Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2013/9105@2013-03-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00409

Resumé I en artikel om, at ejeren af [Virksomhed] måtte overgive en opgave for Københavns Kommune til en kaospilot og tidligere kollega, da han blev minister, skriver BT, at det er i strid med aftaleloven. Det har BT ikke belæg for at skrive, og det er krænkende for den nye ejer. Derfor får BT kritik. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvist, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens § 267 er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Spørgsmålet behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Ud fra de foreliggende oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at det er korrekt, at virksomheden [Virksomhed] ved [Person A] på et tidspunkt overdrog sin del af kontrakten til virksomheden [Virksomhed] ved [Klager]. Der var tale om en vederlagsfri overdragelse, og der blev ikke i den forbindelse indgået en ny aftale med Københavns Kommune. Nævnet har på grund af den begrænsede bevisførelse, der kan foretages for nævnet, ikke mulighed for at tage stilling til, om kommunen blev orienteret om overdragelsen eller på anden måde var bekendt med denne, og om kommunen har accepteret overdragelsen. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at overdragelsen af projektet fra [Person A]s til [Klager]s firma er ulovlig er egnet til at virke skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for klager, hvorfor oplysningen har skullet efterprøves i særlig grad, herunder ved forelæggelse for klager inden offentliggørelsen. Ud fra det oplyste lægges det til grund, at BT har forelagt klager artiklens oplysninger ved mails af 14. december 2012 kl. 15.52 og 17.03, og nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af BT for ikke at have forelagt oplysningerne for klager inden offentliggørelsen. Den påklagede artikels oplysning om, at overdragelsen af opgaven mellem de to firmaer var ulovlig, fremstår som en oplysning af faktisk karakter. Pressenævnet finder, at BT ikke har haft grundlag for oplysningen om, at den konkrete overdragelse er ”i strid med aftaleloven”, da dette forudsætter, at overdragelsen er sket uden Københavns Kommunes accept, og BT har ikke foretaget nærmere undersøgelser af, om en sådan accept foreligger. Jura-professor [Person B]s generelle udtalelser om aftaleretligt debitorskifte kan ikke føre til andet resultat. Nævnet udtaler derfor kritik af BT. Nævnet finder, at udsagnene ”Det er slet og ret fup og svindel”, ” [… ] vælte ud med skeletter fra [Person A]s skabe” og ”’The Neverending Story, der bare bliver ved og ved’”, klart fremgår som politikerne Lars Dueholm, Alex Ahrendtsen og Michael Aastrup Jensens vurderinger. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af BT for at bringe disse udsagn. At politikerne udtaler sig på baggrund af BT’ s vurdering af overdragelsen kan ikke føre til andet resultat, men der henvises i øvrigt til den kritik, Pressenævnet som ovenfor anført har udtalt af BT. I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er BT berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger man vil bringe i mediet. Det findes at ligge inden for grænserne af redaktørens redigeringsret ikke at omtale [Klager]s professionelle forbindelse til [Person A] yderligere, end det var tilfældet i den påklagede artikel. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af BT at offentliggøre følgende i BT og på bt.dk: ”Rubrik” BT krænker kaospilot ”Underrubrik” Ved at skrive, ” lod som minister venindes firma overtage sin kontrakt – i strid med aftaleloven” kommer veninden (klager) til at stå i et dårligt lys. ”Tekst” Under rubrikken [Person A] forærede ven kontrakt skriver BT i december 2012, at [Person A] (R), som ejer af firmaet [Virksomhed], havde indgået en kontrakt med Københavns Kommune om at arrangere en workshop. Men da han bliver minister, overdrager han aftalen til en kaospilot og ven. BT skriver, at det sker, uden at Københavns Kommune bliver orienteret om firma-skiftet, og at det kan ske, fordi det nye firma med navnet [Virksomhed] ved [Klager] hedder næsten det samme som [Person A]s firma. BT skriver endvidere, at det sker ”i strid med aftaleloven”. Pressenævnet siger, at BTs påstand om, at det var ulovligt at overdrage projektet fra det ene firma til det andet, kan virke skadelig og krænkende for klager (ejeren af det nye firma), og at BT ikke har belæg for at skrive, at det er imod aftaleloven. Derfor får BT kritik. Hele sagen kan læses på www.pressenaevnet.dk * * * Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i BT og på bt.dk den 16. december 2012, da hun mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Den 16. december 2012 bragte BT artiklen ”[Person A] forærede ven kontrakt” med underrubrikken ”[Person A] lod som minister venindes firma overtage sin kontrakt – i strid med aftaleloven”. Artiklen blev samme dag bragt på bt.dk. Af artiklen fremgik følgende: ”PÅ KANTEN Den tidligere kulturminister [Person A] (R) er endnu en gang taget i at bevæge sig på kanten af loven. Det kan BT i dag afsløre. Kort før han blev minister, indgik hans firma [Virksomhed] i juni 2011 en kontrakt med Københavns Kommune på 50.000 kroner om at afholde en workshop for homomiljøet. Men da kurset skulle holdes 8. oktober 2011, var [Person A] blevet kulturminister. Han overlod derfor kurset til sin kaospilotveninde, [Klager], som 1. oktober 2011 lavede sit eget firma, som hun også kaldte [Virksomhed], der dog havde tilføjelsen ’v. [Klager]’ i selskabsregisteret. Ingen af dem ulejligede sig med at kontakte Københavns Kommune, der skulle betale – og Københavns Kommune opdagede først efter BTs henvendelse i går, at de har betalt et helt andet firma end dem, som de har kontrakt med. De havde nemlig betalt regningen fra [Virksomhed] uden at skænke det en tanke, at regningen var fra et helt andet firma, der bare hed det samme. Overholdt ikke loven En sådan konstruktion overholder ikke aftaleloven, siger juraprofessor [Person B] til BT. - Det er helt elementær aftaleret. Hvis A har en aftale med B, så må B ikke bare sætte C i sit sted. Altså hvis du har lånt penge til en ven, så kan vennen ikke sige, at nu er det hans bror, der skylder dem i stedet. Dette enkle princip følger af dansk aftaleret. Om en person, der forsøger at smyge en pligt af sig ved at sætte en anden i sit sted, dermed begår andre lovbrud, kommer an på den enkelte situation. - Her er det navnlig afgørende, om nogen er blevet snydt, siger [Person B], professor i selskabsret på Københavns Universitet til BT, der understreger, at han ikke udtaler sig om konkrete sager. Da BT talte med [Klager], erkender hun, at kontrakten var med [Person A]s firma med samme navn. - Det er korrekt, at det var [Person A], der indgik kontrakten med kommunen, før valget blev udskrevet. Kommunen vidste dog godt, at det var mig, som stod for kurset – og de har efterfølgende været tilfredse med kvaliteten. Men det er rigtigt, at der ikke blev lavet en ny kontrakt, siger hun, der understreger, at [Person A] aldrig fik nogen af pengene. Konstruktionen bliver mødt af meget hård kritik. Fup og svindel - Det er slet og ret fup og svindel. Man må kræve, at borgmesteren følger sagen til dørs – det handler om skattepenge, siger Liberal Alliances gruppeformand i København, Lars Dueholm, der selv er advokat. Samme ordvalg med ”fup og svindel” benytter Dansk Folkepartis kulturordfører Alex Ahrendtsen. - Hvor længe kan det blive ved med at vælte ud med skeletter fra [Person A]s skabe. Hold op, hvor er det frækt, siger han. Mens Venstres kulturordfører Michael Aastrup Jensen kalder BTs mange afsløringer om [Person A] ’The Neverending Story, der bare bliver ved og ved’ Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning vil på mandag afgøre, om sagens skal have nogle konsekvenser. [Person A] har ikke vendt tilbage på BTs henvendelser. Efter at BT 30. november afslørede, at [Person A] som kulturminister havde placeret fem arrangementer ved Akademiet for Utæmmet Kreativitet, hvor han selv har siddet i bestyrelsen og hans mand er ansat, valgte han at gå af. Siden er Rigsrevisionen gået ind i sagen.” Til artiklen var indsat en ”faktaboks” om ”[Person A]s fald”. Ved siden af var der et billede af [Person A] med følgende tekst: ”Tidligere kulturminister er midtpunkt i ny sag.” Yderligere oplysninger Ved opslag i Det Centrale Virksomhedsregister (pr. 4. marts 2013) ses enkeltmandsvirksomheden [Virksomhed] ved [Person A] at være startet den 1. juli 2010. Virksomheden ses ikke ophørt. Endvidere ses enkeltmandsvirksomheden [Virksomhed] ved [Klager] at være startet den 1. oktober 2011, og heller ikke denne virksomhed ses ophørt. Virksomhederne har hvert sit CVR. nr. og hver sin adresse. Begge virksomheder er registreret i branchen for virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at den påklagede artikel fremsætter ukorrekte og ærekrænkende anklager mod hende. Det er ikke korrekt, at klager og [Person A] har overtrådt loven. Københavns Kommune var bekendt med, at [Klager] havde overtaget ledelsen af projektet. Jura-professor [Person B]s vurdering er alene udtryk for generelle betragtninger om aftaleret og kan således ikke ses som en udtalelse om de konkrete forhold omkring klagers situation. BT fremsætter påstanden om, at klager har brudt loven, uden at der er faldet dom. Det tilkommer ikke pressen, men retssystemet og relevante myndigheder at træffe juridisk afgørelse i sådanne sager. Det var fra starten kendeligt for Københavns Kommune, at [Person A]s deltagelse i projektet var med forbehold. Hvis der blev udskrevet valg i projektperioden, ønskede han at koncentrere sig om valgkampen. [Person A] gav under projektforløbet tydeligt udtryk for, at hvis der blev udskrevet valg, ville det være [Klager], der skulle køre projektet videre. Dette blev accepteret af kommunens medarbejdere. På klagers henvendelse accepterede Københavns Kommune, at [Person A] efter folketingsvalget alene ville følge projektet på sidelinjen, og at det er klager, der ville følge projektet til dørs. Efter [Person A]s udnævnelse til minister, rettede kommunens folk henvendelse til klager og spurgte, hvordan deres aftale forholdt sig til, at [Person A] havde fået en ministerpost. Klager svarede, at hun påtog sig lederrollen og ville gennemføre arrangementet. Det var kommunen fuldt tilfredse med. [Person A] besøgte efterfølgende en workshop i forbindelse med projektet. På denne workshop blev den tidligere minister modtaget som gæst og ikke som arrangør. Dette blev noteret i et referat af workshoppen, der efterfølgende blev sendt til kommunen. Da Københavns Kommune i øvrigt må have været klar over, at en minister ikke kan varetage et hverv som det pågældende projekt. Projektet fortsatte med kommunens fulde billigelse under varetagelse af klager, der havde været gennemgående figur på projektet siden dets start, også efter at kommunen havde modtaget referatet fra workshoppen, hvoraf det fremgik, at [Person A] ikke længere var leder af projektet. Ved succession er stiltiende samtykke tilstrækkeligt. Da Københavns Kommune må anses for stiltiende at have givet samtykke til, at klager overtog [Person A]s opgaver i forbindelse med projektet, er det ukorrekt at skrive, at klager har begået lovbrud. Kommunen har også efterfølgende givet udtryk for deres tilfredshed med opgaven, og har ikke gjort klagers overtagelse af projektet til et problem. Artiklens beskrivelse af klager udelukkende som [Person A]s veninde er misvisende og manipulerende. BT var fuldt oplyst om klagers rolle i administrationen af projektet. [Klager] var også før [Person A]s udnævnelse til minister projektleder på projektet. Stort set al korrespondance med Københavns Kommune er gået gennem klager, og det var hende, der reelt drev projektet. Dette fremgår tydeligt af den aktindsigt, som BT har søgt på sagen. I artiklen bragte BT udtalelser fra diverse politiske modstandere af [Person A]. Disse udtalelser er injurierende og skadelige for klager og baseret på, at de pågældende modtog forkerte oplysninger af BT. Klager har endvidere henvist til artiklens generelle sammenhæng med den medieomtale, der var omkring [Person A]s fratræden som minister. 2.2 BT’s synspunkter BT har anført, at artiklen nøgternt beskriver det konkrete og beviselige forhold, nemlig at Københavns Kommunes kontrakt med firmaet [Virksomhed] under ledelse af [Person A] overgik til firmaet [Virksomhed] ved [Klager] uden, at der blev indgået ny kontrakt. En professor understøtter artiklen, idet han vurderer, at dette er i strid med aftaleloven. I forhold til inddragelsen af jura-professor [Person B] bemærkes, at det er almindelig praksis, at ekspertkilder kun udtaler sig generelt. Dette betyder dog ikke, at sådanne eksperter ikke kan bruges til at vurdere generelle og principielle problemstillinger, der efterfølgende bruges i artikler om konkrete forhold, når blot forudsætningerne fremgår. Klager er blevet foreholdt kritikken og har kommenteret den. I forhold til påstanden om, at [Person A] og klager er venner anføres, at det er en kendsgerning, at de to har et meget nært forhold. BT har i den forbindelse henvist til statusopdateringer fra klagers Facebook-profil. Det er ikke korrekt, når klager hævder, at BT alene har beskrevet klager som [Person A]s veninde. Af det i artiklen indsatte citat af klager fremgår, at ”det var mig [Klager], der stod for kurset”. Det fremgår således klart, at klager, også før opgaven blev overdraget til hende, var involveret i kurset. Københavns Kommune oplyste på BTs forespørgsel den 14. december 2012, at kommunen aldrig er blevet orienteret om, at opgaven formelt blev overdraget fra ét selskab til et andet. BT har gennemgået en omfattende mængde dokumenter fra Københavns Kommune om sagen, og intet sted fremgår det, at opgaven er overdraget til det nye firma. Tværtimod anvender klager fortsat det gamle firmanavn, hvilket er egnet til at give det indtryk, at der ingen ændringer er sket, og at opgaven ikke er overdraget til et nyt selskab. De to politikere er korrekt citeret i artiklen. Det må anses som betænkeligt, hvis BT skulle undlade at viderebringe citater fra folkevalgte, der udtrykker deres opfattelse af en bestemt sag eller et bestemt forhold. BT har i den forbindelse henvist til Pressenævnets afgørelse 2008-6-0700. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Thomas Rørdam, Anne-Marie Dohm, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Pressenævnet bemærker indledningsvist, at spørgsmålet om, hvorvidt straffelovens § 267 er overtrådt, henhører under domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Spørgsmålet behandles derfor ikke. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket, jf. punkt A.1 og A.3. Ud fra de foreliggende oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at det er korrekt, at virksomheden [Virksomhed] ved [Person A] på et tidspunkt overdrog sin del af kontrakten til virksomheden [Virksomhed] ved [Klager]. Der var tale om en vederlagsfri overdragelse, og der blev ikke i den forbindelse indgået en ny aftale med Københavns Kommune. Nævnet har på grund af den begrænsede bevisførelse, der kan foretages for nævnet, ikke mulighed for at tage stilling til, om kommunen blev orienteret om overdragelsen eller på anden måde var bekendt med denne, og om kommunen har accepteret overdragelsen. Pressenævnet finder, at oplysningen om, at overdragelsen af projektet fra [Person A]s til [Klager]s firma er ulovlig er egnet til at virke skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for klager, hvorfor oplysningen har skullet efterprøves i særlig grad, herunder ved forelæggelse for klager inden offentliggørelsen. Ud fra det oplyste lægges det til grund, at BT har forelagt klager artiklens oplysninger ved mails af 14. december 2012 kl. 15.52 og 17.03, og nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af BT for ikke at have forelagt oplysningerne for klager inden offentliggørelsen. Den påklagede artikels oplysning om, at overdragelsen af opgaven mellem de to firmaer var ulovlig, fremstår som en oplysning af faktisk karakter. Pressenævnet finder, at BT ikke har haft grundlag for oplysningen om, at den konkrete overdragelse er ”i strid med aftaleloven”, da dette forudsætter, at overdragelsen er sket uden Københavns Kommunes accept, og BT har ikke foretaget nærmere undersøgelser af, om en sådan accept foreligger. Jura-professor [Person B]s generelle udtalelser om aftaleretligt debitorskifte kan ikke føre til andet resultat. Nævnet udtaler derfor kritik af BT. Nævnet finder, at udsagnene ”Det er slet og ret fup og svindel”, ” [… ] vælte ud med skeletter fra [Person A]s skabe” og ”’The Neverending Story, der bare bliver ved og ved’”, klart fremgår som politikerne Lars Dueholm, Alex Ahrendtsen og Michael Aastrup Jensens vurderinger. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af BT for at bringe disse udsagn. At politikerne udtaler sig på baggrund af BT’ s vurdering af overdragelsen kan ikke føre til andet resultat, men der henvises i øvrigt til den kritik, Pressenævnet som ovenfor anført har udtalt af BT. I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er BT berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger man vil bringe i mediet. Det findes at ligge inden for grænserne af redaktørens redigeringsret ikke at omtale [Klager]s professionelle forbindelse til [Person A] yderligere, end det var tilfældet i den påklagede artikel. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af BT at offentliggøre følgende i BT og på bt.dk: ”Rubrik” BT krænker kaospilot ”Underrubrik” Ved at skrive, ” lod som minister venindes firma overtage sin kontrakt – i strid med aftaleloven” kommer veninden (klager) til at stå i et dårligt lys. ”Tekst” Under rubrikken [Person A] forærede ven kontrakt skriver BT i december 2012, at [Person A] (R), som ejer af firmaet [Virksomhed], havde indgået en kontrakt med Københavns Kommune om at arrangere en workshop. Men da han bliver minister, overdrager han aftalen til en kaospilot og ven. BT skriver, at det sker, uden at Københavns Kommune bliver orienteret om firma-skiftet, og at det kan ske, fordi det nye firma med navnet [Virksomhed] ved [Klager] hedder næsten det samme som [Person A]s firma. BT skriver endvidere, at det sker ”i strid med aftaleloven”. Pressenævnet siger, at BTs påstand om, at det var ulovligt at overdrage projektet fra det ene firma til det andet, kan virke skadelig og krænkende for klager (ejeren af det nye firma), og at BT ikke har belæg for at skrive, at det er imod aftaleloven. Derfor får BT kritik. Hele sagen kan læses på www.pressenaevnet.dk * * * Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden. Afgjort den 20. marts 2013

Versioner

1. 2013-03-21