Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/10265@2014-11-29/da

Indhold

1. Indledning

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - ligeløn - kommuner - ej medhold

En kvinde, der var ansat som indkøbskonsulent i en kommune, klagede over, at hun fik lavere løn end en mandlig kollega, der var ansat i et barselsvikariat. Indklagede gjorde gældende, at de to stillinger ikke kunne sammenlignes, fordi den mandlige kollegas stilling var fagligt mere kompleks. Klager var ansat i en HK-stilling, mens kollegaen var ansat i en AC-stilling. Nævnet fandt derfor, at indklagede havde bevist, at klagers lavere løn ikke skyldtes hendes køn. Klager fik derfor ikke medhold.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn vedrørende løn under en kvindes ansættelse som indkøber/indkøbskonsulent i en kommune. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Indklagede har ikke handlet i strid med ligelønsloven. Sagsfremstilling En kvindelig klager blev den 1. december 2007 ansat som fuldmægtig (indkøber) i en kommunes afdeling for børn og unge. Klager blev efter aftale mellem arbejdsgiver og HK-tillidsrepræsentanten indplaceret på løntrin 35. I 2009 blev hun reguleret op til løntrin 36 og i 2010 midlertidigt til løntrin 38. Klagers kvindelige AC-kollega gik på barselorlov den 1. december 2010, og der blev ansat en mandlig HK´er som barselvikar. Vikaren blev indplaceret på løntrin 44. Han var ansat indtil den 1. juni 2011. I den resterende del af vikariatet blev der ansat en mand, der var bachelor og dermed på AC-overenskomst. Ifølge en opgørelse fra indklagede aflønnes HK-personalet i børn og unge-afdelingen på følgende måde: Ansvarlige for fagområde aflønnes på løntrin 44 (1 kvinde og 2 mænd) Faglige koordinatorer aflønnes på løntrin 42 (1 kvinde og 1 mand) og løntrin 41 (en kvinde) Sagsbehandlere, herunder klager, aflønnes på løntrin 36 (5 kvinder og 1 mand) og løntrin 35 (1 kvinde ansat i 2011) Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at indklagede har overtrådt ligelønsloven ved at aflønne mænd og kvinder forskelligt. Klager ønsker, at indklagede skal efterbetale løndifferencen samt betale en godtgørelse på 250.000 kr. for brud på ligelønsloven. Klager henviser til, at hun blev ansat som indkøbsassistent i indkøbssektionen i den indklagede kommune. Klager har under ansættelsen udviklet sine kompetencer, og hun har løbende fået flere opgaver, som kan sammenlignes med dem, som de andre indkøbskonsulenter har. Klager har desuden gennemført en diplomuddannelse i offentlig forvaltning. Klager har under ansættelsesperioden følt sig lavere lønnet i forhold til sin kollega, men denne var AC-medarbejder. Ved lokal lønforhandling efter to års ansættelse blev klager tillagt 2. løntrin. Da klagers AC-kollega gik på barselorlov, blev der ansat en mand som barselvikar. Vikaren, der havde en HK-uddannelse og mindre erfaring og uddannelse end klager, blev ansat til en højere løn end klager. Klagen går ikke på lønmæssig ulighed i forhold til AC-kollegaen, men alene i forhold til den mandlige HK-kollega, der var ansat som indkøbskonsulent ligesom klager. Arbejdet som indkøber/indkøbskonsulent består ifølge klagers oplysninger i vejledning af andre afdelinger i forbindelse med gennemførelse af udbud. Indkøberen/indkøbskonsulenten står selv for udbud af varer og tjenesteydelser, men nogle gange sker det dog i samarbejde med andre kommuner med videre. Arbejdet består også i vejledning af brugere, der skal benytte indkøbsaftaler, udarbejdelse af notater til ledelsen om indkøbsrelaterede emner samt implementering af aftaler og andre ad hoc-opgaver. Klager overtog en del opgaver fra kollegaen på barselorlov, fordi vikaren ikke havde den fornødne erfaring til at kunne løse opgaverne. Klager bestrider, at vikaren løste opgaver af større kompleksitet end klager. Den eneste forskel var, at vikaren var med i en arbejdsgruppe om legepladser og forbrugsartikler, mens klager var med i en gruppe om sportsudstyr og institutionsmøbler. Indklagedes beskrivelse af klagers opgaver harmonerer ikke med de opgaver, som klager udfører i sit daglige arbejde. Da vikariatet ophørte, overtog klager opgaven vedrørende forbrugsartikler samt en vejledningsopgave. Inden vikaren startede, havde klager overtaget en opgave om indberetning af indkøbsdata til årsregnskab og aftaleansvar for institutionsmøbler, der stod for at skulle udbydes. Klager afviser, at kommunens indkøbskonsulenter normalt har beskæftiget sig med projektorienterede udbud. Klager har derfor heller ikke været beskæftiget hermed. Klager kan ikke genkende, at der indgår sekretærlignende opgaver i hendes stilling. Klager har videreformidlet informationer fra andre afdelinger til de relevante personer i afdelingen for børn og unge, og hun har i nogle tilfælde omskrevet information. Denne opgave fylder meget lidt og er en rutineopgave på lige fod med de rutineopgaver, som alle indkøbskonsulenter har. For så vidt angår SIMAP-opgaven har klager kun offentliggjort udbud, som hun selv har gennemført, samt en enkelt gang for hendes leder. Den mandlige kollega havde samme opgave og i samme omfang som klager. Klager har højst brugt 15 minutter om måneden på opgaven med høringssvar. Klager skriver selve høringssvaret, men der er ikke tale om, at hun samler input sammen, bortset fra input fra andre faggrupper. Klager er uforstående over for, at hendes opgaver ikke er selvstændige og kræver initiativer. Hun har heller ikke modtaget mere sparring og vejledning end hendes mandlige kollega. Vikaren stod for to udbud, hvoraf det ene vedrørte skolematerialer, og det andet var et meget simpelt udbud, hvor det meste af materialet var udarbejdet af AC-medarbejderen inden hendes barselorlov. Vikaren havde desuden gennemført et frokostudbud, som stort set var en kopi af et udbud året før. Klager havde i samme periode skrevet et notat til bygningsafdelingen om det juridiske aspekt i forhold til, hvornår der er garanti på varer. Hun har endvidere gennemført et udbud på cykelservice og deltaget i en del udbud med andre kommuner. Klager undrer sig i øvrigt over, at indklagede har lagt mest vægt på de opgaver, som hun har brugt mindst tid på. Klager bestrider, at vikaren havde 14 års indkøbserfaring. Klager har blandt andet erfaring fra it-branchen, herunder som koordinator vedrørende salg til en stor offentlig kunde gennem en periode på et år. Hun har også gennemført en uddannelse som eksport- og importøkonom. Klager har desuden været indkøber i en forsyningsvirksomhed og været produktchef på en lang række områder, hvor hun har været ansvarlig for kravsspecifikation i forhold til udbud. Klager har sideløbende med arbejdet som indkøbskonsulent hos indklagede gennemført en Diplomuddannelse i offentlig forvaltning, hvor der blev lagt vægt på merkonomfagene, indkøb, logistik, erhvervsjura og virksomhedsøkonomi. Klager bestrider, at vikaren havde gennemført merkonomuddannelse, idet han kun havde bestået de to fag virksomhedsøkonomi og indkøb. I den resterende del af vikariatet var der ansat en mand, der var bachelor og dermed på AC-overenskomst. Klager beholdt de opgaver, som hun fik, da kollegaen gik på barselorlov. Klager henviser videre til, at hendes leder tidligere har fremført, at det er vigtigt, at indkøbskonsulenterne er i besiddelse af juridisk kompetence. Vikaren havde efter klagers opfattelse et meget ringe kendskab til de juridiske aspekter i faget, og han var under sin ansættelse på grundlæggende kursus i indkøbsjura. Klager har flere års erfaring og har desuden bestået flere juridiske fag blandt andet på diplomuddannelsen. Klager oplyser i øvrigt, at Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning i februar 2013 ikke har medført en lønændring for hende. Klager blev den 1. februar 2013 flyttet til en anden afdeling i kommunen. Hun har her en kvindelig kollega med samme baggrund om klager, men med lavere uddannelse. Denne kollega får samme løn, som klagers mandlige HK-kollega fik. Klager bestrider, at AC-medarbejderen var cand.merc.jur, idet pågældende efter klagers opfattelse var cand.merc. i marketing. Klager har opgjort løndifferencen til i alt 121.542 kr. for perioden 2010 til og med 30. april 2013. Indklagede afviser, at der er påvist faktiske omstændigheder, der skaber en formodning for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med aflønningen af barselvikaren i perioden fra den 1. december 2010 til den 31. maj 2011. Barselvikariatet pr. 1. december 2010 opstod, fordi en erfaren kvindelig AC-medarbejder gik på barselorlov. Denne medarbejder, der var cand.merc.jur., forestod de større og mere komplicerede udbud samt rådgivning i udbudsret. Indklagede henviser til, at forskellen i aflønning alene skyldtes, at opgaveindholdet i de to stillinger var forskelligt. Ledelsens forventninger til indehaveren af AC-stillingen (vikariatet) var: "Opgaverne i stillingen forventes varetaget af en medarbejder med akademisk baggrund eller tilsvarende kvalifikationer. Der lægges særligt vægt på juridiske og udbudsrelaterede kompetencer. Indehaveren af stillingen forventes at kunne varetage de mere projektorienterede EU-udbud. Der er således tale om udbud med stor kompleksitet. Opgaverne i stillingen forventes varetaget med stor selvstændighed ligesom flere opgaver forventes løst på medarbejderens eget initiativ og uden ledelsesmæssig inddragelse." Stillingsbeskrivelsen for klager var: "Opgaverne i stillingen består blandt andet i varetagelse af EU-udbud med undtagelse af de mere projektorienterede udbud. Der indgår sekretærlignende funktioner i stillingen, herunder at sikre information på intranet, offentliggøre udbud på SIMAP (EU-portal), samle materiale sammen i forbindelse med høringer o. lign., og sørge for at nye indkøbsaftaler bliver kendte for brugerne. Der er generelt tale om koordinerende og mindre komplekse opgaver, som ikke i samme grad kræver selvstændige vurderinger og initiativ." Det fremgår af ovenstående, at AC-medarbejderens opgaveportefølje adskilte sig fra klagers opgaveportefølje. En væsentlig forskel var kompleksiteten i opgaverne. Der var også forskellige krav til medarbejdernes selvstændighed og initiativ. Indklagede forventede større selvstændighed i den stilling, som blev besat med en barselvikar, og omfanget af opgaver, ledelsen umiddelbart kunne overdrage til medarbejderen, var større. Hertil kom, at behovet for ledelsesmæssig understøttelse og sparring var væsentligt mindre. Det er derfor indklagedes opfattelse, at de to stillinger ikke kan sammenlignes. Barselvikariatet for AC-medarbejderen blev besat med en mandlig medarbejder, der havde en kontoruddannelse suppleret med en merkonomuddannelse. Medarbejderen havde 14 års erfaring med indkøbsopgaver, stor erfaring med analysearbejde og udbudsregler. Han var desuden forhandlingsvant. Indklagede vurderede, at den pågældende medarbejder kunne løfte AC-medarbejderens opgaveportefølje, idet han havde stor erfaring med udbud, herunder rengøring, som skulle i udbud på en række af kommunens skoler. Indklagede vurderede også, at medarbejderen kunne løfte store og komplicerede udbudsopgaver på lige fod med den AC-medarbejder, han skulle vikariere for. Han blev derfor indplaceret på løntrin 44. Klager overtog ikke den barslende AC-medarbejders opgaver, da ledelsen vurderede, at hun ikke havde de fornødne kvalifikationer, herunder erfaringer. Det er indklagedes opfattelse, at det ikke giver et retvisende billede alene at henvise til medarbejderens uddannelsesmæssige baggrund i forbindelse med lønfastsættelsen, men at der også skal ses på medarbejderens erfaring og øvrige kvalifikationer, herunder forventninger til selvstændighed og initiativ i opgavevaretagelsen. På grund af vikarens korte ansættelse nåede indklagede ikke at stifte bekendtskab med vikarens forventede opgaveportefølje, og det vil derfor ikke være rimeligt at vurdere vikarens reelle kompetencer. Vikaren skulle således i høj grad varetage de opgaver, som skulle være varetaget af den AC-medarbejder, der var på barsel. Da indklagede forventede, at der i forbindelse med vikariatet kunne blive tale om en begrænset, midlertidig udvidelse af klagers opgaveportefølje, blev hun tilbudt et midlertidigt tillæg på to løntrin. Da vikaren fratrådte efter seks måneders ansættelse, blev der ansat en ny vikar med AC-baggrund. Indklagede henviser i øvrigt til, at oversigten over aflønningen af HK-personalet understøtter, at indklagede på ingen måde forskelsbehandler mænd og kvinder i forbindelse med lønfastsættelsen. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter loven om lige løn til mænd og kvinder (ligelønsloven). Efter loven skal enhver arbejdsgiver yde kvinder og mænd lige løn for samme arbejde eller for arbejde, der tillægges samme værdi. Hvis klager kan påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun under ansættelsen hos indklagede er blevet udsat for lønmæssig forskelsbehandling på grund af sit køn, påhviler det indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Ligebehandlingsnævnet lægger til grund, at klager er ansat som indkøber/indkøbskonsulent i en HK-stilling, og at hun fik lavere løn end den mandlige HK´er, der i perioden fra den 1. december 2010 til den 1. juni 2011 var ansat som vikar for en kvindelig AC-medarbejder, der var på barselorlov. Vikaren blev ansat i en AC-stilling, og da han fratrådte før udløbet af barselvikariatet, blev han efterfulgt af en AC´er. Nævnet lægger til grund, at der er væsentlig forskel på de arbejdsopgaver, der skulle udføres i AC-stillingen, og de arbejdsopgaver, som klager udførte. Nævnet finder derfor, at der ikke er påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at det var på grund af klagers køn, at den vikar, der blev ansat for AC-medarbejderen på orlov, fik højere løn end klager. Klager får derfor ikke medhold i klagen over lønmæssig forskelsbehandling.

Versioner

1. 2014-11-29