Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/10110@2010-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - uddannelse - ej medhold

Det var ikke i strid med ligestillingsloven, at der i danskundervisningen i den 4. klasse, hvor klagerens søn gik, blev anvendt en læsebog, der indeholdt en historie, der fremstillede kvinder som onde hekse.

Sagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at der i danskundervisningen i den 4. klasse, hvor klagerens søn går, anvendes en læsebog, der indeholder en historie, der fremstiller kvinder som onde hekse. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det er ikke i strid med ligestillingsloven, at skolen til brug for undervisningen af klagerens søn, der går i 4. klasse, anvender en læsebog med historien "Heksene". Sagsfremstilling Der er klaget over, at klagerens søn bliver undervist efter en læsebog "Digtning og Dansk", litteratur for 4. klasse, der i kapitel 2 om "Heksene og trolden" indeholder historien "Heksene". Det fremgår af klagerens gengivelse af teksten, at der er tale om historier, der handler om hekse og trolde, og at "Her kan du få noget at vide, men ikke alt. Det er nemlig umuligt at sige alt om hekse og trolde. Men måske ved du noget om dem selv? ". Om hekse er der gengivet en historie "Heksene", om hvilket det fremgår i indledningen, at "her prøver forfatteren at give os en vejledning i det svære emne om hekse. Men lige meget, hvor meget han ved, så er der altid noget, der mangler, noget der ikke er til at få fat på." Det fremgår i øvrigt af klagerens gengivelse af historien, at "I eventyrene har hekse altid fjollede sorte hatte på og sorte kapper, og de rider på kosteskafter. Men dette er ikke et eventyr. Dette handler om rigtige hekse. Nu skal jeg fortælle dig det allervigtigste om rigtige hekse. Hør godt efter. Glem aldrig det der nu kommer. Rigtige hekse har almindeligt tøj på og ligner almindelige kvinder meget. De bor i almindelige huse og de har almindelige jobs. Det er derfor, at det er så svært at fange dem. En rigtig heks hader børn med et rødglødende, sydende had. . . . . . . . . . En rigtig heks bruger al sin tid på at planlægge, hvordan hun skal skaffe sig af med alle børn i sit territorium. Hun er besat af tanker om at udrydde dem, et for et. Hun tænker ikke på andet dagen lang. Selv mens hun arbejder som kassedame i et supermarked eller skriver brev for en forretningsmand eller kører rundt i en lækker bil (og alt det kan hun udmærket godt gøre), er hendes tanker altid i gang med at planlægge og lægge råd op, og det myldrer og brænder og syder og bobler med morderiske, blodtørstige ideer. . . . . . . . . . Intet land i verden er helt fri for hekse. En heks er altid en kvinde. Jeg ønsker ikke at sige noget grimt om kvinder. De fleste af dem er yndige. Men det er en kendsgerning, at alle hekse er kvinder. Der eksisterer ikke mandlige hekse. På den anden side er en ghuol altid en mand. Det samme gælder en barghest. De er begge to farlige. Men ingen af dem er halvt så farlige som en rigtig heks. . . . . . . . . . Hvad børn angår, så er en rigtig heks langt den farligste af alle levende skabninger på jorden. Det der gør hende dobbelt farlig er, at hun ikke ser farlig ud. Selv når du kender alle hemmelighederne (dem får du at høre om et øjeblik), kan du alligevel ikke være helt sikker på, om det er en heks du har for dig eller bare en rar dame. . . . . . . . . . Åh, hvis der bare fandtes en måde til helt sikkert at afgøre, om en kvinde er en heks eller ej, så kunne vi indfange dem alle sammen og putte dem i kødmaskinen. Ulykkeligvis findes der ikke en sådan måde. . . . . . . . . ." Parternes bemærkninger Klager påstår, at teksten er stærkt kvindenedgørende og kvindefjendsk, og hun ønsker teksten fjernet fra 4. klasses pensum. Det er til stor undren for klageren, at hendes søn, der går i 4. klasse, har fået en læsebog, der indeholder historien "Heksene". Klager har henvist til, at undersøgelser viser, at børn ikke kan adskille fiktion og realisme før i 12-årsalderen, og at børn i 4. klasse er 9-10 år. Klager har også henvist til, at det fremgår af dagspressen, at kvinder i dette århundrede stadig dræbes af mænd, der føler, at det er deres ret. Klager mener, at en sådan tekst kan have et medansvar, idet børn er modtagelige, og teksten råder dem til aldrig at glemme. Indklagede - skolen - har afvist at fjerne bogen fra undervisningen i 4. klasse. Indklagede har henvist til, at skolebestyrelsen har godkendt, at skolen har valgt at bruge den pågældende læsebog. Indklagede har også henvist til, at bogen indeholder mange humoristiske tekster og digte, som dansklærerne kan bruge til drøftelse med eleverne, herunder om kønsroller nu og tidligere. Det er lærernes vurdering, at indholdet af bogen er tidssvarende i forhold til trinmålene og danskundervisningen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter loven om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven). Efter ligestillingsloven må en myndighed inden for offentlig forvaltning ikke udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller vil blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn særligt ufordelagtig i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige. Det fremgår også af loven, at hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Indledningsvis bemærkes, at den omstændighed, at der i et litterært værk gives en negativ beskrivelse af kvinder, efter Ligebehandlingsnævnets opfattelse ikke kan anses for at være forskelsbehandling på grund af køn, således som dette begreb må forstås i ligestillingsloven. Nævnet finder ikke, at det forhold, at den indklagede skole anvender en læsebog, der indeholder en historie, som giver udtryk for, at hekse altid er kvinder, og at hekse er onde, i sig selv giver anledning til at formode, at ligestillingsprincippet er blevet krænket. Forbuddet mod forskelsbehandling er således ikke til hinder for, at elever i forbindelse med folkeskolens danskundervisning bliver præsenteret for enkeltstående tekster, der giver en negativ beskrivelse af det ene køn. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at en tekst som den foreliggende ikke kan ses isoleret, men må ses i sammenhæng med den øvrige undervisning, og at en tekst, der beskriver det ene køn negativt, blandt andet vil kunne danne grundlag for at inddrage spørgsmål om køn og ligestilling i undervisningen. Ligebehandlingsnævnet tager derfor ikke klagerens påstand til følge.

Versioner

1. 2010-05-21