Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2013/9178@2013-04-19/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00407

Resumé Under rubrikken ” Skylder 191 mio. i skat” skrev BT, at advokaten ikke havde opgivet alle sine indtægter til skat og var stukket af fra en skatteregning, men BT kunne ikke dokumentere påstandene. BT får også kritik for ikke at lade advokaten komme til orde i fuldt omfang. Desuden får advokaten ret til at få bragt sin version i avisen. Pressenævnets afgørelse skal stå både på BTs forside og inde i avisen samt på bt.dk. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.3. Pressenævnet finder, at oplysningerne bragt i de påklagede artikler kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], hvorfor de skulle have været efterprøvet i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for [Klager]. Pressenævnet lægger til grund, at BT inden offentliggørelserne har været i dialog med klagers advokat. I artiklen den 24. december 2012 blev bragt citater fra advokaten, hvoraf fremgår, at klagers advokat er blevet forelagt SKATs påstand og hans kommentarer er gengivet. I artiklen på bt.dk den 2. januar 2013 fremgår det, at [Klager] igennem sin egen advokat oplyser, at han ikke vil kommentere skattesagen før, at den har været prøvet i Landsskatteretten. Derimod finder Pressenævnet ikke, sådan som sagen er oplyst for nævnet, at kunne lægge til grund, at BT har forelagt de øvrige skadelige og krænkende oplysninger for [Klager] eller dennes advokat. Nævnet udtaler derfor kritik af BT for ikke at have forlagt klager alle skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende oplysninger. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler. jf. punkterne A.1, A.5 og A.6. Påstand om, at klager er ”skattesvindler” og ”skattesnyder” Pressenævnet bemærker indledningsvist, at det på grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, ikke er muligt for nævnet, sådan som sagen er forelagt for nævnet, at tage stilling til, hvilke af de modstridende udenlandske afgørelser, som parterne henviser til, der er rigtige. Pressenævnet forholder sig derfor kun til den verserende sag for Landsskatteretten. Nævnet finder, at anvendelsen af ordene ”skattesvindler” og ”skattesnyder” giver læseren indtryk af, at der er tale om faktiske oplysninger. Dette er ikke korrekt, idet der er tale om et omtvistet skattespørgsmål, der endnu ikke er afgjort i Landsskatteretten. Pressenævnet udtaler derfor kritik af BT, for at anvende ordene ”skattesvindler” og ”skattesnyder”. Påstand om, at klager “ ...har hevet formue til Schweiz for næsen af Skat .” Pressenævnet finder, at underrubrikken ”Dansk advokat med russiske forbindelser har hevet formue til Schweiz for næsen af skat”, giver læseren indtryk af, at [Klager] bevidst har unddraget SKAT sin formue. Det fremstår som en faktisk oplysning og ikke som BT’s vurdering. BT’s formulering efterlader det indtryk, at klager har handlet i strid med loven, hvilket er et omtvistet spørgsmål, der endnu ikke er afgjort af Landsskatteretten. Pressenævnet udtaler derfor kritik af BT. Påstand om at “R etten udstedte ligeledes en arrestordre på topadvokaten.. .” Pressenævnet finder, at udsagnet ”udstedte ligeledes en arrestordre på topadvokaten” burde være ledsaget af en oplysning om, hvad dette reelt indebærer. Nævnet finder dog ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Påstand om at “ En voldgiftskendelse fra Zürich i Schweiz … slog fast, at [Klager] og den russiske teleminister sammen har begået bedrageri med teleaktier. ” Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvilken betydning den pågældende kendelse fra voldgiftsretten i Zürich har for den danske afgørelse af sagen. På baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan nævnet ikke tage stilling til hvilken forklaring, der er den rigtige. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik. Påstand om at klager “…derfor har fået et skattepligtigt honorar af russerne, som [Klager] aldrig har selvangivet .” Pressenævner finder, at udsagnet ”og derfor har fået et skattepligtigt honorar af russeren, som [Klager] aldrig har selvangivet” i sammenhæng med de øvrige oplysninger i artiklen ”Topadvokat sælger luksusvilla for næsen af Skat" kan give læseren det indtryk, at [Klager] aldrig har selvangivet den pågældende indtægt. Dette er imidlertid ikke korrekt. Uenigheden består således ikke i, at klager ikke har selvangivet indtægten, men hvorvidt klager har selvangivet indtægten korrekt. Dette er p.t. op til Landsskatteretten at afgøre. Nævnet udtaler derfor kritik af BT. Genmæle Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Artiklen af 24. december 2012 Pressenævnet finder, at BTs oplysninger om, at [Klager] er ”skattesvindler” og ”skattesnyder” i sammenhæng med de øvrige oplysninger i artiklen giver læseren det indtryk, at klager har snydt og svindlet med sin skat. Dette er ikke dokumenteret som utvivlsomt rigtigt, og da oplysningerne samtidig er egnede til at påføre klager skade af betydning, er [Klager] berettiget til at få bragt genmæle heroverfor. Nævnet lægger til grund, at SKAT først efter , at [Klager] havde overført pengene til Schweiz, ønskede at udøve arrest hos klager. Pressenævnet finder herefter, at udsagnet ”…har hevet en formue til Schweiz for næsen af Skat” kan forstås som om, at klager bevidst har unddraget sig SKAT’s arrest. Det er ikke dokumenteret som utvivlsomt rigtigt, og da oplysningen samtidig er egnet til at påføre klager skade af betydning, er [Klager] berettiget til at få bragt genmæle heroverfor. Artiklen af 2. januar 2013 Pressenævnet lægger til grund, at klager har selvangivet det omtalte beløb. Spørgsmålet er således, hvorvidt det er selvangivet korrekt som aktieindkomst eller om det skulle være selvangivet som honorarindkomst. Pressenævnet finder herefter, at udsagnet “…har fået et skattepligtigt honorar af russerne, som [Klager] aldrig har selvangivet” , ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtigt, og da oplysningen samtidig er egnet til at påføre klager skade af betydning, er [Klager] berettiget til at få bragt genmæle heroverfor. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af BT efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre følgende tekst som en forsidehenvisning (med angivelse af hvor i avisen man kan læse selve afgørelsen) i BT og indsætte samme henvisning på bt.dk: ”[rubrik] BT får kritik af Pressenævnet for at kalde advokat for skattesvindler.” Herudover pålægges den ansvarshavende redaktør af BT at offentliggøre følgende i avisen og på bt.dk : [rubrik] Pressenævnet kritiserer BT for artiklerne om advokat [Klager] [Underrubrik] BT skrev i december og januar, at advokaten svindlede i skat dels ved ikke at opgive alle sine indtægter, dels ved at flygte fra skattegælden. BT kan ikke dokumentere de påstande og har ikke givet advokaten mulighed for at kommentere alle oplysninger. [Tekst] Under rubrikken Skylder 191 mio. i skat blev [Klager] kaldt gigantisk skattesvindler, ligesom der inde i avisen stod FLYGTET: Skat jagter en dansk topadvokat, der er stukket af fra en svimlende skatteregning. BT skrev, at [Klager] ikke har opgivet et skattepligtigt beløb på selvangivelsen. Det har han. Landsskatteretten skal blot afgøre, om han har gjort det korrekt ved at kalde det for aktieindkomst, eller om han skulle have opført beløbet som honorar, hvilket ville have medført en højere beskatning. I artiklen kaldte BT [Klager] for s kattesvindler og skattesnyder og skrev, at han skulle have hevet en formue til Schweiz for næsen af SKAT. Pressenævnet fastslår, at det klart skal fremgå af teksten, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Dette er ikke sket i BT’s artikler. Herudover kritiserer Pressenævnet BT for ikke at give klager mulighed for at kommentere alle artiklernes påstande. Da påstandene om skattesvindel og skattesnyd kan medføre såvel økonomisk som anden skade af betydning for [Klager], er han berettiget til at få et genmæle. Genmæle: ”Aktieposten blev solgt i 2008 og fortjenesten indberettet til SKAT, samtidig blev der betalt skat af beløbet. Først tre år senere hævdede SKAT, at indtægten ikke kom fra et provenu af aktier, men var et honorar. Den sag verserer for Landsskatteretten, hvor jeg forventer at få medhold, og udgangspunktet i en skattesag er, at skatteyderen får mulighed for at vente med at betale skat, indtil sagen er afgjort af Landsskatteretten. [Klager] Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på www.pressenaevnet.dk” * * * Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

[Klager] har ved advokat Morten Samuelsson klaget til Pressenævnet over artikler bragt i BT henholdsvis den 24. december 2012 og på www.bt.dk den 2. januar 2013, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle. 1 Sagsfremstilling BT bragte den 24. december 2012 på forsiden rubrikken: ”SKYLDER 191 MIO. I SKAT”. Med mindre skrifttype fremgik følgende: ”BT AFSLØRER GIGANTISK SKATTESVINDLER”, ”Levede et utroligt luksusliv”, ”Flugtrute: Fra Rungsted til Schweiz” og ”LÆS DEN GROTESKE HISTORIE OG… SE HVEM DET ER”. På siderne 6-7 bragte avisen artiklen ”HAN SKYLDER 191 MIO. I SKAT” med underrubrikken: ”Dansk advokat med russiske forbindelser har hevet formue til Schweiz for næsen af Skat”. Til artiklen var indsat et billede af [Klager]. Af artiklen fremgik følgende: ”FLYGTET: Skat jagter en dansk topadvokat, der er stukket af fra en svimlende skatteregning. BT kan i dag afsløre, at Skat i præcis et år har forsøgt at inddrive 191.342.522 kroner fra den 62-årige advokat og forretningsmand [Klager], der har tjent en formue på magtfulde og kontroversielle forretningsforbindelser i toppen af Ruslands regering. Topadvokaten har flyttet sin familie fra Rungsted til den idylliske rigmandsghetto Lugano i Schweiz, hvor også den bedrageritiltalte spekulant [Person A] bor, og derfor står skattevæsenet tilbage med en lang næse. 27. december 2011 fik Skat en kendelse hos fogedretten under Københavns Byret til at beslaglægge [Klager]s eventuelle værdier og formue i Danmark. Retten udstedte ligeledes en arrestordre på topadvokaten, som Østre Landsret stadfæstede i maj i år. Overførte 150 mio. Men topadvokaten var noget kvikkere end Skats medarbejdere, der ellers mødte op i Danske Banks hovedkvarter, præcis en time efter kendelsen var afsagt for at gøre arrest i [Klager]s bankkonto. Af dombogen fra Københavns Byret fremgår det, at topadvokaten primo december 2011 - det vil sige en håndfuld dage inden kendelsen - overførte cirka 150 millioner kroner til [Bank] i hans nye hjemland Schweiz, og dermed er formuen uden for Skats rækkevidde. Skat kom dog ikke tomhændet ud af aktionen, for det lykkedes at beslaglægge [Klager]s private Cessna-fly og luksusfritidsskib af mærket Bayliner 2958 Avanti Command Bridge i Rungsted Havn. Skat skaffede sig ligeledes ved hjælp af en låsesmed adgang til [Klager]s advokatselskabs to aflåste kontorlokaler på [Adresse] i København. Men Skats medarbejdere fandt dog kun to gældsbreve til en værdi af 600.000 kroner for køb af en Mercedes Benz CLS 320 CDI liggende på skrivebordet og nederst i en reol blev der fundet en konvolut med et bundt kinesiske pengesedler svarende til 534,54 kroner. I det andet kontor fandt Skat dog en række ringbind og papirer med [Klager]s aktiebreve i forskellige udenlandske selskaber, som Skat tog arrest i. Men skattegælden på de næsten 200 millioner kroner har skattevæsenet fortsat intet set til. Selve skattesagen drejer sig om beskatning af aktier i Ruslands tredje største mobilselskab [Virksomhed A], og som BT beskriver på de næste sider, involverer sagen en af ministerpræsident Vladimir Putins nærmeste ministre. Videre til landsretten Ifølge advokat Morten Samuelsson ejede [Klager] gennem et selskab på Bermuda en stor aktiebeholdning i [Virksomhed A], som han i 2008 solgte og betalte skat af efter de danske regler. Men tre år efter aktiehandlen er Skat kommet frem til, at [Klager] slet ikke ejede de russiske aktier, og derfor skal han betale efter en højere skattesats. - Skat mener, at han har fået et honorar af den virkelige ejer for at hjælpe med at indsamle nogle underskrifter. Skatten af et honorar er højere end skatten af aktieindkomst. Derfor vil Skat have mere i skat, siger Samuelsson. Han oplyser ligeledes, at [Klager] vil prøve sagen ved Landsskatteretten. - Han er overbevist om, at Landsskatteretten vil bringe Skat til fornuft. At Skat så i mellemtiden bruger alle de magtmidler, der står til rådighed, må han indtil videre leve med, siger Morten Samuelsson.” I artiklen var indsat en tekstboks med rubrikken ”Blandt Skats største sager”. På samme side bragte BT artiklen ”Skat er blevet mere aggressiv”, hvoraf bl.a. følgende fremgik: […] ”Og Skats krav mod den danske advokat [Klager] er ligeledes et eksempel på Skats nye stil, mener skatteadvokat Torben Bagge, der er partner i advokatfirmaet Tommy V. Christiansen og leder firmaets afdeling for skatteproces. - Det er tydeligt, at Skat har haft en mistanke om, at skyldneren ikke ville betale, når han bor i Schweiz. Så de er begyndt med at gå til fogedretten efter en kendelse til at få arrest i hans værdier, inden de overhovedet stillede krav om betaling. Det viser at Skat er blevet langt mere aggressiv og også bruger flere ressourcer på at gå efter snyderne, siger Torben Bagge, der har læst både fogedrettens og [Klager]s advokats beskrivelse af sagen. Hvor er beviset Torben Bagge mener heller ikke, selve sagen mod [Klager] ligger til højrebenet for Skat. - De har brugt tre år på at komme frem til skattekravet, og det er klart, at der ligger en bevisbyrde fra Skats side i at bevise, at skyldneren ikke ejer de aktier, han solgte, og derfor skal have en højere beskatning. Det kan blive en ressourcetung sag, siger Torben Bagge.” […] På side 8-9 bragte BT tillige artiklen ”Putins danske mareridt” med underrubrikken ” Russisk topminister i sag om hvidvaskning med dansk advokat”. Af artiklen fremgik følgende: ”Den danske advokat og forretningsmand [Klager]s skattegæld på 191 millioner stammer fra en russisk hvidvasknings-skandale, som en overgang truede ministerpræsident Vladimir Putin. En sag, der for seks år siden blev slået stort op som ' russisk firmaroulette' i anerkendte finansaviser som Wall Street Journal og Financial Times. Men i stedet er hele sagen endt med en gigantisk skatteregning til danskeren. 62-årige [Klager]s russiske eventyr begyndte tilbage i midten af firserne, da han som ung advokat i København hjalp en russisk kvinde [Person B] med at blive skilt fra sin danske mand. Kort efter skilsmissen faldt [Klager] og [Person B] for hinanden og blev kærester. [Person B] viste sig at have en rig og magtfuld familie i Skt. Petersborg, og i 1989 åbnede [Klager] derfor ved hjælp af svigerfamilien kontor i den russiske millionby, der på det tidspunkt var ved at omstille sig til kapitalismen. Pengene væltede ind Den driftige danske advokat fik kontrakt med telefirmaet [Virksomhed B] om at lave investeringer i Rusland, og [Klager] fik hurtigt bygget et solidt netværk op i den nye russiske telebranche. Han kom med tiden ind på livet af chefen for det store mobiltelefonselskab [Virksomhed C], [Person C], der i 1999 bliver russisk it- og teleminister og ligeledes er kendt for at være en af Vladimir Putins personlige venner. Via sit netværk i det russiske statsapparat tjente [Klager] styrtende med penge på at hjælpe udenlandske teleselskaber ind på det russiske marked, og hans advokat-firma åbnede nye kontorer i Moskva og Hamburg. I 2006 begyndte jorden dog at brænde under den danske advokat og den russiske regering i Kreml. En voldgiftskendelse fra Zürich i Schweiz offentliggør en 350 sider lang redegørelse, der slog fast, at [Klager] og den russiske teleminister sammen har begået bedrageri med teleaktier. Den nyrige [Klager] havde igennem en fond på Bermuda opkøbt 30 procent af aktierne i Ruslands tredje største mobiltelefonfirma [Virksomhed A], som menes at være seks milliarder værd. Men i kendelsen fra voldgiftsretten står, at den virkelige ejer af aktieposten ikke som hidtil hævdet er [Klager], men i stedet teleminister [Person C], der har været den politisk ansvarlige bag kontrakter til selskabet. - Han ignorerede sine pligter, mens han berigede sig selv, skrev Moscow Times. Dårligt signal Putin blev ligeledes angrebet for at holde hånden over sin minister. - Kremls tavshed er et dårligt signal til Ruslands partnere og investorer, sagde [Person D], præsident for antikorruptionsorganisationen Transparency International Russia til Moscow Times. Efter en årelang efterforskning blev [Klager] i 2011 tiltalt af en tysk anklagemyndighed for at være stråmand for den russiske teleminister, således at han kunne berige sig med op imod 840 millioner kroner via teleaktier investeret på Bermuda. Grunden til, at [Klager] sigtes i Tyskland, er, at tyskerne siden 2005 har efterforsket, hvilken rolle den tyske storbank Commerzbank har spillet i at hjælpe [Klager] med at dække over, at det reelt var den russiske minister, der kontrollerede formuen. Statsadvokat Dores Möller-Scheu fra den tyske anklagemyndighed slog i december 2011 fast i Børsen, at sagen kunne ende med ti års fængsel for særlig grov hvidvaskning på grund af det professionelle setup. 191 mio. til gode Den store tyske avis Spiegel havde i en artikel slet og ret overskriften '[Klager]s Geflecht (netværk red.)' med direkte reference til den i Danmark ellers ret ukendte advokat. Men i april i år endte straffesagen som en ren fuser, da den tyske domstol ikke ville godkende anklageskriftet, og heller ikke i Rusland ville myndighederne rejse en sag, da den mulige hvidvaskning ikke var sket i Rusland. Skat i Danmark holder dog fast i, at [Klager] rent faktisk ikke var ejer af aktierne i [Virksomhed A]. Skat mener i stedet, at [Klager] har fået et honorar fra den virkelige ejer, som nu skal beskattes med 191 millioner kroner, oplyser [Klager]s advokat Morten Samuelsson til BT. [Klager] påstår - modsat Skat - at handlen med aktierne er blevet godkendt af skifteretten på Bermuda.” Den 1. januar 2013 henvendte advokat Morten Samuelsson sig på vegne af klager til BT. I henvendelsen fremsatte advokaten krav om, at BT tilbagekaldte de krænkende og ukorrekte udsagn, der fremgik af artiklen af 24. december 2012. www.bt.dk bragte den 2. januar 2013 artiklen ”Topadvokat sælger luksusvilla for næsen af Skat” med underrubrikken ” Den stenrige erhvervsadvokat [Klager] har igen givet Skat en lang næse.” Af artiklen fremgik følgende: ”BT afslørede juleaftensdag, at den 62-årige advokat er flyttet til Schweiz uden at betale en ekstraskat på svimlende 191 mio. kr. Skat mener, at han har været stråmand for den russiske it- og teleminister i forbindelse med handler af teleaktier for en kæmpeformue, og derfor har fået et skattepligtigt honorar af russeren, som [Klager] aldrig har selvangivet. Skat har taget arrest i [Klager]s private Cessna-fly og båd i Rungsted Havn, men advokaten nåede lige at få overført en formue på 150 mio. kr. til sin bank i Schweiz, inden Skat fik kontrol med hans konto i Danske Bank. Nu kan BT berette, at det i december lykkedes [Klager] at sælge sin luksusvilla på 2252 kvadratmeter i mondæne Rungsted Kyst for 12 mio. kr. uden Skat efter alt at dømme har kunne få fingre i pengene. Skatteadvokat Torben Bagge, der er partner i advokatfirmaet Tommy V. Christiansen og leder i firmaets afdeling for skatteproces har gennemgået både villaens tingbogsoplysninger samt dombogen fra Københavns fogedret, hvor Skat fik retskendelse til at tage arrest i [Klager]s besiddelser i Danmark. Han oplyser, at pragtvillaen ikke var ejet af [Klager] selv, men af selskabet [Virksomhed D], der allerede tilbage i april 2011 havde opkøbt den. - Da SKAT, så vidt jeg ved, ”kun” har krav mod [Klager] personligt, kan Skat umiddelbart ikke gøre arrest i aktiver, herunder ejendomme, tilhørende selskabet, siger Torben Bagge. Han peger på, at Skat måske har sovet i timen ved ikke at få gjort arrest i [Klager]s aktier i selskabet bag villaen i Rungsted. - Skat ville kunne have gjort arrest og – efter Skat har truffet afgørelsen, og der dermed er et aktuelt krav mod [Klager] – udlæg i hans aktier i omtalte selskab på linje med, at Skat gjorde arrest og formentlig efterfølgende udlæg i andre aktiver tilhørende [Klager], siger han. Skat har ikke nogen kommentarer til sagen, og [Klager] oplyser gennem sin egen advokat, at han ikke vil kommentere skattesagen før, at den har været prøvet i Landsskatteretten. De præcise ejerforhold i [Virksomhed D] er uklare, og der er kun en direktør med bopæl på amerikansk Samoa”. Den 2. januar 2013 henvendte advokat Morten Samuelsson sig på vegne af klager til BT. I henvendelsen fremsatte advokaten krav om, at BT tilbagekaldte de krænkende og ukorrekte udsagn, der fremgik af artiklen på www.bt.dk den 2. januar 2013. Ved e-mails af 3. januar 2013 besvarede BT klagers henvendelser af 1. januar 2013 og 2. januar 2013. I begge e-mails afviste BT kravet om at bringe en berigtigelse. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter Advokat Morten Samuelsson har anført, at BT har overtrådt reglerne for god presseskik ved at bringe ukorrekte og krænkende oplysninger om klager. Klager ønsker derfor, at Pressenævnet udtaler kritik af BT og pålægger mediet at bringe et genmæle. ”Skattesvindler” og ”Skattesnyderen” BT bragte på forsiden af avisen den 24. december 2012 rubrikken ”BT afslører gigantisk skattesvinder” og omtaler i samme avis på side 6-9 klager som ”skattesnyderen”. BT påstår, at klager overfor SKAT har undladt korrekt at angive et honorar, som han ifølge SKAT har modtaget i forbindelse med en aktiehandel, hvorfor SKAT er unddraget et skyldigt beløb på ca. 191 mio. kr. Dette er ikke korrekt. Klager solgte i 2008 en aktiepost, indberettede rettidigt fortjenesten til SKAT og betalte rettidigt den skat, som han var forpligtet til at betale. Tre år senere har SKAT pludseligt hævdet, at den pågældende indtægt ikke er et provenu af aktier, men derimod et honorar. Herom verserer en sag for Landsskatteretten, hvor klager forventer at få medhold. BT var forud for offentliggørelsen ved e-mail korrespondance med advokat Morten Samuelsson oplyst om sagens rette sammenhæng. Det, sammenholdt med advokat Torben Bagges oplysninger i artiklen, viser, at BT har tilsidesat god presseskik ved mod bedre vidende, at beskylde klager for at være ”skattesvinder” og ”skattesnyder”. Der verserer ingen straffesag om urigtig selvangivelse. Der verserer en sag om, hvorvidt den pågældende indtægt skal klassificeres som aktieindkomst eller honorarindkomst, men dette berettiger ikke BT til at omtale klager som ”skattesvindler” eller ”skattesnyder”. Sådanne udtryk kan kun af en læser forstås, som en sigtelse om, at klager har begået groft skattebedrageri. BT henviser til en voldgiftskendelse afsagt af en privat voldgiftsret i Zürich i maj 2006. BT har videre anført et citat uden at angive en kilde. Citatet er ikke fra voldgiftskendelsen og kendelsen fra 2006 vedrører ikke, hvor klagers indtægt i 2008 skulle beskattes. I øvrigt bestrides de oplysninger, der fremgår af citatet. Klager bestrider ikke, at der foreligger en kendelse, men bestrider kendelsens konklusion. Klager fik ikke forud for artiklens offentliggørelse forelagt den omstændighed, at BT ville bruge Zürich-kendelsen til at beskylde klager for groft skattebedrageri. Derved fik klager ikke mulighed for at påpege, at der foreligger flere efterfølgende myndighedsafgørelser, som ikke kan forenes med Zürich-kendelsen. Herunder afgørelser fra anklagemyndigheden på henholdsvis British Virgin Islands, Bermuda, Schweiz, Rusland og Danmark, som alle har frafaldet de sager, der blev igangsat på baggrund af anmeldelser indgivet på foranledning af klagers modpart i voldgiftssagen fra Zürich med henblik på at fremme egne interesser. SKAT har påberåbt sig den pågældende kendelse i den verserende sag. SKAT har også påberåbt sig en politimæssig efterforskning i Tyskland, og ment at dette kunne støtte SKATs påstand. Det gør SKAT imidlertid ikke længere, idet den pågældende sag i Tyskland er opgivet. Sagen blev opgivet af den tyske anklagemyndighed, idet retten efter gennemlæsning af anklageskriftet pålagde anklagemyndigheden, at opgive sagen. BT erkender, at tiltalen blev opgivet. Alligevel fremfører mediet beskyldninger, som er rejst i en straffesag, som er opgivet, fordi de rejste sigtelser ikke kunne bevises. Hertil bemærkes at både voldgiftskendelsen og den tyske efterforskning var offentligt kendt i 2008, hvor klager selvangav den omhandlede indtægt. På daværende tidspunkt accepterede SKAT imidlertid at indtægten var aktieindkomst, uanset de var bekendt med, at en voldgiftsret i Zürich havde ytret, at klager ikke var ejer af aktierne og at en tysk efterforskning mente, at kunne bevise, at klager ikke var den reelle ejer af aktierne. De omhandlede aktieposter vedrører selskaber, som var hjemmehørende på Bermuda. Eftersom selskaberne var under skifteretsbehandling, skulle myndighederne i Bermuda og en domstol godkende en aftale om salg af aktier. Aftalen - hvor klager som aktionær solgte rettighederne til selskaberne til en uafhængig køber – blev godkendt af myndighederne og domstolene. Dette var oplyst til BT inden offentliggørelsen. At kalde indtægten for et honorar ville derfor være i strid med indholdet af aftalerne, i strid med den omstændighed, at [Klager] i alle henseender var registreret som selskabernes ejer og i strid med den ovenfor nævnte godkendelse af salget. BT citerer The Eastern Carribbean Supreme Court in the High Court of Justice. Citatet er ikke korrekt udtryk for den afgørelse, der blev truffet. Det fremgår med stor tydelighed, at der ikke var tale om bedrageri og ikke tale om ”serious fraud-related crime”. Videre fremgår det tydeligt, at anklagemyndigheden ikke agtede at rejse tiltale mod klager. Klager har anført, at den omstændighed, at klager ikke ønsker at betale et omtvistet og tvivlsomt skattekrav, før retten har talt, ikke berettiger BT til at bruge udtrykkene ”skattesvindler” og ”skattesnyder”. Udgangspunktet i enhver skattesag er, at skatteyderen får mulighed for at vente med at betale skatten, indtil det er afgjort af Landsskatteretten eller af domstolene om kravet er berettiget. Det samme er gældende for klager. Da han er bosiddende i Schweiz har han denne mulighed, selvom SKAT ikke har ønsket at give ham tilladelse til at vente med at betale. BT bestrider, at dette udgangspunkt er korrekt og henviser til, at det ikke gælder, hvis der er nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand. Eksempelvis hvis den skattepligtige er ved at flytte til udlandet. Klager var ikke ved at flytte til udlandet. Klager flyttede i 2008 fra Danmark og SKAT gennemgik i den forbindelse hans økonomi for at sikre sig, at klager ikke skyldte noget i skat. Dette var BT vidende om forud for offentliggørelsen. BT har i artiklen af 24. december 2012 citeret oplysninger fra advokat Morten Samuelssons e-mail af 16. december 2012. Dette forsøg på at skabe alibi er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at bringe forholdet inden for god presseskik. BT har ikke givet klager eller hans advokat mulighed for at kommentere beskyldninger om, at klager skulle have begået groft skattebedrageri. Klager har således ikke haft mulighed for at adressere sådanne beskyldninger forud for artiklens offentliggørelse. Beskyldningerne om, at klager er ”skattesvindler” og ”skattesnyder”, betyder at BT har vist læseren, at BT har fældet dom i sagen. BT har videre i artiklen ladet forstå, at domstolene også har fældet dom i sagen jf. bemærkningerne om ”arrestordre”. I den anførte sammenhæng står det klart, at læseren ikke skal lægge vægt på citatet af advokat Morten Samuelssons oplysninger. BT har ladet det forstå, at BT har hørt dårlige argumenter fra klager, som læseren ikke skal tro på. Derimod skal læseren tro, at klager er ”skattesnyder”, ”skattesvinder” og har begået bedrageri. ”…hevet formue til Schweiz for næsen af SKAT” Udsagnet ”… har hævet formue til Schweiz for næsen af SKAT” rummer en direkte beskyldning om et strafbart forhold. Der er tale om mere end en konstatering af faktiske forhold, idet udsagnet er negativt ladet og kun kan forstås, som at klager bevidst har unddraget SKAT sin formue. BT begrunder udsagnet med, at klager overførte et betydeligt beløb til Schweiz få dage før SKAT forsøgte at foretage arrest. Klager kendte intet til SKATs krav før den 27. december 2011, hvor SKAT uden varsel indfandt sig i klagers hjem i Schweiz med en foged fra Københavns Fogedret. Klager har løbende overført betydelige private midler til sin hovedbankforbindelse i Schweiz fra Danmark, idet det er i Schweiz, klager har sine livsinteresser. Overførslen i december 2011 var således ikke ekstraordinær eller usædvanlig. Ved at overføre pengemidler til sit hjemland på et tidspunkt, hvor der ikke klager bekendt, er et udestående med SKAT, berettiger ikke BT til at beskylde klager for at have fjernet sin formue ”for næsen af skat”. I øvrigt opretholdt klager et bankengagement på et tocifret millionbeløb i Danmark, som blev genstand for arrest. Havde hans hensigt været at fjerne hele sin formue ”for næsen af SKAT”, havde han overført alle indeståender i Danmark til Schweiz. ”Retten udstedte ligeledes en arrestordre mod topadvokaten…” Udsagnet ”Retten udstedte ligeledes en arrestordre mod topadvokaten…” begrunder BT med, at der er afsagt en kendelse om politifremstilling til at afgive forklaring i fogedretten. BT er på det rene med, at avisen ved at fremstille en kendelse om politifremstilling til at afgive forklaring i fogedretten som en ”arrestordre” samtidigt med, at avisen urigtigt beskylder klager for skattebedrageri og aktiebedrageri, er det samme som at påstå, at der er truffet en strafferetlig afgørelse om, at klager har begået sådanne forbrydelser. BT har således forsøgt, at få læseren til at tro, at der var truffet en retslig afgørelse om, at klager har begået sådanne alvorlige strafbare handlinger. ”[Klager] og den russiske teleminster sammen har begået bedrageri med teleaktier” For så vidt angår beskyldningen mod klager om, at han har begået ”aktiebedrageri”, henviser BT til en omtale på en internet-oplysningsservice af en afgørelse på British Virgin Islands i 2008. BT hævder i øvrigt at afgørelsen er fra Bermuda, hvilket er ukorrekt, den stammer fra British Virgin Island. Denne afgørelse vedrører ikke klager og vedrører i øvrigt heller ikke bedrageri, hvilket fremgår af anklagemyndighedens meddelelse til klager. Der verserer ingen straffesager mod klager for aktiebedrageri. Den eneste sag, som har verseret, er den tyske sag, som blev opgivet efter indstilling fra retten. Retten i Frankfurt henstillede til, at der blev betalt et bidrag til velgørende formål, men dette er helt normal praksis og ikke en formodning for at der foreligger skyldformodning eller erkendelse. Dette fremgår udtrykkeligt af den tyske straffelov. BT hævder, på grundlag er et citat for Wall Street Journal af 12. april 2007, at sagen blev opgivet, fordi de russiske myndigheder ikke ønskede at samarbejde om sagen, og fordi forældelsesfristen var truende. Videre påstår BT, at der blev betalt bøder. Dette er ikke korrekt. Artiklen nævner intet om bøder. Artiklen citerer en anonym talsmand for retten for, at den russiske anklagemyndighed ikke ville samarbejde samt noget om forældelse. Et medie kan ikke citere andre medier, der uden holdepunkt har fremsat beskyldninger. Anklagemyndigheden i Tyskland har ikke rettet henvendelse til de russiske myndigheder og den tyske sag blev rejst inden udløbet af forældelsesfristerne. BT har intet fremført, der berettiger en beskyldning om aktiebedrageri. Når man fremfører en så alvorlig beskyldning, skal man være meget sikker i sin sag. BT har ikke foretaget nogen undersøgelse, før BT fremførte disse alvorlige beskyldninger. Videre har BT ikke forud for artiklens offentliggørelse forelagt klager, at mediet havde tænkt sig, at beskylde klager for groft skattebedrageri samt de ukorrekte påstande om, hvorfor den tyske sag blev opgivet. ”…et skattepligtigt honorar af russeren, som [Klager] aldrig har selvangivet” . Af artiklen af 2. januar 2013 fremgår udsagnet ”…et skattepligtigt honorar af russeren, som [Klager] aldrig har selvangivet” . BT har påstået, at der er tale om korrekte oplysninger og henviser til advokat Morten Samuelssons e-mail af 16. december 2012, hvoraf skulle fremgå at klager ikke har ”selvangivet de pågældende honorarer”. Dette er usandt, ubeføjet og mod bedre vidende. SKAT har ikke gjort gældende, at klager ikke har selvangivet indtægten. Der er uenighed om, hvordan indtægten skal beskattes, men der er intet spørgsmål om, at klager har undladt at selvangive en indtægt. Citatet i dets fulde længde ændrer ikke herpå. Hvis klager skulle have undladt at oplyse SKAT om en indtægt i den pågældende størrelsesorden, havde der ikke været tale om en skattesag for Landsskatteretten, men om en politimæssig efterforskning for groft skattebedrageri, som skulle for domstolene. Hvis klager vidende om det kommende skattekrav havde flyttet sine midler til Schweiz for at undgå fyldestgørelse, havde der ligeledes været en massiv politimæssig indsat med henblik på at få klager dømt for groft skyldnersvig. Der foreligger ingen straffesager mod klager. 2.1 BTs synspunkter ”Skattesvindler” og ”Skattesnyderen” Formuleringen “ skattesvindler ” anvendes alene som “forrider” på forsiden som oplæg til hovedoverskriften “ Skylder 191 mio. i skat ”, mens formuleringen “ skattesnyderen ” anvendes som grafisk ledeord på de to opslag. BT har ikke, som det hævdes af klager, ved anvendelsen af disse formuleringer påstået, at der er truffet en strafferetlig afgørelse om, at klager har begået sådanne forbrydelser. BT har videre ikke påstået, at klager har begået groft skattebedrageri. BT har udført en omfattende research for at beskrive denne sag. Artiklerne redegør fair, ordentlig og nøgternt for sagens sammenhæng, herunder at SKAT mener, at [Klager] skylder 191. mio. til SKAT og klagers synspunkter i forhold til, hvorvidt kravet er rimeligt. Stridens kerne beskrives tydeligt og der påstås intetsteds, at [Klager] er dømt for bedrageri eller lignende. Kritikken og de krænkende påstande er tydeligt forelagt, og advokatens forsvar for sin klient er tydeligt medtaget i artiklerne Det er BTs opfattelse, at anvendelsen af de to formuleringer “ skattesvindler ” og “ skattesnyderen ” er rimelig, og at anvendelsen af disse udtryk ligger klart indenfor BTs redigeringsret. BT har anført, at der er dækning for de omtvistede udtryk og gør gældende, at det af en kendelse fra en domstol i Zürich fremgår, at [Klager] ikke var ejer af de pågældende aktier, men at han alene fungerede som mellemmand for en russisk minister, hvorfor [Klager] har selvangivet i strid med de faktiske forhold i Danmark, og dermed unddraget statskassen et beløb på cirka 191 millioner kroner. Det fremgår af klagen til Pressenævnet, at advokat Morten Samuelsson bestrider ovenstående påstand. BT skal fastholde de pågældende oplysninger, der er korrekte: Allerede den 16. maj 2006 fastslog den nævnte voldgiftsret i Zürich, at minister for telekommunikation i Rusland, [Person C], var den sande ejer at de pågældende aktier, og at advokat [Klager] alene fungerede som stråmand i et “sceme to cenceal [Person C]s diversion of Russian state assets” - (StAR: The Stolen Asset Recovery Initiative, et partnerskab mellem Verdensbanken og The United Nations Office on Drugs on Crime, der har til formål at støtte “international efforts to end safe heavens for corrupt funds”.) StAR beskriver, at [Klager] oprettede en stribe selskaber på Bermuda, der efter det oplyste havde til formål at skjule ejerskab og midler, og derfor skulle anvendes til hvidvask af de penge, der var tilvejebragt i forbindelse med en ulovlig aktion, hvor den russiske stat ulovligt blev berøvet betydelige beløb i forbindelse med en privatisering af den russiske teleindustri. Zürich-kendelsen fastslår ifølge StAR, at de selskaber, [Klager] har oprettet og i perioden stod som ejer af, blev anvendt på en måde, så den russiske minister “committed criminal acts under Russian law,” og ifølge Wall Street Journal (16. februar 2007) fastslår Zürich-kendelsen ligeledes, at “Mr [Klager] had provided “false testimony””. Af en kendelse fra The Eastern Caribbean Supreme Court in the High Court of Justice på de britiske jomfruøer fremgår det at: “ following 17 months of investigation by authorities in the BVI and Bermuda, this Court on 1 May 2008 confiscated more than US$ 45 million from the First Defendant, [VIRKSOMHED E], a Bermuda-based mutual fund which pleaded guilty to serious fraud-related crimes possibly the largest court order of its kind ever made in the Commonwealth ”; det fremgår at, “ the four Defendants are all limited liability companies within the same group of connected companies controlled by a Danish citizen … [[Klager], BTs bemærkninger] …” For convenience, I shall refer to the group as the [Virksomhed E]. The charges relate to offences committed during 2004 and 2005 ”, og det fremgår videre (dommens side 9), at “ The First Defendant, IPOC [Virksomhed E], having been convicted on 30 April, 2008 of two counts of perverting the course of justice and furnishing false information contrary to sections 93(a) and 221 (1)(b) respectively of the Criminal Code, 1997 of the Laws of the Virgin Islands : Be required to pay the sum of US $45,455,430.82 pursuant to the Confiscation Order made today .” Det er således ikke korrekt, når advokat Morten Samuelsson påstår, at afgørelsen fra 2008 på Bermuda “ ikke vedrører min klient ” og at kendelsen ikke “ vedrører noget bedrageri ,” idet det tydeligt af kendelsen fremgår, at den omfatter den muligvis mest alvorlige bedragerisag i Commonwealths historie. Det kan tilføjes, at Financial Times den 15. november 2007 skrev, at “ the public prosecutions’ office in the British Virgin Islands has told the US government it has “overwhelming evidence” that [Person C], Russian telecommunications minister, is the “true beneficial owner” of a fund that owns a large part of Russia’s telecoms industry.”” Det står således klart, at [Klager] allerede i 2006 fik rettens ord for, at han ikke var ejer af de omtalte aktier, men alene var stråmand for den nævnte russiske minister, hvorfor han skulle have selvangivet anderledes og været beskattet højere. Det har han undladt. Herudover gør BT gældende, at [Klager] har afvist at indfri det skattekrav, SKAT har rejst mod ham, til trods for, at han har pligt dertil. Det fremgår af klagen til Pressenævnet, at “ det altovervejende almindelig udgangspunkt i enhver skattesag er, at skatteyderne får mulighed for at vente med at betale skatten, idet det er afgjort af Landsskatteretten eller af domstolene, om kravet er berettiget.” Dette er ikke korrekt. Det fremgår af SKATs ligningsvejledning (A.A.12.1), at SKAT kan give henstand med betaling af skat, jævnfør skatteforvaltningslovens § 51, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006. Lovforarbejderne til bestemmelsen findes i L 110 og L 111 fra 2004/05 til lov nr. 427 af 6. juni 2005. Det fremgår af bemærkningerne til L 110, at det er fast praksis på skatteområdet, at hvis der klages over en skatteansættelse, så gives der efter anmodning henstand med betaling af den del af skatten som klagen vedrører. Dette gælder dog ikke , hvis der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand, for eksempel hvis den skattepligtige er ved at flytte til udlandet. Der er ikke et retskrav på henstand, og det fremgår ikke af loven eller forarbejderne i øvrigt en nærmere angivelse af de kriterier, der skal indgå i vurderingen af, om der i en given situation bør gives eller nægtes henstand. Så vidt sagen er belyst, har [Klager] end ikke anmodet SKAT om henstand med betalingen af den skyldige gæld, men blot unddraget sig betalingen og gemt sig i Schweiz. Dette på trods af, at [Klager] naturligvis - hvis Landsskatteretten måtte give ham medhold - vil få sine penge betalt tilbage øjeblikkeligt, hvilket samlet set yderligere styrker mistanken om, at han ikke har til hensigt at betale det pågældende beløb. Herudover gør BT gældende, at SKAT, for at sikre betalingen af skattegælden, har foretaget arrest i indeståender og værdier i Danmark, som SKAT har haft mulighed for at sikre sig adgang til, idet SKAT frygtede, at [Klager] fortsat vil unddrage sig skattebetalingen; en mistanke, [Klager]s adfærd har bestyrket, at [Klager] bevidst udnytter det forhold, at han er bosiddende i Schweiz, til at undlade at give møde i Danmark, og i øvrigt at betale den skyldige skattegæld, idet han er uden for dansk jurisdiktion, at [Klager] har trodset en anholdelsesbeslutning og meddelt, at han ikke ønsker at efterkomme en kendelse, afsagt i Københavns Byret, at [Klager] ikke ønsker at medvirke til sagens belysning ved som pålagt at give møde i fogedretten og redegøre for sine privatøkonomiske forhold, og at [Klager], ved at hævde, at advokat Morten Samuelsson, der ellers repræsenterer [Klager] i sagen, ikke var bemyndiget til at modtage en forkyndelse om at give møde i fogedretten, hvorfor [Klager] derved igen har søgt at forsinke sagen, undgå betaling af det skyldige beløb, og i øvrigt modarbejde sagens oplysning. BT bestrider, at BT har overtrådt reglerne for god presseskik ved at bringe advokat Morten Samuelssons citater ”skjult nede i artiklen”. BT har i betydelig grad og på en fair og nøgtern måde, gengivet [Klager]s opfattelse af sagen, herunder ved at bruge cirka en tredjedel af den første artikel på i artiklen “ Han skylder 191. mio. i skat ,” at gengive [Klager]s synspunkter. Her fremgår det tydeligt, at det er advokatens opfattelse, at hans klient intet forkert har foretaget sig, ligesom der tydeligt redegøres for, at sagen drejer sig om, hvorvidt en indtægt, skal opgøres som en aktie- eller honorarindkomst. Hertil skal bemærkes, at det af sidehistorien “ Skat er blevet mere aggressiv ” fremgår, at sagen kan være vanskelig at løfte for SKAT. Ligesom det tydeligt af artiklen “ Putins danske mareridt” fremgår, at “ ...straffesagen [I Tyskland] endte som en ren fuser, da den tyske domstol ikke ville godkende anklageskriftet, og heller ikke i Rusland ville myndighederne rejse en sag, da den mulige hvidvaskning ikke var sket i Tyskland. ” . Det er samlet set BTs opfattelse, at artiklen i dens samlede fremstilling af sagen utvivlsomt lever op til reglerne for god presseskik. “ ...har hevet formue til Schweiz for næsen af SKAT .” Det fremgår af dombogen fra Københavns Byret i sag [Sag nr.], at [Klager] i begyndelsen af december overførte 150 millioner til [Bank] i Schweiz - dette skete få dage før SKAT ønskede at gøre arrest i [Klager]s formue for at sikre hans skattebetaling. Formuleringen “.... for næsen af skat ...” henviser ganske enkelt til den omstændighed, at [Klager] umiddelbart inden, at SKAT gjorde arrest i [Klager]s værdier og konti, havde overført det pågældende beløb. Det er således tale om en almindelig, åbenbar og klar konstatering af de faktiske forhold, og det er BTs opfattelse, at anvendelse af en dagligdags almindelig vending, der korrekt beskriver sagens fakta, umuligt kan være i strid med de vejledende presseetiske regler. “... retten udstedte ligeledes en arrestordre mod advokaten.. .” BT beskriver de faktiske forhold, nemlig at Københavns Byret udstedte en anholdelsesbeslutning, fordi [Klager] afviste at møde og afgive forklaring om sine økonomiske forhold. Advokaten hævder, at BT ved at bruge denne formulering, reelt skriver eller gør gældende, at “ der er truffet en strafferetlig afgørelse om, at min klient … ” har begået “ skatteunddragelse .” Dette skal klart bestrides. “ En voldgiftskendelse fra Zürich i Schweiz … slog fast, at [Klager] og den russiske teleminister sammen har begået bedrageri med teleaktier. ” Der er fuld dækning for den fremførte konstatering, idet det fremgår, at [Klager] efter det angivne har fungeret stråmand i et “s ceme to cenceal [Person C]s diversion of Russian state assets ” - (StAR, “ The Stolen Asset Recovery Initiative ”, et partnerskab mellem Verdensbanken og The United Nations Office on Drugs on Crime, at Zürich-kendelsen ifølge Wall Street Journal (16. februar 2007) fastslår, at “ Mr [Klager] had provided “false testimony ”, at [VIRKSOMHED E], jævnfør det i klagepunkt 2 angivne, “ pleaded guilty to serious fraud-related crimes possibly the largest court order of its kind ever made in the Commonwealth ”, og blev pålagt en betydelig bøde for den omfattende svindel, at oprettelsen af selskaber på Bermuda alene havde til formål at skjule og muligt hvidvaske de værdier, der stammede fra den muligt ulovlige anskaffelse af de russiske teleaktier, at [Klager] var tiltalt for hvidvaskning, og at sagen - i modsætning til det af [Klager] oplyste - blev opgivet, fordi de russiske myndigheder ikke ønskede at samarbejde om tiltalespørgsmål i sagen, og fordi forældelsesfristen var truende, ikke fordi de tyske myndigheder ikke mente, at tiltalerejsning kunne føre til dom. Det kan tilføjes, at der blev indgået forlig, og at de tiltalte betalte bøder på mellem 5000 og 40.000 Euro, jævnfør ( Wall Street Journal, 12. april 2012, “Germany Ends Probe Implication Russian Corruption” .), og at [Klager] ifølge Zürich-kendelsen har virket som stråmand for den russiske minister, med det udtrykkelige formål at skjule sandheden om aktiernes ejerforhold og anskaffelse, “.. .et skattepligtigt honorar af russerne, som [Klager] aldrig har selvangivet .” Advokaten Morten Samuelsson anfører, at det er “simpelthen forkert og mod bedre vidende ,” at BT i artiklen på bt.dk den 2. januar 2013 anfører “.. .et skattepligtigt honorar af russerne, som [Klager] aldrig har selvangivet .” Dette er ikke citeret loyalt. Af artiklen fremgår det, at “ SKAT mener, at han har været stråmand for den russiske it- og teleminister i forbindelse med handler af teleaktier for en kæmpeformue, og derfor har fået et skattepligtigt honorar af russerne, som [Klager] aldrig har selvangivet .” Oplysningerne er korrekte. SKATs påstand er netop, at [Klager] ikke var ejer af aktierne, men blot fik et skattepligtigt honorar af den russiske minister, og derfor skal beskattes i overensstemmelse dermed, hvilket ikke skete. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl. God presseskik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, jf. punkt A.3. Pressenævnet finder, at oplysningerne bragt i de påklagede artikler kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for [Klager], hvorfor de skulle have været efterprøvet i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for [Klager]. Pressenævnet lægger til grund, at BT inden offentliggørelserne har været i dialog med klagers advokat. I artiklen den 24. december 2012 blev bragt citater fra advokaten, hvoraf fremgår, at klagers advokat er blevet forelagt SKATs påstand og hans kommentarer er gengivet. I artiklen på bt.dk den 2. januar 2013 fremgår det, at [Klager] igennem sin egen advokat oplyser, at han ikke vil kommentere skattesagen før, at den har været prøvet i Landsskatteretten. Derimod finder Pressenævnet ikke, sådan som sagen er oplyst for nævnet, at kunne lægge til grund, at BT har forelagt de øvrige skadelige og krænkende oplysninger for [Klager] eller dennes advokat. Nævnet udtaler derfor kritik af BT for ikke at have forlagt klager alle skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende oplysninger. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler. jf. punkterne A.1, A.5 og A.6. Påstand om, at klager er ”skattesvindler” og ”skattesnyder” Pressenævnet bemærker indledningsvist, at det på grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, ikke er muligt for nævnet, sådan som sagen er forelagt for nævnet, at tage stilling til, hvilke af de modstridende udenlandske afgørelser, som parterne henviser til, der er rigtige. Pressenævnet forholder sig derfor kun til den verserende sag for Landsskatteretten. Nævnet finder, at anvendelsen af ordene ”skattesvindler” og ”skattesnyder” giver læseren indtryk af, at der er tale om faktiske oplysninger. Dette er ikke korrekt, idet der er tale om et omtvistet skattespørgsmål, der endnu ikke er afgjort i Landsskatteretten. Pressenævnet udtaler derfor kritik af BT, for at anvende ordene ”skattesvindler” og ”skattesnyder”. Påstand om, at klager “ ...har hevet formue til Schweiz for næsen af Skat .” Pressenævnet finder, at underrubrikken ”Dansk advokat med russiske forbindelser har hevet formue til Schweiz for næsen af skat”, giver læseren indtryk af, at [Klager] bevidst har unddraget SKAT sin formue. Det fremstår som en faktisk oplysning og ikke som BT’s vurdering. BT’s formulering efterlader det indtryk, at klager har handlet i strid med loven, hvilket er et omtvistet spørgsmål, der endnu ikke er afgjort af Landsskatteretten. Pressenævnet udtaler derfor kritik af BT. Påstand om at “R etten udstedte ligeledes en arrestordre på topadvokaten.. .” Pressenævnet finder, at udsagnet ”udstedte ligeledes en arrestordre på topadvokaten” burde være ledsaget af en oplysning om, hvad dette reelt indebærer. Nævnet finder dog ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Påstand om at “ En voldgiftskendelse fra Zürich i Schweiz … slog fast, at [Klager] og den russiske teleminister sammen har begået bedrageri med teleaktier. ” Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvilken betydning den pågældende kendelse fra voldgiftsretten i Zürich har for den danske afgørelse af sagen. På baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan nævnet ikke tage stilling til hvilken forklaring, der er den rigtige. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik. Påstand om at klager “…derfor har fået et skattepligtigt honorar af russerne, som [Klager] aldrig har selvangivet .” Pressenævner finder, at udsagnet ”og derfor har fået et skattepligtigt honorar af russeren, som [Klager] aldrig har selvangivet” i sammenhæng med de øvrige oplysninger i artiklen ”Topadvokat sælger luksusvilla for næsen af Skat" kan give læseren det indtryk, at [Klager] aldrig har selvangivet den pågældende indtægt. Dette er imidlertid ikke korrekt. Uenigheden består således ikke i, at klager ikke har selvangivet indtægten, men hvorvidt klager har selvangivet indtægten korrekt. Dette er p.t. op til Landsskatteretten at afgøre. Nævnet udtaler derfor kritik af BT. Genmæle Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom. Artiklen af 24. december 2012 Pressenævnet finder, at BTs oplysninger om, at [Klager] er ”skattesvindler” og ”skattesnyder” i sammenhæng med de øvrige oplysninger i artiklen giver læseren det indtryk, at klager har snydt og svindlet med sin skat. Dette er ikke dokumenteret som utvivlsomt rigtigt, og da oplysningerne samtidig er egnede til at påføre klager skade af betydning, er [Klager] berettiget til at få bragt genmæle heroverfor. Nævnet lægger til grund, at SKAT først efter , at [Klager] havde overført pengene til Schweiz, ønskede at udøve arrest hos klager. Pressenævnet finder herefter, at udsagnet ”…har hevet en formue til Schweiz for næsen af Skat” kan forstås som om, at klager bevidst har unddraget sig SKAT’s arrest. Det er ikke dokumenteret som utvivlsomt rigtigt, og da oplysningen samtidig er egnet til at påføre klager skade af betydning, er [Klager] berettiget til at få bragt genmæle heroverfor. Artiklen af 2. januar 2013 Pressenævnet lægger til grund, at klager har selvangivet det omtalte beløb. Spørgsmålet er således, hvorvidt det er selvangivet korrekt som aktieindkomst eller om det skulle være selvangivet som honorarindkomst. Pressenævnet finder herefter, at udsagnet “…har fået et skattepligtigt honorar af russerne, som [Klager] aldrig har selvangivet”, ikke er dokumenteret som utvivlsomt rigtigt, og da oplysningen samtidig er egnet til at påføre klager skade af betydning, er [Klager] berettiget til at få bragt genmæle heroverfor. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af BT efter retningslinjerne i lovens § 39 at offentliggøre følgende tekst som en forsidehenvisning (med angivelse af hvor i avisen man kan læse selve afgørelsen) i BT og indsætte samme henvisning på bt.dk: ”[rubrik] BT får kritik af Pressenævnet for at kalde advokat for skattesvindler.” Herudover pålægges den ansvarshavende redaktør af BT at offentliggøre følgende i avisen og på bt.dk: [rubrik] Pressenævnet kritiserer BT for artiklerne om advokat [Klager] [Underrubrik] BT skrev i december og januar, at advokaten svindlede i skat dels ved ikke at opgive alle sine indtægter, dels ved at flygte fra skattegælden. BT kan ikke dokumentere de påstande og har ikke givet advokaten mulighed for at kommentere alle oplysninger. [Tekst] Under rubrikken Skylder 191 mio. i skat blev [Klager] kaldt gigantisk skattesvindler, ligesom der inde i avisen stod FLYGTET: Skat jagter en dansk topadvokat, der er stukket af fra en svimlende skatteregning. BT skrev, at [Klager] ikke har opgivet et skattepligtigt beløb på selvangivelsen. Det har han. Landsskatteretten skal blot afgøre, om han har gjort det korrekt ved at kalde det for aktieindkomst, eller om han skulle have opført beløbet som honorar, hvilket ville have medført en højere beskatning. I artiklen kaldte BT [Klager] for skattesvindler og skattesnyder og skrev, at han skulle have hevet en formue til Schweiz for næsen af SKAT. Pressenævnet fastslår, at det klart skal fremgå af teksten, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer. Dette er ikke sket i BT’s artikler. Herudover kritiserer Pressenævnet BT for ikke at give klager mulighed for at kommentere alle artiklernes påstande. Da påstandene om skattesvindel og skattesnyd kan medføre såvel økonomisk som anden skade af betydning for [Klager], er han berettiget til at få et genmæle. Genmæle: ”Aktieposten blev solgt i 2008 og fortjenesten indberettet til SKAT, samtidig blev der betalt skat af beløbet. Først tre år senere hævdede SKAT, at indtægten ikke kom fra et provenu af aktier, men var et honorar. Den sag verserer for Landsskatteretten, hvor jeg forventer at få medhold, og udgangspunktet i en skattesag er, at skatteyderen får mulighed for at vente med at betale skat, indtil sagen er afgjort af Landsskatteretten. [Klager] Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på www.pressenaevnet.dk” * * * Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden. Afgjort den 16. april 2013

Versioner

1. 2013-04-19