Klager 2], ligesom der ikke i øvrigt i artiklen ses anført noget om, hvor stor andel [Klager 1] eller [Klager 2] investerer i danske virksomheder. Pressenævnet finder derfor ikke, at denne del af artiklen er af en sådan karakter, at den er egnet til at påføre [Klager 1] eller [Klager 2] økonomisk eller anden skade af betydning. [Klager 1] og [Klager 2] er derfor ikke berettiget til genmæle heroverfor. Påstand om at 4 mia. kr. af [Klager 2]s midler stammer fra pensionskasserne Økonomisk Ugebrev har ikke utvivlsomt dokumenteret påstanden som rigtig. Nævnet lægger vægt på de faktuelle oplysninger, som er fremkommet fra [Klager 1] og [Klager 2] om ejerskab og finansiering af [Klager 2], og som er i overensstemmelse med aftalen om risikovillig kapital af 13. januar 2011, hvorefter hele kapitalen i [Klager 2] tilvejebringes dels ved pensionsselskabernes direkte kapitaltegning, dels indirekte ved pensionsselskabernes tilsagn om lån til [Klager 1], som så giver tilsvarende lånetilsagn til [Klager 2]. Nævnet finder samtidig, at påstanden i artiklen den 30. september 2012 på side 9 er af en sådan karakter, at den er egnet til at påføre [Klager 1] eller [Klager 2] økonomisk eller anden skade af betydning. [Klager 1] og [Klager 2] er derfor berettiget til genmæle heroverfor. Påstand om fastsættelse af management fees på urimelig vis Pressenævnet finder, at udtalelsen fremstår som Økonomisk Ugebrevs vurdering og ikke som en faktisk oplysning om fastsættelsen af management fees hos [Klager 1] eller [Klager 2]. Pressenævnet finder derfor ikke, at denne del af artiklen er af en sådan karakter, at den er egnet til at påføre [Klager 1] eller [Klager 2] økonomisk eller anden skade af betydning. [Klager 1] og [Klager 2] er derfor ikke berettiget til genmæle heroverfor. Påstand om at staten har stillet garanti på én mia. kr. Pressenævnet finder ikke, at Økonomisk Ugebrev utvivlsomt har dokumenteret påstanden som rigtig. Nævnet lægger også her vægt på oplysningerne om aftalen om risikovillig kapital af 13. januar 2011. Det fremgår ikke af oplysninger fra [Klager 1] eller [Klager 2], at staten skulle have stillet en garanti på én mia. kr. Det fremgår, at op til 1,25 mia. indbetales af pensionsselskaberne som egenkapital, og at der gives et lånetilsagn på op til 3,75 mia. kr. til [Klager 1]. Der er ikke fremkommet oplysninger, der dokumenterer, at staten skulle have stillet en garanti på én mia kr. overfor pensionsselskaberne. Uagtet at modellen angiveligt giver en betydelig sikkerhed for pensionsselskaberne låneinvesteringer, kan det ikke anses for utvivlsomt rigtigt, at staten har stillet en reel garanti på én milliard kroner for pensionssektorens ventureinvesteringer. Nævnet finder samtidig, at påstanden er af en sådan karakter, at den er egnet til at påføre [Klager 1] eller [Klager 2] økonomisk eller anden skade af betydning. [Klager 1] og [Klager 2] er derfor berettiget til genmæle heroverfor. I medfør af medieansvarslovens § 49, jf. retningslinjerne i lovens § 39, er [Klager 1] og [Klager 2] ved henvendelse til den ansvarshavende redaktør af Økonomisk Ugebrev berettiget til at få offentliggjort følgende: ”[rubrik] Kritik af Økonomisk Ugebrev for manglende forelæggelse og misvisende oplysninger [underrubrik] Uden at høre [Klager 1]s og [Klager 2]s forklaringer fremsætter Økonomisk Ugebrev i september 2012 misvisende påstand om, at 4 mia. kr. af kapitalen i [Klager 2] stammer fra pensionskasserne. Desuden påstår Økonomisk Ugebrev i en artikel i oktober 2012, at staten har stillet garanti på 1 mia. kr. over for pensionsselskabernes ventureinvesteringer. Dette er ikke dokumenteret. [Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet. Nævnet giver Økonomisk Ugebrev kritik for at have bragt en kritisk artikel om [Klager 1] og [Klager 2] i september 2012 uden at give [Klager 1] mulighed for at svare på anklagen. Derudover bragte Økonomisk Ugebrev i artiklen og i en artikel i oktober 2012 oplysninger, der ikke var utvivlsomt rigtige. Økonomisk Ugebrev kan ikke dokumentere, at visse oplysninger i artiklerne om finansieringsmodel er utvivlsomt rigtige. Da oplysningerne kan skade [Klager 1] og [Klager 2], har Pressenævnet bestemt, at [Klager 1] og [Klager 2] har ret til at få bragt et genmæle: ”Økonomisk Ugebrev har i september og oktober 2012 skrevet, at staten har stillet en garanti for én mia. kr. for pensionssektorens ventureinvesteringer, herunder i [Klager 2]. Det er ikke korrekt. Pensionssektoren har investeret 1,2 mia. kr. i [Klager 2] uden nogen garanti fra staten. Økonomisk Ugebrev har også anført, at 4 mia. kr. ud af den samlede kapital på 5 mia. kr. i [Klager 2] stammer fra pensionskasserne. Det er ikke korrekt. [Klager 2]s samlede kapital er på 4,8 mia. kr. En fjerdedel heraf, svarende til 1,2 mia. kr., er investeret af danske pensionsselskaber. De resterende tre fjerdedele, svarende til 3,6 mia. kr., har [Klager 1] investeret. Samtidig har [Klager 1] optaget et lån hos pensionsselskaberne på samme beløb. [Klager 1] og [Klager 2] Læs hele kendelsen på www.pressenaevnet.dk” Afgjort den 19. februar 2013