Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2013/9830@2013-12-20/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00553

Resumé Berlingske citerede Jyllands-Posten for en artikel, men uden selv at undersøge fakta. Overskriften på Berlingskes site b.dk lyder Overlæge betalte privat gæld med forskningsmidler og er en kort version af Jyllands-Postens lange artikel om sagen, men det fritager ikke b.dk for enten selv at spørge overlægen, om det var rigtigt, eller at gengive hans svar til Jyllands-Posten. Det gjorde b.dk ikke, og derfor får Berlingske kritik. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Formalia Klagen angår blandt andet hjemmesiden b-n-b.dk. Da hjemmesiden ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen over b-n-b.dk hører således ikke under nævnets kompetence. Denne del af klagen afvises derfor, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1. God presseskik Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge et medie at slette billeder og artikler. Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift. Det forhold, at artiklen oprindeligt er bragt af Berlingskes Nyhedsbureau, ændrer således ikke b.dk’s ansvar for at overholde god presseskik. Korrekt information og forelæggelse Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkterne A.1 og A.3. Pressenævnet finder, at beskyldningerne om, at [Klager] har betalt en privat gæld på godt 30.000 kroner med offentlige forskningsmidler kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager, og oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager. Nævnet lægger på det foreliggende grundlag til grund, at den bragte artikel er Berlingske Nyhedsbureaus citat-version af en artikel fra Jyllands-Posten den 19. september 2013. Den bragte artikel gengiver ikke [Klager]s kommentarer til Jyllands-Posten, og b.dk har ikke selvstændigt forsøgt at indhente [Klager]s kommentar til artiklen. Pressenævnet udtaler derfor kritik af b.dk. Det forhold, at det af artiklen fremgår, at klager ifølge Jyllands-Posten har tilbagebetalt pengene til Glostrup Hospital, kan ikke føre til andet resultat. Rubrikker og underrubrikker Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler, jf. punkt A.6. b.dk har i artiklen ”Overlæge betalte privat gæld med forskningsmidler” omtalt, at [Klager] ifølge Jyllands-Posten har brugt penge fra sin forskningskonto til at betale privat gæld på godt 30.000 kroner. I artiklen fremgår det endvidere, at klagers arbejdsgiver, Glostrup Hospital, har indledt en personalesag mod klager og undersøger, om kontrollen med forskningsmidler skal strammes. Ordet ”gæld” findes at kunne beskrive en bred vifte af skyldforhold. På den baggrund finder nævnet, at artiklens rubrik har tilstrækkelig dækning i artiklens indhold. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik. Oplysninger, der krænker privatlivets fred Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt [Klager] har brugt offentlige forskningsmidler til private formål, har klar almen interesse. [Klager] har endvidere i forbindelse med den oprindelige omtale af sagen i Jyllands-Posten udtalt sig til Jyllands-Posten om beskyldningerne. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af b.dk’s omtale af sagen. Pressenævnet finder på det foreliggende grundlag ikke anledning til at udtale kritik af, at b.dk omtaler en sag fra Rigshospitalet vedrørende et muligt misbrug af forskningsmidler i sammenhæng med [Klager]s sag. Det forhold, at sagen fra Rigshospitalet angår et beløb på seks millioner kroner, kan ikke føre til andet resultat. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af b.dk at offentliggøre følgende: ”[Rubrik] Pressenævnet kritiserer b.dk [Brødtekst] I artiklen Overlæge betalte privat gæld med forskningsmidler skriver b.dk på baggrund af artikler i Jyllands-Posten, at en overlæge på Glostrup Hospital har brugt godt 30.000 kroner af penge beregnet til forskning til at betale privat gæld med. Den beskyldning kan virke skadelig og krænkende på overlægen, og derfor burde b.dk have indhentet overlægens kommentar til artiklen, inden den blev bragt, eller givet en dækkende gengivelse af overlægens kommentarer til Jyllands-Posten. Det gjorde b.dk ikke. Derfor får b.dk kritik af Pressenævnet. Hele sagen kan læses på www.pressenaevnet.dk * * * Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel udsendt af Berlingskes Nyhedsbureau via hjemmesiden b-n-b.dk og bragt på Berlingskes hjemmeside b.dk den 19. september 2013, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat. Sagen er afgjort sammen med sag nr. 13-70-00551, [Klager] mod Jyllands-Posten, sag nr. 13-70-00552, [Klager] mod Ritzaus Bureau, og sag nr. 13-70-00554, [Klager] mod JydskeVestkysten. 1 Sagsfremstilling Berlingskes Nyhedsbureau udsendte den 19. september 2013 artiklen ”Overlæge betalte privat gæld med forskningsmidler” , hvoraf følgende fremgik: ”Efter en række skandaler opruster flere af landets hospitaler nu for at forhindre, at læger misbruger forskningspenge, skriver Jyllands-Posten. Ifølge avisen brugte overlæge [Klager] fra Glostrup Hospital penge fra sin offentlige forskningskonto til at betale en privat gæld på godt 30.000 kr. Glostrup Hospital har indledt en personalesag mod overlægen og undersøger, om kontrollen med forskningsmidler skal strammes. Sagen kommer efter afsløringer af overlæge [Person A]s modtagelse af 6 millioner kroner fra et medicinalfirma uden om de officielle kanaler på Rigshospitalet og hans brug af forskningspenge til køb af dyre møbler til sit private hjem og fisketure i Norge. Flertallet af hospitaler i Region Hovedstaden, herunder Rigshospitalet, Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital, har strammet eller vil stramme kontrollen med forskningsmidler, eller også har de allerede indskærpet reglerne om forskningsmidler for lægerne eller bebudet nye og klarere regler, som vil blive indskærpet over for lægerne. Landets hospitaler bør finde det bedste kontrolsystem med forskningsmidler i Danmark og indføre det lokalt, mener [Person B], der er næstformand i Region Hovedstaden og statsrevisor udpeget af Dansk Folkeparti. [Person B] vil rejse spørgsmålet om kontrol med forskningsmidler i regionsrådet. »Det misbrug sker, når kontrollen ikke er god nok. Det må vi lukke af for med skærpet kontrol,« siger han til avisen. Overlæge [Klager] har ifølge Jyllands-Posten tilbagebetalt de godt 30.000 kr. til hospitalet, efter at hospitalet blev gjort bekendt med sagen.” Yderligere oplysninger Ifølge Den Danske Ordbog skal ”gæld” forstås som: ”sum penge som man skylder nogen” og ”skylde” skal forstås som: ”have pligt til at betale nogen et tilgodehavende; være i gæld til”. 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har anført, at Berlingske viderebringer urigtige oplysninger fra Jyllands-Posten og derved hænger klager ud med navns nævnelse som uhæderlig og sidestiller to sager af helt forskellig karakter uden at undersøge fakta og uden at give klager en chance for at svare på kritikken. [Klager] har videre anført, at der ikke er dækning for rubrikken ”Overlæge betalte privat gæld med forskningsmidler” . Udtrykket ”privat gæld” indikerer, at [Klager] er i økonomisk uføre og skylder penge væk, hvilket ikke er tilfældet. Pengene tilhørte Dansk Selskab for Søvnmedicin, hvor klager var kasserer. Da [Klager] stoppede som kasserer, blev han i strid med sin aftale med selskabet ikke orienteret om, hvortil han skulle overføre pengene. Derfor var [Klager] nødt til indtil videre at beholde pengene. [Klager] begik herefter den fejltagelse at han hævede pengene på en forkert konto, da han flere år senere kunne komme til at overføre pengene til Dansk Selskab for Søvnmedicin. Det har [Klager] beklaget over for sin arbejdsgiver og har rettet fejltagelsen. Klager ønsker endelig, at Berlingske Nyhedsbureau og b.dk fjerner den digitale artikel, idet [Klager], hver gang en patient eller journalist slår ham op, vil blive set på som en fusker og ikke som en læge/ekspert, som ofte bliver interviewet og citeret i faglige sammenhænge. 2.2 Berlingskes synspunkter Berlingske har anført, at det af artiklen fremgår, at en række hospitaler vil stramme kontrollen med forskningsmidlerne og indskærpe reglerne over for de læger, der har adgang til forskningsmidler. Det er efter Berlingskes opfattelse en samfundsmæssig relevant oplysning, hvis væsentlighed ikke i sig selv er afhængig af, hvor store beløb der uretmæssigt er anvendt. [Klager]s kommentar til artiklen, der er Berlingske Nyhedsbureaus citat-version af en artikel fra Jyllands-Posten den 19. september 2013, er ikke blevet forsøgt indhentet, hvilket Berlingske beklager. Berlingske kan ikke anerkende klagers kritik af rubrikken. Det fremgår af [Klager]s udtalelse i hans klage over Jyllands-Posten, at de 30.000 kroner blev overført fra Dansk Selskab for Søvnmedicins konto til klagerens private bankkonto. Det skyldige beløb må derfor betragtes som et økonomisk mellemværende mellem selskabet og klageren som privatperson. At transaktionen ikke er sket med personlig vinding for øje, ændrer efter Berlingskes opfattelse ikke ved, at [Klager] hæfter personligt for beløbet, hvilket klageren heller ikke anfægter. [Klager] anfægter i sin udtalelse i klagen over Jyllands-Posten ikke, at det skyldige beløb blev tilbagebetalt fra en anden konto – kontoen til forskningsmidler – end den, klageren overførte pengene til i første omgang. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jytte Scharling, Rasmus Emborg, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Formalia Klagen angår blandt andet hjemmesiden b-n-b.dk. Da hjemmesiden ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarsloven, jf. lovens § 1, nr. 3. Klagen over b-n-b.dk hører således ikke under nævnets kompetence. Denne del af klagen afvises derfor, jf. medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1. God presseskik Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge et medie at slette billeder og artikler. Nævnet bemærker videre, at det følger af medieansvarslovens § 12, at redaktøren er ansvarlig for indholdet af en artikel eller udtalelse, som har været bragt navngiven i et andet massemedie, og som gengives i redaktørens skrift. Det forhold, at artiklen oprindeligt er bragt af Berlingskes Nyhedsbureau, ændrer således ikke b.dk’s ansvar for at overholde god presseskik. Korrekt information og forelæggelse Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkterne A.1 og A.3. Pressenævnet finder, at beskyldningerne om, at [Klager] har betalt en privat gæld på godt 30.000 kroner med offentlige forskningsmidler kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager, og oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager. Nævnet lægger på det foreliggende grundlag til grund, at den bragte artikel er Berlingske Nyhedsbureaus citat-version af en artikel fra Jyllands-Posten den 19. september 2013. Den bragte artikel gengiver ikke [Klager]s kommentarer til Jyllands-Posten, og b.dk har ikke selvstændigt forsøgt at indhente [Klager]s kommentar til artiklen. Pressenævnet udtaler derfor kritik af b.dk. Det forhold, at det af artiklen fremgår, at klager ifølge Jyllands-Posten har tilbagebetalt pengene til Glostrup Hospital, kan ikke føre til andet resultat. Rubrikker og underrubrikker Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler, jf. punkt A.6. b.dk har i artiklen ”Overlæge betalte privat gæld med forskningsmidler” omtalt, at [Klager] ifølge Jyllands-Posten har brugt penge fra sin forskningskonto til at betale privat gæld på godt 30.000 kroner. I artiklen fremgår det endvidere, at klagers arbejdsgiver, Glostrup Hospital, har indledt en personalesag mod klager og undersøger, om kontrollen med forskningsmidler skal strammes. Ordet ”gæld” findes at kunne beskrive en bred vifte af skyldforhold. På den baggrund finder nævnet, at artiklens rubrik har tilstrækkelig dækning i artiklens indhold. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik. Oplysninger, der krænker privatlivets fred Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt [Klager] har brugt offentlige forskningsmidler til private formål, har klar almen interesse. [Klager] har endvidere i forbindelse med den oprindelige omtale af sagen i Jyllands-Posten udtalt sig til Jyllands-Posten om beskyldningerne. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af b.dk’s omtale af sagen. Pressenævnet finder på det foreliggende grundlag ikke anledning til at udtale kritik af, at b.dk omtaler en sag fra Rigshospitalet vedrørende et muligt misbrug af forskningsmidler i sammenhæng med [Klager]s sag. Det forhold, at sagen fra Rigshospitalet angår et beløb på seks millioner kroner, kan ikke føre til andet resultat. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af b.dk at offentliggøre følgende: ”[Rubrik] Pressenævnet kritiserer b.dk [Brødtekst] I artiklen Overlæge betalte privat gæld med forskningsmidler skriver b.dk på baggrund af artikler i Jyllands-Posten, at en overlæge på Glostrup Hospital har brugt godt 30.000 kroner af penge beregnet til forskning til at betale privat gæld med. Den beskyldning kan virke skadelig og krænkende på overlægen, og derfor burde b.dk have indhentet overlægens kommentar til artiklen, inden den blev bragt, eller givet en dækkende gengivelse af overlægens kommentarer til Jyllands-Posten. Det gjorde b.dk ikke. Derfor får b.dk kritik af Pressenævnet. Hele sagen kan læses på www.pressenaevnet.dk * * * Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden. Afgjort den 17. december 2013

Versioner

1. 2013-12-20