Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/10541@2014-05-22/da

Indhold

1. Indledning

Offererstatningsloven §§ 1 og 10 – Plejepersonales mv. tilskadekomst i arbejdstiden, nævnets j.nr. 13-520-02935

Ansøger blev på sit arbejde som pædagogmedhjælper på en undervisningsinstitution for mennesker med forskellige handicaps og funktionsnedsættelser sparket i brystet af en kursist (herefter A), som var kendt for at være udadreagerende og aggressiv, og som tidligere havde været fastholdt. Forud for hændelsen forsøgte personalet at fastholde A og få ham til at sidde ved et bord. Ansøger kom til og forsøgte at få A’s ben ned på gulvet. I den forbindelse blev ansøger sparket i brystet, hvorved han faldt hen over et bord og ned på gulvet. Hændelsen var ikke anmeldt til politiet som en straffelovsovertrædelse. Arbejdsgiver havde om den manglende politianmeldelse oplyst, at det blev drøftet med ansøger, om hændelsen skulle politianmeldes. Det var hverken ansøgers eller arbejdsgivers opfattelse, at et eventuelt erstatningskrav ville kunne ugyldiggøres, såfremt hændelsen ikke blev anmeldt til politiet. Dette forhold havde således ikke betydning for beslutningen om eventuel politianmeldelse. Nævnet meddelte afslag, da hændelsen ikke var anmeldt til politiet. Nævnet lagde vægt på, at der ikke var oplyst pædagogiske eller behandlingsmæssige hensyn, som talte imod en politianmeldelse, hvorfor der ikke kunne ses bort fra den manglende politianmeldelse. Nævnet meddelte endvidere afslag, da der – henset til det miljø, som hændelsen foregik i, samt til at der var tale om en fastholdelsessituation – efter nævnets opfattelse ikke var tale om en så kvalificeret og retsstridig handling fra A’s side, at der havde været tale om en straffelovsovertrædelse. Nævnet lagde endvidere vægt på, at den manglende politianmeldelse havde medført, at A efter det oplyste ikke var blevet konfronteret med, at ansøger betegnede A’s handling ved episoden som en straffelovsovertrædelse.

Versioner

1. 2014-05-22