Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/10423@2015-01-31/da

Indhold

1. Indledning

SU - arbejdstager - dokumentation for udført arbejde - lav timeløn

Ankenævnet anså det for dokumenteret i den konkrete sag, at arbejdstiden havde været højere end arbejdsgiveren havde oplyst til SKAT. Efter en konkret vurdering af sagens samlede omstændigheder var ansøgeren endvidere at anse for arbejdstager på ansøgningstidspunktet. At ansøgeren havde en meget lav timeløn var i denne sag ikke afgørende. Det kan endvidere indgå i den konkrete vurdering, om det udførte arbejde normalt henhører under arbejdsmarkedet.

Din klage vedrørende afslag på ret til SU I brev af brev af 17. juni 2013 har du klaget over Styrelsen for Videregående Uddannelsers (herefter: styrelsen) afgørelse af 28. maj 2013 om, at du ikke har ret til SU fra maj 2013. Ankenævnets afgørelse Nævnet ændrer styrelsens afgørelse af 28. maj 2013 således, at du på ansøgningstidspunktet i maj 2013 anses for arbejdstager med ret til SU. Styrelsen skal herefter endvidere træffe afgørelse om, i hvor lang tid efter maj 2013 du har været arbejdstager. Retsgrundlag SU-bekendtgørelsen (dagældende bekendtgørelse nr. 1269 af 17. december 2012, nu bekendtgørelse nr. 792 af 25. juni 2014) indeholder bl.a. følgende bestemmelser (uddrag): § 67. En EU-statsborger, der er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-rettens regler, kan få støtte til en uddannelse i Danmark eller i udlandet på samme betingelser som en dansk statsborger. (. . .) Begrundelse Ankenævnet bemærker, at styrelsens begrundelse for afslaget er ændret under sagens behandling. Ankenævnet tager alene stilling til styrelsens senest oplyste begrundelse for at fastholde afslaget. Det EU-retlige arbejdstagerbegreb Ifølge EU-Domstolens praksis er det afgørende for, om en person kan anses for arbejdstager, at personen i en vis periode præsterer ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger. Hvis beskæftigelsen derimod fremstår som et marginalt supplement, vil der ikke foreligge et arbejdstagerforhold efter EU-retten. Styrelsens afgørelse Styrelsen har i den seneste udtalelse på sagen 17. september 2014 henvist til, at praktikaftalen har været begrænset til 5 måneder, at der ifølge aftalen ikke er ret til betalt ferie og til løn under sygdom, og at du ikke er dækket af overenskomst. Hertil kommer, at din timeløn, hvis du har arbejdet 20-30 timer om ugen med en månedlig indtægt på 3.375 kr., ville blive meget lav, helt ned til 42 kr. i timen, hvis du har arbejdet 20 timer om ugen, og 28 kr. i timen, hvis du har arbejdet 30 timer om ugen. Ifølge oplysningerne fra SKAT har du arbejdet 20 timer om måneden. Dokumentation for arbejdets omfang Ankenævnet bemærker, at nævnet finder det dokumenteret ved din beskrivelse og ved udtalelsen af 14. august 2014 fra [arbejdsgiver], at du i perioden udførte det arbejde, som er beskrevet i kontrakten af 1. maj 2013 mellem dig og [arbejdsgiver]. Ankenævnet lægger herefter til grund, at du på ansøgningstidspunktet i maj 2013 arbejdede mindst 20 timer om ugen hos [arbejdsgiver]. Ankenævnet finder det derfor ikke afgørende for vurderingen, at der er indberettet et lavere timeantal til SKAT, da ankenævnet finder det godtgjort af dig, med de erklæringer fra din arbejdsgiver, som er på sagen, at det faktiske timetal har været højere. Tidsbegrænset ansættelse Styrelsen har i sin konkrete vurdering lagt vægt på, at arbejdstaftalen har været begrænset til 5 måneder. EU-Domstolen har udtalt, at der ved bedømmelsen kan tages hensyn til, om arbejde, som er udført i medfør af en kontrakt om løsarbejde, er uregelmæssigt og af begrænset varighed (Domstolens afgørelse i sagen C-357/89, Raulin). Din kontrakt med [arbejdsgiver] havde imidlertid ikke karakter af uregelmæssigt løsarbejde. Domstolen har endvidere slået fast, at en tidsbegrænset ansættelseskontrakt på i alt 10 ugers ansættelse ikke udelukkede, at den ansatte var arbejdstager ifølge EU-retten (Domstolens afgørelse i sagen C-413/01, Ninni-Orasche). Ankenævnet finder herefter, at kontraktens tidsmæssige begrænsning til 5 måneder er uden væsentlig betydning for, om du kan anses for arbejdstager. Kontraktens vilkår Styrelsen har i vurderingen endvidere lagt vægt på, at der ifølge aftalen ikke er ret til betalt ferie og til løn under sygdom, og at du ikke er dækket af overenskomst. Ankenævnet bemærker, at nævnet finder de beskrevne kontraktsforhold uden væsentlig betydning for sagen. EU-Domstolen har slået fast, at et arbejdsomfang på ganske få timer kan være et holdepunkt for, at den udøvede beskæftigelse kun er et rent marginalt supplement, men at der ved den samlede bedømmelse skal tages hensyn til retten til betalt ferie, til retten til løn under sygdom, til om ansættelsen er omfattet af overenskomst og til ansættelsesforholdets varighed (Domstolens afgørelse i sagen C-14/09, Genc). En nærmere iagttagelse af kontraktens vilkår bliver således mere relevant at inddrage i vurderingen, når erhvervsarbejdets omfang er beskedent. Ankenævnet tillægger derfor ikke kontraktens vilkår væsentlig betydning i denne konkrete sag. Betydningen af din timeløn Styrelsen har lagt vægt på, at den timeløn, du vil have oppebåret i den stilling, du har varetaget, højst kan være på 42 kr. i timen, hvis du har arbejdet 20 timer om ugen, og højst 28 kr. i timen, hvis du har arbejdet 30 timer om ugen. EU-Domstolen har bl.a. udtalt, at reglerne om fri bevægelighed også omfatter personer, der alene udøver lønnet beskæftigelse på deltid, og som derfor kun vil kunne opnå en løn, der er mindre end mindsteløn. I sagen modtog en arbejdstager ca. 3.300 kr. om måneden for 12 timers arbejde om ugen (Domstolens afgørelse i sagen C-53/81 Levin). EU-Domstolen har i sagen C-456/02 Trojani udtalt, at den begrænsede størrelse af aflønning ikke er afgørende for arbejdstagerbegrebet i fællesskabsrettens forstand. I sagen var det ikke udelukket, at en person, som arbejdede 30 timer om ugen som del af et integrationsprojekt i Frelsens Hær og for sin ydelse modtog logi og lidt lommepenge, var arbejdstager, hvis det udførte arbejde var faktisk og reelt og arbejdsydelsen normalt kunne anses for henhørende under arbejdsmarkedet. I sagen C-14/09, Genc, udtalte Domstolen, at et arbejde af ganske få timers varighed kan være et holdepunkt for, at beskæftigelsen er et marginalt supplement. Det fremgik endvidere, at der uafhængigt af det begrænsede vederlag stadig skulle foretages en samlet vurdering. På baggrund af dommen er det ikke udelukket at lade størrelsen af vederlaget indgå i vurderingen som et element blandt flere. Ankenævnet finder på baggrund af ovenstående, at det i denne konkrete sag ikke kan tillægges afgørende vægt til skade for dig, at det arbejde, du har udført, har været lønnet med helt ned til 28 kr. i timen, såfremt arbejdet har været faktisk og reelt. Vurdering Ankenævnet finder på baggrund af ovenstående gennemgang ikke grundlag for at antage, at det arbejde, du har udført, alene har været et marginalt supplement. På baggrund af de tilgængelige oplysninger om det erhvervsarbejde, du har haft hos [arbejdsgiver], finder nævnet i denne konkrete sag, at du på ansøgningstidspunktet i maj 2013 var arbejdstager efter det EU-retlige arbejdstagerbegreb. Ankenævnet ændrer derfor styrelsens afgørelse således, at du på ansøgningstidspunktet i maj 2013 var arbejdstager med ret til SU. Ankenævnet bemærker, at styrelsen - efter at ankenævnet nu har ændret afgørelsen af 28. maj 2013 - endvidere vil skulle træffe en ny afgørelse om, i hvor lang tid efter maj 2013 du har været arbejdstager. Sagsfremstilling Det fremgår af registreringsbevis af 29. august 2011 fra Statsforvaltningen Hovedstaden, at du har opholdstilladelse som studerende. Det fremgår af kontrakt af 1. maj 2013 mellem [arbejdsgiver] og dig, at du ansættes i et Knowledge Management Internship, 20-30 timer ugentligt (fleksibelt og planlagt uge for uge), med en månedlig løn på 3.000,- kr. Du er selv ansvarlig for at medbringe computer og mobiltelefon. Det fremgår af ansøgning om SU modtaget 3. maj 2013 på CBS, at du søger SU fra maj 2013. Uddannelsen påbegyndtes i september 2011 og afsluttes i august 2013. Det fremgår af oplysningsskema til udenlandske statsborgere modtaget 6. april 2013 på [uddannelsessted], at du er italiensk statsborger, at du har opholdt dig i Danmark siden 15. august 2011, og at du har erhvervsarbejde i Danmark 20 timer om ugen (perioden fra maj 2013 til oktober 2013). Du har oplyst, at du bevarer arbejde ved siden af studierne med 20 timer ugentligt. Styrelsen har ved brev af 28. maj 2013 meddelt dig afslag på tildeling af SU. Du har i brev af 17. juni 2013 klaget til Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger og bl.a. anført, at du har haft erhvervsarbejde siden 1. maj 2013, hvor du arbejder 20-30 timer ugentligt ved siden af studierne. Du har anført, at det fremgår af styrelsens hjemmeside, at det er en betingelse for at blive anerkendt som arbejdstager, at man har arbejdet 10-12 timer om ugen. Styrelsen har i brev af 17. oktober 2013 videresendt sagen sammen med en udtalelse til ankenævnet. Styrelsen har henvist til, at dit praktikforløb er et ulønnet og SU-berettiget led i uddannelsen, og at du derfor ikke kan betragtes som arbejdstager efter EU-retten i praktikperioden. Ankenævnet har ved brev af 17. oktober 2013 fremsendt sagens akter til dig, således at du havde lejlighed til at fremkomme med bemærkninger hertil. Du har i brev af 21. oktober 2013 anført, at praktikperioden var et betalt forløb, som du gennemførte ved siden af studiet, og at det ikke var en del af dit studie på [uddannelsessted]. Styrelsen har i brev af 7. november 2013 henvist til, at lønnet praktik udelukker ret til SU. Da du er i et lønnet praktikforløb, har du derfor ikke ret til SU. Ankenævnet anmodede 23. maj 2014 styrelsen om at oplyse, om praktikperioden var en del af uddannelsen på [uddannelsessted]. Det fremgår af e-mail af 2. juni 2014 fra DI, at [arbejdsgiver] er associeret til DI, og at virksomheden ikke har overenskomster med DI. [Uddannelsessted] har i e-mail af 27. maj 2014 oplyst, at praktikophold ikke er en del af cand.merc. -programmet, og at praktikophold ikke kan meritoverføres til studiet. Styrelsen har i e-mail af 4. juni 2014 oplyst, at styrelsen fastholder afgørelsen under henvisning til, at dit erhvervsarbejde hos [arbejdsgiver] udgør et marginalt supplement, og at du derfor ikke kan betragtes som arbejdstager efter EU-retten. Styrelsen har lagt vægt på, at du har arbejdet gennemsnitligt 4,5 time ugentligt. Det er indgået i vurderingen, at DI ikke har overenskomst med [arbejdsgiver]. Du har i brev af 16. juni 2014 anført, at du ifølge din kontrakt har arbejdet 20-30 timer ugentligt, og at det er tilstrækkeligt at arbejde 10-12 timer ugentligt. Styrelsen har i e-mail af 19. juni 2014 henvist til, at der skal lægges vægt på de timer, [arbejdsgiver] har indberettet til SKAT. Ifølge SKAT har du arbejdet 20 timer om måneden, ikke om ugen. [JNJ] har i e-mail af 23. juni 2014 til ankenævnet beskrevet, at du har et juridisk bindende dokument, som beskriver dit ansættelsesforhold, herunder det aftalte antal timer, du har arbejdet, og at dette var op til 20-30 timer pr. uge, hvilket er over det tilladte. JNJ har beskrevet, at du lever op til kravene for at være arbejdstager efter EU-retten. Virksomheden har kun indberettet 20 timers arbejde pr. måned, hvilket er udnyttelse af en udenlandsk studerende eller må bero på en fejl hos indberetter eller SKAT. Styrelsen har i e-mail af 25. juni 2014 henvist til, at styrelsen må lægge vægt på de oplysninger, styrelsen har fra SKAT om timetal og bruttoindkomst. Hvis det oplyste timetal ikke er korrekt, skal du dokumentere dette. Det fremgår af e-mail af 2. juli 2014 fra [arbejdsgiver], at virksomheden ikke har kendskab til SKAT's oplysninger om timetal, og at du bør indberette 20-30 timer om ugen. Du har i e-mail af 4. juli 2014 oplyst, at du ønsker at kontakte SKAT. Ankenævnet har i e-mail af 4. juli 2014 oplyst dig om, at nævnet vil afvente nye oplysninger fra SKAT, senest 14 dage fra dato. Du har i e-mail af 12. august 2014 anført, at du har kontaktet SKAT, at din arbejdsgiver har begået en fejl vedrørende timeantallet. Det fremgår af e-mail af 14. august 2014 fra [arbejdsgiver], at lønsedlerne ikke kan ændres, da de er indberettet til offentlig myndighed, og at det er mærkeligt, at det fremgår, at du har arbejdet 100 timer i alt. Vedlagt findes en anbefaling, hvoraf fremgår, at du i perioden 1. maj til 30. september 2013 arbejdede 20-30 timer om ugen. Det fremgår, at du har assisteret med opgaver vedrørende bl.a. strategi, analyse og kommunikation. Du har i e-mail af 22. august 2014 videresendt e-mail af 14. august 2014 til ankenævnet. Styrelsen har i e-mail af 17. september 2014 henvist til, at du, hvis du har arbejdet 20-30 timer om ugen med en månedlig indtægt på 3.375 kr., ikke har udøvet faktisk og reel beskæftigelse i EU-rettens forstand. Styrelsen har lagt vægt på, at praktikaftalen har været begrænset til 5 måneder, at der ifølge aftalen ikke er ret til betalt ferie og til løn under sygdom, og at du ikke er dækket af overenskomst. Hertil kommer, at din timeløn ville blive meget lav, helt ned til 42 kr. i timen, hvis du har arbejdet 20 timer om ugen, og 28 kr. i timen, hvis du har arbejdet 30 timer om ugen. Ifølge oplysningerne fra SKAT har du arbejdet 20 timer om måneden. Dit erhvervsarbejde hos [arbejdsgiver] udgør derfor et marginalt supplement. Ankenævnet har i brev af 18. september 2014 fremsendt styrelsens supplerende udtalelse til dig. Ankenævnet har ikke modtaget bemærkninger fra dig i den anledning.

Versioner

1. 2015-01-31