Gelex

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00443

GældendeVersion 2013-06-21
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2013/9279@2013-06-21/da

Indhold
  1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00443

Resumé Camping-fritid bragte artiklen ”Skattefar på hælene, men: Tysklandshandel ER stoppet”. Her er ejeren af et camping-center citeret. Han siger, at han er fejlciteret, mens bladet siger, at han er citeret korrekt. Ud fra det kan Pressenævnet ikke afgøre, hvad der er rigtigt, og udtaler derfor ikke kritik. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at de vejledende regler for god presseskik blev justeret den 22. maj 2013. Da artiklen er offentliggjort den 25. februar 2013, behandles sagen ud fra de vejledende regler for god presseskik, sådan som reglerne var udformet før den 22. maj 2013. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte jf. punkt A.1. Parterne har afgivet modstridende forklaringer vedrørende spørgsmålet om, hvor vidt [Klager] er citeret korrekt. Som sagen foreligger oplyst og på baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige. På den baggrund udtaler Pressenævnet ikke kritik af Camping-fritid. Nævnet finder heller ikke i øvrigt, at der er grundlag for at udtale kritik af Camping-fritid.

[Klager] har ved fuldmagthavere [Fuldmagtshaver A] og [Fuldmagtshaver B] klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Camping-fritid i februar 2013, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Camping-fritid er et medlemsblad, som hører under Dansk Camping Union. Camping-fritid bragte den 25. februar 2013 på side 10-11 artiklen ”Skattefar på hælene, men: Tysklandshandel ER stoppet” med underrubrikken ” Landsskatteretten har kendt campingbranchens momsfidus ulovlig. [Virksomhed A] har anket. Nu går sagen videre til Landsretten, inden der efter alt at dømme skal falde endelig dom i Højesteret. Men i praksis er salget allerede stoppet. Jørgen W. Frölich belyser sagen”. Af artiklen fremgik følgende: ”TYSKLANDSHANDELEN med campingvogne er i princippet stoppet. Ingen tør længere binde an med mere eller mindre fingerede handeler for at fremme omsætningen. Det kan heller ikke længere betale sig at købe campingvogn til tysk moms. Der er kun nogle få tusind kroners forskel på salgsprisen, når den nye tyske moms på 19 % stilles op imod den danske 25 %. Tidligere var den tyske moms kun 16 %. En populær campingvogn som [Virksomhed G]s Musica koster eksempelvis 181.900 kr. i Danmark mod 175.500 kr. syd for grænsen. Dertil kommer besværet med papirgang, service- og garanti, samt finansiering. Men selvom der kunne være penge at spare, er de danske forhandlere ikke interesserede i at formidle sådanne forretninger. - Der var kun én vinder, nemlig forbrugeren, og én taber, forhandleren, lyder det fra en af campingbranchens sværvægtere, [Person A], [Virksomhed B] i Helsinge. Der blev ikke solgt flere campingvogne, fordi de var billigere, konkluderer han. Tyske prisskilte i danske butikker Handelen med campingvogne til tysk moms blev mulig med gennemførelsen af EU’s indre marked i 1977. I de første par år forsøgte den danske campingverden at sætte en kæp i hjulet på vognsalg med tysk moms, bl.a. med en skræmmekampagne og trusler om annonceboykot af Camping-fritid, såfremt bladets journalister omtalte denne mulighed for forbrugerne for at spare penge. Det blev imidlertid hurtig kendt, at den dengang meget lavere tyske moms gav store besparelser, hvilket i stor stil fik danske forhandlere til at annoncere med tyske priser i deres udstillingsvinduer. Trafikken foregik typisk på den måde, at kunden valgte sig en campingvogn i det danske salgslokale, hvorefter den valgte vogn blev kørt få kilometer ned i Tyskland og på tysk jord, solgt til tysk moms, hvorefter den kørtes tilbage over grænsen. Fuldstændig på samme måde, som når de danske bryggerier kører deres Hof og Blå Cola fra Danmark til det tyske eksportmarked, hvorefter hr. og fru Danmark brænder benzin af for at transportere øllerne hjem til Danmark igen. Juridisk tovtrækkeri Denne praksis fik lov at køre i næsten 10 år, indtil et bådfirma i juli 2010 fik en kæmpe skattebøde for momsunddragelse for netop denne metode. Danske campingvognsforhandlere mærkede straks jorden brænde under sig, og der gik heller ikke lang tid, førend Skattefars skarpe øje rettedes mod campingbranchen. Landsskatteretten kendte trafikken ulovlig, og krævede efterbetaling af unddraget moms. For store forhandlere, som de nu konkursramte [Virksomhed C] og [Virksomhed D] i Struer, [Virksomhed E] i Sønderjylland og [Virksomhed A] i Odense, betød dette ruinerende millionkrav, hvilket foreløbig har fået [Virksomhed A] til at anke Landsskatterettens afgørelse. Sagen går nu til Landsretten, men ventes at ende i Højesteretten. Som kompromis har landsskatteretten på sin side indvilget i at droppe alle sager, der er mere end tre år gamle. [Klager], [Virksomhed F]: - Ja, vi havde udelukkende tyske priser i vores butik. Men vi valgte også en anden måde at gøre det på. Vi returnerede ikke vognen til reeksport. Det syntes vi var en sindssyg måde at handle på. I stedet tjente vi penge på at formidle det tyske salg på den måde, at kunden så en udstillingsvogn hos os, og kørte så selv ned til fx [Virksomhed G] i Münsterland, hvor de satte vognen på krog og kørte hjem. - Den campingvogn, forbrugeren købte hos os, havde de med andre ord aldrig set i vores butik. Vi fik så en provision tilsendt fra fabrikken ”for vores ulejlighed”. [Klager] afviser ikke, at der fortsat kan finde private handler sted i grænselandet, men føler sig overbevist om, at den tidligere organiserede momsunddragelse nu helt er stoppet. - Der kører stadig flere skattesager, og den sidste konkurs har med garanti ikke fundet sted. Nu går afgørelserne bl.a. på, om skattevæsenet anerkender, at et firma lukker, når det præsenteres for momsopkrævninger, for så at genopstå i et andet navn og med nyt CIV-nummer, tilføjer han.” Til artiklen var indsat et billede af [Klager] med billedteksten: ”[Klager]: - Vi havde kun tyske priser på vores vogne. Nu er det slut!” Til artiklen var tillige indsat et billede af nogle campingvogne med følgende billedtekst: ”Frem og tilbage er lige langt – campingvogne på vej til at blive eksporteret til Tyskland, hvorefter de re-eksporteres tilbage til Danmark. Alt sammen for at slippe billigere i moms. ” Ved e-mail af 28. februar 2013 kl. 14.12 klagede [Fuldmagtshaver A] til Camping-fritid over artiklen. I klagen anførte [Fuldmagtshaver A] bl.a., at der var en række faktuelle fejl, og at [Klager] var fejlciteret. Den 28. februar 2013 kl. 14.27 besvarede Camping-fritid klagen, hvor de erkendte en række faktuelle fejl, som ville blive berigtiget i en kommende udgave af Camping-fritid. Bladet afviste fejlciteringen. Ved e-mail af 28. februar 2013 kl. 15.35 og 4. marts 2013 henvendte [Fuldmagtshaver A] sig på ny til Camping-fritid vedrørende fejlciteringen. Ved e-mail af 5. marts 2013 besvarede Camping-fritid e-mailene og anmodede om [Fuldmagtshaver A]s forslag til, hvordan parterne kunne komme videre i sagen. Ved e-mail af 7. april 2013 klagede [Fuldmagtshaver A] til Dansk Camping Union over artiklen, herunder fejlciteringen og den manglende berigtigelse. Dansk Camping Union besvarede e-mailen samme dag. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har ved fuldmagthavere [Fuldmagtshaver A] og [Fuldmagtshaver B] anført, at de udtalelser, klager er fremkommet med i Camping-fritid, er fejlciteret. Udsagnene er af skadende karakter, og Camping-fritid burde derfor have dementeret indholdet i artiklen. [Klager]s udtalelser blandes sammen med journalistens konklusioner og journalisten lægger derved klager ord i munden. Således har [Klager] ikke udtalt, at ”det var en sindssyg måde at handle på”, ligesom han aldrig har anvendt ordet momsunddragelse. Klager har aldrig udtalt sig, som det fremgår af sidste afsnit af artiklen. Videre har [Virksomhed F] aldrig kun haft tyske priser på skiltene i forretningen, ligesom de ikke har været involveret i tysklandshandler ved at reeksportere. [Klager] havde ikke rig mulighed for at forberede sig til interviewet, idet det fandt sted på en messe, hvor journalisten spurgte, om [Klager] ville svare på et par spørgsmål senere. Det er korrekt, at [Fuldmagtshaver A] og [Fuldmagtshaver B] ikke var til stede under interviewet, men artiklen blev omgående drøftet. Camping-fritid præciserer alene de dele, der omhandler de ”konkursramte”, hvilket sker på en overfladisk måde, således at læseren fortsat er fejlinformeret. Præciseringen viser, at journalisten ikke har sat sig ind i problemstillingen vedrørende ”Tysklandshandel”. 2.2 Camping-fritids synspunkter Camping-fritid har anført, at [Klager] er citeret korrekt. Der er udelukkende tale om, at et par enkelte passager er udeladt: En af hensyn til [Klager] og en anden som forekom irrelevant. Interviewet var aftalt på forhånd og [Klager] havde således rig mulighed for at forberede sine udsagn. Hertil bemærkes, at [Fuldmagtshaver A] og [Fuldmagtshaver B] ikke var til stede under interviewet, hvorfor det synes vanskeligt for dem at dokumentere de påståede fejlcitater. Camping-fritid er indstillet på at imødekomme klageren på enkelte punkter. Således er udtrykket ”sindssygt” talesprog, som forekommer stærkere på tryk. Citeringen er korrekt, men havde Camping-fritid ikke været under tidspres, havde journalisten sandsynligvis valgt at moderere formuleringen. Videre er der et par forvekslinger mellem et par af de involverede virksomheder. Dette er dog berigtiget både i bladet og mundtligt overfor de implicerede. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jytte Scharling, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at de vejledende regler for god presseskik blev justeret den 22. maj 2013. Da artiklen er offentliggjort den 25. februar 2013, behandles sagen ud fra de vejledende regler for god presseskik, sådan som reglerne var udformet før den 22. maj 2013. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte jf. punkt A.1. Parterne har afgivet modstridende forklaringer vedrørende spørgsmålet om, hvor vidt [Klager] er citeret korrekt. Som sagen foreligger oplyst og på baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige. På den baggrund udtaler Pressenævnet ikke kritik af Camping-fritid. Nævnet finder heller ikke i øvrigt, at der er grundlag for at udtale kritik af Camping-fritid. Afgjort den 18. juni 2013

Versioner

  1. 2013-06-21