Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2013/9103@2013-03-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00404

Resumé Lokalavisen Aarhus Nord skriver, at kommunen har lavet fejl i udgifterne til handicapområdet (BPA-området). Da artiklen bliver trykt anmoder kommunen om genmæle. Pressenævnet siger, at avisen tydeligere skulle have gjort rede for tallene, men finder ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for pålægge avisen at bringe et genmæle. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Det er en betingelse for, at man kan kræve et genmæle bragt, at oplysningerne vedrører én selv som person, virksomhed, forening, organisation eller lignende. Efter det oplyste må det lægges til grund, at oplysningerne vedrører Aarhus Kommune som enhed. Nævnet lægger endvidere til grund, ud fra de oplysninger, som kommunen er fremkommet med overfor nævnet, at det er korrekt, at merudgiften på BPA-området på tidspunktet for artiklen var ca. 35 millioner kr., ligesom nævnet lægger til grund, at beregningen, der fører frem til beløbet på 35 mio. kr., er baseret på en anden periode end den beregning, der førte frem til beløbet på 50 mio. kr., og som lå til grund for rådmandsindstillingen i november 2012 om ændringer på BPA-området. Det fremgår af klagen til nævnet, at beregningen vedrørende de 50 mio. kr. blev udarbejdet i foråret 2012 og byggede på udviklingen i antal bevilligede timer fra 2007 til 2010, hvorimod der i de nye beregninger, som omfattede 2011 og de første 11 måneder af 2012, indgik tal, som ikke var kendt, da den første beregning blev foretaget i foråret 2012. Pressenævnet finder, at ordvalget ”millionfejl” i overskriften ”Millionfejl: Aktindsigt ændrede tallene” og udsagnet ”Først på baggrund af Lokalavisens og private borgeres anmodning, har man skaffet de præcise tal”, i den konkrete sammenhæng fremstår som avisens vurdering og ikke som en oplysning af faktisk karakter. Klager er derved ikke berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Udsagnet ”Svaret fra kommunen viser, at der ikke kommer til at mangle 50 millioner i 2016, som antaget, men nok nærmere 35 millioner kroner” fremstår som en oplysning af faktisk karakter. Nævnet finder imidlertid, at mediet har bragt en korrekt oplysning, hvorfor klager heller ikke er berettiget til at få bragt et genmæle, for så vidt angår denne oplysning. Nævnet finder, at Lokalavisen Aarhus Nord tydeligere end sket i artiklen burde have oplyst, at beregningen af de 35 mio. kr. bl.a. baserer sig på tal, som ikke var kendt, da beregningen af de 50 mio. kr. blev foretaget. Nævnet finder dog ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for i den anledning at udtale kritik eller at pålægge Lokalavisen Aarhus Nord at bringe et genmæle. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, om interviewet er gengivet loyalt. Hertil bemærkes at et redaktionelt fravalg af oplysninger ikke nødvendigvis kan sidestilles med oplysninger af faktisk karakter. Nævnet bemærker i den forbindelse, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger man vil bringe i mediet.

Aarhus Kommune har klaget til Pressenævnet over Lokalavisen Aarhus Nords afslag på at bringe et genmæle vedrørende en artikel bragt den 11. december 2012. 1 Sagsfremstilling Forløbet forud for artiklens offentliggørelse Den 6. december 2012 gav socialrådmand Hans Halvorsen og socialchef Steinar Eggen Kristensen et interview om BPA-ordningen på handicapområdet til Lokalavisen Aarhus Nord. Af den efterfølgende korrespondance mellem Aarhus Kommune og Lokalavisen Aarhus Nord fremgår det bl.a., at avisen ved e-mail af 7. december 2012 kl. 11.08 sendte citater fra interviewet til gennemlæsning hos Aarhus Kommune. Ved e-mail af 7. december 2012 kl. 13.37 svarede Aarhus Kommune og af e-mailen fremgik bl.a. følgende: ” [...] Vi kan imidlertid ikke genkende ret meget af det, I påtænker at skrive, og slet ikke i forhold til den sammenhæng, som citaterne er sat ind i. Vi finder de tilsendte afsnit stærkt tendentiøse og har svært ved at se, at der er tale om loyal gengivelse af det interview, som vi gav i går. Når I skriver, at ”… ser intet problem i, at man har fremlagt forkerte tal”, tager I os til indtægt for at erkende, at der er tale om forkerte tal. Det er ikke tilfældet. Tværtimod. Som det blev sagt gentagne gange, så er tallene i analysen lavet ud fra de forudsætninger, som var kendte på det tidspunkt. En prognose kan laves på hundredvis af forskellige måder, og man kan ikke sige, at den ene forudsætning er mere rigtig end den anden. Hans Halvorsen underkender på ingen måde andre beregninger fra hans egen magistrat, som I skriver. Der er igen tale om, at hvis man ændrer forudsætningerne for en prognose, så får man helt sikkert andre tal. Desuden har I helt udeladt den afgørende pointe: Uanset om der er tale om, at der mangler 20, 30, 40 eller 50 millioner kr. så har vi en udfordring, som skal løses. Vi finder det stærkt betænkeligt, at I kan få det tilsendte ud af en times interview, hvor der blev svaret åbent på samtlige spørgsmål. Det er på grænsen til manipulation. Vi forventer naturligvis, at I laver de tilsendte afsnit om og loyalt skriver, hvad der rent faktisk blev sagt. Desuden forventer vi, at I genfremsender de omskrevne afsnit.” Ved e-mail af 7. december 2012 kl. 13.52 sendte Lokalavisen Aarhus Nord de tilrettede citater tilbage. Af e-mailen fremgik bl.a. følgende: ” [...] For det første, så finder jeg det yderst beklageligt, at du i dit svar kalder os for både tendentiøse og manipulerende. [...] For det andet handler vores artikel ikke om at der er en udfordring der skal løses. Det har vi også skrevet om i de forudgående syv artikler vi har skrevet om sagen. Derfor er det ikke relevant at skrive et citat, der handler om det. Og det heller ikke selvom du synes det er den vigtigste pointe under vores en times lange interview. [...] ” Den påklagede artikel Lokalavisen Aarhus Nord bragte den 11. december 2012 artiklen ” Millionfejl: Aktindsigt ændrede tallene” med underrubrikken ” Sørgeligt, siger Jette Skive (DF). Problematisk, siger Claus Thomasbjerg (SF)”. Af artiklen fremgik følgende: ” TALSJUSK " Hvis vi ikke finder 50 millioner kroner, så skal pengene hentes fra de anbragte børn, de psykisk syge, eller de voksne handicappede med bostøtte." Således lød det, da rådmand Hans Halvorsen 26. november præsenterede Aarhus Kommunes nye planer for den såkaldte BPA-ordning. Det er en hjælperordning, der giver nogle af de sværest handicappede borgere mulighed for et værdigt liv. Det tal holder bare ikke. På Lokalavisen har vi søgt aktindsigt i det talmateriale, der er grundlaget for kommunes planlagte besparelser på handicaphjælpen. Svaret fra kommunen viser, at der ikke kommer til at mangle 50 millioner i 2016, som antaget, men nok nærmere 35 millioner kroner, eller måske endda endnu mindre. Sørgeligt "Det er sørgeligt, at det er borgerne selv, eller journalister, der skal afdække sådan en fejl," siger byrådspolitiker og medlem af socialudvalget, Jette Skive (DF). Hun bakkes op af formand for socialudvalget, Claus Thomasbjerg (SF). "Efterprøvende beregninger burde finde sted, før man sender et budgetforslag ud til vedtagelse i byrådet," siger han og fortsætter: " Jeg mener, det er problematisk, hvis der er fejl i det materiale, som byrådet får udleveret og skal træffe beslutninger ud fra," siger han. SF i Aarhus Byråd stemte i øvrigt for budgetforslaget. "Det er et problem, hvis beslutningsgrundlaget bygger på gætterier eller antagelser i stedet for, at man fra begyndelsen har tilvejebragt de tal, der var nødvendige for en præcis udregning," tilføjer Claus Thomasbjerg. "Det er heldigt, at de nye tal falder ud til den positive side, men det modsatte kunne jo ligeså godt have været tilfældet. Jeg går ud fra, at man nu går alle tallene igennem igen," siger Jette Skive og frygter, at man ikke kan være sikker på, at der ikke gemmer sig flere fejl i beslutningsgrundlaget. "Vi fra Dansk Folkeparti stemte imod budgetforslaget præcis på grund af de foreslåede besparelser på BPA-ordningen, så vi er meget på vagt i forhold til, hvad der sker på området," tilføjer hun. Intet problem Socialrådmand Hans Halvorsen og socialchef Steinar Eggen Kristensen ser intet problem i, at man præsenterede et beløb på 50 millioner kroner for brugerne på mødet den 26. november. Heller ikke selvom forvaltningens egne beregninger efterfølgende har vist, at der ikke er tale om et beløb på 50 millioner kroner. "Det er blandt andet derfor, vi har en høringsfase," siger Halvorsen og fortsætter: " Det statistisk rigtige grundlag er selvfølgelig det, vi har fremlagt i vores analyse af BPAområdet." I øvrigt påpeger rådmanden, at det er positivt, hvis der skal spares mindre end forventet. "Det er et mindre millionbeløb, det drejer sig om, men det kommer da borgerne til gode, at situationen ikke er ligeså alvorlig som først antaget," siger han. På torsdag, når høringsfristen er udløbet, informerer socialforvaltningen socialudvalget om de indkomne høringssvar. Ved den lejlighed vil Claus Thomasbjerg på baggrund af de nye tal stille uddybende spørgsmål til forvaltningen”. ”FAKTA: Det viser aktindsigten På baggrund af det samlede antal bevilgede BPA-hjælpertimer fra 2007 til 2012, anslår socialforvaltningen og borgmesterens afdeling, at væksten i antallet af hjælpertimerne er stigende med 5,6 procent. Det bliver til en stigning i udgifterne på 50 millioner kroner i 2016. Man har i beregningerne anslået, at væksten i 2011 og 2012 var den samme som i 2010. Først på baggrund af Lokalavisens og private borgeres anmodning, har man skaffet de præcise tal, der viser en vækst på helt ned til 4,0 procent. Det betyder, at der er behov for at spare 35 millioner kroner i stedet for 50 millioner kroner”. Yderligere oplysninger Aarhus Kommune anmodede ved e-mail af 12. december 2012 kl. 11.10 avisen om at få optaget et indlæg, hvor socialrådmand Hans Halvorsen kunne give sin uredigerede version af sagen. Ved e-mail af 12. december 2012 kl. 13.52 henviste Lokalavisen Aarhus Nord til deres hjemmeside, hvor socialrådmand Hans Halvorsen kunne kommentere på en debat i tilknytning til artiklen. Ved e-mail af 13. december 2012 kl. 13.36 anmodede Aarhus Kommune om at få bragt følgende genmæle: ”Lokalavisen skriver den 11. december 2012 en artikel under overskriften ”Millionfejl: Aktindsigt ændrede tallene”. I artiklen rejses der tvivl om de beregninger, der ligger til grund for en indstilling om ændringer af den såkaldte BPA-ordning (tidl. handicaphjælper-ordningen). I artiklen hedder det bl.a. at Lokalavisen har søgt aktindsigt i materialet, og at ”Svaret fra kommunen viser, at der ikke kommer til at mangle 50 mio. kr. i 2016 som antaget,…” I faktaboksen hedder det endvidere: ”Først på baggrund af Lokalavisens og private borgeres anmodning har man skaffet de præcise tal, der viser en vækst helt ned til 4,0 pct.” Dette er ikke korrekt. Der er ikke tale om en fejl. Beregningerne i den analyse, som Borgmesterens Afdeling har lavet, og som ligger til grund for byrådets beslutning om at BPA-området fremover er styrbart, er en modelberegning, der bygger på udviklingen i antal bevilgede timer fra 2007 til 2010. Lokalavisen og en privat BPA-bruger har bedt om data, som også omfatter 2011 og de første 11 måneder af 2012. Disse tal var ikke kendte, da analysen blev udarbejdet i foråret 2012. De efterspurgte data er blevet udleveret. Beregninger med udgangspunkt i disse nye tal er hverken mere rigtige eller mere præcise end modelberegningen i analysen, men bygger blot på en længere periode og dermed nogle andre forudsætninger. Læs desuden rådmand Hans Halvorsens kommentar til artiklen på www.aarhuslokalavisen.dk.” Ved e-mail af 14. december 2012 kl. 09.47 afviste Lokalavisen Aarhus Nord at bringe et genmæle og henviste Aarhus Kommune til at indbringe sagen for Pressenævnet. Ved e-mail af 4. januar 2013 klagede Aarhus Kommune til Pressenævnet. 2 Parternes synspunkter 2.1 Aarhus Kommunes synspunkter Aarhus Kommune har ved direktør Erik Kaastrup-Hansen anført, at Lokalavisen Aarhus Nord ikke er berettiget til at afvise at bringe et genmæle, idet artiklen indeholdt urigtige oplysninger, hvis rigtighed ikke er utvivlsom, og som har påført forvaltningen betydelig skade. Det er faktuelt forkert, at kalde beregningerne i analysen af BPA-området, som ligger til grund for indstillingen om at gøre området styrbart frem for ikke-styrbart, for en ”millionfejl”. Der er tale om modelberegninger. Man kommer frem til et andet resultat, når man ændrer på forudsætningerne. Lokalavisen Aarhus Nord har bedt om udvidede beregninger over en længere periode end den, der har været anvendt i analysen, som ligger til grund for indstillingen. Disse tal var ikke tilgængelige ved udarbejdelsen af analysen. Det er endvidere faktuelt forkert i artiklen at omtale de nye tal som ”præcise”, idet de nye beregninger hverken er mere rigtige eller mere præcise, men blot bygger på en længere periode. Lokalavisen Aarhus Nord må have erkendt, at der ikke var dækning for den anførte påstand om, at der var tale om forkerte tal. Således var der på klagers foranledning rettet og omformuleret i dele af den redaktionelle tekst, som klager fik til gennemsyn inden offentliggørelsen. Alligevel har avisen i artiklen valgt overskriften ”millionfejl”. Klager har anført, at artiklen ikke loyalt gengiver det interview, som blev givet forud for artiklen, hvilket blev påpeget allerede før offentliggørelsen. Lokalavisen Aarhus Nord burde således have medtaget oplysningen om, at indstillingen ikke handlede om hvor stort et tab, der på baggrund af grundlaget kunne forventes, men at der efter alt at dømme ville komme et tab, som indstillingens tiltag skulle forsøge at imødegå. Uanset at det er Lokalavisen Aarhus Nords redaktionelle kompetence at vurdere væsentligheden af de oplysninger, der formidles, er den bevidste undladelse af den pågældende oplysning skærpende i forhold til behovet for genmæle. Når det i artiklen påstås, at Aarhus Kommunes forvaltning har fremlagt forkerte tal, er det en alvorlig anklage, idet forvaltningen i høj grad er afhængig af, at borgere og den politiske ledelse stoler på det grundlag, som lægges frem til beslutning. Såfremt en forvaltning bevidst fremlægger urigtige oplysninger, overdriver eller underdriver konsekvenser af en beslutning, kan det være magtmisbrug. Alene en antydning af et sådant forhold er derfor til stor skade for forvaltningen og kan i sidste ende også få økonomisk betydning. Dette er særligt gældende, idet Aarhus Kommune er en magistratsstyret kommune, hvor socialrådmand Hans Halvorsen står til ansvar for byrådet. Klager har anført, at der reelt allerede er skabt tvivl om tilliden blandt de politikere, der udtaler sig i artiklen. Klager har anmodet Lokalavisen Aarhus Nord om at bringe et uredigeret indlæg fra socialrådmand Hans Halvorsen, men mediet henviste i stedet til kommentarfeltet på avisens hjemmeside. Dette har socialrådmanden benyttet sig af, men Aarhus Kommune finder det ikke tilstrækkeligt, eftersom der ikke kan forventes at være sammenfald mellem læsere af hjemmesiden og den trykte avis. Klager finder herefter, at man er berettiget til et genmæle. 2.2 Lokalavisens Aarhus Nords synspunkter Lokalavisen Aarhus Nord har anført, at artiklen ” Millionfejl: Aktindsigt ændrede tallene” er en del af en artikelserie om den såkaldte BPA-sag, som er bragt over en periode på to måneder. Den pågældende artikel er den ottende i rækken og den første, som den øverst ansvarlige socialrådmand Hans Halvorsen sammen med to embedsmænd har ønsket at stille op til interview i. Lokalavisen Aarhus Nord anerkender, at ordvalget ”millionfejl” i overskriften er en journalistisk stramning. Det væsentlige er dog, at Aarhus Kommune først når frem til, at der skal spares mindst 50 mio. kr., men når Lokalavisen Aarhus Nord søger aktindsigt og klager får regnet efter, er tallet nærmere 35 mio. kr. Dette er en fejl begået af klager, hvorfor ordvalget er berettiget. Avisen har ikke skrevet, at der bevidst er lagt forkerte tal ud. Derimod skriver avisen, at der er lavet nye beregninger, som gør, at man kommer frem til et andet og mindre beløb, hvilket anerkendes af socialrådmand Hans Halvorsen. Ydermere er det ikke avisen, men to byrådspolitikere, der udtaler, at regnefejlen er beklagelig. Lokalavisen Aarhus Nord vurderede, at der i det pågældende tilfælde efter medieansvarslovens regler samt Pressenævnets vejledning ikke var krav på genmæle, hvorfor det blev afvist. Avisen har i stedet anbefalet socialrådmand Hans Halvorsen at kommentere på artiklen på hjemmesiden, hvilket han benyttede sig af. Lokalavisen Aarhus Nord har anført, at kravet om at skadelidte i henhold til et genmæle skal være en konkret person eller enhed, ikke er opfyldt. Det er i den pågældende sag uklart, hvem eller hvilken organisation et eventuelt genmæle ville vedrøre, idet forvaltningen er et ukonkret begreb. Der er flere forskellige interessenter i denne sag. Den første beregning, som Lokalavisen Aarhus Nords artikler henviser til, og som ligger til grund for byrådets beslutning, er således udarbejdet af Borgmesterens Afdeling. Anden og tredje interessent er socialrådmand Hans Halvorsen samt socialchef Steinar Eggen Kristensen, som begge deltog i interviewet. Endelig kommer selve klagesagen fra direktør Erik Kaastrup-Hansen fra Social- og Beskæftigelsesforvaltningen. Der er ikke tale om faktuelt forkerte oplysninger, men om forskellige vurderinger. Således handler det om forskellige resultater af en række beregninger, hvor Aarhus Kommune i klagen erkender, at resultatet af beregningerne bliver anderledes, når man udvider fundamentet i beregningerne. Dermed er klager enig i, at der ikke er tale om forkerte faktiske oplysninger, men om forskellige forudsætninger, idet analyserne er udarbejdet på to forskellige tidspunkter. Klager er videre enig i de nye tal, som Lokalavisen Aarhus Nord har lagt til grund efter anmodningen om aktindsigt. Lokalavisen Aarhus Nord har anført, at det er vanskeligt at se, hvem eller hvad der lider økonomisk eller anden skade. Tværtimod viser beregningerne, at der ikke er budgetoverskridelser på 50 mio. kr., men kun på 35 mio. kr. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Thomas Rørdam. Anne-Marie Dohm, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Det er en betingelse for, at man kan kræve et genmæle bragt, at oplysningerne vedrører én selv som person, virksomhed, forening, organisation eller lignende. Efter det oplyste må det lægges til grund, at oplysningerne vedrører Aarhus Kommune som enhed. Nævnet lægger endvidere til grund, ud fra de oplysninger, som kommunen er fremkommet med overfor nævnet, at det er korrekt, at merudgiften på BPA-området på tidspunktet for artiklen var ca. 35 millioner kr., ligesom nævnet lægger til grund, at beregningen, der fører frem til beløbet på 35 mio. kr., er baseret på en anden periode end den beregning, der førte frem til beløbet på 50 mio. kr., og som lå til grund for rådmandsindstillingen i november 2012 om ændringer på BPA-området. Det fremgår af klagen til nævnet, at beregningen vedrørende de 50 mio. kr. blev udarbejdet i foråret 2012 og byggede på udviklingen i antal bevilligede timer fra 2007 til 2010, hvorimod der i de nye beregninger, som omfattede 2011 og de første 11 måneder af 2012, indgik tal, som ikke var kendt, da den første beregning blev foretaget i foråret 2012. Pressenævnet finder, at ordvalget ”millionfejl” i overskriften ”Millionfejl: Aktindsigt ændrede tallene” og udsagnet ”Først på baggrund af Lokalavisens og private borgeres anmodning, har man skaffet de præcise tal”, i den konkrete sammenhæng fremstår som avisens vurdering og ikke som en oplysning af faktisk karakter. Klager er derved ikke berettiget til at få bragt et genmæle heroverfor. Udsagnet ”Svaret fra kommunen viser, at der ikke kommer til at mangle 50 millioner i 2016, som antaget, men nok nærmere 35 millioner kroner” fremstår som en oplysning af faktisk karakter. Nævnet finder imidlertid, at mediet har bragt en korrekt oplysning, hvorfor klager heller ikke er berettiget til at få bragt et genmæle, for så vidt angår denne oplysning. Nævnet finder, at Lokalavisen Aarhus Nord tydeligere end sket i artiklen burde have oplyst, at beregningen af de 35 mio. kr. bl.a. baserer sig på tal, som ikke var kendt, da beregningen af de 50 mio. kr. blev foretaget. Nævnet finder dog ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for i den anledning at udtale kritik eller at pålægge Lokalavisen Aarhus Nord at bringe et genmæle. På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, om interviewet er gengivet loyalt. Hertil bemærkes at et redaktionelt fravalg af oplysninger ikke nødvendigvis kan sidestilles med oplysninger af faktisk karakter. Nævnet bemærker i den forbindelse, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger man vil bringe i mediet. Afgjort den 19. marts 2013

Versioner

1. 2013-03-21