Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2013/9150@2013-04-05/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00387

Resumé bt.dk har i efteråret 2012 skrevet om det barn, politiet fandt i en garage. Forældrene klager, fordi de føler sig hængt ud og ønsker oprejsning. bt.dk har forsøgt at få kontakt til klagerne fra historien blev kendt. Pressenævnet finder, at det burde have været anført i artiklerne, at klagernes stillingtagen til beskyldningerne var forsøgt indhentet. Nævnet finder imidlertid ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bt.dk i denne forbindelse. Nævnet udtaler derfor ikke kritik. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Klagens rettidighed og indhold Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. En anmodning om genmæle skal fremsættes til mediet senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3. Genmælet skal i alt væsentlighed være begrænset til de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 38, stk. 1. Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1. Klagen vedrører artikler på bt.dk. i perioden fra den 21. september til den 3. oktober 2012. Pressenævnet finder, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 ikke kan anses som en anmodning om genmæle. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i pressemeddelelsen, der er udsendt generelt til en række medier, alene stilles krav om ”dementi og berigtigelse”, og at der ikke er nogen angivelse af, hvilke faktiske forhold, et eventuelt genmæle i givet fald skulle rette sig imod. Klagen behandles derfor ikke i relation til genmæle. Derimod finder nævnet, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 efter sit indhold må opfattes som en klage over bl.a. bt.dk for tilsidesættelse af god presseskik. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i klagen henvises til konkrete forhold vedrørende politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 og beskyldninger om vanrøgt af barnet m.v., at der er citeret fra en artikel på bt.dk, og at klagerne påberåber sig, at god presseskik er tilsidesat. Henvendelsen til bt.dk er derfor rettidig. Det kan ikke føre til et andet resultat, at e-mailen af 17. oktober 2012 har overskriften ”PRESSEMEDDELELSE”, og at den er sendt til en lang række medier. bt.dk besvarede ikke klagernes henvendelse. Dette må sidestilles med en afvisning. Klagen vedrører artikler fra den 21. september til den 3. oktober 2012. Da klagen først er modtaget i Pressenævnet den 26. november 2012, er klagen som udgangspunkt indgivet efter klagefristens udløb. Nævnet finder imidlertid, at klagen er indgivet til Pressenævnet i så nær tidsmæssig sammenhæng med den af bt.dk ubesvarede henvendelse, at klagen må anses for rettidigt indgivet. Klagen behandles derfor for så vidt angår spørgsmålet om tilsidesættelse af god presseskik. God presseskik Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ikke henhører under Pressenævnet at tage stilling til, om Helsingør Kommune har tilsidesat sin tavshedspligt. Det falder også uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til, om bt.dk ved offentliggørelsen af tekst fra [Klager 1]s hjemmeside har krænket ophavsretlige regler m.v. og kan gøres ansvarlig herfor. Klagen behandles derfor alene i relation til de vejledende regler for god presseskik. Regler om god presseskik Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades i en retsreportage, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet. Ved omtale af en straffesag, skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke skyldig, jf. punkterne B.1, C.5 og C.6. Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed, når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkterne A.1, A.2 og A.3. Omtalen af tvangsfjernelsen og sigtelsen for vanrøgt m.v. Pressenævnet finder, at tvangsfjernelse af børn i forbindelse med vanrøgt og offentlige myndigheders pligter med hensyn til at gribe ind over for vanrøgt af børn klart har offentlig interesse. Nævnet finder derfor ikke grundlag for kritik af bt.dk for at omtale omstændighederne omkring politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 med oplysninger om barnets tilstand og den efterfølgende tvangsfjernelse af barnet. Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere omtalen af sigtelsen for overtrædelse af straffelovens § 213 om vanrøgt, som klagerne i øvrigt selv har offentliggjort på deres hjemmeside. Det beror på en konkret vurdering, om det har offentlig interesse at offentliggøre navne på personer, som beskyldes for vanrøgt af børn. I denne vurdering kan – medmindre der er nedlagt navneforbud – bl.a. indgå, om der er rejst sigtelse eller tiltale (eventuelt afsagt fældende dom), og om der i kraft af de pågældendes hverv eller på anden måde består en særlig offentlig interesse i at kende deres identitet. [Klager 1] og [Klager 2] er som nævnt efter det oplyste sigtet for overtrædelse af straffelovens § 213 om vanrøgt, og de har været opstillet til offentlige hverv som kandidater til byråd og regionsråd. På den baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere bt.dk for at navngive dem. Nævnet finder i forlængelse heraf heller ikke grundlag for at kritisere oplysning af bopælens vejnavn. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at bopælen er gerningssted for sigtelsen for vanrøgt. Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at kritisere bt.dks øvrige oplysninger og vurderinger, herunder om klagernes yngste barns fysiske og psykiske tilstand og forholdene under hans opvækst. Det samme gælder gengivelsen af udtalelserne fra en af klagernes ældre sønner om vold i hjemmet, fra klagernes nabo om chikane og fra Nordvestskolens tidligere inspektør. Klagernes adgang til at kommentere beskyldningerne Parterne har afgivet modstridende oplysninger om, hvorvidt bt.dk har forelagt eller har forsøgt at forelægge oplysningerne for klagerne. Som følge af nævnets begrænsede muligheder for at føre bevis har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om bt.dk har forsøgt at indhente klagernes stillingtagen til beskyldningerne. Nævnet finder dog, at det burde have været anført i artiklerne, at klagernes stillingtagen til beskyldningerne var forsøgt indhentet. Nævnet finder imidlertid ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bt.dk i denne forbindelse. Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

[Klager 1] og [Klager 2] har klaget til Pressenævnet over en række mediers omtale af ”Garagedrengen” i september og oktober 2012, herunder en række artikler på bt.dk i perioden fra den 21. september til den 3. oktober 2012, idet klagerne mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere klagernes anmodning om genmæle. [Klager 1] og [Klager 2] er forældre til ”Garagedrengen”. Klagen er modtaget i Pressenævnet den 26. november 2012. Sagen er behandlet sammen med sag nr. 12-70-00367 (ekstrabladet.dk), sag nr. 12-70-00372 (Ritzaus Bureau), sag nr. 12-70-00373 (Helsingør Dagblad), sag nr. 12-70-00380 (Kristeligt Dagblad), sag nr. 12-70-00381 (Jyllands-Posten), sag nr. 12-70-00382 (JydskeVestkysten), sag nr. 12-70-00383 (Berlingske), sag nr. 12-70-00384 (Sjællandske Medier), sag nr. 12-70-00385 (politiken.dk), sag nr. 12-70-00386 (avisen.dk), sag nr. 12-70-00389 (information.dk) og sag nr. 13-70-00406 (Lokalavisen Nordsjælland). 1 Sagsfremstilling I august 2012 fandt Nordsjællands Politi et barn i garagen på klagernes bopæl. En række medier har omtalt hændelsen og omtalt barnet som ”Garagedrengen”. Klagerne blev efterfølgende sigtet for vanrøgt og barnet tvangsfjernet af Helsingør Kommune. De påklagede artikler Den 21. september 2012 bragte bt.dk følgende artikler: Kl. 8:27 ”Vanrøgt i Helsingør: Skjulte dreng i garagen” (nu på infomedia under overrubrikken ”Vanrøgt i Helsingør: Skjulte dreng i garagen i fire år” ) ”Et overraskende og noget rystende syn mødte en politibetjent fra Nordsjællands Politi, da han på en ellers rutinepræget vagt i august gennemsøgte et hus i Helsingør. I garagen, under et tæppe, fandt han et vanrøgtet barn på anslået fire år. Forældrene til drengen, der i forvejen har fået tvangsfjernet seks børn, har i al hemmelighed fået det syvende barn. Ingen kendte til drengen. Overhovedet. Det skriver Helsingør Dagblad. Det var også et rent tilfælde, at politiet overhovedet fandt drengen. De var kaldt til familiens villa på [Vej] i Helsingør for at efterforske kriminalitet. Under ransagningen finder de drengen skjult under et tæppe bag en bil i garagen. Drengen blev naturligvis straks tvangsfjernet. Drengen var i rigtig dårlig fysisk og psykisk tilstand, da politiet fandt ham i forbindelse med politiaktionen. Den fireårige dreng har været skjult for omverdenen i en sådan grad, at ingen var klar over, at barnet eksisterede. Derfor har myndighederne også været nødt til at anslå alderen på drengen ved at måle tykkelsen på hans knogler. Parrets seks øvrige børn, der alle tidligere er blevet tvangsfjernet, blev det netop fjernet fra parret med henvisning til, at de blev isoleret i villaen. Forældrene er blevet sigtet i sagen efter en paragraf i straffeloven, der kan give op til to års fængsel. Politiet fandt også 340.000 kroner i forbindelse med ransagningen. Penge, der nu er overdraget til Skat”. Kl. 10:32 ”Naboer til vanrøgt: Det er forfærdeligt” ”Helsingør-familien der i flere år har holdt et barn skjult for myndighederne, levede et helt isoleret liv på en villavej i Helsingør. Meget sjældent har naboerne på [Vej] set parret, og det er flere år siden at nogen har vekslet et ord med dem. Og ingen af naboerne har i fire år opdaget, at der også levede et lille barn i naboens hus. […]” Kl. 12:42 ”Vanrøgt: Kommune fik tip for to år siden – måtte ikke gribe ind” ”Centerchef: Det er det skrækkeligste, jeg nogensinde har været ude for” ”En anonym borger henvendte sig for to år siden til kommunen med mistanke om, at et ukendt barn befandt sig i huset på [Vej] i Helsingør. Men kommunen måtte ikke reagere. Det var angiveligt børnetøj set gennem en rude i parrets hus, der skabte mistanken om, at der befandt sig et ukendt og uregistreret barn hos det forældrepar i Helsingør, der tidligere havde fået fjernet deres seks større børn. Det fortæller en nabo på [Vej], hvor parret bor. To år inden det chokerende fund af en fireårig dreng, gemt væk under nogle tæpper i en garage, modtog kommunen et anonymt tip om, at der skulle befinde sig endnu et barn på adressen. Men Den Sociale Ankestyrelse bestemte, at der ikke måtte rykkes ud på baggrund af en enlig løs bemærkning. Lovgivningen kræver nemlig, at der findes et barn. Og ingen havde hverken set eller hørt om den fireårige dreng, der blev født i hjemmet og aldrig registreret. Birgitte Wittendorf, chef for Center for Børn, Unge og Familier, må ikke udtale sig om den konkrete personsag, men fortæller, at hun aldrig har været ude for noget lignende før. Ej heller hørt om en sådan sag. Så hun blev forfærdet, da hun hørte om den skjulte dreng. - Det er noget af det skrækkeligste, jeg nogensinde har været ude for, siger hun til bt.dk. […]”. Kl. 14.27 ”Lis passede garagedreng: Han virkede almindelig, pæn, ren og sød” ”[Person B] og [Person A] bor et hus væk fra den familie, som angiveligt har holdt en lille fireårig dreng skjult for alt og alle siden han blev født. […]” Kl. 16:14 ”Garagedrengen: Der er endnu et barn skjult” ”Den 4-årige dreng, der blev fundet i en garage i Helsingør, har fortalt om en lillebror eller –søster, der også skulle være skjult” ”Hunde og politi har ledt efter endnu et hemmeligt barn på en meget omtalt ejendom i Helsingør, skriver dr.dk. - Der har været tale om, at drengen har fortalt om en lillebror eller en lillesøster, siger kommunaldirektør i Helsingør Kommune, Bjarne Pedersen, til DR Nyheder. Fredag morgen kom det frem, at politiet har fundet en 4-årig dreng hos en familie i Helsingør, der tidligere har fået tvangsfjernet seks børn. Barnet er blevet holdt hemmeligt for de kommunale myndigheder og har intet cpr-nummer. Det er denne dreng, der har fortalt om en mindre søskende, der heller ikke har været kendt for offentligheden. Politiet har dog intet fundet på de adresser, hvor søsteren muligvis kunne opholde sig. - Alt hvad man kan gøre for at se, om der er et barn, er blevet gjort - det afkræfter, at der er yderligere, siger Bjarne Pedersen ifølge DR Nyheder. Sagen har fået politisk bevågenhed, fordi kommunen for to år siden fik et meget løst tip om, at der kunne være et hemmeligholdt barn hos familien. Men ifølge kommunaldirektør, Bjarne Pedersen, sagde Ankestyrelsen dengang nej til, at kommunen måtte undersøge, om der var sandhed bag det løse tip. Forældrene er nu sigtet for vanrøgt. Parret, der er af dansk oprindelse, er politisk aktive på kommunalt niveau, skriver DR Nyheder”. Kl. 17:14 ”Kommune misforstod svar om hemmeligt garagebarn” ”Helsingør Kommune kunne for allerede to år siden være gået ind i sagen om den fireårige dreng, der blev holdt hemmelig og led under vanrøgt, men kommunen har misforstået vejledningen, vurderer Den Sociale Ankestyrelse” ” […] Sagen om det fireårige garagebarn begyndte at rulle fredag morgen, efter det blev offentliggjort, at Nordsjællands Politi i august i forbindelse med en undersøgelse af anden kriminalitet fandt den vanrøgtede dreng på anslået fire år under et tæppe i en garage i Helsingør. Drengen var i rigtig dårlig fysisk og psykisk tilstand, da politiet fandt ham, og han blev straks tvangsfjernet. Forældrene, der i forvejen har fået tvangsfjernet seks børn, har angiveligt fået det syvende barn i al hemmelighed. Drengen er således blevet holdt hemmelig for de kommunale myndigheder og har intet cpr-nummer. Heller ikke familiens naboer vidste, han eksisterede. Sagen har fået tidligere socialminister, Benedikte Kiær (K) til at stille spørgsmål til socialminister Karen Hækkerup (S). […] Forældrene er blevet sigtet i sagen efter en paragraf i Straffeloven, der kan give op til to års fængsel”. Kl. 20:33 ”Storebror til garagedrengen: Jeg ville have reddet ham” ”Nyheden om den skjulte, ca. fire-årige garagedreng i Helsingør fik i går hans 19-årige storebror til at ærgre sig over, at han ikke selv kunne redde sin lillebror ud i friheden, inden politiet gjorde det” ”Lige som resten af Danmark kendte han intet til den skjulte dreng - ellers havde han reageret, fortæller 19-årige [Søn A] til DR Nyheder. - Så var jeg hoppet i min gamle bil og kørte direkte til Helsingør og smadret ind i den garage og taget ham med, lyder det fra storebroderen. Som den ældste af familiens seks 'officielle' børn, der alle er blevet fjernet fra hjemmet, blev [Søn A] tvangsfjernet i 2005. Han blev efter eget udsagn fjernet, fordi faderen bankede ham. - Jeg blev slået med en bøjle dag efter dag, og en enkelt gang også med et jernrør, fortæller [Søn A] til DR Nyheder. Desuden skulle han sammen med en tre år yngre bror holde vagt ved vinduet i hjemmet for at holde øje med, om der var folk på vej fra kommunen for at tvangsfjerne børnene”. Den 22. september 2012 bragte bt.dk følgende artikler: Kl. 11:27 ”Storebrødre til garagedreng: Vi fik tæsk” ”Bedstemor har aldrig hørt om sit fireårige barnebarn” ”På en stille villavej i Helsingør bor ægteparret [Klager 1] og [Klager 2] nu alene - bag nedrullede skodder og tæpper for vinduerne. Parrets fire-årige søn [Drengen]. er blevet tvangsfjernet efter en politiaktion - det er det syvende barn, der bliver tvangsfjernet fra familien, som i fire år holdt ekistensen af sønnen hemmelig for alle. Selv over for sin egen mor [Person C], der bor i Silkeborg, har [Klager 1] skjult, at hun havde fået barn - og at [Person C] altså har fået endnu et barnebarn. Det var først, da BT kontaktede hende i går, hun fandt ud af det. - Det var jeg ikke klar over. Hun har ikke fortalt, at hun har fået et barn, siger [Person C], mor til [Klager 1]. Parrets to ældste sønner, der også er tvangsfjernet, fortæller om en hverdag med tæsk. - Jeg vil ikke have kontakt til mine forældre. Min far har ikke været særlig sød mod mig. Jeg har fået røvfuld. Han har været voldelig, og min mor har intet gjort ved det, siger parrets 16-årige søn [Søn B]. der blev tvangsfjernet for syv år siden, og også den ældste søn, 19-årige [Søn A] fortæller om vold i hjemmet”. Kl. 14:26 ”Helsingør-far truede med selvmord” ”En lang og sej kamp udspillede sig, da Helsingør Kommune oprindelig forsøgte at få tvangsfjernet [Klager 1] og [Klager 2]s forsømte børn. Ifølge Helsingør Dagblad var det daværende inspektør på børnenes skole, der flere gange forsøgte at råbe kommunens socialforvaltning op. For selvom børnene var tilmeldt hans skole, så ham dem aldrig. Til sidst lykkedes det ham at få etableret et samarbejde mellem de forskellige myndigheder. Og det førte til, at man valgte at rykke ud til familien. - Da vi endeligt gik til den, truede faderen, [Klager 2], med at ville skyde sig selv og det endte med, at politiet gik ind, fortæller tidligere skoleinspektør Gordon David Lees til Helsingør Dagblad. Ved denne lejlighed gennemgik børnene forskellige tests og eftersom de umiddelbart intet fejlede, vendte de atter hjem til forældrene, som derefter kunne genoptage 'hjemmeundervisningen'”. - Dengang kørte historierne på, at man som forældre havde sit frie valg til at opdrage sine børn, som man ville. Men børn, der bliver isoleret, bliver invaliderede for livet. De lærer ikke de sociale færdigheder, der skal til, for at begå sig og få en god tilværelse, siger inspektøren til Helsingør Dagblad. Tvangsfjernelsen af børnene skete først flere år senere”. Kl. 19:01 ”Helsingør-parret skræmte folk væk med haglgevær og overvågning” ”Persiennerne er rullet ned, lyset lukket ude. Sprækkerne er få i det hvide hus med den sorte garage, der opbevarede Helsingør-familiens hemmelighed. En fire-årig søn, skjult for verden. Men åbner sprækkerne sig, vælter sandheden om en isoleret familie ud”. ”På toppen af en bakke i Helsingør, snor en stille villavej sig rundt i et sving. En villavej, der i august var vidne til en storstilet politiaktion, hvor betjente til deres egen overraskelse fandt en fire-årige dreng. En dreng, der aldrig har set andet end væggene i sine forældres 124 kvadratmeter store hus. For forældrene [Klager 1] og [Klager 2] havde gemt ham væk der. Skjult ham. Ingen vidste, drengen overhovedet var født. Heller ikke naboerne, der sjældent så noget til familien, der også gemte sig selv væk bag tunge persienner, tæpper for vinduer og terrasse og en port, de sjældent bevægede sig ud af. Men den hemmeligholdte søn er tilsyneladende ikke det eneste, der adskiller familien fra de andre naboer på vejen. - Jeg har ikke selv haft nogle problemer med familien. De holdt sig for sig selv, og jeg så dem aldrig. Men jeg ved, de har haft problemer med naboerne, der boede neden for dem på bakken. De kunne ikke sammen. Så de overvågede dem, holdt øje med dem. Til sidst endte naboerne nærmest med at flygte, fortæller [Person E], der har boet ved siden af familien i tre år. Ikke overrasket Kun fire gange har han set dem gå udenfor deres dør. Ofte kun, når der skulle pusles med bussen i indkørslen eller fjernes ukrudt. […] Kanvasdragt og haglgevær - Jeg har set dem stå med videokameraer og filme naboerne, mens de var iført kanvasdragter med hætter lukket helt tæt rundt om ansigterne, fortæller en anden nabo, der har boet på villavejen længe nok til at se tre af familiens børn blive tvangsfjernet. - Man ser dem stort set aldrig. De handler enkeltvis, men oftest er det konen, der gør det. Så åbner porten, og hun kører ud, handler og kommer hjem igen. Så lukker porten, og så ser man ikke mere til dem, siger naboen. Men ifølge naboen har det ikke altid været sådan. - Indtil for cirka ti år siden opholdt familien sig også udenfor hjemmet. Men noget ændrede sig der, og siden har de holdt sig væk fra andre. Hvad der skete, ved naboen dog ikke. Men det har ifølge en anden nabo angiveligt også ført til andre, underlige episoder. - En nytårsaften, da nogen fyrede noget fyrværkeri af her på vejen, kom manden pludselig stormede ud af huset med et haglgevær og råbte, at de skulle stoppe, fortæller naboen og fortsætter: - Ellers er familien fuldkommen indelukket og isoleret bag de nedrullede gardiner. Og sådan har det altid været”. Kl. 19:17 ”Søvndal tavs om støtte til Helsingør-forældre” ”For ni år siden var han helt skråsikker i sin sag. Men i dag er Villy Søvndals mund lukket med syv segl” ”- Han ønsker ikke at kommentere sagen, som Villy Søvndals særlige rådgiver Jan Alder siger til BT. […] BT gav lørdag Søvndal alle muligheder for selv at se på sagen igen, men efter fundet af et hemmeligt barn på adressen og historier om tæsk med bøjler og jernrør, skulle han tydeligvis ikke nyde noget”. Kl. 23:37 ”Helsingør-sagen: Familie skjulte to børn mere” ”Det var slet ikke første gang, at [Klager 1] og hendes mand [Klager 2] holdt deres barn skjult for myndighederne. Parret har gjort det i hele to tilfælde for år tilbage” ”Også her blev de små børn opdaget ved ransagninger i hjemmet. - Det er korrekt. I 2006 kommer vi på stedet for at tvangsfjerne fire børn på bopælen. vi bliver så overraskede, da vi finder hele seks. Dem tvangsfjerner vi så ved samme lejlighed, siger Bjarne Petersen, kommunaldirektør i Helsingør Kommune. På trods af familiens forhistorie, så ignorerede myndighederne et tip om, at endnu et barn muligvis var født ind i familien. Et barn som heller ikke denne gang var registreret i det offentlige system. Men intet skete før den 9. august i år, hvor politiet ransagede i et andet, endnu ukendt, ærinde, og fandt den lille dreng. - Det er dybt ulykkeligt, at vi så stjæler yderligere to år af den lille drengs barndom, siger kommunaldirektør Bjarne Petersen. - I kunne vel bare have rykket ud, da I fik et tip, når I nu netop vidste, at familien kunne finde på at føde børn i al hemmelighed? - Vi kontaktede Ankestyrelsen og fik et svar tilbage om, at vi ikke skulle rykke ud, da forudsætningen for det var, at vi skulle have kendskab til, at der var et barn. De skulle bare have sagt, at vi skulle rykke ud. - Hvorfor overhovedet spørge om lov? Hvorfor ikke bare rykke ud? - Hvis man skruer tiden tilbage, så var loven indrettet sådan, at man skulle have specifikt kendskab til et barn på stedet. Vi var usikre på, hvordan vi skulle tolke det, så derfor måtte vi spørge, siger Bjarne Petersen. Myndighedernes konklusion var derfor, at for at rykke ud og undersøge om der var et barn i huset, så måtte man først være sikker på, at der var et barn. Denne konklusion betød at fireårige [Drengen]. måtte være indespærret i sit fængselshjem i to år mere. En start på livet, som kan have skadet ham for altid. - Sådan et barn vil jo nok være afvigende på grund af isolationen. Barnet har ikke haft mulighed for at udvikle sig, siger retspsykiater Henrik Day Poulsen, som forklarer, at forældrene ikke nødvendigvis er sindssyge. - Men helt normale er de nok heller ikke. De kan være personlighedsforstyrrede, så de forstår virkeligheden som den er, men handler uhensigtsmæssigt, forklarer han. - Josef Fritz fra Østrig, som spærrede halvdelen af sin familie inde i kælderen i årevis, var heller ikke sindssyg, men derimod afvigende, siger Henrik Day Poulsen, som regner med at parret i Helsingør skal mentalundersøges”. Den 23. september 2012 bragte bt.dk følgende artikler: Kl. 11.43 ”Helsingør-sagen: Børnene boede i bussen” ”Han har en barndom, der for de fleste mest af alt minder om en rigtig dårlig B-film. En barndom, hvor han var isoleret for omverdenen. Sammen med sine brødre og søstre blev han holdt indespærret. Uden kontakt til naboer og andre børn. En kontakt de var blevet frarøvet af deres forældre, [Klager 1] og [Klager 2]” Men det var også en barndom, hvor familien ofte var på flugt fra politi og sociale myndigheder, der ønskede at tvangsfjerne børnene. Noget forældrene med al magt ville undgå, fortæller parrets i dag 16-årige søn, [Søn B]. […]” Kl. 15:37 ”Garagedrengen fejrede fireårs fødselsdag uden sine forældre” ”Bag nedrullede persienner, skjult for verden, levede en lille dreng de første næsten fire år af sit liv. Forældrene holdt ham gemt, og ingen vidste, at han overhovedet var født i villahuset i Helsingør. Først da politiet bankede på døren den 9. august i år og ransagede hjemmet, fandt de til deres store overraskelse drengen gemt væk i familiens garage. Betjentene tog ham straks med og fjernede ham fra forældrene, der tidligere har fået tvangsfjernet seks større børn. Den rystende sag om garage-drengen blev afsløret fredag, da det kom frem, at den lille dreng er vokset op uden at se andet sit hjems fire vægge. Og nu har den lille dreng fejret sin første fødselsdag uden for husets mure, væk fra sin mor og far. Det fortæller moderen [Klager 1] selv i en e-mail til Sundhedsstyrelsen, som hun har lagt op på sin hjemmeside. Her skriver hun blandt andet, at hun er utilfreds med, at hun ikke fik lov til fejre sin søns fire-års fødselsdag med ham den 18. august, altså ni dage efter sønnen blev fjernet fra familien. Det var først senere på måneden, hun fik samvær med den hemmeligholdte søn. - Den 30.08.2012 havde undertegnede ([Klager 1], red.) det første samvær med [Drengen] efter hele 21 dages adskillelse, skriver hun blandt andet i e-mailen, der er en underetning til Sundhedsstyrelsen om [Klager 1]s observationer af sin søn efter det første samvær. Hun og manden har ifølge e-mailen lige nu ret til at se sønnen to gange om måneden i to timer”. Kl. 20:42 ”Helsingør-mor: Kommunen mishandler mit barn” ”[Klager 1], mor til den tvangsfjernede fireårige dreng [Drengen], giver nu for første gang lyd fra sig, siden [Drengen] blev opdaget tilfældigt under en ransagning og straks tvangsfjernet fra hjemmet i Helsingør den 9. august i år” ”Hun raser desperat mod Helsingør Kommune på sin hjemmeside www.[Klager1].dk . I et omfattende tekstmateriale beskriver hun blandt andet, at [Drengen] havde læsioner i ansigtet, samt blodudtrædninger i øjnene, muligvis efter kvælning, da hun fik lov at se ham første gang efter tvangsfjernelsen. - Min søn var desværre allerede blevet meget anderledes fra den dreng, som jeg og hans far har opfostret, skriver hun efter et samvær den 30. august og forklarer, at [Drengen] havde et stort sår under håret. - Derudover havde [Drengen] sår under næsen og havde små sprængninger dybt i huden under sine øjne, som hvis han havde været udsat for kvælningsforsøg eller fået mad galt i halsen, skriver [Klager 1]. Hun forklarer, desuden at [Drengen] havde ondt i tænderne og derfor havde svært ved at spise, samt sagde 'av av', når han satte sig ned og havde voldsomt hård mave”. Kl. 23:30 ”Præst støtter Helsingør-par: De er gode forældre” ”Der er dog nogle, der støtter [Klager 1] og hendes mand, [Klager 2], i deres kamp mod systemet for at få deres børn tilbage” ”Herunder politikeren Tove Videbæk, der har siddet i Folketinget for Kristendemokraterne, samt sognepræst Peter Fergo, gift med tidligere kirkeminister Tove Fergo. - Hun har været ked af det og savnet sine børn. Jeg har hørt på hende og må sige, at den behandling, som den familie har været udsat for, troede jeg simpelthen ikke, kunne finde sted i Danmark, siger Tove Videbæk til TV2. Hun bakkes op af sognepræst Peter Fergo, som har haft kontakt til familien igennem nogle år. - Jeg må sige, at jeg støtter dem i deres sag. De tvangsfjernelser har været uberettigede. De har draget stor omsorg for deres børn, siger Peter Fergo. - Men de har jo isoleret dem helt. Er det ikke skadeligt for små børn? - Det er forkert at holde børn isoleret. Men udover det, så er de gode forældre. Tænk på at man for eksempel i Australien opdrager børn milevidt fra andre børn, som går i skole via en radio. De tager jo ikke skade på sjælen. Men selvfølgelig har de nogle ejendommelige holdninger, og fortsætter: - Jeg synes blot, at det er meget værre at tvangsfjerne barnet og overlade det til vildtfremmede. Det går virkelig udover barnet. - Synes du, at barnet skal tilbage til sin mor og far? - Ja, det synes jeg. Både den lille dreng, drengen før ham og de tre piger. Men så skal man også pålægge familien, at få børnene ud blandt andre børn, samt lade en sundhedsplejerske komme og se til dem, forklarer han. Det er kommunaldirektør Bjarne Petersen dog ikke enig i. - Hvis Peter Fergo kender den familie og virkelig mener de skal have børnene igen, så er jeg bekymret for hans egen evne som forælder. Det må du godt citere mig for, siger kommunaldirektøren. [Klager 1] forklarer desuden på sin hjemmeside, at årsagen til, at politiet troppede op den 9. august, var at familien var blevet anmeldt for drab på et barn. En anmeldelse, som skulle være indgivet af en person, der bor i nærheden af familien. Men det er lodret forkert, siger politiet selv. - Det er noget vrøvl, at vi ransagede huset i forbindelse med en anmeldelse om barnedrab. Det passer simpelthen ikke. Vi tog ud til familien i forbindelse med en anden verserende straffesag mod dem, som jeg ikke kan sige mere om. Vi havde fået retskendelse til ransagningen, og så kørte vi derud, siger Niels Jørgen Møller, vicepolitiinspektør ved Nordsjællands Politi. Efter tvangsfjernelsen af deres yngste søn er forældrene blevet sigtet i sagen efter en paragraf i Straffeloven, der kan give op til to års fængsel.” Den 24. september 2012 bragte bt.dk følgende artikler: Kl. 17:36 ”Mor til syv tvangsfjernede børn: Politianmeld kommunaldirektør” ”Helsingørs kommunaldirektør Bjarne Pedersen har brudt sin tavshedspligt om person-sager og bør meldes til politiet” ”Det mener [Klager 1], mor til fire-årige [Drengen], som [Klager 1] og hendes mand [Klager 2] holdt isoleret i hjemmet i Helsingør i fire år for at forhindre, han blev tvangsfjernet, ligesom parrets seks øvrige børn. - Det er helt rigtigt, det skal politiet tage sig af. Farvel til Helsingørs kommunaldirektør Petersen. Det her er så groft, at han er nødt til at gå på pension straks. Håber lige at borgmesteren og politiet læser med nu, skriver [Klager 1] i dag i et indlæg på en af parrets hjemmesider, Kronborglisten.dk. [Klager 1]s indlæg er et svar på et indlæg på hjemmesiden, der opfordrer til en politianmeldelse mod Bjarne Pedersen for brud på tavshedspligten. Hun er vred over, at Bjarne Pedersen til flere medier har fortalt om tvangsfjernelsen af [Drengen]. og om tvangsfjernelsen af parrets seks øvrige børn. Bjarne Pedersen selv afviser dog, at kommunen skulle have brudt tavshedspligten. - Vi har ikke brudt nogen som helst regler. Tilbage i 2006 optrådte de jo i et dokumentarprogram på DR, hvor de fortalte alt om sig selv, og hvordan det egentlig hang sammen. De oplysninger, som de selv har givet videre, er jo nogen, vi alle sammen kender, siger han. Han fortæller, at kommunen er omhyggelige med ikke at begå nogen overtrædelser. - Vi ved, at de ellers kommer farende med alt, hvad de kan, så det har vi ikke, siger Bjarne Pedersen”. Kl. 19:12 ”Helsingør-forældre vil ikke se deres ældste børn” ”Siden forældrene til den dreng, der er blevet fundet i parrets garage i august fik tvangsfjernet deres seks ældre børn i 2005 og 2006, har de nægtet at se børnene” ”Det fortæller Kommunaldirektør i Helsingør Bjarne Pedersen til Politiken. - De andre (børn, red.) vil gerne i kontakt med familien, men bliver afvist, siger Bjarne Pedersen til politiken.dk Parret har to gange haft overvåget samvær med sønnen, der i august blev fundet af politiet og tvangsfjernet. Moren bekræfter, at de ikke har været i kontakt med børnene siden tvangsfjernelsen og forklarer på en hjemmeside, at årsagen er, at: - Vi ikke ville væltes af store politistyrker igen, så derfor har jeg hver gang bedt dem om, at de fik en skriftlig tilladelse hos kommunen, for at vi kan ses uden problemer, men det har jeg kunnet forstå på dem, at de ikke har kunnet få. Ifølge Bjarne Pedersen har kommunen siden 1999, forsøgt at skabe en dialog mellem parret og kommunen, men parret har afvist. Da børnene i midten af 00'erne ikke blev sendt i skole, besluttede kommunen at fjerne børnene”. Til artiklen var bragt en faktaboks med rubrikken ”Helsingør-sagen kort”. Af denne fremgik følgende: ”Under en rutinemæssig ransagning i et hus på [Vej] i Helsingør i august fandt politiet en ca. fireårig dreng gemt under et tæppe i husets garage. Efter at have fået tvangsfjernet seks børn havde forældreparret, der bor i huset, holdt drengen skjult for omverdenen, siden han i al hemmelighed blev født. Ingen vidste, at han eksisterede. Også i 2006 fandt Helsingør Kommune to skjulte børn i hjemmet, da de skulle tvangsfjerne fire af parrets børn. Alle seks børn blev dengang tvangsfjernet. Forældreparret er blevet sigtet i sagen og risikerer op til to års fængsel. Under ransagningen blev der også fundet 340.000 kroner, der nu er overdraget til Skat”. Kl. 23:49 ”Minister mødes med borgmester om garagebarn” ”Socialminister Karen Hækkerup (S) har indkaldt Helsingør Kommunes borgmester til møde i sagen om den skjulte dreng” ”Tirsdag den 2. oktober mødes social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) med borgmesteren i Helsingør Kommune. De skal tale om den fireårige dreng, der fredag blev fundet vanrøgtet i en garage i Helsingør. Det oplyser ministeriet til politiken.dk. Dermed imødekommer ministeren kommunens ønske om et møde, som kommunaldirektøren mener, er vigtigt, fordi der er »en uenighed om, hvad der er skrevet« om sagen. - Vi ønsker ikke, at det skal ende med, at to myndigheder står og råber efter hinanden i medierne. Det er et spørgsmål om børn i hele Danmark. Bare fordi man misforstår hinanden, så kommer et barn i klemme. Det skal der rettes op på, siger kommunaldirektør Bjarne Pedersen til politiken.dk. Sagen om det fireårige garagebarn begyndte at rulle fredag morgen, efter det blev offentliggjort, at Nordsjællands Politi i august i forbindelse med en undersøgelse af anden kriminalitet fandt den vanrøgtede dreng under et tæppe i en garage i Helsingør. Forældrene, der i forvejen har fået tvangsfjernet seks børn, har angiveligt fået det syvende barn i al hemmelighed. Drengen er blevet holdt skjult for de kommunale myndigheder og har intet CPR-nummer. Alligevel fik kommunen tilsyneladende nys om drengen allerede for to år siden - uden at gribe ind. Kommunen forklarer sig med, at den efter rådgivning hos Ankestyrelsen konkluderede, at en indgriben hos parret ville krænke privatlivets fred. Det har fået socialministeren op af stolen. - Kommunerne skal den onde lyne mig reagere, når der er mistanke om, at et barn er udsat for overgreb, svigt eller er skjult på en adresse, sagde socialminister Karen Hækkerup tidligere til politiken.dk. Hun har krævet en redegørelse af sagen, som kommunen nu er i gang med at udarbejde. Moderen og faderen, der holdt drengen skjult i garagen er sigtet i sagen efter en paragraf i Straffeloven, der kan give op til to års fængsel”. Den 25. september 2012 kl. 8.40 bragte bt.dk følgende artikel: ”Helsingør Kommune: Skjuler de et 8. barn?” ”Er der tale om en isoleret drengs imaginære ven? Har han blot hørt sine forældre nævne, at han har en søster? Eller gemmer Helsingør-forældrene virkelig på et ottende barn et sted?” ”Selvom kommunen hælder til de første teorier, vil de ikke afvise det sidste, fortæller Bjarne Pedersen, kommunaldirektør i Helsingør Kommune. […] Hele teorien om et ottende barn kommer sig af, at den fireårige dreng, der under en ransagning i forældrenes hus 9. august i år blev fundet skjult i en garage, efterfølgende fortalte om en lillesøster, der også skulle være skjult. Bjarne Pedersen siger dog, at politiet har gjort alt, hvad de kunne, for at finde frem til den søster. - De har været på adressen med specialtrænede hunde. De har haft apparater med, der er varmesøgende, for at se, om der var noget bag en væg eller lignende. Men der blev intet fundet der, siger han. Helsingør Kommune arbejder derfor ud fra to teorier. - Enten har han hørt fra sine forældre, at han har haft en søster. Han har jo tre. Eller også har han simpelthen opfundet en for i det mindste at have én at være sammen med, siger han. BT har flere gange forsøgt at få forældrenes version af sagen, men indtil videre har de ikke ønsket at kommentere på den. De er nu sigtet for vanrøgt og risikerer op til to års fængsel”. Til artiklen var bragt en faktaboks med rubrikken ”Sagen kort”. Af denne fremgik følgende: ”9. august i år finder politiet en 4-årig dreng i en garage hos [Klager 1] og [Klager 2], som tidligere har fået tvangsfjernet seks børn. Drengen har været holdt skjult for omverdenen og de kommunale myndigheder og har intet cpr-nummer. Forældrene bliver sigtet for vanrøgt, da de har holdt ham totalt isoleret, siden han blev født ved en hjemmefødsel for fire år siden. Det har medført, at han ikke har udviklet de samme sociale kompetencer, som andre på sin alder. Ifølge kommunen har han også et meget dårligt sprog”. Den 27. september 2012 bragte bt.dk følgende artikler: Kl. 13.19 ”Knudret sprog kostede garage-dreng to år ekstra” ”Knudret embedsmandssprog og manglende kommunal handlekraft er skyld i, at lille fireårige [Drengen] blev holdt lukket inde i sine forældres hus i Helsingør i hele fire år, fremfor blot to år. Helsingør Kommune fik i 2010 et tip om, at [Klager 1] og hendes mand [Klager 2] havde fået et barn mere, som de skjulte for samfundet. De seks første børn var som bekendt allerede tvangsfjernet. I august måned ransagede Nordsjællands Politi parrets ejendom i Helsingør i forbindelse med en straffesag. Her fandt politiet en lille dreng, som var helt ukendt for de danske myndigheder. Barnet blev tvangsfjernet. Helsingør Kommune sendte, efter de havde modtaget tippet, en svært gennemskuelig mail til Ankestyrelsen, som svarede knudret tilbage. Parterne forstod hinanden forskelligt og dømte dermed lille [Drengen] til to år mere hos sine forældre, som kommunen mente er uegnede til at opdrage deres egne børn. To år, hvor [Drengen] angiveligt aldrig var udenfor matriklen. Da Helsingør Kommune fik tippet, så tog de ikke straks affære på mistanken om et lille vanrøgtet barn. I stedet skrev de til Ankestyrelsen om hvad de skulle gøre, når de alene havde en mistanke om, at der fandtes et barn i huset. - Vi skriver til dem, at der muligvis findes et barn mere i huset. […]”. Kl. 23:18 ”Mor til garagebarn: ’ganske almindelige tilværelse’” ”Den fire-årige dreng, som Nordsjællands Politi i august tvangsfjernede fra et forældrepar i Helsingør efter at have fundet ham skjult i en garage, havde ifølge moderen en helt almindelig barndom. - Alt i alt har [Drengen] (drengen, red.) haft en ganske almindelig tilværelse med begge sine forældre, skriver moderen [Klager 1] i en mail, som tv2.dk torsdag offentliggjorde. Moderen benægter, at drengen blev holdt skjult i garagen, da politiet en morgen i august fandt den hidtil hemmeligholdte dreng, som straks blev tvangsfjernet. Det samme er tidligere sket med drengens seks ældre søskende. Ifølge [Klager 1] lå den fire-årige søn og sov i hendes seng, mens hun selv var i haven. - Jeg hørte noget larm og gik ind. Imens er [Drengen] gået ud af de åbne døre til garagen som han plejer. Jeg finder en bande politifolk, som er ved at begå direkte indbrud igennem et bryggers vindue, skriver moderen i sin mail ti tv2.dk.. Samtidig afviser [Klager 1], at drengen har været skjult som garagebarn. Det er ifølge hende et politisk stunt, der har til hensigt at vælte familien og aflede vælgernes opmærksomhed fra den dårlige økonomi i Helsingør Kommune inden kommunalvalget næste år”. Den 29. september 2012 bragte bt.dk kl. 8.25 følgende artikel: ”Kommune frikender sig selv i sag om garagebarn” ”Kommunaldirektør er overbevist om, at Helsingør Kommune har handlet korrekt i sag om hemmeligt barn” ”Helsingør Kommune kunne ikke have gjort andet, end den allerede har gjort i sagen om et hemmeligholdt barn, som blev fundet hos en familie i forbindelse med en politiransagning i august. Mandag vil Helsingør Kommune offentliggøre dele af sin redegørelse om den såkaldte garagebarns-sag, og Helsingør Dagblad erfarer, at den omfattende redegørelses konklusion vil stemme overens med det, som kommunaldirektør Bjarne Pedersen allerede har sagt: At kommunen ikke kunne have gjort noget andet, end den gjorde i sagen, hvor et forældrepar, der i forvejen havde fået tvangsfjernet seks børn, nu er sigtet for vanrøgt, efter politiet i forbindelse med en ransagning, der handlede om noget helt andet, fandt et barn på omkring fire år, som er blevet holdt væk fra omverdenen. […]” Den 2. oktober 2012 bragte bt.dk kl.18.23 følgende artikel: ”Garagebarn får minister til at granske lovgivning” ”Det skal være muligt for kommuner at reagere på selv den mindste mistanke om vanrøgt af børn. Det mener ministeren, der nu vil se på lovgivningen efter sagen om en dreng, der blev fundet i en garage i Helsingør”. Artiklen omhandlede overvejelser fra social- og integrationsminister Karen Hækkerup, som følge af den omhandlede sag. Den 3. oktober 2012 bragte bt.dk kl. 8.25 følgende artikel: Kl. 8:58 ”Borgmester: Vi rodede i familiens skrald” ”Helsingør Kommune har gennemgået skrald og renovation fra det hus i Helsingør, hvor [Klager 1] og [Klager 2] boede, som var mistænkt for at skjule deres lille barn. Det er sket for at dokumentere, om der rent faktisk fandtes et barn på adressen, som kommunen var blevet tippet om i 2010”. Artiklen omhandlede kommunens ageren i sagen ud fra borgmesterens vurdering. KL. 17:45 ”Helsingør-sagen: Politiet var på besøg flere gange” ”Nordsjællands Politi fandt aldrig skjult fire-årig trods besøg i huset” ”Politiet har adskillige gange været inde i Helsingør-huset, siden Helsingør Kommune i 2010 fik et tip om, at der muligvis boede et barn i huset. Den 9. august i år ransagede politiet som bekendt huset, hvor de fandt den lille dreng gemt under nogle kasser i garagen. Politiet tilkaldte de sociale myndigheder, som straks tvangsfjernede drengen. Men det var altså langtfra første gang, at politiet var i huset siden tippet cirka to år tidligere. [... ] Ved pressemødet fortalte borgmester Johannes Hecht-Nielsen netop, at politiet blandt andet havde været i huset ad flere omgange. Det bekræfter Nordsjællands Politi. - Det er korrekt. Vi har været der ved flere lejligheder. Både inde i selve huset, men også udenfor. Vi har dog ikke ransaget uden varsel før i august, hvor vi så altså finder den lille dreng. Men vi har kigget efter børn, når vi har været der tidligere. Det var senest i foråret, hvor vi dog varslede vores ankomst, siger vicepolitiinspektør Niels Jørgen Møller fra Nordsjællands Politi”. Yderligere oplysninger [Klager 1] og [Klager 2] sendte den 17. oktober 2012 e-mailen ”PRESSEMEDDELELSE: Dementi NU eller Pressenævnet ind i sagen ” til en række medier, herunder til BT. Af pressemeddelelsen fremgik bl.a. følgende: ” Vi er blevet hængt ud i verdenspressen og har været på mange forsider på baggrund af løgne fra Helsingør Dagblad - og derefter i ALLE medier med endnu mere direkte løgn om vores familie: Vi ønsker dementi og berigtigelse af de indslag, der er bragt i såvel de skrevne som de digitale medier. Vi forventer, at I giver plads til dementiet på samme spalteplads og på samme sendetidspunkt, hvor I tidligere har bragt løgnen, som beskrives nedenfor.” I meddelelsen kommenterede klagerne Helsingør Dagblads omtale af ”Garagedrengen”, og anførte, at andre medier ukritisk havde gengivet oplysninger fra Helsingør Dagblad. Klagerne anførte vedrørende deres søn, at ”[Drengen].. har IKKE været vanrøgtet af sine forældre. [Drengen].. var IKKE i dårlig fysisk og psykisk stand, da han blev fjernet af Nordsjællands Politi fra sine forældre. [Drengen].. har IKKE levet i en garage. [Drengen].. har IKKE levet i en papkasse. [Drengen].. har IKKE været på den samme adresse hele sit liv. [Drengen].. har IKKE levet et liv uden kontakt til andre voksne og børn. [Drengen].. har IKKE levet i et hjem med tæpper for vinduerne. [Drengen].. har set dagens lys og åben himmel daglig.” Under overskriften ”IKKE KRIMINALITET” oplyste klagerne, at Nordsjællands Politis ransagning af deres bopæl beroede på en mistanke om ulovlig personfotografering i strid med straffelovens § 264a begået af [Klager 1]. Mistanken var ifølge klagerne begrundet i, at [Klager 1] havde indgivet fire politianmeldelser mod en gruppe politibetjente og i anmeldelserne oplyst, at hun var i besiddelse af bevismateriale i form af billeddokumentation. Klagerne oplyste i pressemeddelelsen, at Nordsjællands Politi havde sigtet dem for: ”Overtrædelse af straffelovens § 213, ved i perioden fra ca. 2006/2007 og frem til den 9. august 2012 på adressen [Vej], 3000 Helsingør i forening med samlever, ved vanrøgt eller nedværdigende behandling at have krænket deres drengebarn, idet de tiltalte lod deres barn tage ophold på adressen [Vej], 3000 Helsingør, uagtet at adressen var uegnet til beboelse.” Pressemeddelelsen sluttede: ”Vi imødeser jeres skriftlige forslag til, hvordan jeres medie vil få givet os oprejsning.” Pressemeddelelsen henviste derudover til hjemmesiderne [Hjemmeside], [Hjemmeside] og [Klager1].dk, hvor pressemeddelelsen er offentliggjort. Klagerne rykkede bt.dk. for svar den 26. oktober 2012. Henvendelsen fra klagerne fremstår ubesvaret. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager 1] og [Klager 2]s synspunkter [Klager 1] og [Klager 2] har anført, at de omtales ved navns nævnelse i flere artikler, og at de som forældre til sønnen, der er omtalt som ”Garagedrengen”, er blevet hængt ud i medierne på grundlag af fejlagtige og udokumenterede påstande om bl.a. vanrøgt af sønnen. Medierne har ikke undersøgt oplysningernes rigtighed. Medierne og Helsingør Kommune har aldrig fået tilladelse til at omtale de følsomme oplysninger, der er private. bt.dk har gengivet uddrag fra [Klager 1]s hjemmeside uden tilladelse. Det er en krænkelse af [Klager 1]s ophavsret. Mediernes omtale er iværksat af klagernes politiske modstandere til årets kommunalvalg. [Klager 1] og [Klager 2] er politisk aktive og har gennem flere perioder været opstillet som kandidater på Kronborglisten til såvel kommunalvalg som regionsvalg. Klagernes familie har som følge af mediernes omtale lidt uoprettelig skade. Klagerne mener at have krav på et genmæle. 2.2 bt.dks synspunkter bt.dk har anført, at klagen må afvises, da klagen ikke er indgivet inden 4 uger efter artiklerne blev bragt. bt.dk har herudover anført, at bt.dk, fra historien blev kendt, har forsøgt at få kontakt til parret på adressen i Helsingør, pr. telefon og med konkrete spørgsmål sendt pr. e-mail. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Thomas Rørdam, Anne-Marie Dohm, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Klagens rettidighed og indhold Klager over tilsidesættelse af god presseskik kan rettes til det pågældende massemedie selv eller direkte til Pressenævnet. Fristen for at klage til Pressenævnet er fire uger efter offentliggørelsen i mediet eller fire uger efter mediets afgørelse, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. En anmodning om genmæle skal fremsættes til mediet senest fire uger efter offentliggørelsen af de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 36, stk. 3. Genmælet skal i alt væsentlighed være begrænset til de faktiske oplysninger, der ønskes imødegået, jf. medieansvarslovens § 38, stk. 1. Afslag på genmæle skal snarest muligt skriftligt meddeles den, der har anmodet om genmælet, med oplysning om, at afslaget kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger efter, at afslaget er kommet frem, jf. medieansvarslovens § 40, stk. 1. Klagen vedrører artikler på bt.dk. i perioden fra den 21. september til den 3. oktober 2012. Pressenævnet finder, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 ikke kan anses som en anmodning om genmæle. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i pressemeddelelsen, der er udsendt generelt til en række medier, alene stilles krav om ”dementi og berigtigelse”, og at der ikke er nogen angivelse af, hvilke faktiske forhold, et eventuelt genmæle i givet fald skulle rette sig imod. Klagen behandles derfor ikke i relation til genmæle. Derimod finder nævnet, at klagernes e-mail af 17. oktober 2012 efter sit indhold må opfattes som en klage over bl.a. bt.dk for tilsidesættelse af god presseskik. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at der i klagen henvises til konkrete forhold vedrørende politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 og beskyldninger om vanrøgt af barnet m.v., at der er citeret fra en artikel på bt.dk, og at klagerne påberåber sig, at god presseskik er tilsidesat. Henvendelsen til bt.dk er derfor rettidig. Det kan ikke føre til et andet resultat, at e-mailen af 17. oktober 2012 har overskriften ”PRESSEMEDDELELSE”, og at den er sendt til en lang række medier. bt.dk besvarede ikke klagernes henvendelse. Dette må sidestilles med en afvisning. Klagen vedrører artikler fra den 21. september til den 3. oktober 2012. Da klagen først er modtaget i Pressenævnet den 26. november 2012, er klagen som udgangspunkt indgivet efter klagefristens udløb. Nævnet finder imidlertid, at klagen er indgivet til Pressenævnet i så nær tidsmæssig sammenhæng med den af bt.dk ubesvarede henvendelse, at klagen må anses for rettidigt indgivet. Klagen behandles derfor for så vidt angår spørgsmålet om tilsidesættelse af god presseskik. God presseskik Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ikke henhører under Pressenævnet at tage stilling til, om Helsingør Kommune har tilsidesat sin tavshedspligt. Det falder også uden for Pressenævnets kompetence at tage stilling til, om bt.dk ved offentliggørelsen af tekst fra [Klager 1]s hjemmeside har krænket ophavsretlige regler m.v. og kan gøres ansvarlig herfor. Klagen behandles derfor alene i relation til de vejledende regler for god presseskik. Regler om god presseskik Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades i en retsreportage, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet. Ved omtale af en straffesag, skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke skyldig, jf. punkterne B.1, C.5 og C.6. Det følger endvidere af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, herunder ved forelæggelse for den, der kan være krænket. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed, når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkterne A.1, A.2 og A.3. Omtalen af tvangsfjernelsen og sigtelsen for vanrøgt m.v. Pressenævnet finder, at tvangsfjernelse af børn i forbindelse med vanrøgt og offentlige myndigheders pligter med hensyn til at gribe ind over for vanrøgt af børn klart har offentlig interesse. Nævnet finder derfor ikke grundlag for kritik af bt.dk for at omtale omstændighederne omkring politiets fund af klagernes yngste barn i august 2012 med oplysninger om barnets tilstand og den efterfølgende tvangsfjernelse af barnet. Nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere omtalen af sigtelsen for overtrædelse af straffelovens § 213 om vanrøgt, som klagerne i øvrigt selv har offentliggjort på deres hjemmeside. Det beror på en konkret vurdering, om det har offentlig interesse at offentliggøre navne på personer, som beskyldes for vanrøgt af børn. I denne vurdering kan – medmindre der er nedlagt navneforbud – bl.a. indgå, om der er rejst sigtelse eller tiltale (eventuelt afsagt fældende dom), og om der i kraft af de pågældendes hverv eller på anden måde består en særlig offentlig interesse i at kende deres identitet. [Klager 1] og [Klager 2]s er som nævnt efter det oplyste sigtet for overtrædelse af straffelovens § 213 om vanrøgt, og de har været opstillet til offentlige hverv som kandidater til byråd og regionsråd. På den baggrund finder nævnet ikke grundlag for at kritisere bt.dk for at navngive dem. Nævnet finder i forlængelse heraf heller ikke grundlag for at kritisere oplysning af bopælens vejnavn. Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at bopælen er gerningssted for sigtelsen for vanrøgt. Nævnet finder endvidere ikke grundlag for at kritisere bt.dks øvrige oplysninger og vurderinger, herunder om klagernes yngste barns fysiske og psykiske tilstand og forholdene under hans opvækst. Det samme gælder gengivelsen af udtalelserne fra en af klagernes ældre sønner om vold i hjemmet, fra klagernes nabo om chikane og fra Nordvestskolens tidligere inspektør. Klagernes adgang til at kommentere beskyldningerne Parterne har afgivet modstridende oplysninger om, hvorvidt bt.dk har forelagt eller har forsøgt at forelægge oplysningerne for klagerne. Som følge af nævnets begrænsede muligheder for at føre bevis har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, om bt.dk har forsøgt at indhente klagernes stillingtagen til beskyldningerne. Nævnet finder dog, at det burde have været anført i artiklerne, at klagernes stillingtagen til beskyldningerne var forsøgt indhentet. Nævnet finder imidlertid ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af bt.dk i denne forbindelse. Nævnet udtaler derfor ikke kritik. Afgjort den 19. marts 2013

Versioner

1. 2013-04-05