Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00551
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9006@2014-01-07/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00551
Resumé Jyllands-Posten får ikke kritik for artiklen ”Ny sag om fusk med forskningsmidler”, hvor der nedenunder står, at en overlæge har brugt 30.000 forskningskroner til at betale privat gæld med. Pressenævnet finder, at der er tale om korrekte oplysninger, og at der er udvist fornøden kildekritik, ligesom overlægen har fået mulighed for at kommentere oplysningerne. Nævnet finder herudover ikke anledning til at kritisere, at Jyllands-Posten ikke imødekom klagers anmodning om sletning af artiklerne fra jp.dk Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Fjernelse af gamle oplysninger fra digitale medier Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8. Pressenævnet bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge et medie at slette billeder og artikler. I forbindelse med sin klage til Pressenævnet har [Klager] under henvisning til punkt B.8 i de vejledende regler for god presseskik anmodet Jyllands-Posten om at fjerne de påklagede artikler fra jp.dk. Jyllands-Posten ses ikke at have besvaret [Klager]s anmodning, hvilket må betragtes som en afvisning af anmodningen. Pressenævnet finder på det foreliggende grundlag ikke anledning til at kritisere Jyllands-Posten for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om sletning. Kildekritik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.2. Som sagen foreligger oplyst finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at Jyllands-Posten har undladt at udvise den fornødne kildekritik over for Dansk Selskab for Søvnmedicins nu tidligere formand [Person C]. Artiklerne gengiver [Person C]s forklaring af forløbet vedrørende politianmeldelsen af [Klager], klagers overførsel af penge til Dansk Selskab for Søvnmedicin og sagens konsekvens for tilliden til sundhedsvæsenet. Udtalelserne fremstår som [Person C]s vurdering af sagen, og det fremgår klart, at der er et modsætningsforhold mellem [Klager] på den ene side og Dansk Selskab for Søvnmedicin og [Person C] på den anden side. Nævnet har ikke grundlag for at antage, at der er udvist manglende kildekritik over for Jyllands-Postens andre kilder. Pressenævnet finder derfor, at der ikke er grundlag for at udtale kritik. Korrekt information Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt. A.1. Pressenævnet lægger på det foreliggende grundlag til grund, at [Klager] som kasserer for Dansk Selskab for Søvnmedicin oprettede en konto for selskabet i eget navn. I forbindelse med sin fratræden som kasserer, meddelte [Klager] ved e-mails af 19. og 20. januar 2010 [Person C], at kontoen snarest ville blive lukket. De to e-mails blev efter det oplyste ikke fremlagt i straffesagen mod [Klager] ved Retten i Glostrup og indgik ikke i det materiale, som Jyllands-Posten har kunnet få aktindsigt i. [Klager] har ved Retten i Glostrup erkendt, at han den 31. oktober 2011 hævede det indestående beløb på 30.512,76 kroner fra en konto tilhørende Dansk Selskab for Søvnmedicin og derefter lukkede kontoen, at han overførte beløbet til en anden konto, som han havde dispositionsret over, og at beløbet tilhørte selskabet. [Klager] har ved retten blandt andet forklaret, at han ikke havde berigelseshensigt. Klager hævede beløbet og lukkede kontoen med henblik på at slutte sit engagement med Dansk Selskab for Søvnmedicin, og beløbet ville han overføre til selskabet, så snart han modtog besked om et kontonummer, hvortil beløbet skulle overføres. Trods flere personlige og telefoniske henvendelser til [Person C] modtog [Klager] aldrig et kontonummer, og beløbet blev derfor ikke overført. Dansk Selskab for Søvnmedicins midler var på tidspunktet for Retten i Glostrups dom den 12. marts 2013 fortsat i [Klager]s varetægt og afventede at blive overført til selskabet. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte [Klager]s forklaring, herunder om hans hensigt med at hæve beløbet. Som sagen foreligger oplyst, lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i en længere periode – og efter at have lukket den konto, han administrerede som kasserer for Dansk Selskab for Søvnmedicin – havde selskabets midler i sin varetægt, da han ikke havde fået oplyst, hvilken konto han skulle overføre midlerne til. Ordet ”gæld” findes at kunne beskrive en bred vifte af skyldforhold. På den baggrund finder nævnet ikke anledning til at kritisere Jyllands-Posten for at det af de påklagede artikler fremgår, at [Klager] havde gæld til Dansk Selskab for Søvnmedicin. Pressenævnet finder det beklageligt, at det af artiklen ”Overlæge betalte privat gæld med forskningskroner” fremgår, at [Klager] i retten erkendte, at han før politianmeldelsen hverken havde skrevet eller ringet til Dansk Selskab for Søvnmedicins bestyrelsesmedlemmer for at få sagen bragt ud af verden, men alene forgæves havde forsøgt at træffe [Person C] personligt. Artiklen beskriver hele forløbet fra [Klager] den 31. oktober 2011 lukkede kontoen, han administrerede som kasserer som Dansk Selskab for Søvnmedicin og til han den 24. juni 2013 overførte penge til Glostrup Hospital. [Klager] gjorde ved e-mails af 19. og 20. januar 2010 [Person C] opmærksom på, at klager ville lukke den pågældende konto. Da [Klager] ikke på Jyllands-Postens journalists forespørgsel herom ønskede at fremlægge de pågældende e-mails og dermed selv har medvirket til forvirringen, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af dette forhold. Nævnet finder på det foreliggende grundlag, at der er tale om korrekte oplysninger, når Jyllands-Posten skrev, at der gik tre en halv måned fra [Klager] telefonisk meddelte [Person C], at klager var klar til at overføre Dansk Selskab for Søvnmedicins midler til selskabet, og til at pengene den 16. maj 2013 blev overført. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Jyllands-Posten. Det forhold, at [Klager] først den 21. april 2013 fik oplyst, hvilken konto midlerne skulle overføres til, kan ikke føre til andet resultat. Som sagen foreligger oplyst, må nævnet lægge til grund, at [Klager]s forskningskonto på Glostrup Hospital er en offentlig forskningskonto. Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af, at Jyllands-Posten i artiklerne har oplyst, at [Klager] har hævet midler fra sin ”offentlige forskningskonto” og fra ”hospitalets forskningsmidler” for at returnere Dansk Selskab for Søvnmedicins penge til selskabet. Forelæggelse m.v. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkterne A.3 og A.4. Pressenævnet finder, at beskyldningerne om, at [Klager] har betalt en privat gæld på godt 30.000 kroner med offentlige forskningsmidler kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager, og oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager. Jyllands-Posten har efter det oplyste rettet henvendelse til [Klager] om sagen, og avisen har gengivet klagers kommentarer i avisen. Parterne har imidlertid afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Klager] har fået forelagt alle relevante oplysninger om sin person. Som sagen foreligger oplyst og på baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige. På den baggrund udtaler Pressenævnet ikke kritik af Jyllands-Posten. Rubrikker og underrubrikker Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler, jf. punkt A.6. Jyllands-Posten har i artiklen ”Ny sag om fusk med forskningsmidler” beskrevet, hvordan [Klager] har fået overført penge fra sin forskningskonto til Danske Selskab for Søvnmedicin med henblik på at afvikle sit økonomiske mellemværende med selskabet. I artiklen fremgår det endvidere, at Glostrup Hospital ser med stor alvor på sagen, og at der er indledt en personalesag mod klager. Ordet ”fusk” findes at kunne beskrive en bred vifte af uregelmæssigheder. På den baggrund finder nævnet, at artiklens rubrik har tilstrækkelig dækning i artiklens indhold. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik. Oplysninger, der krænker privatlivets fred Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt [Klager] har brugt offentlige forskningsmidler til private formål, har klar almen interesse. [Klager] har endvidere udtalt sig til Jyllands-Posten om beskyldningerne. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Jyllands-Postens omtale af sagen. Pressenævnet finder på det foreliggende grundlag ikke anledning til at udtale kritik af, at Jyllands-Posten omtaler en sag fra Rigshospitalet vedrørende et muligt misbrug af forskningsmidler i sammenhæng med [Klager]s sag. Det forhold, at sagen fra Rigshospitalet angår et beløb på seks millioner kroner, kan ikke føre til andet resultat. Nævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik af Jyllands-Posten.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over artikler bragt i Jyllands-Posten og på jp.dk den 19. og 21. september 2013, idet klager mener, at god presseskik er tilsidesat. Sagen er afgjort sammen med sag nr. 13-70-00552, [Klager] mod Ritzaus Bureau, sag nr. 13-70-00553, [Klager] mod Berlingske, og sag nr. 13-70-00554, [Klager] mod JydskeVestkysten. 1 Sagsfremstilling Jyllands-Posten bragte den 19. september 2013 på forsiden artiklen ”Ny sag om fusk med forskningsmidler” med underrubrikken ”En overlæge på Glostrup Hospital har brugt forskningsmidler til at betale en privat gæld på godt 30.000 kr.” Af artiklen fremgik følgende: ”Landets hospitaler opruster for at forhindre, at læger misbruger forskningskroner. Et misbrug, der ellers kan bringe forskningen i miskredit. Det sker, efter afsløringerne af overlæge [Person A]s modtagelse af 6 mio. kr. fra et medicinalfirma uden om de officielle kanaler på Rigshospitalet og hans brug af forskningspenge til køb af dyre møbler til sit private hjem og fisketure i Norge. I dag kan Jyllands-Posten afsløre en ny sag. Overlæge [Klager] fra Glostrup Hospital har brugt penge fra sin offentlige forskningskonto til at betale en privat gæld på godt 30.000 kr. Hospitalet har indledt en personalesag mod overlægen og undersøger, om kontrollen med forskningsmidler skal strammes. […] Troværdigheden bliver udfordret Glostrup Hospital ser med alvor på sagen, siger vicedirektør [Person B]. »Det, der er sket, er ikke i orden. Slet ikke hvis man indirekte kommer til at berige sig på denne facon,« siger han. Det var gæld i Dansk Selskab for Søvnmedicin, som [Klager] brugte forskningskroner til at betale. Selskabets nu tidligere formand, professor [Person C], siger, at sagerne om uretmæssig brug af forskningsmidler risikerer at miskreditere lægestanden og forskningen. »Det er en kedelig sag, for man skal kunne have tillid til, at alt går ordentligt og redeligt for sig. Sager af denne karakter udfordrer den troværdighed, der skal være,« siger [Person C]. [Klager] har tilbagebetalt de godt 30.000 kr. til hospitalet, efter at hospitalet blev gjort bekendt med sagen.” Artiklen blev samme dag bragt på jp.dk. Avisen bragte samme dag på side 12-13 i 1. sektion artiklen ”Overlæge betalte privat gæld med forskningskroner” med underrubrikken ”Forskning: Der er sagen med overlæge [Person A] fra Rigshospitalet, som undersøges af politiet for misbrug af forskningsmidler. Nu dukker en ny sag op. På Glostrup Hospital har en overlæge betalt privat gæld med forskningsmidler” . Af artiklen fremgik følgende: ”Mandag den 31. oktober 2011 bevæbnede overlæge, dr. med. [Klager] sig med sit rødbedefarvede pas og gik ind i Danske Banks Øregårds-afdeling på Strandvejen i Hellerup. Med passet som identifikation fik han en bankassistent til at overføre 30.512,76 kr. fra Dansk Selskab for Søvnmedicins konto til sin private konto i Nordea og lukke selskabets konto. [Klager], 60 år, overlæge med speciale i søvnforstyrrelser og chef for det ene af Danmarks to respirationscentre, som nu har base på Glostrup Hospital, var ikke medlem af Dansk Selskab for Søvnmedicin, en privat forening med medlemmer med faglig interesse for søvn og søvnforstyrrelser, og det var halvandet år siden, han var fratrådt som selskabets kasserer. Alligevel gik han ind fra gaden, tømte og lukkede søvnselskabets konto. Stor var overraskelsen derfor, da selskabets kasserer, overlæge, dr. med. [Person D], i begyndelsen af 2012 skulle betale en regning for domænet til selskabets hjemmeside. »Hvor er vores penge?« Kontoen var lukket, forklarede banken. »Af hvem? Hvorfor er jeg ikke blevet informeret, og hvor er vores penge?« skrev [Person D] i en mail til en kollega i søvnselskabet den 10. januar 2012. Senere samme dag ringede banken til kassereren og fortalte, at det var [Klager], som havde hævet pengene. Søvnselskabets bestyrelse var rystet, og efter at have drøftet sagen grundigt og konsulteret jurister, herunder politiet, politianmeldte den [Klager]. Det skete den 1. februar 2012. Det fik [Klager] til at ringe til søvnselskabets formand, professor, dr. med. [Person C], Glostrup Hospital, og endnu et medlem af bestyrelsen. Han sagde, at han ikke kunne forstå, hvorfor selskabet havde politianmeldt ham i stedet for at kontakte ham direkte og få sagen ud af verden. »Jeg forklarede ham, at det var en samlet bestyrelses beslutning at politianmelde ham,« siger [Person C] i dag. Frifundet Den 14. juni 2012 rejste Vestegnens Politi tiltale mod [Klager] for bedrageri, og næsten et år senere forklarede [Klager] i Retten i Glostrup, at det hele tiden havde været hans hensigt at overføre pengene til søvnselskabet, men at han manglede et kontonummer, og at han var parat til at tilbagebetale beløbet. Han erkendte, at han før politianmeldelsen ikke havde hverken skrevet eller ringet til bestyrelsesmedlemmerne for at få sagen bragt ud af verden, men alene havde forsøgt at træffe formanden for selskabet personligt, hvilket ikke var lykkedes. Hverken [Person C] eller [Person D] blev ført som vidner, fordi retten ikke havde sørget for at give dem besked, og dommeren afviste anklagerens ønske om at udsætte sagen for at få de to vidner afhørt. Dommeren frifandt [Klager], fordi han ikke fandt det bevist, at overlægen havde villet berige sig selv. Men slut var sagen ikke. Sagen ruller videre Tre en halv måned efter at have ringet til søvnselskabets formand og sagt, at han var parat til at betale de 30.512,76 kr. til søvnselskabet, overførte Glostrup Hospital den 16. maj 2013 efter ordre fra [Klager] pengene til selskabet. Beløbet blev taget fra overlægens offentlige forskningskonto på Anæstesiologisk afdeling Y. [Person E], tidligere revisor og økonomichef og hyret af søvnselskabet som konsulent i sagen, undrede sig over, at pengene kom fra hospitalet, når der var tale om personlig gæld. Han krævede en bekræftelse på, at pengene kom fra [Klager]s »personlige, beskattede midler«. En sådan var hospitalsledelsen ikke i stand til at give. »Vi er i gang med at undersøge sagen,« skrev [Person F], økonomi- og planlægningschef på Glostrup Hospital, til [Person E] den 17. maj. Hospitalet var ikke klar over, at [Klager] i strid med reglerne havde betalt privat gæld med forskningskroner. Men det fandt man relativt hurtigt ud af, da hverken [Klager] selv eller Glostrup Hospital og Rigshospitalets undersøgelser af hans forskningskonti kunne dokumentere hans vedholdende påstand om, at han havde sat de 30.512,76 kr. ind på en forskningskonto, da han i sin tid tømte søvnselskabets konto. Dengang lå Respirationscenter Øst på Rigshospitalet. Den 24. juni valgte [Klager] at overføre 30.512,76 kr. fra sin private konto til forskningskontoen. Krav om redegørelse Men sagen rullede videre, og mens [Klager] blev indkaldt til møde med direktionen, rykkede [Person E] for bekræftelse på, at overlægen havde tilbagebetalt de godt 30.000 kr. til selskabet med penge fra sin egen lomme. Han måtte spørge to gange, før han fik et klart svar. »Tilbagebetalingen af de 30 t. kr. modsvares af et beløb af samme størrelse, der er tilført den pågældende konto (forskningskontoen, red.) af [Klager],« skrev økonomichef [Person F] den 5. juli. Hun fortalte ikke, at [Klager] først havde overført beløbet fra sin egen private konto til hospitalet, efter at hospitalets undersøgelser havde vist, at han uretmæssigt havde brugt hospitalets forskningsmidler. Samme dag, den 5. juli, stod [Klager] skoleret for direktionen, som bad ham om en skriftlig redegørelse. I redegørelsen, som [Klager] afleverede den 14. august, skrev han, at han var »af den faste overbevisning«, at han, da han hævede pengene fra søvnselskabet, satte dem ind på sin forskningskonto, hvorfor han også tog pengene fra denne konto, da beløbet skulle tilbagebetales til selskabet. »Jeg er efterfølgende blevet opmærksom på, at beløbet oprindeligt ikke var blevet indsat på den nævnte RH-forskningskonto, men på min private konto.«. Personalesag Glostrup Hospital har nu indledt en personalesag mod [Klager]. En personalesag kan ende i alt fra drøftelser over advarsel til afskedigelse. Ledelsen betragter sagen med alvor, siger vicedirektør [Person B]. »Der er sket en klar og beklagelig fejl, som ikke burde og ikke måtte være sket. Det går jo ikke, at man hæver penge fra en forskningskonto, hvis det er til ting, som ikke ligger inden for forskningsbevillingens rammer og slet ikke, hvis man indirekte kommer til at berige sig selv på den her facon. Derfor har vi indledt en personalesag,« siger [Person B]. Hospitalet har samtidig iværksat en undersøgelse af procedurerne for oprettelse af, overførsler til og hævninger fra forskningskonti. »Vi må erkende, at der er sket en fejl, og i kraft af det, som Jyllands-Posten har afdækket omkring forskningskonti på Rigshospitalet, undersøger vi nu procedurerne for at se, om vi skal stramme op på nogle af dem,« siger [Person B]. Troværdighed og tillid Sagen fra Rigshospitalet vedrører overlæge [Person A], som i strid med reglerne fik overført 6 mio. kr. til sin private bankkonto fra medicinalvirksomheden MSD for et klinisk forsøg. Jyllands-Posten har dokumenteret, at hjertelægen har brugt forskningsmidler til køb af eksklusive møbler til sit private hjem i Klampenborg og årlige fisketure i Norge. Politiet efterforsker sagen og har sigtet den suspenderede hjertelæge. Ifølge den nu tidligere formand for søvnselskabet, professor [Person C], gjorde [Klager] ikke noget for at få oplyst et kontonummer, som han kunne sætte selskabets penge ind på. Han reagerede først efter at være blevet politianmeldt, siger professoren. »Det undrer mig, at han ikke har ringet eller skrevet en mail til mig eller kassereren, før han blev politianmeldt,« siger [Person C]. Han tilføjer, at bestyrelsen også undrer sig over, at der gik så lang tid, før selskabet modtog pengene. [Person C] kalder det »en meget ubehagelig sag« for foreningen, der arbejder for bedre behandling af og forskning i søvnforstyrrelser, bl.a. ved at afholde kurser og foredrag. […] Overlæge beklager Overlæge [Klager] kalder det »en fejltagelse«, at han overførte penge til søvnselskabet fra sin forskningskonto. »Det har jeg beklaget,« siger han. Selv om [Klager] ikke var kasserer, sendte banken ham stadig kontoudtog fra selskabets konto. Da han en dag så, at der var indsat ca. 5.000 kr., lukkede han kontoen. Han ville ikke have noget med de økonomiske forhold at gøre, når han ikke var kasserer, siger han. »Jeg havde en aftale med [Person C] om at lukke kontoen og få oplysning om en ny konto, men på grund af dårlig kommunikation fik jeg ikke besked om en ny konto. Jeg henvendte mig flere gange til [Person C], personligt og telefonisk, men uden at få fat på ham. Men jeg har tidligere gjort ham opmærksom på, at jeg skulle have et kontonummer oplyst,« siger [Klager]. Han erkender, at det mest naturlige ville have været, at han, da han lukkede kontoen, havde ringet eller skrevet til kassereren for at få kontonummeret. »Men jeg regnede med at møde formanden, da vi arbejder på samme hospital, men han var svær at træffe.« [Klager] har ikke ønsket at fremlægge mails, der ifølge ham dokumenterer hans forklaring.” Artiklen blev samme dag bragt på jp.dk. Artiklen var bl.a. illustreret af et billede af en kvittering fra Danske Bank, som ifølge den ledsagende billedtekst viser, at: ”[…] [Klager] den 31. oktober 2011 hævede 30.512,76 kr. fra søvnselskabets konto.” Til artiklen var indbragt en faktaboks, hvoraf følgende fremgik: ”Sagen kort Maj 2010: [Klager] stopper som kasserer i Dansk Selskab for Søvnmedicin. 31. oktober 2011: [Klager] overfører 30.512,76 kr. fra søvnselskabets konto, som han samtidig lukker, til sin egen private bankkonto. 10. januar 2012: Søvnselskabets kasserer, [Person D], opdager, at søvnselskabets konto er lukket og tømt, da hun vil betale en regning. 1. februar 2012: Søvnselskabets bestyrelse politianmelder [Klager] for bedrageri. 12. marts 2013: Retten i Glostrup frifinder [Klager] for bedrageri. 16. maj 2013: Glostrup Hospital indbetaler 30.512,76 kr. til søvnselskabet. 17. maj 2013: Glostrup Hospital indleder efter henvendelse fra [Person E] en undersøgelse, som ikke kan dokumentere [Klager]s påstand om, at han satte de 30.512,76 kr. ind på en forskningskonto, da han lukkede søvnselskabets konto i 2011. 24. juni 2013: [Klager] indbetaler fra sin private konto 30.512,76 kr. til Glostrup Hospital til dækning af det beløb, han i strid med reglerne lod hospitalet betale. 5. juli 2013: [Klager] er til møde med hospitalsledelsen og får at vide, at han skal aflevere en skriftlig redegørelse. 14. august 2013: [Klager] afleverer sin skriftlige redegørelse. Han forklarer, at han troede, at han, da han lukkede søvnselskabets konto, overførte pengene til en forskningskonto, men at han har husket forkert.” jp.dk bragte samme dag artiklen ”Morning Briefing – Thursday, September 19” hvoraf bl.a. følgende fremgik: ” Hospital mulls research fund review The administration of Glostrup Hospital is prepared to launch an investigation into whether its control procedures are adequate after it was revealed that a second doctor there had misused research funds for private expenses. Dr [Klager] is accused of spending 30,000 kroner in research funding to repay personal debts. The news comes after it was revealed earlier this year that another of the suburban Copenhagen hospital’s doctors had syphoned off six million kroner in research funding for his own use. – Jyllands-Posten” Jyllands-Posten bragte den 21. september 2013 på side 12-13 i 1. sektion artiklen ”Overlæger: Snyd kan skade patienter” med underrubrikken ”Snyd med forskningskonti er ødelæggende, fordi misbrug kan bremse udviklingen af nye behandlinger, mener Overlægeforeningen” . Af artiklen fremgik følgende: ”Fifleri med forskningspenge, som går til dyre møbler i privaten eller til at afvikle overlægens gamle gæld, er ikke bare et problem for de berørte forskningsprojekter. Misbrug af den karakter, som Jyllands-Posten har omtalt i flere omgange, spreder meget negative ringe i hele forskningsmiljøet, mener [Person G], formand for Overlægeforeningen. […] Møbler og fisketure Jyllands-Posten har tidligere afsløret, hvordan overlæge [Person A] modtog 6 mio. kr. fra et medicinalfirma uden om de officielle kanaler på Rigshospitalet. Pengene var beregnet til at forske for, men blev bl.a. brugt til dyre møbler hjemme hos [Person A] og til fisketure i Norge. Torsdag kunne avisen berette om endnu en sag, hvor overlæge [Klager] fra Glostrup Hospital har brugt godt 30.000 forskningskroner til at afvikle en privat gæld. […]” Artiklen blev samme dag bragt på jp.dk. Yderligere oplysninger Ifølge Den Danske Ordbog skal ”gæld” forstås som: ”sum penge som man skylder nogen”, og ”skylde” skal forstås som: ”have pligt til at betale nogen et tilgodehavende; være i gæld til”. [Klager] har fremlagt kopi af e-mails af 19. og 20. januar 2010 til [Person C]. Af e-mailen af 19. januar 2010 fremgår bl.a. følgende: ”Jeg sender dig en af dagene seneste oversigt fra kontoen, hvor der henstår et mindre beløb, hvis der skulle komme nogle gebyrer. Når kontoen lukkes helt (snart), får du restbeløbet.” Af e-mailen af 20. januar 2010 fremgår bl.a. følgende: ”Hermed seneste oversigt fra søvnkontoen. Som sagt bliver kontoen lukket, hvorefter du modtager restbeløbet.” Jyllands-Posten har fremlagt udskrift af Retten i Glostrups dom af 12. marts 2013 , Anklagemyndigheden mod [Klager]. Af udskriften, hvoraf det fremgår, at [Klager] var tiltalt for bedrageri, subsidiært for underslæb, fremgår bl.a. følgende: ”Rettens begrundelse og afgørelse Tiltalte var kasserer i foreningen fra 2003 til 2010, og vidnet [Person E]s gennemgang af foreningens konto har ikke vist uregelmæssigheder fra 2003 og frem til tiltaltes lukning af kontoen den 31. oktober 2011. Tiltalte har erkendt, at han den 31. oktober 2011 hævede det indestående beløb på 30.512,76 kr. fra en konto tilhørende Dansk Center for Søvnmedicin og derefter lukkede kontoen, at han overførte beløbet til en anden konto, som han havde dispositionsret over, og at beløbet tilhørte foreningen Dansk Center for Søvnmedicin. Tiltalte har forklaret blandt andet, at han ikke havde berigelseshensigt. Han hævede beløbet og lukkede kontoen med henblik på at slutte sit engagement med foreningen, og beløbet ville han overføre til foreningen, så snart han modtog besked om et kontonummer, hvortil beløbet skulle overføres. Trods flere personlige og telefoniske henvendelser til [Person C] modtog han aldrig et kontonummer, og beløbet blev derfor ikke overført. Beløbet står fortsat på hans konto og afventer at blive overført til foreningen. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring, herunder om hans hensigt med at hæve beløbet. Det er ikke bevist, at tiltalte havde forsæt til at begå et strafbart forhold den 31. oktober 2011. Thi kendes for ret: [Klager] frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger” [Klager] har fremlagt kopi af [Person E]s e-mail af 21. april 2013 til klager. Af e-mailen fremgår følgende: ”I løbet af retssagen imod dig i Glostrup Ret (politisag for bedrageri subsidiært underslæb) den 12. marts 2013 bekræftede du, at du den 31. oktober 2011 helt uberettiget havde hævet saldoen på DSSM’ bankkonto i Danske Bank, ved at lade beløbet på kr. 30.512,76 overføre til din private bankkonto. Alt sammen uden kontakt med eller drøftelse med Bestyrelsen for DSSM. Under retssagen bekræftede du, at du ville tilbagebetale beløbet. Vi sender vedhæftet en opgørelse over vort tilgodehavende, idet vi naturligvis forlanger at du også skal refundere os de direkte omkostninger, vi har betalt for undersøgelse, forberedelse af politianmeldelse. Opgørelsen viser en saldo på kr. 48.459,13. Beløbet skal indbetales senest den 6. maj 2013 til DSSM’s konto i Danske Bank, [konto nr.]. Såfremt det fulde beløb ikke er indbetalt til denne dato, vil vi uden videre varsel overdrage vort tilgodehavende til retslig inkasso (fogedsag eller civilt søgsmål). I så fald vil der løbe yderligere omkostninger på. Vælger du kun at betale en del af de 45.459,13, vil et restbeløb blive sendt til inkasso. På vegne af Bestyrelsen for Dansk Selskab for Søvnmedicin [Person E]. [kontaktoplysninger]” Jyllands-Posten har fremlagt kopi af en e-mailkorrespondance mellem en række medarbejdere på Glostrup Hospital vedrørende overførelsen af penge fra hospitalet til Dansk Selskab for Søvnmedicin. Af [Klager]s e-mail af 24. april 2013 til sekretariatslederen for hospitalets anæstesiologiske afdeling Y fremgår følgende: ”Jeg skal fra min afd. Y konto overføre et beløb til Dansk Selskab for Søvnmedicin, Glostrup Hospital. Beløb: 30.512,76 DKR Bank: [konto nr.]” Af sekretariatslederen for hospitalets anæstesiologiske afdeling Y’s e-mail af 24. april 2013 til en medarbejder i hospitalets økonomi- og planlægningsafdeling, som er sendt med kopi til [Klager], fremgår bl.a. følgende: ”Kan du være behjælpelig med at få overført nedenstående fra afdeling Y’s fondskonto, att.: [Klager] – 17801-00-10 Af [Klager]s e-mail af 29. april 2013 til medarbejderen i hospitalets økonomi- og planlægningsafdeling, som er sendt med kopi til sekretariatslederen for hospitalets anæstesiologiske afdeling Y, fremgår følgende: ”Får jeg en eller anden form bekræftelse på, at den nævnte overførsel har fundet sted? Jeg ved at de sidder og tripper lidt i Søvnselskabet for at modtage beløbet. Hvad skal man gøre for at modtage en kontooversigt? Jeg har fået indsat beløb flere steder fra, og vil gerne se at beløbene rent faktisk er blevet modtaget på Afd. Y’s konto.” Af medarbejderen i Glostrup Hospitals økonomi- og planlægningsafdelings e-mail af 6. maj 2013 fremgår følgende: ”Udbetaling til Dansk Selskab for søvnmedicin.” Jyllands-Posten har fremlagt kopi af ”Referat af møde om overførsel af beløb fra afd. Y’s forskningskonto til Dansk Selskab for Søvnmedicin.” Af referatet, dateret 8. juli 2013 , fremgår bl.a. følgende: ”Møde: Overførsel af beløb fra afd. Y’s forskningskonto Dato: 5. juli 2013 […] Deltagere: - Overlæge [Klager] - Vicedirektør [Person B] - Ledende oversygeplejerske [Person H] - Konst. Ledende overlæge [Person I] - Økonomi- og planlægningschef [Person F] (referent) Baggrunden for mødet var [Klager]s overførsel af 30.512,76 kr. fra afd. Y’s forskningskonto den 16. maj 2013 til Dansk Selskab for Søvnmedicin. Overførslen vedrørte personlig gæld til selskabet. [Klager] har senere, den 25. juni 2013, indbetalt et tilsvarende beløb til forskningskontoen. [Klager] vil blive bedt om en redegørelse for forløbet, herunder især hvorvidt han var berettiget til at betale personlig gæld ved en overførsel fra afdeling Y’s forskningskonto. [Klager] mener at kunne huske, at han tidligere har indbetalt beløbet til forskningskontoen (der dengang var på Rigshospitalet). Det har ikke været muligt at finde indbetalingen i Rigshospitalets økonomisystem, og [Klager] anmodes om at fremskaffe dokumentation for indbetalingen. Det aftales, at direktionen den 8. juli 2013 skriftligt anmoder [Klager] om en redegørelse for det forløb, der starter den 31. oktober 2011, hvor det omhandlende beløb hæves fra en konto, der tilhørte Dansk Selskab for Søvnmedicin.” Jyllands-Posten har fremlagt kopi af [Klager]s ”Redegørelse vedr. overførsel af beløb til Dansk Selskab for Søvnmedicin” , dateret 14. august 2013 , til Glostrup Hospitals direktion. Af redegørelsen fremgår følgende: ”Jeg overflyttede den 1/11 2011 indestående fra søvnselskabets konto, som jeg i egenskab af tidligere kasserer havde administreret. Beløbet blev overført til min konto. Søvnselskabets konto blev lukket, hvilket formanden for søvnselskabet var blevet orienteret om. Da jeg halvandet år senere, i februar 2013, skulle indbetale beløbet til søvnselskabet, var jeg af den overbevisning, at jeg i 2011 havde indsat beløbet på min RH-forskningskonto, som omkring årsskriftet 2012/2013 blev overflyttet til Glostrup Hospital. Det skal nævnes, at jeg flere gange har efterlyst en kontoopgørelse på min Glostrup forskningskonto, men det har ikke været muligt at modtage. Jeg flyttede primo maj 2013 beløbet fra min Glostrup forskningskonto til søvnselskabets konto. Efter forskellige forespørgsler er jeg efterfølgende blevet opmærksom på, at beløbet oprindeligt ikke var blevet indsat på den nævnte RH-forskningskonto, men på min private konto. Derfor overførte jeg den 24/6 2013 det omtalte beløb fra min private konto til min forskningskonto Glostrup Hospital.” Jyllands-Posten har fremlagt kopi af e-mail af 13. september 2013 fra den faglige leder af kommunikationsteamet på Glostrup Hospital til avisens journalist. Af e-mailen fremgår bl.a. følgende: ”- Vedr. formuleringen i nyhedens indledning vedr. offentlige forskningskonti spørger du til, om det er korrekt at skrive offentlige forskningskroner. Det mest præcise vil her være at skrive, at en overlæge i strid med reglerne har brugt ”penge fra offentlige forskningskonti til private formål”. Udtrykket ”offentlige forskningskonto” dækker nemlig både over det man på et hospital typisk vil forstå som offentlige forskningskroner – midler fra offentlige fonde og budgetter, og midler fra private fonde som er indsat på offentlige forskningskonti.” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Klager]s synspunkter [Klager] har vedrørende forløbet forud for artiklerne oplyst, at han har været kasserer i Dansk Selskab for Søvnmedicin. Da han overtog posten, åbnede han i overensstemmelse med selskabets tidligere praksis en konto for Dansk Selskab for Søvnmedicin i eget navn. Klager forlod posten som kasserer i begyndelsen af 2010 og aftalte da med selskabets bestyrelsesformand, at han skulle lukke selskabets konto og overføre pengene til en ny konto. [Klager] bad flere gange om et nyt kontonummer at overføre restbeløbet til, men fik det aldrig. Da der over et år senere var indsat over 25.000 kroner på kontoen, lukkede [Klager] kontoen, da han ikke ville være indblandet i Dansk Selskab for Søvnmedicins økonomi. [Klager] overførte pengene til, hvad han troede var sin forskningskonto. Dansk Selskab for Søvnmedicin bad den 21. april 2013 om at få sine penge overført, og tre dage senere instruerede [Klager] sin arbejdsgiver Glostrup Hospital om at overføre selskabets penge fra klagers forskningskonto, hvilket hospitalet gjorde den 16. maj 2013. [Klager] blev først efter at være vendt hjem fra ferie den 2. juni 2013 opmærksom på, at Dansk Selskab for Søvnmedicins penge var blevet overført til hans private konto og ikke til hans forskningskonto. [Klager] har anført, at tonen i artiklerne er meget dramatisk og tendentiøs. Eksempelvis beskrives [Klager]s hævning af pengene i indledningen i artiklen ”Overlæge betalte privat gæld med forskningskroner” som om, det er en forbrydelse: [Klager] var bevæbnet med et pas, fik bankassistenten til at overføre pengene og var ikke medlem, men tømte alligevel kontoen. Denne indledning sår tvivl om [Klager]s frifindelse og om dokumentationen for, at klager lukkede kontoen som aftale med Dansk Selskab for Søvnmedicins formand. Til illustration har Jyllands-Posten endvidere valgt at bringe et udsnit af kvitteringen for lukningen af Dansk Selskab for Søvnmedicins konto. Den tendentiøse beskrivelse er en skævvridning, der ikke er dækning for. Der er for eksempel ikke dækning for rubrikken ”Ny sag om fusk med forskningsmidler” . [Klager] har ikke fusket, men begået en fejltagelse ved at hæve penge fra en forkert konto. Det har [Klager] beklaget over for sin arbejdsgiver og derefter omgående rettet fejltagelsen. Sprogbrugen i beskrivelsen af, hvorfor [Person C] og [Person D] ikke blev ført som vidner, og den efterfølgende bemærkning om, hvorfor [Klager] blev frikendt, giver indtryk af, at klager blev frifundet på grund af sjusk. At der måtte være tale om en korrekt gengivelse af fakta, ændrer ikke herved. Da Glostrup Hospital gjorde [Klager] opmærksom på, at pengene var overført til Dansk Selskab for Søvnmedicin fra den forkerte konto, blev pengene hurtigst muligt overført til hospitalet fra klagers private konto. Artiklen ”Overlæge betalte privat gæld med forskningskroner” er skrevet i en tone, som om [Klager] prøvede at undgå at betale. [Klager] har kun fået forelagt en lille del af forhold til den kritik, som bliver rejst mod klager i artiklerne. Klager så ikke artiklerne før offentliggørelsen og har derfor ikke haft mulighed for at kommentere på det samlede indhold og tonen. [Person C] får i artiklen ”Overlæge betalte privat gæld med forskningskroner” lov til uimodsagt at udtale, at [Klager] ikke gjorde noget for at få oplyst et kontonummer, som han kunne sætte Dansk Selskab for Søvnmedicins penge ind på, og at klager først reagerede, da han blev politianmeldt. Selvom der er tale om en gengivelse af [Person C]s svar, burde klagers oplysninger i artiklen om, at han havde skrevet og telefoneret, have stået i direkte forlængelse af [Person C]s udtalelser. Det er ikke korrekt, når det af samme artikel fremgår, at [Klager] i retten erkendte, at han før politianmeldelsen ikke havde hverken skrevet eller ringet til Dansk Selskab for Søvnmedicins bestyrelsesmedlemmer for at få sagen bragt ud af verden, men alene havde forsøgt at træffe formanden personligt. Af [Klager]s e-mails af 19. og 20. januar 2010 til [Person C] fremgår det, at kontoen ville blive lukket. Klager henvendte sig desuden personligt til [Person C] i forbindelse med et møde og bad om at få oplyst den nye kasserers kontonummer, ligesom [Klager] ringede flere gange og desuden lagde besked hos [Person C]s sekretær om at blive kontaktet. Det er muligt, at Jyllands-Posten henviser til perioden fra [Klager] hævede pengene og til, at de blev overført til Dansk Selskab for Søvnmedicin, men i artiklen står der, at klager før politianmeldelsen hverken havde skrevet eller ringet. Endvidere fremgår det af artiklen, at [Klager] ikke har ønsket at fremlægge e-mails, som dokumenterer hans forklaring. [Klager] blev meget overrasket, da Jyllands-Postens journalist i sin telefoniske henvendelse til klager begyndte at spørge ind til retssagen, som for klager er et overstået kapitel. [Klager] tænkte, at når journalisten nævnte, at han havde hørt lydfilen fra retten, måtte klager gå ud fra, at han også kendte til dokumentationen, herunder klagers e-mails af 19. og 20. januar 2010 til [Person C]. [Klager] var ikke klar over, at Jyllands-Postens journalist ikke havde set alt materiale i retssagen. Det er ikke korrekt, når Jyllands-Posten skriver, at [Klager] havde gæld til Dansk Selskab for Søvnmedicin. Brugen af udtrykket ”privat gæld” i artiklerne indikerer, at [Klager] er i økonomisk uføre, hvilket ikke er korrekt. At Glostrup Hospital har skrevet ”privat gæld” i et referat, gør det ikke mere rigtigt. Jyllands-Posten citerer ikke hospitalet for, at [Klager] betaler privat gæld, men bruger udtrykket som et faktum. Ligeledes er det ikke korrekt, at [Klager] hævede midler fra en ”offentlig forskningskonto” og ”hospitalets forskningsmidler”. [Klager] fik ikke overført penge til Dansk Selskab for Søvnmedicin fra en tilfældig offentlig konto, men fra en konto der udelukkende er [Klager]s forskningskonto. Pengene på kontoen skal bruges på forskning, og alle beløb, som står med reference til [Klager]s navn, står på kontoen, fordi klager selv har tjent dem ved foredrag, undervisning mm. Det fremgår af artiklen ”Overlæge betalte privat gæld med forskningskroner” , at [Klager] ventede tre en halv måned med at overføre pengene til Dansk Selskab for Søvnmedicin. Klager gik i gang med at overføre pengene få dage efter, at han havde modtaget kontonummeret fra [Person E] i en e-mail af 21. april 2013. Som det fremgår af klagers e-mail af 24. april 2013, bad [Klager] Glostrup Hospital om at overføre pengene. Jyllands-Postens journalist godtager uden kritiske spørgsmål, at Dansk Selskab for Søvnmedicin politianmeldte [Klager] uden at kontakte ham. Journalisten kunne have spurgt, hvorfor kassereren eller formanden [Person C] ikke havde henvendt sig direkte til [Klager], da de opdagede, at kontoen var lukket. Der er ikke udvist ordentlig kildekritik i forhold til Dansk Selskab for Søvnmedicins konsulent, [Person E], som ifølge Jyllands-Postens journalist henvendte sig. Der er tale om en mand, der har tabt en retssag mod klager, som derpå i en mail har krævet 18.000 kroner af [Klager] for det arbejde, han haft i forhold til retssagen, og som efter at have modtaget pengene til Dansk Selskab for Søvnmedicin flere gange kontaktede Glostrup Hospital for at sikre sig, at klager havde hævet pengene fra en privat konto. På den baggrund er der ingen tvivl om, at [Person E] søgte at miskreditere [Klager], hvilket Jyllands-Posten burde have taget højde for. Det er helt på sin plads at undersøge, om der finder misbrug af offentlige midler sted, og offentligheden har krav på bliver oplyst herom. Men proportionerne bliver forvrænget, når [Klager]s sag sidestilles med en sag, som vedrører et beløb, der er 200 gange større. Med henvisning til de presseetiske reglers punkt B.8 anmodes Jyllands-Posten om at fjerne de digitale artikler, idet [Klager], hver gang en patient eller journalist slår ham op, vil blive set på som en fusker og ikke som en læge/ekspert, som ofte bliver interviewet og citeret i faglige sammenhænge. 2.2 Jyllands-Postens synspunkter Jyllands-Posten har indledningsvist anført, at [Klager] giver det indtryk, at Jyllands-Posten i sin behandling af denne sag skulle gå i rette med den frifindende afgørelse fra Retten i Glostrup. Det er ikke tilfældet. Avisen beskriver alene forløbet fra pengene blev hævet til den foreløbige afslutning på sagen, nemlig at man har indledt en personalesag på baggrund af brugen af forskningsmidler i strid med reglerne, og det er naturligvis en sag af offentlig interesse. Dansk Selskab for Søvnmedicins politianmeldelse blev taget så alvorligt hos politiet, at man rejste tiltale. Efter frifindelsen opstod sagen, som har ført til personalesagen, og som hospitalsledelsen betragter med stor alvor, jævnfør udtalelserne fra hospitalsdirektøren. Jyllands-Posten har anført, at der ikke foreligger nogen tendentiøs eller skævvreden fremstilling. Artiklerne bygger på faktuelle, dokumenterede forhold samt på udtalelser fra centralt placerede personer. Citaterne i artiklen fra Glostrup Hospitals vicedirektør, [Person B], er godkendt af vicedirektøren før offentliggørelse af artiklen. Jyllands-Posten har vedrørende omtalen af, hvorfor [Person C] og [Person D] ikke blev ført som vidner, og den efterfølgende bemærkning om, hvorfor [Klager] blev frikendt, anført, at der er tale om en korrekt gengivelse af fakta. Avisen har til klagers bemærkninger om, at artiklen er skrevet i en tone, som om [Klager] prøvede at undgå at betale, anført, at det er en korrekt gengivelse af fakta. Oplysningerne i artiklerne stammer i alt væsentligt fra Jyllands-Postens aktindsigt fra Glostrup Hospital og fra gennemlytning af en lydfil fra Retten i Glostrup. [Klager] har den 12. september 2013 fået forelagt alle relevante oplysninger vedrørende sin person, som er offentliggjort i avisen, med henblik på at give ham mulighed for at fremkomme med sine synspunkter. Klagers kommentarer er loyalt gengivet i avisen. Når [Person C] i artiklen ”Overlæge betalte privat gæld med forskningskroner” citeres for, at [Klager] ikke har gjort noget for at få oplyst et kontonummer, hvor han kunne indsætte Dansk Selskab for Søvnmedicins midler, er der tale om en gengivelse af [Person C]s forklaring. Når der står i artiklen, at [Klager] ”erkendte, at han før politianmeldelsen ikke have hverken skrevet eller ringet til bestyrelsesmedlemmerne for at få bragt sagen ud af verden, men alene havde forsøgt at træffe formanden personligt, hvilket ikke var lykkedes”, så gælder det perioden fra klageren hævede pengene, til han valgte at overføre dem til Dansk Selskab for Søvnmedicins konto. Det er det, som hele artiklen og sagen drejer sig om. Anklageren i retssagen spurgte [Klager], om han sendte mails til [Person C] efter at have hævet pengene. Hertil forklarede [Klager] i retten, at ”Jeg sendte ikke nogen mails til ham. Jeg havde forventning om at møde ham personligt i forbindelse med forskellige former for mødevirksomhed”. Under sin forklaring i retten læste [Klager] ikke indholdet af sin e-mail til [Person C] op. Han sagde blot, at det var aftalt, at han skulle lukke kontoen og derefter overføre restbeløbet til Dansk Selskab for Søvnmedicin. Det er en parts gengivelse af indholdet, men ikke dokumentation. For at kalde det dokumentation kræves som et minimum, at teksten læses op i sin helhed, eller at man selv får lov at se/få den. Jyllands-Postens journalist ville gerne have set e-mailen, men som journalist kan han ikke få aktindsigt i materialet i en straffesag. Da han talte med [Klager] i telefonen, spurgte han klager, om han ville fremlægge denne e-mail og anden dokumentation for sin forklaring, men det ville klager ikke. ”Privat gæld” og ”personlig gæld” er vendinger, som hospitalsledelsen har brugt. Som det fremgår af det fremlagte referat dateret 8. juli 2013 betragter Glostrup Hospital det som ”personlig gæld”, der i strid med reglerne blev betalt med penge fra en forskningskonto. Hospitalet anser det som så alvorlig en sag, at der er indledt en personalesag. Der er altså tale om en gengivelse af hospitalets fremstilling. Udtrykket ”offentlig forskningskonto” er brugt, fordi pengene fra sådanne konti ikke må bruges til private formål, men skal bruges til forskning, og penge, som læger modtager fra andre til forskning på et hospital, betragtes af hospitalet som hospitalets. Jyllands-Posten har til oplysningen om, at [Klager] ventede tre en halv måned med at overføre penge til Dansk Selskab for Søvnmedicin anført, at det er en korrekt og dokumenterbar fremstilling af de faktiske forhold. Beskrivelsen af bestyrelsen i Dansk Selskab for Søvnmedicins beslutning om at politianmelde [Klager] er en korrekt beskrivelse af fakta i mails, som Jyllands-Postens journalist er i besiddelse af. Disse mails stammer imidlertid ikke fra aktindsigten, men fra kilder, som journalisten ønsker at beskytte. Dansk Selskab for Søvnmedicins tidligere bestyrelsesformand, [Person C], oplyste over for Jyllands-Postens journalist, at man havde besluttet at politianmelde [Klager]. Det er et faktum, som blev gengivet uden yderligere kommentarer. Det er ikke korrekt, at Jyllands-Postens journalist har sagt til [Klager], at hans kilde er [Person E]. Alle oplysninger i artiklen er tjekket i det omfang, det har kunnet lade sig gøre, og alle kildekritiske overvejelser har været gjort. Vedrørende sammenligningen med sag fra Rigshospitalet har Jyllands-Posten anført, at der er tale om samme problemstilling; penge fra offentlige forskningskonti bliver brugt til private formål. I overensstemmelse med mediernes generelle pligt til at holde offentligheden orienteret om relevante emner er det naturligvis berettiget at nævne en anden aktuel sag om dette. På baggrund af ovenstående må Jyllands-Posten afvise, at der skulle være sket en offentliggørelse eller foreligge en handlemåde, som på nogen måde skulle være i strid med god presseskik. Jyllands-Posten har i denne sag gennem aktindsigt fra Glostrup Hospital, gennemlytning af lydfil fra Retten i Glostrup samt godkendte og afstemte interviews med centrale personer givet læserne en korrekt fremstilling af en relevant sag og en relevant problemstilling, som overordnet handler om betroede menneskers omgang med betroede midler. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jytte Scharling, Rasmus Emborg, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Fjernelse af gamle oplysninger fra digitale medier Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret. Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8. Pressenævnet bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at pålægge et medie at slette billeder og artikler. I forbindelse med sin klage til Pressenævnet har [Klager] under henvisning til punkt B.8 i de vejledende regler for god presseskik anmodet Jyllands-Posten om at fjerne de påklagede artikler fra jp.dk. Jyllands-Posten ses ikke at have besvaret [Klager]s anmodning, hvilket må betragtes som en afvisning af anmodningen. Pressenævnet finder på det foreliggende grundlag ikke anledning til at kritisere Jyllands-Posten for ikke at have imødekommet [Klager]s anmodning om sletning. Kildekritik Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.2. Som sagen foreligger oplyst finder Pressenævnet ikke grundlag for at fastslå, at Jyllands-Posten har undladt at udvise den fornødne kildekritik over for Dansk Selskab for Søvnmedicins nu tidligere formand [Person C]. Artiklerne gengiver [Person C]s forklaring af forløbet vedrørende politianmeldelsen af [Klager], klagers overførsel af penge til Dansk Selskab for Søvnmedicin og sagens konsekvens for tilliden til sundhedsvæsenet. Udtalelserne fremstår som [Person C]s vurdering af sagen, og det fremgår klart, at der er et modsætningsforhold mellem [Klager] på den ene side og Dansk Selskab for Søvnmedicin og [Person C] på den anden side. Nævnet har ikke grundlag for at antage, at der er udvist manglende kildekritik over for Jyllands-Postens andre kilder. Pressenævnet finder derfor, at der ikke er grundlag for at udtale kritik. Korrekt information Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte, jf. punkt. A.1. Pressenævnet lægger på det foreliggende grundlag til grund, at [Klager] som kasserer for Dansk Selskab for Søvnmedicin oprettede en konto for selskabet i eget navn. I forbindelse med sin fratræden som kasserer, meddelte [Klager] ved e-mails af 19. og 20. januar 2010 [Person C], at kontoen snarest ville blive lukket. De to e-mails blev efter det oplyste ikke fremlagt i straffesagen mod [Klager] ved Retten i Glostrup og indgik ikke i det materiale, som Jyllands-Posten har kunnet få aktindsigt i. [Klager] har ved Retten i Glostrup erkendt, at han den 31. oktober 2011 hævede det indestående beløb på 30.512,76 kroner fra en konto tilhørende Dansk Selskab for Søvnmedicin og derefter lukkede kontoen, at han overførte beløbet til en anden konto, som han havde dispositionsret over, og at beløbet tilhørte selskabet. [Klager] har ved retten blandt andet forklaret, at han ikke havde berigelseshensigt. Klager hævede beløbet og lukkede kontoen med henblik på at slutte sit engagement med Dansk Selskab for Søvnmedicin, og beløbet ville han overføre til selskabet, så snart han modtog besked om et kontonummer, hvortil beløbet skulle overføres. Trods flere personlige og telefoniske henvendelser til [Person C] modtog [Klager] aldrig et kontonummer, og beløbet blev derfor ikke overført. Dansk Selskab for Søvnmedicins midler var på tidspunktet for Retten i Glostrups dom den 12. marts 2013 fortsat i [Klager]s varetægt og afventede at blive overført til selskabet. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte [Klager]s forklaring, herunder om hans hensigt med at hæve beløbet. Som sagen foreligger oplyst, lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i en længere periode – og efter at have lukket den konto, han administrerede som kasserer for Dansk Selskab for Søvnmedicin – havde selskabets midler i sin varetægt, da han ikke havde fået oplyst, hvilken konto han skulle overføre midlerne til. Ordet ”gæld” findes at kunne beskrive en bred vifte af skyldforhold. På den baggrund finder nævnet ikke anledning til at kritisere Jyllands-Posten for at det af de påklagede artikler fremgår, at [Klager] havde gæld til Dansk Selskab for Søvnmedicin. Pressenævnet finder det beklageligt, at det af artiklen ”Overlæge betalte privat gæld med forskningskroner” fremgår, at [Klager] i retten erkendte, at han før politianmeldelsen hverken havde skrevet eller ringet til Dansk Selskab for Søvnmedicins bestyrelsesmedlemmer for at få sagen bragt ud af verden, men alene forgæves havde forsøgt at træffe [Person C] personligt. Artiklen beskriver hele forløbet fra [Klager] den 31. oktober 2011 lukkede kontoen, han administrerede som kasserer som Dansk Selskab for Søvnmedicin og til han den 24. juni 2013 overførte penge til Glostrup Hospital. [Klager] gjorde ved e-mails af 19. og 20. januar 2010 [Person C] opmærksom på, at klager ville lukke den pågældende konto. Da [Klager] ikke på Jyllands-Postens journalists forespørgsel herom ønskede at fremlægge de pågældende e-mails og dermed selv har medvirket til forvirringen, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af dette forhold. Nævnet finder på det foreliggende grundlag, at der er tale om korrekte oplysninger, når Jyllands-Posten skrev, at der gik tre en halv måned fra [Klager] telefonisk meddelte [Person C], at klager var klar til at overføre Dansk Selskab for Søvnmedicins midler til selskabet, og til at pengene den 16. maj 2013 blev overført. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Jyllands-Posten. Det forhold, at [Klager] først den 21. april 2013 fik oplyst, hvilken konto midlerne skulle overføres til, kan ikke føre til andet resultat. Som sagen foreligger oplyst, må nævnet lægge til grund, at [Klager]s forskningskonto på Glostrup Hospital er en offentlig forskningskonto. Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af, at Jyllands-Posten i artiklerne har oplyst, at [Klager] har hævet midler fra sin ”offentlige forskningskonto” og fra ”hospitalets forskningsmidler” for at returnere Dansk Selskab for Søvnmedicins penge til selskabet. Forelæggelse m.v. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde. Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn, jf. punkterne A.3 og A.4. Pressenævnet finder, at beskyldningerne om, at [Klager] har betalt en privat gæld på godt 30.000 kroner med offentlige forskningsmidler kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager, og oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager. Jyllands-Posten har efter det oplyste rettet henvendelse til [Klager] om sagen, og avisen har gengivet klagers kommentarer i avisen. Parterne har imidlertid afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt [Klager] har fået forelagt alle relevante oplysninger om sin person. Som sagen foreligger oplyst og på baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for nævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige. På den baggrund udtaler Pressenævnet ikke kritik af Jyllands-Posten. Rubrikker og underrubrikker Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse. Det samme gælder de såkaldte spisesedler, jf. punkt A.6. Jyllands-Posten har i artiklen ”Ny sag om fusk med forskningsmidler” beskrevet, hvordan [Klager] har fået overført penge fra sin forskningskonto til Danske Selskab for Søvnmedicin med henblik på at afvikle sit økonomiske mellemværende med selskabet. I artiklen fremgår det endvidere, at Glostrup Hospital ser med stor alvor på sagen, og at der er indledt en personalesag mod klager. Ordet ”fusk” findes at kunne beskrive en bred vifte af uregelmæssigheder. På den baggrund finder nævnet, at artiklens rubrik har tilstrækkelig dækning i artiklens indhold. Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik. Oplysninger, der krænker privatlivets fred Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale. Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.1. Pressenævnet finder, at spørgsmålet om, hvorvidt [Klager] har brugt offentlige forskningsmidler til private formål, har klar almen interesse. [Klager] har endvidere udtalt sig til Jyllands-Posten om beskyldningerne. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Jyllands-Postens omtale af sagen. Pressenævnet finder på det foreliggende grundlag ikke anledning til at udtale kritik af, at Jyllands-Posten omtaler en sag fra Rigshospitalet vedrørende et muligt misbrug af forskningsmidler i sammenhæng med [Klager]s sag. Det forhold, at sagen fra Rigshospitalet angår et beløb på seks millioner kroner, kan ikke føre til andet resultat. Nævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik af Jyllands-Posten. Afgjort den 17. december 2013