Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

GældendeVersion 2012-04-20
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/10000@2012-04-20/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et diskotek annoncerede med forskellige priser for kvinder og mænd. Ligebehandlingsnævnet fandt, at indklagede havde overtrådt forbuddet mod forskelsbehandling af mænd og kvinder ved at annoncere med forskellige priser op til åbningsdagen. Klager fik derfor medhold.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et diskotek annoncerede med forskellige priser for kvinder og mænd. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede annoncerede med forskellige priser for kvinder og mænd. Sagsfremstilling Der er klaget over, at et diskotek på facebook reklamerede med forskellige priser for kvinder og mænd til et fredagsarrangement. Mænd skulle betale 150 kr. for fri bar, og kvinder skulle betale 100 kr. Parternes bemærkninger Klager mener, at indklagede forskelsbehandler på grund af køn ved at have forskellige priser for kvinder og mænd. Efter at klager havde gjort arrangøren opmærksom på, at forholdet var ulovligt, blev han gjort til grin på diskotekets facebooknetværk. Klager ønsker en bøde til arrangøren, og at det bliver lovfæstet, at man ikke må tage flere penge for den samme vare på baggrund af køn. Klager var ikke på diskoteket den pågældende aften. Indklagede bekræfter, at der op til åbningsaftenen gennem en uges tid havde været annonceret med forskellige priser på facebook. Det var indklagedes opfattelse, at det var lovligt at differentiere i priserne for fri bar, da mænd oftest drikker mere end kvinder. Indklagede blev imidlertid opmærksom på, at det var forbudt at tage forskellige priser, og indklagede rettede ind herefter på åbningsdagen. Der er således ingen kunder, der er blevet berørt økonomisk. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for alle, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede overtrådte forbuddet mod forskelsbehandling af mænd og kvinder ved at annoncere med forskelligere priser op til åbningsdagen. Ligebehandlingsnævnet kan ikke udsteder bøder. Nævnet finder ikke grundlag for at tilkende godtgørelse i en sag som den foreliggende, hvor klager ikke har været mødt op hos indklagede og er blevet afkrævet den højere pris.

Versioner

  1. 2012-04-20