Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

GældendeVersion 2009-11-13
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/10081@2009-11-13/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

Ligebehandlingsnævnet havde ikke kompetence til at behandle spørgsmål om kønsdiskrimination i forhold til indfødsret.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn, idet klagers barn, som født af udenlandsk kvinde med dansk far, ikke automatisk får dansk statsborgerskab. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet tiltræder sekretariatets afvisning af sagen. Sagsfremstilling Klager, der er dansk, har fået et barn med en filippinsk kvinde. Barnet kan ikke få dansk statsborgerskab ved fødslen. Ligebehandlingsnævnets sekretariat afviste ved afgørelse af 16. oktober 2009 klagen. Sekretariatet vurderede, at Ligebehandlingsnævnet ikke havde mulighed for at behandle klagen, fordi det fremgår af en lovbestemmelse, at et barn af en dansk fader, der er født uden for ægteskab i udlandet, ikke automatisk erhverver dansk indfødsret. Der blev henvist til, at lov om dansk indfødsret falder uden for anvendelsesområdet for ligestillingslovgivningen, idet der ikke efter EU-retten er forbud mod hverken direkte eller indirekte kønsdiskrimination i forbindelse med dette område. Parternes bemærkninger Klager påstår, at han bliver kønsdiskrimineret som mand, idet hans barn ikke kan få dansk statsborgerskab ved fødslen. Klager har henvist til, at et barn født af en dansk kvinde, hvor faderen er udlænding automatisk får dansk statsborgerskab. Han har ringet til XX Kommune, men de kunne ikke hjælpe hans barn med noget som helst, fordi han er en mand. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da den retlige regulering vedrørende kønsdiskrimination i forhold til indfødsret falder uden for nævnets kompetence i henhold til lov om Ligebehandlingsnævnet, og da der ikke efter EU- retten er forbud mod hverken direkte eller indirekte kønsdiskrimination på dette område. Nævnet tiltræder derfor sekretariatets afvisning af sagen.

Versioner

  1. 2009-11-13