Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2013/9284@2013-06-21/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00469

Resumé bt.dk skrev ”Nu står manden med vandpistolen frem: ’Thorning er håbløs’”. Den handler om en mand, der skød på statsministeren med en vandpistol, da hun holdt 1. maj-tale i Aarhus. I forbindelse med artiklen citerede avisen det, han selv havde skrevet om hændelsen og anholdelsen på sin Facebook-profil dagen efter. Selv om det er en lukket Facebook-profil med 669 venner, så mener Pressenævnet, at indholdet har en væsentlig samfundsmæssig interesse. Derfor får bt.dk ikke kritik for at citere fra den lukkede profil. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at de vejledende regler for god presseskik blev justeret den 22. maj 2013. Da artiklen er offentliggjort den 2. maj 2013, behandles sagen ud fra de vejledende regler for god presseskik, sådan som reglerne var udformet før den 22. maj 2013. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger hentet på en ”åben” Facebook-profil er at betragte som offentligt tilgængelige, dog kan der være tale om et brud på de presseetiske regler, hvis et privat billede tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende. Oplysninger på lukkede profiler (med begrænset tilgængelighed) er derimod som udgangspunkt forbeholdt de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge disse informationer, medmindre materialet fra den lukkede profil har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen. Pressenævnet lægger til grund, at klager den 1. maj 2013 blev sigtet efter straffeloven for at sprøjte vand mod statsministeren i forbindelse med statsministerens tale ved et 1. maj arrangement i Århus. Nævnet lægger endvidere til grund, at klager på sin private Facebook-profil har omkring 669 venner. Pressenævnet finder, at oplysningerne fra klagers Facebook-profil om klagers egne umiddelbare bemærkninger til sin handling mod statsministeren dagen før, har en væsentlig samfundsmæssig interesse. Pressenævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at kritisere bt.dk for at have bragt det omhandlede uddrag fra klagers Facebook-profil dagen efter episoden mod statsministeren, uanset at der var tale om en privat Facebook-profil. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af bt.dk.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt på bt.dk den 2. maj 2013, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling bt.dk bragte den 2.maj 2013 følgende artikel: ”Nu står manden med vandpistolen frem: 'Thorning er håbløs' Den 23-årige mand, der i går blev anholdt for at sprøjte vand på statsminister Helle Thorning Schmidt, da hun holdte 1. maj-tale på Tangkrogen i Aarhus, hedder [Klager], men går under navnet "[Klager]". Han er her til formiddag blev løsladt af Aarhus politi. Han kalder hele episoden for en harmløs joke. - Det var bare for sjov. Jeg havde taget en vandpistol med på Tangkrogen, men det var alligevel ret impulsivt, at jeg skød vand på Helle Thorning, siger 23-årige "[Klager]". [Klager] færdes i det yderste venstrefløjsmiljø, som ønsker store forandringer for Danmark. Han ligger da heller ikke skjul på, at han er utilfreds med statsministeren. - Hvis hun fortsætter samme kurs, så tror jeg, at vi ser tilstande som i Spanien og Grækenland, hvor der er heftige optøjer, siger han til BT. Han har netop bekræftet på sin facebook, at det var ham, der sprøjtede vand på statsministeren. "[Klager]" har tidligere studeret på Danmarks- Medie og Journalisthøjskole i Aarhus. I dag går han på Teknisk Skole i Kolding, hvor han studerer til grafiker. Det skrev han på Facebook: [Klagers kaldenavn] Det er klart det gør vandskade at blive udsat for et vanttentat. Blev i går kl. 14.20 vandholdt og sigtet for at vanære statsministeren med min store farlige 90 kroners-vandkanon fra grænsehandlen Poetzsch. Vandklageren mente dog ikke at der var grundlag for at varetægtsfængsle mig, så jeg er fri igen, men stadig vandmeldt for overtrædelse af § 119, stk. 1 – vand mod tjenestemand – som jeg skal i retten og stå til vandsvar overfor. Jeg er dog blevet vandbefalet at snuppe en fridag oven på vandendagen. Jeg undskylder mange gange til reform-vanddalen Helle Thorning, jeg håber ikke hendes øjne bliver våde over mine hænders vandgreb på hende. Disse forbryderiske hænder har vandsporet mig til at begå en kriminel voldsvandling mod den store leder af det danske folk, der jo bare har gennemført vanskelig politisk beslutning. PS: Hvordan jeg kan vandhellige 1. maj næste år, nu hvor jeg vandgiveligt – i modsætning til de andre år – har nået grænsen for, hvor vildt den kan fejres? (Hvis du er på mobilen kan du se billedet her)” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkt [Klager] har anført, at artiklen er blevet til ved en uanmeldt telefonopringning om formiddagen 2. maj. Han ønsker at klage over bt.dk’s brug af et lækket screenshot. Der er tale om et screenshot fra klagers lukkede Facebook-profil, som er en lukket, ikke-søgbar profil, tituleret med pseudonym. Klager har p.t. 669 venner på sin Facebook-profil, hvorfor det efter Pressenævnets praksis er tale om en privat profil. Klagers statusopdatering var tiltænkt privat offentliggørelse for dem, der måtte have kendt klager på forhånd i tiden op til angrebet på statsministeren - ikke til offentliggørelse i offentligheden. 2.2. bt.dk’s synspunkt bt.dk afviser at have tilsidesat god presseskik i forbindelse med offentliggørelse af opdatering fra klagers Facebook-profil. bt.dk har, efter at klager blev løsladt, talt med ham om baggrunden for, at han sprøjtede vand på statsministeren. bt.dk har desuden offentliggjort, hvad [Klager] selv skrev om episoden på sin face­book-profil. Facebook-opdateringen er med til at give offentligheden et indblik i, hvad der fik [Klager] til at foretage det usædvanlige angreb på landets statsminister. Der er tale om, at klager kom­menterer en opsigtsvækkende hændelse umiddelbart efter, at den har fundet sted. En hændelse, der helt naturligt påkalder sig nationens interesse og – har det vist sig – også fanger klagers facebook­venners opmærksomhed. Med sin baggrund som journaliststuderende har klager en særlig viden om mediernes ageren, ligesom han bør være klar over, at hans facebook-opdatering om netop denne sag ville få opmærksomhed. Med sit store antal facebook-venner - heriblandt journalister med sans for den aktuelle nyhedsstrøm – bør [Klager] være klar over, at hans opdatering vil kunne blive tilgængelig for en bredere kreds. Det er bt.dk’s opfattelse, at materialet fra den lukkede facebook-profil har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen. bt.dk henviser herudover til Folketingets Ombudsmands udtalelser om facebook, hvor han nævner, at det beror på ”en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde om personer med rigtig mange ”venner” og ”venners venner” på Facebook i realiteten offentliggør oplysninger om sig selv hver gang de selv lægger billeder eller tekst på Facebook.” 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jytte Scharling, Hans Peter Blicher, Ulrik Holmstrup og John Meinert Jacobsen. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at de vejledende regler for god presseskik blev justeret den 22. maj 2013. Da artiklen er offentliggjort den 2. maj 2013, behandles sagen ud fra de vejledende regler for god presseskik, sådan som reglerne var udformet før den 22. maj 2013. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Det er Pressenævnets opfattelse, at oplysninger hentet på en ”åben” Facebook-profil er at betragte som offentligt tilgængelige, dog kan der være tale om et brud på de presseetiske regler, hvis et privat billede tages fra en åben profil, men anvendes i en sammenhæng, der kan være krænkende. Oplysninger på lukkede profiler (med begrænset tilgængelighed) er derimod som udgangspunkt forbeholdt de personer, der har fået tilladelse til at have adgang til profilen. Derfor har medierne som udgangspunkt ikke adgang til at bruge disse informationer, medmindre materialet fra den lukkede profil har så stor samfundsmæssig interesse, at offentliggørelsen overstiger hensyn til indehaveren af profilen. Pressenævnet lægger til grund, at klager den 1. maj 2013 blev sigtet efter straffeloven for at sprøjte vand mod statsministeren i forbindelse med statsministerens tale ved et 1. maj arrangement i Århus. Nævnet lægger endvidere til grund, at klager på sin private Facebook-profil har omkring 669 venner. Pressenævnet finder, at oplysningerne fra klagers Facebook-profil om klagers egne umiddelbare bemærkninger til sin handling mod statsministeren dagen før, har en væsentlig samfundsmæssig interesse. Pressenævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at kritisere bt.dk for at have bragt det omhandlede uddrag fra klagers Facebook-profil dagen efter episoden mod statsministeren, uanset at der var tale om en privat Facebook-profil. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af bt.dk. Afgjort den 18. juni 2013

Versioner

1. 2013-06-21