Gelex

Offererstatningslovens § 10 – manglende medvirken til sagens opklaring, nævnets j.nr. 14-520-03457

GældendeVersion 2014-06-19
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/10548@2014-06-19/da

Indhold
  1. Indledning

Offererstatningslovens § 10 – manglende medvirken til sagens opklaring, nævnets j.nr. 14-520-03457

En gruppe personer konfronterede på åben gade ansøger med, at ansøger skulle have stjålet nogle nummerplader. Under konfrontationen blev ansøger skudt i maven/brystet. Ansøger afgav efterfølgende forklaring om personerne i gruppen, herunder angav han ved navns nævnelse den person, der havde skudt ham. Ansøger ændrede efterfølgende forklaring. På trods af megen efterforskning skønnede politiet ikke, at 5 sigtede i sagen, herunder den navngivne skadevolder, ville blive dømt, og politiet opgav derfor sigtelsen mod de pågældende. Herefter søgte ansøger nævnet om erstatning. Nævnet afslog i medfør af offererstatningslovens § 10, stk. 1, ansøgningen, idet nævnet ikke fandt, at ansøger i tilstrækkeligt omfang efter evne havde medvirket til politiets opklaring af sagen. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at ansøger havde afgivet skiftende forklaringer i forhold til hændelsesforløbet ved skudepisoden, herunder om hvem der havde været i besiddelse af geværet, og hvem der havde affyret skud. Nævnet lagde desuden vægt på, at ansøger ikke udover den helt indledende forklaring havde ønsket at afgive forklaring til politiet før 8 dage efter skudepisoden.

Versioner

  1. 2014-06-19