Erstatningsansvarslovens § 26 – Tortgodtgørelse i sager vedrørende frihedsberøvelse, nævnets j.nr. 13-520-02030
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2013/9992@2014-10-21/da
Indhold
Erstatningsansvarslovens § 26 – Tortgodtgørelse i sager vedrørende frihedsberøvelse, nævnets j.nr. 13-520-02030
Ansøger blev udsat for røveri, tyveri og frihedsberøvelse. Skadevolderne aftvang ansøger en iPhone, et dankort og noget tøj, hvorefter de truede ham til at udlevere pinkoden til dankortet. Herefter løb en af skadevolderne videre til nærliggende pengeautomater og hævede kontanter, mens de øvrige skadevoldere tilbageholdt ansøger og kom med trusler om bl.a. at skyde ham. Til sidst forsøgte skadevolderne at bagbinde ansøger med en ledning, men da dette mislykkedes, låste de ham inde i et lille affaldsrum, hvor han var frihedsberøvet i ca. 40 minutter. Nævnet tilkendte ansøger 10.000 kr. i tortgodtgørelse. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at episoden varede i alt ca. 2 timer, hvoraf ansøger i ca. 40 minutter var låst inde i et lille affaldsrum.