Gelex

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

GældendeVersion 2013-01-30
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/10173@2013-01-30/da

Indhold
  1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - kompetence - ej medhold

En mand mente, at det var forskelsbehandling på grund af køn, at en organisation, der blandt andet driver krisecentre for kvinder havde et krav i deres vedtægter om, at alle bestyrelsesmedlemmer skulle være kvinder. Organisationen havde oplyst, at det ikke var et krav efter deres vedtægtet, at bestyrelsesmedlemmer skulle være kvinder. Nævnet lagde vægt på, at bestyrelseshvervet efter det oplyste ikke var vederlagt og det kunne derfor ikke karakteriseres som en tjenesteydelse i ligestillingslovens forstand. Da det forhold, der blev klaget over, således ikke var omfattet af loven, kunne nævnet ikke behandle sagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund køn, idet klager, der er en mand, mener, at et krisecenter for kvinder har et krav i deres vedtægter om, at alle bestyrelsesmedlemmer skal være kvinder. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen. Sagsfremstilling En mand klagede over, at et krisecenter for kvinder har en bestemmelse i deres vedtægter om, at deres bestyrelsesmedlemmer kun kan være kvinder. Parternes bemærkninger Klager påstår, at indklagede handler i strid med ligestillingsloven ved at have et krav i deres vedtægter om, at alle bestyrelsesmedlemmer skal være kvinder. Klager henviser til, at vedtægterne fremgår af indklagedes hjemmeside. Indklagede gør gældende, at de ikke handler i strid med ligestillingsloven. Indklagede henviser til, at der ikke er et krav i deres vedtægter om, at alle bestyrelsesmedlemmer skal være kvinder. Indklagede henviser herunder til, at bestyrelsens sammensætning fremgår af vedtægternes § 3, hvorefter bestyrelsen består af 8-10 medlemmer, der vælges på det ordinære årsmøde. Fire medlemmer vælges af årsmødet og må ikke være medarbejdere, ansatte eller frivillige hos indklagede. Fire medlemmer vælges af og blandt de frivillige medarbejdere, hvoraf de to medlemmer skal være udpeget af og blandt indklagedes medlemmer. Indklagede oplyser, at de er et kvindecenter, der blandt andet har til formål at drive krisecenter for kvinder. Centeret arbejder på at styrke kvinders tillid til egne kræfter, bevidsthed om egen situation og indbyrdes solidaritet. Indklagede oplyser endvidere, at alle frivillige og ansatte kan opstille kandidater til de eksterne bestyrelsesmedlemmer, ligesom den til enhver tid værende bestyrelse kan opstille kandidater. Mænd er ikke udelukket fra at opstille som kandidat til en bestyrelsespost. Indklagede oplyser endelig, at der ikke tidligere har været en mand opstillet som kandidat til bestyrelsen, og at bestyrelsen på nuværende tidspunkt udelukkende består af kvinder. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden. Der er ikke fremlagt oplysninger om, at indklagedes virksomhed dækkes med mindst 50 procent af statslige midler. Bestyrelseshvervet er efter det oplyste ikke vederlagt og kan derfor ikke karakteriseres som en tjenesteydelse i ligestillingslovens forstand. Da det forhold, der klages over, således ikke er omfattet af loven, kan nævnet ikke behandle sagen.

Versioner

  1. 2013-01-30