Offererstatningslovens § 1 – lovens område, nævnets j.nr. 13-520-01717
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2013/9994@2014-10-21/da
Indhold
Offererstatningslovens § 1 – lovens område, nævnets j.nr. 13-520-01717
Ansøger – en dement plejehjemsbeboer – søgte i n.j.nr. 13—520-01717 om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 2. Spørgsmålet for nævnet var, om ansøger var blevet udsat for seksuelle overgreb fra en dement mandlig medbeboer på plejehjemmet, eller om der var tale om et frivilligt forhold. Politiet og Statsadvokaten lagde til grund, at der var tale om flere intime episoder mellem ansøger og den mandlige medbeboer, men besluttede at standse efterforskningen, idet det blev vurderet, at medbeboeren ikke havde haft det fornødne forsæt til at udsætte ansøger for seksuelle overgreb. Nævnet besluttede at afslå ansøgningen, idet det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne antages, at ansøger havde været udsat for en overtrædelse af straffeloven. Nævnet fandt således, at det var svært at vurdere, hvorvidt forholdene skete mod ansøgers vilje, idet både hun og medbeboeren var demente og ikke kunne afgive forklaring til sagen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på politiets afhøringsrapporter af de ansatte på plejehjemmet, hvoraf fremgik, at ansøger var meget udadvendt og flirtende over for de øvrige beboere og jævnligt var blevet fundet i andre beboeres boliger. Videre fremgik det, at ansøger ved flere lejligheder havde omtalt medbeboeren som sin mand, samt ikke havde givet udtryk for, at hun ikke var interesseret i hans selskab. Det indgik endvidere i nævnets vurdering, at politiet havde vurderet, at medbeboeren ikke havde haft forsæt til at udsætte ansøger for seksuelle overgreb.