Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - ej medhold

GældendeVersion 2012-08-16
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/10005@2012-08-16/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - ej medhold

Klagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en virksomhed havde et tilbud om, at man kunne købe et sæt damelingeri til 29,50 og et par herrebokser-shorts eller herretrusser for 0 kr. eksklusiv porto. Nævnet fandt, at klagerne ikke havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at de var blevet udsat for forskelsbehandling. Nævnet lagde vægt på indklagedes oplysning om, at tilbuddet om at købe et sæt herrebokser-shorts eller herretrusser til 0 kr. eksklusiv porto, ikke var betinget af et samtidig køb af damelingeri til 29,50 kr. Nævnet lagde derudover vægt på, at prisen ikke var afhængig af køberens køn, og at både mænd og kvinde kunne gøre brug af tilbuddene. Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en virksomhed havde et tilbud om, at man kunne købe et sæt damelingeri til 29,50 kr. og et par herrebokser-shorts eller herretrusser for 0 kr. eksklusiv porto. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at indklagede havde et tilbud om køb af et sæt damelingeri til 29,50 kr. og et par herrebokser-shorts eller herretrusser for 0 kr. eksklusiv porto. Sagsfremstilling Af en brochure i et dameblad fremgik det, at man kunne købe et sæt damelingeri for 29,50 kr., eksklusiv porto på 29,50 kr. Det fremgik også af brochuren, at man kunne bestille et sæt herrebokser-shorts eller herretrusser til 0 kr. ved kun at betale portoen på 29,50 kr. Ved at benytte sig af tilbuddet accepterede man samtidig at blive kunde hos indklagede. Parternes bemærkninger Klagerne påstår, at det er diskrimination på grund af køn, at indklagede betinger købet af herrebokser-shorts eller herretrusser af et samtidigt køb af damelingeri. Indklagede gør gældende, at køb af herrebokser-shorts eller herretrusser, ikke er betinget af et samtidig køb af damelingeri. Indklagede henviser til, at herrebokser-shorts eller herretrusser kan købes til 0 kr. mod kun at betale portoen som udgør 29,50 kr. Indklagede beklager og anerkender, at deres tilbud kan virke misvisende og vil overveje at ændre deres brochure i fremtiden. Indklagede oplyser, at tilbuddet også kan findes på deres hjemmeside, hvor det fremgår, at man kan få et sæt herrebokser-shorts eller herretrusser for 0 kr., ved kun at betale for portoen på 29,50 kr. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Ligebehandlingsnævnet finder ikke, at klagerne har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at de er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn Nævnet har herved lagt vægt på indklagedes oplysninger om, at tilbuddet om at købe et sæt herrebokser-shorts eller herretrusser til 0 kr. eksklusiv porto, ikke var betinget af et samtidig køb af damelingeri til 29,50 kr. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at både mænd og kvinder kan gøre brug af begge tilbud, og at der ikke gøres forskel på prisen afhængigt af køberens køn. Nævnet finder herefter, at tilbuddet ikke er i strid med forbuddet mod forskelsbehandling. Klagerne får derfor ikke medhold i deres klage.

Versioner

  1. 2012-08-16