Erstatningsansvarslovens § 4 – godtgørelse for varigt mén, nævnets j.nr. 13-520-00526
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/10547@2014-11-05/da
Indhold
Erstatningsansvarslovens § 4 – godtgørelse for varigt mén, nævnets j.nr. 13-520-00526
Ansøger blev under sit arbejde som pædagog tildelt et slag i brystet og en albue i mellemgulvet af en mindreårig skadevolder, som opholdt sig på den institution, hvor ansøger var ansat. Arbejdsskadesagen blev behandlet af Arbejdsskadestyrelsen, som vurderede, at ansøger som følge af hændelsen led af posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) og dermed havde lidt et varigt mén på 10 %. Nævnet fandt, at sagen var omfattet af offererstatningsloven, men forelagde sagen for Retslægerådet til en vurdering af, hvorvidt ansøger konkret havde fået PTSD som følge af hændelsen, samt om der mere generelt foreligger en nedre grænse for, hvilke hændelser der kan udløse PTSD. Retslægerådet udtalte i skrivelse af 16-09-2014 (Retslægerådets j.nr. 50E/E3-00832-2014/kje), at der ikke i den konkrete sag var grundlag for at stille diagnosen PTSD, men at det var meget sandsynligt, at hændelsen havde resulteret i, at ansøger havde pådraget sig en længerevarende tilpasningsreaktion. Retslægerådet udtalte endvidere generelt, at PTSD forudsætter en hændelse af ”exceptionel svær belastning (af katastrofekarakter)”, og rådet bekræftede dermed, at der eksisterer en nedre grænse for, hvilke hændelser der opfylder dette kriterium. Da ansøger således led af en længerevarende tilpasningsreaktion som følge af episoden, tilkendte nævnet herefter ansøger godtgørelse for svie og smerte for hendes dokumenterede sygedage.