Erstatningsansvarslovens § 26 – forbrydelser mod kønssædeligheden, nævnets j.nr. 14-520-04124
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/10528@2014-07-28/da
Indhold
Erstatningsansvarslovens § 26 – forbrydelser mod kønssædeligheden, nævnets j.nr. 14-520-04124
Under en fest blev ansøger tilbudt at smage en drink af skadevolder. Efter hun havde smagt på drinken, følte hun sig forvirret og meget beruset. Ansøgers forklaring om det passerede var ikke helt sikker, men nævnet lagde til grund, at ansøger var blevet udsat for anden kønslig omgængelse end samleje, herunder at skadevolder havde stukket flere fingre og eventuelt en genstand op i skeden på ansøger med så stor kraft/voldsomhed, at ansøger begyndte at bløde fra underlivet. Ansøger søgte om godtgørelse for tort på 70.000 kr. Nævnet tilkendte ansøger godtgørelse for tort på 45.000 kr. og lagde ved afgørelsen vægt på karakteren af det foretagne overgreb, grovheden af forholdet, samt at skadevolder formentligt havde givet ansøger et bedøvende eller sløvende præparat i drinken. Nævnet lagde imidlertid også vægt på, at det efter ansøgers egne forklaringer og de foreliggende lægelige oplysninger ikke var godtgjort, at ansøger havde været udsat for fuldbyrdet voldtægt.