Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2013/9282@2013-06-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00462

Resumé I artiklen ”Forældrekrav om åbenhed i sædbanker” skrev Berlingske, at det ikke havde været muligt at få en kommentar fra et firma, der omtales i artiklen. Imidlertid havde Berlingske ringet til firmaet uden for åbningstiden og uden at lægge besked på telefonsvareren. Pressenævnet finder, at det er misvisende på den baggrund at skrive, at avisen ikke kunne få en kommentar, og derfor får Berlingske kritik. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at de vejledende regler for god presseskik blev justeret den 22. maj 2013. Da artiklerne er offentliggjort forud for den 22. maj 2013, behandles sagen ud fra de vejledende regler for god presseskik, sådan som reglerne var udformet før den 22. maj 2013. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekte. Oplysninger som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkterne A.1, A.3 og A.7. Artiklerne den 29. og 30. april 2013 Pressenævnet lægger til grund, at Berlingske henholdsvis den 30. april og den 1. maj 2013 berigtigede artiklerne i overensstemmelse med klagers ønske. Pressenævnet finder, at oplysningen om at klager ”foretrækker” i stedet for ”kun” i forbindelse med oplysningen i artiklerne om hvornår der er en behandler involveret, når sædbanken sælger sæd, kan give et forkert indtryk af klagers virksomhed og være skadelig for klager. Berlingske har imidlertid straks korrigeret fejlen, da klager gjorde opmærksom på fejlen. Hermed blev såvel læserne på b.dk og læserne af den trykte avis gjort opmærksomme på fejlen. Pressenævnet finder på denne baggrund ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik på dette punkt. Artiklerne den 4. og 5. maj 2013 Der er tale om artikler omkring åbenhed i sædbanker. Det må lægges til grund, at der er tale om en historie, som Berlingske har arbejdet på et vist stykke tid. I artiklerne henvises der blandt andet til en kvinde, der tidligere havde rejst kritik af klager, da det viste sig, at klager skulle have leveret sæd til 44 graviditeter på fertilitetsklinikker, hvor sæddonoren var bærer af en arvelig sygdom. Klager er i artiklen nævnt ved navn. Pressenævnet finder, at det i relation til artiklen, bragt den 4. maj 2013 kl. 22.30 ikke er korrekt, når b.dk anfører, at de forgæves skulle have forsøgt at få en kommentar fra klager dagen før; det vil sige den 3. maj 2013. Derudover finder nævnet, at de omhandlede oplysninger i artiklerne kan være skadelige eller krænkende for klager, hvorfor de har skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager. Berlingske har alene forsøgt at kontakte klager én gang lørdag den 4. maj 2013 omkring kl. 16 på klinikkens telefonnummer uden dog at lægge nogen telefonbesked, da telefonen ikke blev taget. Pressenævnet finder på den baggrund, at Berlingske ikke har forsøgt i tilstrækkelig grad at forelægge oplysningerne for klager. Nævnet lægger vægt på, at Berlingske ikke har forsøgt at forelægge oplysningerne den 3. maj 2013, og at Berlingske alene en gang den 4. maj 2013 har forsøgt at træffe klager; endog på et tidspunkt hvor det ikke kan udelukkes, at klinikken har været weekend-lukket og uden at lægge nogen besked på telefonsvareren. Derved har Berlingske ikke givet klager mulighed for at komme med sine bemærkninger til oplysningerne i artiklen. Af samme grund finder nævnet det misvisende, når Berlingske i artiklerne oplyser, at det ikke var muligt at få en kommentar fra klager dagen før. Dette er i strid med god presseskik. Pressenævnet udtaler på den baggrund kritik på dette punkt. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Berlingske at offentliggøre følgende tekst i Berlingske og på b.dk: ”[Rubrik] Det er ikke nok at ringe uden for åbningstid [Underrubrik] Pressenævnet kritiserer Berlingske for at ringe til et firma uden for åbningstiden og uden at lægge besked på telefonsvarer for derefter at skrive i artiklen, at det ikke var muligt at få firmaets kommentarer. [Brødtekst] Ung pige tvunget gravid med dansk donorsæd lød en artikel i Berlingske og på b.dk i slutningen af april 2013. Den blev få dage efter fulgt op af artiklen Forældrekrav om åbenhed i sædbanker, hvori der stod, at det ikke havde været muligt at få en kommentar fra ”de berørte sædbanker”. Den ene sædbank klagede til Pressenævnet. Berlingske har kun forsøgt at ringe til klinikken en gang, nemlig en lørdag klokken 16.21, men uden at lægge nogen besked. Pressenævnet finder, at det er misvisende at skrive, at det ikke var muligt at få en kommentar, når avisen kun har forsøgt at få kontakt til sædbanken efter åbningstid og uden at lægge besked. Det er i strid med god presseskik, og derfor får Berlingske kritik. Hele sagen kan læses på www.pressenaevnet.dk” * * * Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

[Klager - en virksomhed] har klaget til Pressenævnet over flere artikler i Berlingske og på b.dk i perioden fra den 29. april 2013 til den 5. maj 2013, idet klager mener at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Den 29. april 2013 kl. 22.30 bragte b.dk følgende artikel: ”Ung pige tvunget gravid med dansk donorsæd Sædsalg. En engelsk kvinde er blevet idømt fem års fængsel for at tvinge sin adoptivdatter til at inseminere sig selv med dansk donorsæd. Som 16-årig fødte datteren et barn, og nu diskuteres reglerne for salg af sæd i Danmark. En ulykkelig sag fra England sætter nu spørgsmålstegn ved, om dansk donorsæd bliver solgt under tilpas sikre forhold. En engelsk adoptivmor tvang sin adoptivdatter på 14 år til at lade sig inseminere med donorsæd. To gange blev pigen angiveligt gravid. Første gang endte graviditeten i en abort, da adoptivdatteren var bare 14 år gammel. To år senere, da pigen var 16 år, fødte hun et barn. Barnet blev undfanget med dansk donorsæd fra [Virksomhed A], som moderen havde købt over internettet. Oplysningerne i sagen stammer fra en hidtil hemmeligholdt dom fra landsretten i England og sætter spørgsmålstegn ved både adoption og den globale handel med kønsceller. […] Ifølge dansk lovgivning har sædbanken ikke overtrådt loven ved at sælge til den engelske adoptivmor, fortæller Sundhedsstyrelsen. For modsat sundhedspersonale er sædbanker ikke forpligtet til at sikre, at de personer, som bruger fertilitetsbehandling, er egnede som forældre, fortæller enhedschef Anne-Marie Vangsted. Alligevel har sagen vakt opsigt herhjemme. […] Politisk uenighed Sundhedsminister Astrid Krag (SF) vil tage problemstillingen op i en fast ordførerkreds, der sammen diskuterer etiske spørgsmål. »Sagen er dybt tragisk, og det er helt ubegribeligt, at en mor udsætter sit eget barn for et sådant overgreb. Men der er også tale om en helt exceptionel sag, som man nok ikke kunne forhindre, uanset hvilke regler danske sædbanker er underlagt. Det illustreres af, at moderen lod sin datter inseminere med sæd fra en mand, der besøgte familien i hjemmet, før hun fik distribueret sæd fra en dansk sædbank. Jeg synes dog, det er oplagt at tage drøftelsen i ordførerkredsen på næste etiske møde,« skriver ministeren til Berlingske i en mail. Spørger man Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, tøver hun ikke med at ville ændre på reglerne herhjemme. »Vi har et ansvar for, hvordan tingene fungerer herhjemme. Jeg mener ikke, at det skal være muligt at kunne sidde derhjemme og med to klik bestille sæd hjem i stuen på den måde. Vi taler potentielt om små børn, så det er et område, der adskiller sig fra alt andet, man kan købe over nettet af ting og sager.« Også de Radikales Camilla Hersom vil have problemstillingen taget op, selv om hun fortrinsvis bakker op om salg af sæd til private. Mens Benedikte Kiær fra de Konservative mener, at man ved privat køb af sæd bør stille krav om, at brugeren af sæden er blevet set an af en læge forinden. »Jeg er overrasket over, at man kan bestille det frit over nettet, og at der ikke bliver stillet krav om, at man har en erklæring fra personens læge om, at det er okay at inseminere denne person, før man sender det af sted. Det synes jeg faktisk burde være et minimum,« siger Benedikte Kiær. Sæd er business I den brede offentlighed bliver sædbanker betragtet som en del af sundhedssystemet, siger Niels Åkerstrøm Andersen, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved Copenhagen Business School. Derfor forventer vi heller ikke, at der er andre logikker på spil end den sundhedsmæssige. Omvendt har sædbankerne en anden opfattelse af deres virksomhed: »De ser sig selv som en virksomhed, der sælger et produkt. De sælger ikke sundhed, de sælger sæd,« siger Niels Åkerstrøm Andersen og uddyber: »Den her sag illustrerer, at der gælder mange forskellige koder, når det handler om salg af sæd. Der er juridiske, politiske og økonomiske logikker på spil ved siden af den sundhedsmæssige.«. Håb om kærlighed […] I det hele taget er sagen en ulykkelig socialsag, siger socialrådgiver i Red Barnet Gitte Jakobsen. »En pige på 14 år er et barn og skal ikke være forælder. Om der skal være kontrol med donorsæd, er et spørgsmål, som man skal tage stilling til politisk. Men man kan altid gøre sig den overvejelse, om lovgivningen er god nok, når det her kan ske.«. Tavs sædbank Sædbanken [Virksomhed A] har ikke ønsket at kommentere sagen over for Berlingske. Men sædbanken er på ingen måde den eneste i verden, som leverer sæd i private hjem. Det fortæller Wendy Kramer, der er stifter af The Donor Sibling Registry, og som har indgående kendskab til både amerikanske og europæiske sædbankers virke. [Klager – en virksomhed], der er den anden store sædbank i Danmark, og som ligeledes eksporterer sæd til kunder i 50-60 lande verden over, skriver i en e-mail. at man altid foretrækker, at der er en behandler involveret, når sædbanken sælger sæd. »Der er flere gode grunde til at have en behandler involveret i opsyn med patienten. Den absolut vigtigste er at sikre, at patienten er egnet som forælder, samt at der ikke er helbredsmæssige risici forbundet med graviditeten. Behandleren giver os samtidig et professionelt kontaktpunkt, der skal sikre, at lokal lovgivning overholdes. Desuden inddrages behandleren, hvis vi har behov for at informere om helbredsmæssige forhold vedrørende behandlingen.«” Fakta: bag om historien The Guardian bragte søndag artiklen »Girl, 14, forced to become pregnant with donor sperm bought by mother«, om en mor, der har tvunget sin adoptivdatter til at lade sig inseminere med sæd fra den danske sædbank [Virksomhed A]. Sagen illustrerer, at der ingen kontrol er med, hvem der køber donorsæd, og om sæden bliver håndteret forsvarligt.. Mens der i offentligt regi stilles krav til, at modtagere af donorsæd er forældreegnede, gælder der ingen tilsvarende krav på det private marked. I forvejen diskuterer Folketingets sundhedsordførere de ufødte børns tarv og hvilke krav, der bør stilles til håndtering af donorsæd, for at undgå, at børn arver alvorlige sygdomme fra sæddonorer.” Samme artikel blev den 30. april 2013 bragt i den trykte udgave af Berlingske på side 4 og 5 i første sektion. Den 30. april 2013 bragte b.dk følgende i forlængelse af artiklen på b.dk: ”Præciseret cirka 9.30: [Klager - en virksomhed] kræver behandler involveret, i tidligere version brugte Berlingske ordet "foretrækker.” Den 1. maj 2013 bragte Berlingske i den trykte udgave på side 12 følgende rettelse: ”I artiklen "Ung pige tvunget gravid med dansk donorsæd" skrev Berlingske i gårsdagens avis, at sædbanken [Klager - en virksomhed] foretrækker, at der er en behandler involveret, når sædbanken sælger sæd. [Person A], direktør i sædbanken, gør opmærksom på, at sædbanken kræver, at der er en behandler involveret, når sædbanken sælger sæd.” Den 4. maj 2013 kl. 22.30 bragte b.dk følgende artikel: ”Forældrekrav om åbenhed i sædbanker Donor. Sædbanker skal tvinges til at fortælle, hvor mange børn en donor er ophav til, siger mødre til børn med arvelige sygdomme. Kravet kommer efter, at Berlingske har afsløret, at en syg donor er brugt til 64 graviditeter. [Person B] og [Person C] kender ikke deres biologiske far. De ved, at han hos sædbanken [Virksomhed A] identificeres som »donor 45«, og at han fra 1990 til 1996 donerede sæd. De ved også, at han i sommeren 2012 tager kontakt til sædbanken, fordi han har fået konstateret en alvorlig og arvelig sygdom, MEN1, som han statistisk set giver videre til halvdelen af sine børn. Efter at Berlingske søgte aktindsigt i »donor 45« hos Sundhedsstyrelsen, kom det frem, at donoren er brugt til 64 graviditeter i Danmark. Over for Sundhedsstyrelsen angiver [Virksomhed A], at man regner med at omkring ti procent af de indrapporterede graviditeter er endt i abort. Godtager man det tal, kan der være tale om, at [Person B] og [Person C] har mellem 55 og 60 søskende i Danmark. »Jeg synes, det er skræmmende, at vi måske har så mange søskende. Det kan være hvem som helst. Vi ved ikke, hvem de er, hvor de bor, og vi kender ikke deres alder. Er det min bedste ven? Det hyler mig ud af den, at jeg kan risikere at møde en af dem uden at vide det. Det vil simpelthen være for mærkeligt,« siger [Person B] på 18 år. 64 graviditeter er for mange, når uheldet er ude som i tilfældet med MEN1-sagen, som Berlingske beskrev i går. Det erkender Sundhedsstyrelsen over for Berlingske. Men juridisk kan [Virksomhed A] ikke holdes ansvarlig for udbredelsen af donors sæd, da loven om kunstig befrugtning fra 1996 godt nok fastsatte et loft på 25 graviditeter pr. donor, men loven forpligtede kun læger og ikke sædbanker. Behov for overblik over sædbankers praksis Oplysningerne om antallet af graviditeter, som »donor 45« har medvirket til, får nu [Person C] og [Person B]s mor, [Person D], til at efterspørge en større åbenhed om, hvor meget en donor bruges. »Ved et tilfælde finder vi ud af, at vores donor er ophav til så mange graviditeter, og det vækker selvfølgelig en mistanke om, at andre [Virksomhed A]-donorer er lige så brugte,« siger hun og uddyber: »Jeg tror, vi er mange forældre til donorbørn, der gik rundt og troede, at vores børn maksimalt ville have cirka 20 søskende. Det ville klæde sædbankerne at gøre rent bord og fortælle åbent, hvor mange børn de enkelte donorer har.« [Person D] bakkes op af [Person E], der ligeledes har oplevet, at hendes barn fik en arvelig sygdom fra donorfaren. I efteråret rejste hun kritik af den anden store sædbank herhjemme, [Klager - en virksomhed], da det viste sig, at den fra en donor havde leveret sæd til 44 graviditeter på danske fertilitetsklinikker. Sæddonoren var også i dette tilfælde bærer af en arvelig sygdom, nemlig NF1. Symptomerne på NF1 er meget forskellige fra person til person, men den giver pletter på huden og i nogle tilfælde svulster, der kan give problemer for knoglerne og udvikle sig til ondartede svulster. Ni børn herhjemme har som [Person E]s barn arvet NF1 fra donorfaren. »Jeg forstår ikke, hvorfor man laver de her regler, hvis man ikke vil være sikker på, at de overholdes. Jeg synes, at man fra Sundhedsstyrelsens og politisk side har haft en berøringsangst i forhold til sædbanker. De har fået frit spil i mange år, og ingen har det fulde overblik over deres forretning. Det trænger vi til at få, for det er mange familiers liv, der bliver berørt af det her,« siger [Person E]. I oktober 2012 ændrede man loven herhjemme, så sædbanker også blev forpligtet til at sikre, at en donor ikke er ophav til flere børn, end loven foreskriver. I samme åndedrag ændrede man også antallet af børn fra 25 graviditeter spredt geografisk i Danmark til definitionen »børn i 12 familier i Danmark« for ikke at risikere, at der opstår indavl. Loven fastsætter ikke en øvre grænse for en spredning af donors gener rundt om i verden. Krav til sæddonorer De Konservatives sundhedsordfører, Benedikte Kiær, er enig i, at det er problematisk, at klinikkerne ikke førhen har været forpligtede til at holde tal på, hvor mange børn en sæddonor blev ophav til. Både på grund af risikoen for indavl, og fordi det kan være vanskeligt at spore sig tilbage til børn af donorer, som siden viser sig at være bærere af en arvelig sygdom. »For nogles vedkommende er det helt umuligt at finde ud af, hvor mange børn den enkelte donor egentlig er far til. Det er også derfor, at vi har strammet gevaldigt op på reglerne. Men det er enormt svært at kræve, at klinikkerne skal kunne lave disse udredninger med tilbagevirkende kraft,« siger hun. Sædbankerne herhjemme har, efter at de nye regler på området trådte i kraft i efteråret, pligt til at sikre sig, at børnene kan opspores, hvis donor viser sig at være syg. Men der findes i loven ingen krav til sæddonorer om, at de skal give sædbanken, som de har doneret til, besked, hvis de senere i livet finder ud af, at de er bærere af en arvelig sygdom. Det mener Benedikte Kiær er et helt oplagt tema for politikerne at tage fat på. »Hvad er der af krav, hvis man som donor finder ud af, at man fejler et eller andet? Skal man vende tilbage til klinikken? Den diskussion synes jeg helt klart, vi skal have. Jeg mener, at man som sæddonor er moralsk forpligtet til at vende tilbage til klinikken og fortælle, hvis man senere finder ud af, at man er bærer af en sygdom,« siger hun. Det var ikke i går muligt at få en kommentar fra de berørte sædbanker.” Samme artikel blev den 5. maj 2013 bragt i den trykte udgave af Berlingske på side 12 i første sektion. Yderligere oplysninger Forud for artiklerne bragt den 29. og 30. april 2013 var der en korrespondance pr. e-mail mellem [Klager - en virksomhed] og Berlingske. I korrespondancen anfører direktør i [Klager - en virksomhed], [Person A], bl.a: ”Du er selvfølgelig velkommen til at skrive, at [Klager - en virksomhed] kun sender sæd til hjemmeinsemination med skriftlig bekræftelse fra en behandler, der har patienten under sit opsyn.” Efter at artiklen den 29. april 2013 var blevet bragt, rettede klager henvendelse til journalisten pr. e-mail den 29. april 2013 kl. 23.21, idet klager gjorde opmærksom på, at "foretrækker" ikke var en korrekt gengivelse i forbindelse med klagers citat. Derimod var der tale om et ufravigeligt krav. Klager anmodede journalisten om at berigtige det absolut hurtigst muligt. Den 30. april 2013 kl. 09.24 oplyste journalisten pr. e-mail til klager, at teksten var rettet til, og at det ikke var hensigten, at teksten fremstod som om, klager så mere lemfældigt på behandlerdelen. Berlingske anførte i onlineversionen, at teksten var rettet til i forhold til tidligere version. I den trykte version blev der tilsvarende bragt en præcisering, jf. ovenfor. 2 Parternes synspunkter 2.1. [Klager - en virksomhed]s synspunkt: Artiklerne den 29. og 30. april 2013 [Klager - en virksomhed] har anført, at Berlingske i strid med sandheden og i strid den korrespondance der havde været mellem dem forud for artiklerne i april, fejlagtigt anførte, at [Klager - en virksomhed] foretrækker, at der er en behandler involveret, når sædbanken sælger sæd til hjemmeinsemination, selvom det rettelig er sådan, at det er et ufravigeligt krav fra [Klager - en virksomhed]s side. Uanset, at Berlingske efterfølgende har rettet fejlen, finder klager det stærkt kritisabelt, at en så væsentlig fejl kan opstå, når hele kommunikationen er foregået på skrift, ligesom journalisten har bekræftet det. Artiklerne den 4. og 5. maj 2013 [Klager - en virksomhed] har anført, at det ikke er korrekt, at Berlingske har forsøgt at kontakte klager forud for artiklen på b.dk den 4. maj 2013 kl. 22.30, som anført i artiklen, hvor det anføres ”Det var ikke i går muligt at få en kommentar fra de berørte sædbanker.” Der er således ikke registreret hverken e-mails eller telefonopkald fra de pågældende journalister den 3. maj 2013. Selv i det tilfælde, at Berlingske med ”i går” rettelig mener den 4. maj 2013, så er det heller ikke korrekt, idet der alene den 4. maj 2013 ses et opkald den 4. maj 2013 kl. 16.21, hvor der ikke er lagt nogen besked. Efterfølgende ses der et opkald den 5. maj 2013 kl. 00.20 - også her uden at der blev lagt besked fra Berlingskes journalist. 2.2. Berlingskes synspunkt: Artiklerne den 29. og 30. april 2013 Berlingske bruger udelukkende vendingen ”altid foretrækker” i artiklerne, fordi Berlingske med den formulering forsøger at lave en modstilling til, hvad den anden sædbank er under beskyldning for ikke at gøre. Berlingske bliver af klager gjort opmærksom på, at sætningen kan fejlfortolkes. Herefter ændrer Berlingske ordlyden på onlineversionen den 30. april 2013 omkring kl. 9. Dagen efter, den 1. maj 2013, bringer Berlingske en præcisering i den trykte avis. Berlingske har ikke haft nogle skjulte dagsordner ved at bruge formuleringen ”altid foretrækker” frem for ”kun”. For det første fordi klager i Berlingske bliver fremhævet som det gode eksempel. For det andet ændrer Berlingske ordlyden, da avisen bliver gjort opmærksom på, at ordvalget er åbent for fortolkning. I en svarmail beklager Berlingske allerede omformiddagen ordvalget overfor klager. Artiklerne den 4. og 5. maj 2013 Berlingskes journalist forsøgte lørdag den 4. maj 2013 telefonisk at kontakte klager på det telefonnummer, der anvendes i klagers mailkorrespondance. Telefonen på klinikken blev dog ikke besvaret, ligesom der ikke på telefonsvareren blev henvist til andre numre. Da Berlingske efterfølgende modtager klagers e-mail den 4. maj 2013 kl. 22.54, forsøger journalisten på ny at kontakte klager den 5. maj 2013 kl. ca. 00.20. Berlingske finder på den baggrund ikke at have handlet i strid med de presseetiske regler. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jytte Scharling, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at de vejledende regler for god presseskik blev justeret den 22. maj 2013. Da artiklerne er offentliggjort forud for den 22. maj 2013, behandles sagen ud fra de vejledende regler for god presseskik, sådan som reglerne var udformet før den 22. maj 2013. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekte. Oplysninger som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkterne A.1, A.3 og A.7. Artiklerne den 29. og 30. april 2013 Pressenævnet lægger til grund, at Berlingske henholdsvis den 30. april og den 1. maj 2013 berigtigede artiklerne i overensstemmelse med klagers ønske. Pressenævnet finder, at oplysningen om at klager ”foretrækker” i stedet for ”kun” i forbindelse med oplysningen i artiklerne om hvornår der er en behandler involveret, når sædbanken sælger sæd, kan give et forkert indtryk af klagers virksomhed og være skadelig for klager. Berlingske har imidlertid straks korrigeret fejlen, da klager gjorde opmærksom på fejlen. Hermed blev såvel læserne på b.dk og læserne af den trykte avis gjort opmærksomme på fejlen. Pressenævnet finder på denne baggrund ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik på dette punkt. Artiklerne den 4. og 5. maj 2013 Der er tale om artikler omkring åbenhed i sædbanker. Det må lægges til grund, at der er tale om en historie, som Berlingske har arbejdet på et vist stykke tid. I artiklerne henvises der blandt andet til en kvinde, der tidligere havde rejst kritik af klager, da det viste sig, at klager skulle have leveret sæd til 44 graviditeter på fertilitetsklinikker, hvor sæddonoren var bærer af en arvelig sygdom. Klager er i artiklen nævnt ved navn. Pressenævnet finder, at det i relation til artiklen, bragt den 4. maj 2013 kl. 22.30 ikke er korrekt, når b.dk anfører, at de forgæves skulle have forsøgt at få en kommentar fra klager dagen før; det vil sige den 3. maj 2013. Derudover finder nævnet, at de omhandlede oplysninger i artiklerne kan være skadelige eller krænkende for klager, hvorfor de har skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager. Berlingske har alene forsøgt at kontakte klager én gang lørdag den 4. maj 2013 omkring kl. 16 på klinikkens telefonnummer uden dog at lægge nogen telefonbesked, da telefonen ikke blev taget. Pressenævnet finder på den baggrund, at Berlingske ikke har forsøgt i tilstrækkelig grad at forelægge oplysningerne for klager. Nævnet lægger vægt på, at Berlingske ikke har forsøgt at forelægge oplysningerne den 3. maj 2013, og at Berlingske alene en gang den 4. maj 2013 har forsøgt at træffe klager; endog på et tidspunkt hvor det ikke kan udelukkes, at klinikken har været weekend-lukket og uden at lægge nogen besked på telefonsvareren. Derved har Berlingske ikke givet klager mulighed for at komme med sine bemærkninger til oplysningerne i artiklen. Af samme grund finder nævnet det misvisende, når Berlingske i artiklerne oplyser, at det ikke var muligt at få en kommentar fra klager dagen før. Dette er i strid med god presseskik. Pressenævnet udtaler på den baggrund kritik på dette punkt. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Berlingske at offentliggøre følgende tekst i Berlingske og på b.dk: ”[Rubrik] Det er ikke nok at ringe uden for åbningstid [Underrubrik] Pressenævnet kritiserer Berlingske for at ringe til et firma uden for åbningstiden og uden at lægge besked på telefonsvarer for derefter at skrive i artiklen, at det ikke var muligt at få firmaets kommentarer. [Brødtekst] Ung pige tvunget gravid med dansk donorsæd lød en artikel i Berlingske og på b.dk i slutningen af april 2013. Den blev få dage efter fulgt op af artiklen Forældrekrav om åbenhed i sædbanker, hvori der stod, at det ikke havde været muligt at få en kommentar fra ”de berørte sædbanker”. Den ene sædbank klagede til Pressenævnet. Berlingske har kun forsøgt at ringe til klinikken en gang, nemlig en lørdag klokken 16.21, men uden at lægge nogen besked. Pressenævnet finder, at det er misvisende at skrive, at det ikke var muligt at få en kommentar, når avisen kun har forsøgt at få kontakt til sædbanken efter åbningstid og uden at lægge besked. Det er i strid med god presseskik, og derfor får Berlingske kritik. Hele sagen kan læses på www.pressenaevnet.dk” * * * Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden. Afgjort den 18. juni 2013

Versioner

1. 2013-06-21