Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

GældendeVersion 2013-08-21
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/10040@2013-08-21/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

Det var i strid med ligestillingsloven, at en swingerklub havde forskellige entrépriser for mænd og kvinder. Klager fik medhold og en godtgørelse på 2.500 kr.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en swingerklub havde forskellige entrépriser for mænd og kvinder. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede havde forskellige entrépriser for mænd og kvinder. Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 2.500 kr. med procesrente fra den 6. februar 2013, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Sagsfremstilling Der er klaget over, at en swingerklub havde forskellige entrépriser for mænd og kvinder. Det fremgår af udskrift fra indklagedes hjemmeside, at der er gratis entre for kvinder, par og transer. Mænd skal betale 100 kr. På særlige tidspunkter er prisen for mænd 200 kr. Parternes bemærkninger Klager påstår, at indklagede har overtrådt ligestillingsloven ved at have forskellige entrépriser for mænd og kvinder. Klager besøgte stedet en lørdag og blev opkrævet en entrépris på 100 kr., mens kvinder fik gratis entré. Derudover skulle klager betale yderligere 100 kr. ekstra for at opholde sig i klubben efter kl. 18.00. Klager ønsker en godtgørelse. Indklagede har ikke svaret på nævnets henvendelser. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede har overtrådt ligestillingsloven ved at have forskellige entrépriser for mænd og kvinder. Klager får derfor medhold i sin klage. Godtgørelse Klager har besøgt den indklagede swingerklub. Han tilkendes derfor en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 2.500 kr. med renter fra sagens indgivelse.

Versioner

  1. 2013-08-21