Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2013/9280@2013-06-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00448

Resumé JydskeVestkysten får ikke kritik for at skrive navnet på en advokat. Det drejer sig om artiklen ”Fyret går til angreb på advokat”. Den fyrede anklager advokaten for at være skyld i en uberettiget fyring og ønsker derfor en erstatning af ham. Pressenævnet finder, at man som advokat må tåle at blive nævnt ved navn, desuden siger han i artiklen, at han ikke er ansvarlig for den fyredes tab, ligesom der også står, at der ikke er udtaget stævning. Derfor kritiserer Pressenævnet ikke JydskeVestkysten. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker, at de vejledende regler for god presseskik blev justeret den 22. maj 2013. Da artiklen er offentliggjort den 26. marts 2013, behandles sagen ud fra de vejledende regler for god presseskik, sådan som reglerne var udformet før den 22. maj 2013. Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse jf. punkt B.1. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det gennem nævnets praksis er slået fast, at offentlige og private virksomheder i højere grad end privatpersoner må tåle at være underkastet mediernes vurdering, ligesom der på disse områder må gælde forholdsvis vide rammer for medierne. Pressenævnet finder, at sagen, herunder spørgsmålet om, hvorvidt en advokat kan være erstatningsansvarlig, har almen interesse. [Klager] er advokat for [Virksomhed A] og har udtalt sig til JydskeVestkysten om, hvorvidt han er erstatningsansvarlig. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere JydskeVestkysten for at omtale [Klager] ved navns nævnelse i artiklen. Nævnet har lagt vægt på, at sagen relaterer sig til [Klager]s hverv som advokat, og at [Klager] som advokat må tåle at blive nævnt ved navn. Hensynet til den almene interesse overstiger således hensynet til [Klager]. Det fremgår tillige af artiklen, at der endnu ikke er udtaget stævning og at klager ikke mener, at han er ansvarlig for et eventuelt tab. Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekte. Kritik bør udvises overfor nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt jf. punkt A.1 og A.2 Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at JydskeVestkysten har undladt at udvise den fornødne kildekritik over for [Person A]s advokat [Advokat A]. Artiklen gengiver [Advokat A]s forklaring af forløbet vedrørende ophævelsen af [Person A]s ansættelse hos [Virksomhed A]. Udtalelserne fremstår tydeligt som [Advokat A]s vurdering af sagen, og det fremgår klart, at der er et modsætningsforhold mellem klager på den ene side og [Person A] samt [Advokat A] på den anden side. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten for at bringe en gengivelse af advokatens forklaring af forløbet. Videre har nævnet lagt vægt på, at [Klager] har fået mulighed for at kommentere [Advokat A]s udtalelser og hans kommentarer er gengivet i artiklen. Nævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i JydskeVestkysten i marts 2013, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling JydskeVestkysten bragte den 26. marts 2013 på forsiden af avisen en tekstboks, hvoraf følgende fremgik: ”FYRET GÅR TIL ANGREB PÅ ADVOKAT Advokaten for den fyrede it-ekspert [Person A] hos det konkursramte [Virksomhed A], retter nu skytset mod især firmaets advokat, [Klager]. Ifølge skrivelser, som avisen er i besiddelse af, mener [Person A]s advokat, at både direktøren og ikke mindst [Klager] kan drages til ansvar for den uberettigede ophævelse af ansættelseskontrakt og lejekontrakt.” På side 4 bragte avisen artiklen ” Advokat og direktør trues med retssag efter konkurs” med underrubrikken ” ANSVARSPÅDRAGENDE: Advokaten for den fyrede it-ekspert hos det konkursramte [Virksomhed A], retter nu skytset mod især firmaets advokat, [Klager].” Af artiklen fremgik følgende: ”[Person A], som mistede en erstatning på 2,4 mio. kr., da firmaet [Virksomhed A] forleden gik konkurs, er nu via sin advokat [Advokat A], Vejle, på vej med et sagsanlæg mod [Virksomhed A]s direktør [Direktør A] og firmaets advokat, [Klager]. Det fremgår af skrivelser, som JydskeVestkysten er kommet i besiddelse af. [Person A] har fået både byretten og landsrettens ord for, at [Virksomhed A] uberettiget ophævede en ansættelseskontrakt og lejekontrakt, da it-eksperten i maj 2009 blev fyret og bortvist, fordi direktør [Direktør A], mente, at han havde handlet groft illoyalt ved bl.a. at have henvist en kunde til en konkurrent, selvom han som følge af sygdom ikke selv kunne løse opgaven for kunden. Ifølge skrivelserne mener [Person A]s advokat, at både direktøren og advokat [Klager] kan drages til ansvar for den uberettigede ophævelse af ansættelseskontrakt og lejekontrakt. »Eftersom selskabet som bekendt er gået konkurs med frie aktiver på alene 14.000 kr., er jeg af den opfattelse, at De er erstatningsansvarlig over for min klient, da det er åbenbart på det dengang foreliggende grundlag, at ophævelserne var uberettigede», skriver [Advokat A] til [Klager]. [Advokat A] mener bl.a., at [Klager] som advokat har handlet ansvarspådragende, fordi den mail, som [Klager] støttede bortvisningen på, var udskrevet knap tre uger før bortvisningen, hvorfor retten til bortvisning er fortabt ved passivitet. [Person A]s foreløbige tab opgøres i skrivelsen til knap tre mio. kr., og [Advokat A] gør det samtidig klart, at hvis han ikke hører fra [Klager]s forsikringsselskab inden for ti dage, så vil han uden varsel udtage stævning. Advokat [Klager] meddeler kort JydskeVestkysten, at han ikke mener, han kan bebrejdes noget og derfor heller ikke er ansvarlig for et eventuelt tab.” Til artiklen var indsat en faktaboks, hvoraf følgende fremgik: ”SAGEN KORT I 2007 købte [Virksomhed A] [Person A]s [Virksomhed B] og ansatte ham som afdelingsleder. Men i 2009 måtte [Person A] sygemelde sig på grund af arbejdsrelateret stress. Måneden efter - i maj 2009 - blev han fyret og bortvist, da direktøren for [Virksomhed A], [Direktør A], mente, at han havde handlet groft illoyalt ved bl.a. at have henvist en af virksomhedens kunder til en konkurrent. I både byret og landsret blev [Virksomhed A] dømt.” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at det er i strid med god presseskik at nævne klagers navn på det pågældende tidspunkt, hvor der ikke er foretaget nogen form for retsskridt, endnu mindre opnået dom over ham. Det eneste, der er sket, er, at [Person A]s advokat har fremsat et krav på erstatning for et tab og at samme advokat har anmodet om, at det aftales, at fristerne for sagsanlæg suspenderes. Det bemærkes i den forbindelse, at opsigelsen/ophævelsen af ansættelsesforholdet fandt sted i 2009, hvilket betyder, at erstatningskravet på nuværende tidspunkt er forældet. Eftersom klager ikke har repræsenteret [Person A], men alene er advokat for en klient, som [Person A] har fået dom overfor, er der ikke grundlag for at nævne klagers navn. Det forhold, at en advokat retter kritik mod en anden advokat, uden at gøre rede for på hvilket grundlag den anden advokat skulle være ansvarlig, er i strid med god presseskik. Klager har anført, at når man vil kritisere en advokat, bør det pågældende medie selv gennemføre en kontrol af, om det er muligt at vinde en sag på det grundlag, som er anført af den pågældende advokat, som klager over en anden advokat. Avisen har forholdt sig ukritisk og har ikke selvstændigt kontrolleret oplysningerne. Det eneste formål, der er med artiklen, er at skade klager. Artiklen kunne være skrevet uden at nævne klagers navn, da nævnelsen ikke har noget anerkendelsesformål. 2.1 JydskeVestkystens synspunkter JydskeVestkysten har anført, at sagen har væsentlig betydning for offentligheden. Da en advokat retter kritik mod [Klager] i artiklen, har avisen fundet det naturligt at bede [Klager] forholde sig til påstandene. Det har [Klager] afvist, hvilket også fremgår af artiklen. JydskeVestkysten anser den journalistiske dækning i den pågældende sag for at være i overensstemmelse med de presseetiske regler. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jytte Scharling, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Pressenævnet bemærker, at de vejledende regler for god presseskik blev justeret den 22. maj 2013. Da artiklen er offentliggjort den 26. marts 2013, behandles sagen ud fra de vejledende regler for god presseskik, sådan som reglerne var udformet før den 22. maj 2013. Meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse jf. punkt B.1. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det gennem nævnets praksis er slået fast, at offentlige og private virksomheder i højere grad end privatpersoner må tåle at være underkastet mediernes vurdering, ligesom der på disse områder må gælde forholdsvis vide rammer for medierne. Pressenævnet finder, at sagen, herunder spørgsmålet om, hvorvidt en advokat kan være erstatningsansvarlig, har almen interesse. [Klager] er advokat for [Virksomhed A] og har udtalt sig til JydskeVestkysten om, hvorvidt han er erstatningsansvarlig. Nævnet finder ikke grundlag for at kritisere JydskeVestkysten for at omtale [Klager] ved navns nævnelse i artiklen. Nævnet har lagt vægt på, at sagen relaterer sig til [Klager]s hverv som advokat, og at [Klager] som advokat må tåle at blive nævnt ved navn. Hensynet til den almene interesse overstiger således hensynet til [Klager]. Det fremgår tillige af artiklen, at der endnu ikke er udtaget stævning og at klager ikke mener, at han er ansvarlig for et eventuelt tab . Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekte. Kritik bør udvises overfor nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt jf. punkt A.1 og A.2 Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at JydskeVestkysten har undladt at udvise den fornødne kildekritik over for [Person A]s advokat [Advokat A]. Artiklen gengiver [Advokat A]s forklaring af forløbet vedrørende ophævelsen af [Person A]s ansættelse hos [Virksomhed A]. Udtalelserne fremstår tydeligt som [Advokat A]s vurdering af sagen, og det fremgår klart, at der er et modsætningsforhold mellem klager på den ene side og [Person A] samt [Advokat A] på den anden side. Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten for at bringe en gengivelse af advokatens forklaring af forløbet. Videre har nævnet lagt vægt på, at [Klager] har fået mulighed for at kommentere [Advokat A]s udtalelser og hans kommentarer er gengivet i artiklen. Nævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten. Afgjort 18. juni 2013

Versioner

1. 2013-06-21