Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/10037@2013-06-26/da
Indhold
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold
Det var i strid med ligestillingsloven, at en bar havde forskellige entrépriser for mænd og kvinder. Baren oplyste efterfølgende, at de havde ændret deres markedsføring, således at der nu gælder samme priser for begge køn. Klager fik medhold.
Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et diskotek på deres Facebook-event tilbød billigere entré til kvinder. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med ligestillingsloven, at et diskotek på deres Facebook-event tilbød kvinder billigere entré. Sagsfremstilling Der er klaget over, at et diskotek i et Facebook-event reklamerede med, at entréen for kvinder var 150 kr., at entréen for mænd var 200 kr. og at entréen for mænd i pigetøj var 150 kr. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at indklagedes markedsføring er i strid med ligestillingsloven. Indklagede oplyser, at de efterfølgende har ændret deres markedsføring således, at der nu er samme priser for begge køn. Indklagede oplyser dog, at det er dokumenteret i en rapport fra Sundhedsstyrelsen fra 2011 om alkoholforbrug blandt unge, at mænd drikker mere end kvinder. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Det fremgår af indklagedes Facebook-event, at entréprisen for mænd og kvinder ikke er den samme. Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede herefter har overtrådt lov om ligestilling af mænd og kvinder ved at have forskellige entrépriser for mænd og kvinder. Klager får derfor medhold i sin klage.