Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2013/9099@2013-03-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00362

Resumé Nordvestnyt har bragt et billede af et uddrag af testamente fra en afdød person. Man kan se, hvem der skal arve, og hvem der skal være bobestyrer. Advokaten, der havde udfærdiget testamentet, klagede. Pressenævnet siger, at det som udgangspunkt hører under privatlivets fred, men Nordvestnyt slipper for at offentliggøre kritikken, fordi det tidligere har været trykt uden at de berørte klagede, og fordi gengivelsen ikke kan anes for at have været krænkende for klageren. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Billedet i Kalundborg Folkeblad i 2008 Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da klagen vedrører et billede bragt i Kalundborg Folkeblad den 29. november 2008, og der ikke foreligger dokumentation for en henvendelse til Kalundborg Folkeblad før klagen til Pressenævnet i november 2012, er klagen over billedet i Kalundborg Folkeblad indgivet efter klagefristens udløb. Denne del af klagen afvises derfor som for sent indgivet, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 3. Billedet i Nordvestnyt i 2012 Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nære pårørende til afdøde testator, hvis navn og underskrift fremgår af billedet, ikke har klaget til Pressenævnet over det bragte billede. Nævnet behandler derfor ikke spørgsmålet, om der er tale om en eventuel krænkelse af afdøde testator. Pressenævnet bemærker endvidere, at spørgsmålet om, hvorvidt klagers immaterielle rettigheder er krænket ved gengivelsen af billedet af testamentet, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Det samme gælder spørgsmålet om at pålægge et medie at slette billeder. Disse forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at omtale af spørgsmål om det hensigtsmæssige i at oprette testamente har almen interesse. Nævnet finder endvidere, at en navngiven testators testamente som udgangspunkt hører under privatlivets fred. Nævnet finder det på den baggrund kritisabelt og i strid med god presseskik, at Nordvestnyt i en generel artikel om testamenter som illustration gjorde brug af et arkivbillede, der viste uddrag af et virkeligt testamente fra en afdød person med gengivelse af passager om, hvem der skal arve, og hvem der skal være bobestyrer. Pressenævnet finder imidlertid ikke grundlag for at pålægge Nordvestnyt at offentliggøre nævnets kritik og lægger herved vægt på, at testamentet allerede i 2008 var offentliggjort uden indsigelser, og at gengivelsen af uddrag af testamentet ikke kan anses for at have været krænkende for klager.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel med to billeder bragt i Kalundborg Folkeblad den 29. november 2008. Han har endvidere klaget over et billede bragt i Nordvestnyt den 7. november 2012. Sagsfremstilling Kalundborg Folkeblad bragte den 29. november 2008 artiklen ”Testamente siger intet om brosten” med underrubrikken ”[Person A] testamenterede godt 200.000 kroner til [Fonden]. Den såkaldte fond er ikke en egentlig fond med en fundats. Den til enhver tid siddende borgmester er formand, og økonomiudvalget beslutter, hvad renterne fra [Fonden] skal bruges til”. I forbindelse med artiklen var der isat to billeder. Det ene billede viste den (sidste) side af et testamente, hvor testator havde underskrevet og hvor advokat [Klager] havde påtegnet som vitterlighedsvidne. Af testamentets indhold fremgik blandt andet (§ 6), at klager skulle indsættes som bobestyrer. Af teksten til billedet fremgik følgende: ”Her står det sort på hvidt og underskrevet af [Person A] og [Klager], at »den tillagte arv til [Fonden] ønskes disponeret til fordel for bevaringsværdige, ældre huse i Kalundborg, herunder specielt [Adresse]”. Det andet billede viste et billede af en kvinde, siddende ved et bord og med et stykke papir foran sig. Billedtekst: ”[Person B] forstår ikke, at økonomiudvalget vil bruge arven efter [Person A] til brosten, når det fremgår af hans testamente, at han ønskede at disponere pengene til bevaringsværdige ældre huse, specielt [Adresse]. Det har hun papir på”. Nordvestnyt bragte den 7. november 2012 på side 25 en generel artikel om testamenter mellem ægtefæller under ”Ret § Rimeligt”. Der var ikke i artiklen henvist til nogen konkret sag. I forbindelse med artiklen var der indsat et billede af en side af et testamente. Billedet var et af de billeder, som var indsat i Kalundborg Folkeblad den 29. november 2008. Til højre for billedet var indsat følgende billedtekst: ”Det betaler sig at have styr på arveforholdene i tide”. Der var ikke foretaget anonymisering af de navne eller underskrifter, der fremgik af testamentet på billedet. Den 8. november 2012 anmodede klager Nordvestnyt om en udtalelse omkring billedet, der blev bragt i avisen den 7. november 2012. Den 9. november 2012 bekræftede Nordvestnyt, at billedet var indsat i artiklen den 7. november 2012 af avisen og ikke af artiklens forfatter. Avisen oplyste videre, at der var tale om et arkivbillede, og at avisen ikke kunne afvise, at en anonymisering af navnet burde have været overvejet, selvom historien om afdødes testamente havde været offentliggjort. Billedet var blevet anvendt første gang i det daværende Kalundborg Folkeblad i forbindelse med en sag omkring Kalundborg Kommunes fortolkning af afdødes testamente. Nordvestnyt har efterfølgende oplyst, at Kalundborg Folkeblad og Holbæk Amts Venstreblad fra september 2011 er udgivet som en enhedsavis under navnet Nordvestnyt. Herudover har Nordvestnyt oplyst, at avisartiklen ”Testamente siger intet om brosten” blev bragt i Kalundborg Folkeblad den 29. november 2008. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har oplyst, at han klager på egne vegne. Han har videre oplyst, at han var advokat for [Person A] i forbindelse med oprettelsen af testamentet, og var efterfølgende bobestyrer af [Person A]s dødsbo. Boet er nu afsluttet. Testamentet var konciperet af klager, som dermed har de immaterielle rettigheder over dokumentet. Klager finder ikke, at offentliggørelse af privatpersoners testamente (både via tekst og billeder) er i overensstemmelse med god presseskik. I forhold til artiklen den 29. november 2008 finder klager det kritisabelt, at afdødes private testamente bliver afbilledet i forbindelse med artiklen, herunder med underskrift fra afdøde og underskrift fra klager som identitetsvidne. Han finder det herudover kritisabelt, at avisen offentliggør billedet af testamentet tillige med angivelse af testators navn såvel i tekst som på billedet. Herudover fremgår øvrige bestemmelser i testamentet (§ 6), som intet har med artiklens indhold at gøre. I forhold til artiklen den 7. november 2012 finder klager det kritisabelt, at afdødes private testamente bliver afbilledet i forbindelse med artiklen, herunder med underskrift fra afdøde og underskrift fra klager selv som identitetsvidne, og det selvom artiklen ikke vedrører det konkrete testamente, hvorfor billedet ikke understøtter artiklen. Klager finder endvidere, at der foreligger en krænkelse af afdøde. 2.2 Nordvestnyts synspunkter Nordvestnyt vil ikke afvise, at avisen burde have overvejet en anonymisering af navnet, når billedet anvendes som en form for genrebillede. Avisen oplyser herudover, at historien om netop dette testamente var en ”stor historie” i Kalundborg Folkeblad, og at artiklen fra Kalundborg Folkeblad blot var en ud af flere artikler. Avisen undrer sig over, at klager ikke har gjort indsigelser den gang. Herudover er det avisens opfattelse, at selvom avisen havde anonymiseret afdøde, ville alle med kendskab til pågældende, have kunnet identificere pågældende. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Thomas Rørdam, Anne-Marie Dohm, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Billedet i Kalundborg Folkeblad i 2008 Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da klagen vedrører et billede bragt i Kalundborg Folkeblad den 29. november 2008, og der ikke foreligger dokumentation for en henvendelse til Kalundborg Folkeblad før klagen til Pressenævnet i november 2012, er klagen over billedet i Kalundborg Folkeblad indgivet efter klagefristens udløb. Denne del af klagen afvises derfor som for sent indgivet, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 3. Billedet i Nordvestnyt i 2012 Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nære pårørende til afdøde testator, hvis navn og underskrift fremgår af billedet, ikke har klaget til Pressenævnet over det bragte billede. Nævnet behandler derfor ikke spørgsmålet, om der er tale om en eventuel krænkelse af afdøde testator. Pressenævnet bemærker endvidere, at spørgsmålet om, hvorvidt klagers immaterielle rettigheder er krænket ved gengivelsen af billedet af testamentet, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Det samme gælder spørgsmålet om at pålægge et medie at slette billeder. Disse forhold behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver eller begrunder offentlig omtale, og i så fald bør omtalen være så skånsom som mulig. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at omtale af spørgsmål om det hensigtsmæssige i at oprette testamente har almen interesse. Nævnet finder endvidere, at en navngiven testators testamente som udgangspunkt hører under privatlivets fred. Nævnet finder det på den baggrund kritisabelt og i strid med god presseskik, at Nordvestnyt i en generel artikel om testamenter som illustration gjorde brug af et arkivbillede, der viste uddrag af et virkeligt testamente fra en afdød person med gengivelse af passager om, hvem der skal arve, og hvem der skal være bobestyrer. Pressenævnet finder imidlertid ikke grundlag for at pålægge Nordvestnyt at offentliggøre nævnets kritik og lægger herved vægt på, at testamentet allerede i 2008 var offentliggjort uden indsigelser, og at gengivelsen af uddrag af testamentet ikke kan anses for at have været krænkende for klager. Afgjort den 19. marts 2013

Versioner

1. 2013-03-21