Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9048@2014-02-01/da

Indhold

1. Indledning

Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00519

Resumé videnskab.dk havde lovet klager, at han ville få mulighed for at tjekke sine citater til artiklen Eksperter gennemhuller nyt dansk akupunktur-studie, og gav ham en deadline. Han svarede inden deadline, alligevel satte videnskab.dk artiklen på nettet uden hans kommentarer. Det kritiserer Pressenævnet, ligesom nævnet også kritiserer, at videnskab.dk ikke tydeligt gjorde opmærksom på fejlen. Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger uden for nævnets kompetence at vurdere, hvorvidt projektet er videnskabeligt korrekt gennemført. Der tages ikke stilling til denne del. Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.1-A.3. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at videnskab.dk har undladt at udvise den fornødne kildekritik over for artiklens kilder. Det fremgår tydeligt af artiklen, at Klaus Bønnelykke og Hans Bisgaard udtaler sig som henholdsvis seniorforsker og medarbejder hos Dansk BørneAstma Center og leder af Dansk BørneAstma Center. Indholdet af deres udtalelser viser også, at de har en konventionel lægefaglig tilgang til projektet. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at videnskab.dk ikke har udvist den fornødne kildekritik. Nævnet finder heller ikke, at videnskab.dk har tilsidesat sin redigeringsret ved at sætte klagers forskning i sammenhæng med udtalelserne fra de to personer fra Dansk BørneAstma Center. Både Hans Bisgaard og Klaus Bønnelykke må på baggrund af deres tilknytning til Dansk BørneAstma Center antages at have en stor viden om astma hos børn, og nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere videnskab.dk for at anvende ordet ’eksperter’. Nævnet finder ikke, at brugen af ordet fejlagtigt indikerer, at kilderne skulle være eksperter i netop akupunktur. Det fremgår tydeligt af artiklen, at kilderne er eksperter i den videnskabelige metode samt medicinsk behandling af børn med astma. Nævnet udtaler derfor ikke kritik heroverfor. Pressenævnet finder derimod, at videnskab.dk burde have givet [Akupunktøren] rimelig tid til at svare og afventet hans kommentarer til artiklen. Videnskab.dk var både adviseret og bekendt med, at klager var på ferie til og med 7. august 2013, og mediet gav da også klager svarfrist den 8. august 2013. [Akupunktøren] svarede videnskab.dk ved e-mail af 8. august 2013 kl. 01.59. Alligevel blev artiklen – ved en fejl – gjort tilgængelig på videnskab.dk kl. 03.55 og frem til 09.25 uden klagers kommentarer. Pressenævnet finder – som erkendt af videnskab.dk – at klagers bemærkninger burde have fremgået allerede af første version af artiklen, og nævnet udtaler kritik af videnskab.dk for ikke at afvente udløbet af sin egen deadline over for klager. Klagers bemærkninger blev indsat så snart videnskab.dk blev opmærksomme på fejlen. Pressenævnet finder, at det af hensyn til nye læsere var hensigtsmæssigt, at videnskab.dk indsatte klagers bemærkninger i den oprindelige artikel. Læsere af den oprindelige artikel med fejlen kan imidlertid ikke forventes på ny at klikke ind på artiklen og på den måde blive gjort bekendt med kommentarerne. Disse læsere har således ikke fået tilstrækkelig mulighed for at blive opmærksom på klagers svar på kritikken, som derfor – i tillæg til artiklen med de indarbejdede ændringer – burde have været bragt særskilt på websitet som en nyhed med samme placering som den oprindelige artikel. Da dette ikke skete, udtaler nævnet kritik af videnskab.dk for ikke at foretage en behørig berigtigelse. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af videnskab.dk at offentliggøre følgende: ”[rubrik] Undlod at tage klagers kommentarer med i artikel [underrubrik] Videnskab.dk havde lovet klager, at han ville få mulighed for at tjekke sine citater. Alligevel lægger videnskab.dk artiklen på nettet uden klagers kommentarer. Kommentarerne bliver først skrevet ind godt fem timer senere. [Tekst] Artiklen Eksperter gennemhuller nyt dansk akupunktur-studie bliver bragt på videnskab.dk. Forinden har videnskab.dk lovet klager, at han vil få sine citater til gennemsyn. Det får han. Han skal bare sende sine kommentarer senest 8. august. Han sender kommentarerne natten til den 8. august kl. 01.59. Alligevel sætter videnskab.dk artiklen på nettet få timer senere uden hans kommentarer. Da videnskab.dk bliver opmærksom på fejlen, bliver artiklen rettet til – men uden at bringe en rettelse, så de første læsere kan se, at artiklen er blevet rettet. Det vil sige, de første læsere går glip af klagers kommentarer. Pressenævnet kritiserer, at videnskab.dk ikke respekterede den deadline (den 8. august), mediet selv havde givet klager. Desuden kritiserer nævnet videnskab.dk for ikke tydeligt at gøre opmærksom på, at den første version er blevet rettet. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk.” *** Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt.

[Akupunktøren] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt på videnskab.dk den 8. august 2013, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. 1 Sagsfremstilling Forløbet forud for offentliggørelse Forud for offentliggørelsen af den påklagede artikel på videnskab.dk var [Akupunktøren] og mediet i dialog. Den 25. juni 2013 sendte [Akupunktøren] en e-mail og spurgte om videnskab.dk var interesseret i forskningsprojektet. Der var i den forbindelse henvist til, at forskningen ville blive offentliggjort i ”det videnskabelige tidsskrift Alternative Therapies in Health and Medicine , med titlen ”Acupuncture in Asthmatic Children: A Prospektive, Randomized, Controlled Clinical Trial of Efficacy”. Klager og videnskab.dk var herefter i dialog. I den forbindelse sendte videnskab.dk den 28. juni 2013 følgende e-mail til klager: ”[…] Du skal nok få dine citater til gennemtjek.” Det samme lovede journalisten igen den 10. juli 2013. [Akupunktøren] gjorde ved e-mail af 20. juli 2013 videnskab.dk opmærksom på sin forestående ferie: ”Da jeg tager til Italien om en uge, vil jeg bede jer om ikke at offentliggøre det [forskningsprojektet] før jeg kommer hjem, medmindre at det sker senest på tirsdag. Jeg er klar igen søndag d. 11. august. ” Videnskab.dk sendte den 2. august 2013 en e-mail til klager, men fik klagers autosvar: ”Tak for din henvendelse! Jeg holder ferie til og med 7. august.” Videnskab.dk skrev igen til klager den 5. august 2013 og medsendte udkast til artiklen. I den forbindelse kommenterede mediet autosvaret og klagers ferie. Journalisten skrev til [Akupunktøren], at han skulle kigge udkastet igennem inden torsdag (den 8. august 2013), hvis han havde indvendinger. [Akupunktøren] svarede videnskab.dk den 8. august 2013 kl. 01.59 og medsendte kommentarer. Den påklagede artikel videnskab.dk bragte den 8. august 2013 kl. 03.55 artiklen ” Eksperter gennemhuller nyt dansk akupunktur-studie ” med underrubrikken ” Akupunktør bag dansk studie konkluderer, at akupunktur gavner småbørn med astma, men danske forskere kalder studiet for uholdbart ”. Klagers bemærkninger, der var sendt samme dag kl. 01.59 fremgik ikke af artiklen. Den 8. august 2013 kl. 09.25 blev artiklen tilrettet, så [Akupunktøren]s kommentarer fremgik. Af første version af artiklen fremgik følgende (de senere opdateringer er indsat i skarp parentes af Pressenævnet med kursiv): ”Akupunktøren bag et nyt studie hævder, at resultatet viser, at akupunktur kan gavne småbørn med astma. Problemet er bare, at studiet, ifølge danske forskere, indeholder så mange fejlkilder, at man ikke kan konkludere noget som helst på resultaterne. [Akupunktøren], der selv er praktiserende akupunktør, har netop fået studiet udgivet i et tidsskrift om alternativ medicin [link med betalingsadgang til artiklen ” Acupuncture in Asthmatic Children: A Prospective, Randomized, Controlled Clinical Trial of Efficacy” af 14. juni 2013 i Alternative Therapies] . Han mener selv, at studiet påviser en effekt. »Efter 3 måneder havde de børn, der havde modtaget akupunkturbehandling, det signifikant bedre, end de, der ikke fik behandlingen,« fortæller [Akupunktøren], der selv er akupunktør og har stået bag studiet. Hans Bisgaard og Klaus Bønnelykke fra Dansk BørneAstma Center, mener dog ikke, at man kan drage den konklusion ud fra studiets resultater. »Der er ikke brugt de rigtige videnskabelige metoder i studiet, og derfor kan man ikke konkludere noget ud fra resultaterne,« lyder meldingen fra Hans Bisgaard, der er leder af Dansk BørneAstma Center. Seniorforsker Klaus Bønnelykke er enig: »Der er rigtig mange fejlkilder i studiet, og derfor er det meget begrænset, hvad man kan bruge det til. Man kan ikke konkludere noget ud fra det, og man kan i hvert fald ikke anbefale noget ud fra det. Det egner sig ikke til at komme i pressen, fordi mange fejlagtigt vil tro, at det beviser en effekt af akupunktur mod astma,« mener Klaus Bønnelykke. Men vi har valgt at tage det med alligevel. For hvordan gennemskuer man egentlig et videnskabeligt studie, og hvilke metoder skal man benytte sig af, for at man kan konkludere noget? Det kigger Videnskab.dk nærmere på. Ingen placebobehandling i forsøget Normalt opdeler man forsøgspersoner i to grupper: 1. Den ene gruppe får den behandling, man gerne vil afprøve 2. Den anden gruppe modtager en placebobehandling, der ikke i sig selv har nogen effekt Det gør man for at sikre, at effekten af den behandling, man tester, rent faktisk skyldes selve behandlingen og ikke nogle andre omstændigheder. I [Akupunktøren]s studie har forsøgspersonerne været delt op i to grupper: En interventionsgruppe, der modtog akupunkturbehandlinger, og en kontrolgruppe, der ikke gjorde. Kontrolgruppen modtog ikke nogen placebobehandling. Ifølge Klaus Bønnelykke er den manglende placebobehandling klart den største fejlkilde i studiet. »Uden placebobehandling af kontrolgruppen kan man ikke vide, om akupunkturen har en effekt i sig selv, eller om det er en placeboeffekt . [For eksempel er det sandsynligt, at forældrene til de børn, der fik akupunktur, i højere grad syntes, der var en bedring i symptomerne, fordi de vidste, at barnet havde fået akupunktur,« forklarer Klaus Bønnelykke. Studiets resultater er baseret på spørgeskemaer, som forældrene skulle svare på, og derfor mener Klaus Bønnelykke, at det er vigtigt, at de to grupper forældre har haft lige vilkår at bedømme ud fra. »Man kan også forestille sig, at de forældre, der svarede på spørgeskemaet, især var de forældre, der oplevede en effekt af behandlingen og derfor synes, det var vigtigt at svare. Sådanne fejlkilder er set i mange tidligere undersøgelser uden placebo-behandling,« tilføjer han. [Akupunktøren] er dog ikke enig i, at han kunne have foretaget placebo-behandling indenfor akupunktur. »Akupunktøren vil aldrig være i tvivl om, hvilken behandling, der gives, og placebo-gruppen vil falde fra, når de opdager at behandlingen er virkningsløs, derudover kan man ikke lave en ’snyde-behandling’, da andre akupunkturpunkter også har en effekt,« siger han.] Forældrene skulle vurdere effekten Studiet omhandler småbørn i alderen seks måneder til seks år, og her kan man ikke rigtigt teste akupunkturens virkning på astma rent fysiologisk. Derfor fik forældrene til opgave at udfylde dagbøger ad tre omgange om, hvordan barnet havde det før behandlingerne, under behandlingerne og 8 måneder efter behandlingerne. »De helt små børn kan ikke blæse i de instrumenter, man ellers bruger, og det ville være noget rod at gøre det med nogle og ikke med andre,« forklarer [Akupunktøren]. Her er Klaus Bønnelykke enig, men han mener dog stadig, at der er et par ting, man burde have taget højde for. »Forældrenes oplevelse af symptomerne og beslutning om brug af astma-medicin er subjektiv, og derfor burde man have gjort det sådan, at de ikke vidste, om deres barn fik behandling eller ej, for bare det, at de ved, der bliver gjort noget, kan have en indflydelse på deres svar. Måske kunne man have sat en skærm op under behandlingerne, så de ikke kunne vide, om deres barn reelt fik en behandling,« siger Klaus Bønnelykke. Derudover mener han, at der er et for stort spring i aldersgruppen. Den astma, som børn mellem seks måneder og tre år lider af, er nemlig anderledes end den fra tre til seks år. For lille forsøgsgruppe Oprindeligt var der 122 børn med i studiet, men efterhånden, som det skred frem, faldt flere og flere fra. Det endte med, at der kun var 52 børn, der havde gennemført hele forløbet: 26 børn i interventionsgruppen og 26 børn i kontrolgruppen. »Når man tager de andre fejlkilder i betragtning, så mener jeg ikke, at der er nok forsøgspersoner med i studiet,« siger Klaus Bønnelykke. [Akupunktøren] forklarer det med, at der var flere forsøgsdeltagere, der fik det bedre, og derfor så de ikke nogen grund til at fortsætte med behandlingerne. Men er det så videnskab? Selvom man måske ikke kan konkludere noget ud fra studiet, så mener Klaus Bønnelykke stadig, at det skal betragtes som videnskab. »Det kan godt være, at man ikke kan anbefale noget ud fra studiet, men der er jo stadig en hypotese, som hverken er blevet bekræftet eller afkræftet. Det kræver dog, at man laver flere studier med færre fejlkilder, hvis man vil kunne konkludere noget,« slutter Klaus Bønnelykke.” Til artiklen var indsat følgende faktaboks: ”Forsøget kortDe 26 børn i interventionsgruppen modtog 10 akupunkturbehandlinger i løbet af tre måneder, hvorefter de blev observeret i otte måneder. Kontrolgruppen modtog ingen behandlinger. Forældrene til begge børnegrupper skulle udfylde 2-ugers dagbøger før behandlingen, efter tre måneders behandling og efter hele observationsperioden. Studiets resultater viste en forbedring hos både den gruppe, der modtog behandling, og hos den gruppe, som ingen behandling fik. Forbedringen var dog større hos den førstnævnte gruppe efter tre måneder, men den varede ikke ved, da forløbet var slut.” Den 9. august 2013 skrev journalisten følgende til klager: ”[…] Som sagt, beklager jeg, at historien nåede at udkomme før dine rettelser kom med. Jeg troede ærligt talt også selv, at den ville udkomme tidligst dagen efter, så du kunne nå at kommentere på den. […]” 2 Parternes synspunkter 2.1 [Akupunktøren]s synspunkter [Akupunktøren] har navnlig anført, at der er tale om en ensporet artikel med den hensigt at nedgøre klagers forskningsprojekt. Det er kritisabelt, at videnskab.dk betegner de forskere, som fremsætter kritikken, som værende eksperter. Forskerne kan betegnes som eksperter i medicinsk behandling af børn med astma – ikke som eksperter i akupunktur. De har ikke forstand på akupunktur. Overskriften er direkte misvisende. De adspurgte forskere har en personlig økonomisk interesse i at nedgøre klagers forskning, da akupunktur er et alternativ til den konventionelle medicin, som forskerne tjener deres penge på. Af Dansk BørneAstma Centers hjemmeside fremgår det således, at Hans Bisgaard har en interessekonflikt i relation til AstraZeneca, da han har forbindelser hertil. AstraZeneca producerer tre meget anvendte præparater inden for astmamedicin, Bricanyl, Spirocort og Symbicort. Det fremgår ikke af artiklen, at projektet er optaget ”peer review” (evaluering af en persons forskning af andre i samme position og med samme arbejde) i et videnskabeligt tidsskrift, men derimod fremgår det, at det er ”udgivet i et tidsskrift for alternativ medicin”. Statistikken er lavet af en statistiker ved Aarhus Universitet, og projektet har været sagsbehandlet af Den Videnskabsetiske Komité for Aarhus Amt og for Vejle og Fyns Amter. [Akupunktøren] har også henvist til artiklen ”Danske forskere: Placeboeffekten er voldsom overvurderet” offentliggjort på Ingeniørens hjemmeside ing.dk den 29. marts 2009. Efter ti akupunkturbehandlinger blev det gennemsnitlige brug af inhalatormedicin med binyrebarkhormon halveret. 64 procent af de børn, der fik akupunktur blev ikke længere behandlet med inhalatormedicin med binyrebarkhormon, hvor faldet kun var 24 procent i kontrolgruppen. Havde de oplysninger været med, kunne klager have accepteret, at medicinske eksperter udtalte, at metoden var virkningsløs. Artiklen har fordrejet tallene fra klagers studie. Konklusionen på studiet var, at akupunkturbehandlingen havde en positiv effekt på studiets forsøgspersoner i de første tre måneder. Konklusionen indeholdt imidlertid også en anerkendelse af, at man ud fra studiet ikke kunne påvise en langtidseffekt af akupunkturbehandlingen. Dette skyldtes formentlig et for stort frafald af forsøgspersoner hen imod slutningen af forløbet. Klaus Bønnelykke omtaler frafaldet som en fejlkilde i studiet, da man ikke kan påvise en effekt af en behandling ud fra et studie med så få forsøgspersoner. Klagers konklusion om, at studiet viser en positiv effekt ved akupunktur vedrører dog kun de første tre måneder af behandlingen. Derfor er forsøgspersonernes frafald efter tre måneder ikke en fejlkilde i henhold til konklusionen. Konklusionen medgiver jo netop, at en langtidseffekt ikke kan påvises. Videnskab.dk havde data om projektet til rådighed seks uger før offentliggørelsen. Alligevel bringes den kritiske artikel i klagers ferie, hvor han ikke har mulighed for at svare på kritikken før offentliggørelsen den 8. august 2013. Klagers modsvar er til dels blevet indføjet efterfølgende i artiklen. Klager har imidlertid anført, at denne ikke har fået rimelig tid til at forsvare sig over for artiklens kritikpunkter vedrørende klagers forskningsprojekt. 2.2 videnskab.dk’s synspunkter Videnskab.dk har anført, at den påklagede artikel ikke anfægter studiets objektivitet. Artiklen forholder sig derimod kritisk til [Akupunktøren]s konklusion. Videnskab.dk har afvist, at tallene vedrørende antallet af forsøgspersoner er fordrejet i artiklen. Kilderne fremsætter kritik af konklusionen med afsæt i de tal studiet har vist. Videnskab.dk har videre anført, at man ikke har grund til at tro, at artiklens kilder skulle være partiske i deres udtalelser. Finansieringen af Dansk BørneAstma Center kommer ikke fra medicinalindustrien. Kilderne er professor, overlæge, dr. med. Hans Bisgaard og læge, ph.d. Klaus Bønnelykke fra Dansk BørneAstma Center. De er rigtig nok ikke eksperter i akupunktur, men i videnskabelig metode og børneastma. På den baggrund er der dækning for betegnelsen ”eksperter”. Videnskab.dk refererer i teksten til ”et tidskrift om alternativ medicin” og linker direkte herfra til det pågældende tidsskrift. Det er normal praksis på videnskab.dk at omtale videnskabelige tidsskrifter som ”tidsskrifter”. Ud over henvisningen i artikelteksten optræder det pågældende tidsskrift med link i oversigten over videnskabelige kilder uden artiklen: ”Acupuncture in Asthmatic Children: A Prospektice, Randomized, Controlled Clinical Trial of Efficacy. [Akupunktøren]”. Videnskab.dk har over for [Akupunktøren] beklaget, at hans svar på kritikken ikke var medtaget i første version af artiklen. Det skyldes en misforståelse mellem journalisten og nyhedsredaktøren, så der ikke blev lagt en ekstra dag ind i forhold til [Akupunktøren]s hjemrejse og publiceringstidspunktet. Der blev imidlertid gjort alt for hurtigst muligt at få svarene indsat i artiklen. Artiklen uden klagers kommentarer var kun offentlig tilgængelig fra kl. 03.55 til kl. 09.25 uden klagers kommentarer. Kommentaren var med, da det daglige nyhedsbrev blev udsendt kl. 10.45. [Akupunktøren]s direkte svar på artiklens kritik er bragt. Af hensyn til længden på artiklen, har videnskab.dk dog alene medtaget det væsentligste fra den samlede kommentar. 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jesper Rothe, Inger Bach, Lene Sarup og Marianne Druedahl. Pressenævnet bemærker indledningsvis, at det ligger uden for nævnets kompetence at vurdere, hvorvidt projektet er videnskabeligt korrekt gennemført. Der tages ikke stilling til denne del. Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte. Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare. Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.1-A.3. Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at videnskab.dk har undladt at udvise den fornødne kildekritik over for artiklens kilder. Det fremgår tydeligt af artiklen, at Klaus Bønnelykke og Hans Bisgaard udtaler sig som henholdsvis seniorforsker og medarbejder hos Dansk BørneAstma Center og leder af Dansk BørneAstma Center. Indholdet af deres udtalelser viser også, at de har en konventionel lægefaglig tilgang til projektet. På denne baggrund finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at videnskab.dk ikke har udvist den fornødne kildekritik. Nævnet finder heller ikke, at videnskab.dk har tilsidesat sin redigeringsret ved at sætte klagers forskning i sammenhæng med udtalelserne fra de to personer fra Dansk BørneAstma Center. Både Hans Bisgaard og Klaus Bønnelykke må på baggrund af deres tilknytning til Dansk BørneAstma Center antages at have en stor viden om astma hos børn, og nævnet finder heller ikke grundlag for at kritisere videnskab.dk for at anvende ordet ’eksperter’. Nævnet finder ikke, at brugen af ordet fejlagtigt indikerer, at kilderne skulle være eksperter i netop akupunktur. Det fremgår tydeligt af artiklen, at kilderne er eksperter i den videnskabelige metode samt medicinsk behandling af børn med astma. Nævnet udtaler derfor ikke kritik heroverfor. Pressenævnet finder derimod, at videnskab.dk burde have givet [Akupunktøren] rimelig tid til at svare og afventet hans kommentarer til artiklen. Videnskab.dk var både adviseret og bekendt med, at klager var på ferie til og med 7. august 2013, og mediet gav da også klager svarfrist den 8. august 2013. [Akupunktøren] svarede videnskab.dk ved e-mail af 8. august 2013 kl. 01.59. Alligevel blev artiklen – ved en fejl – gjort tilgængelig på videnskab.dk kl. 03.55 og frem til 09.25 uden klagers kommentarer. Pressenævnet finder – som erkendt af videnskab.dk – at klagers bemærkninger burde have fremgået allerede af første version af artiklen, og nævnet udtaler kritik af videnskab.dk for ikke at afvente udløbet af sin egen deadline over for klager. Klagers bemærkninger blev indsat så snart videnskab.dk blev opmærksomme på fejlen. Pressenævnet finder, at det af hensyn til nye læsere var hensigtsmæssigt, at videnskab.dk indsatte klagers bemærkninger i den oprindelige artikel. Læsere af den oprindelige artikel med fejlen kan imidlertid ikke forventes på ny at klikke ind på artiklen og på den måde blive gjort bekendt med kommentarerne. Disse læsere har således ikke fået tilstrækkelig mulighed for at blive opmærksom på klagers svar på kritikken, som derfor – i tillæg til artiklen med de indarbejdede ændringer – burde have været bragt særskilt på websitet som en nyhed med samme placering som den oprindelige artikel. Da dette ikke skete, udtaler nævnet kritik af videnskab.dk for ikke at foretage en behørig berigtigelse. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af videnskab.dk at offentliggøre følgende: ”[rubrik] Undlod at tage klagers kommentarer med i artikel [underrubrik] Videnskab.dk havde lovet klager, at han ville få mulighed for at tjekke sine citater. Alligevel lægger videnskab.dk artiklen på nettet uden klagers kommentarer. Kommentarerne bliver først skrevet ind godt fem timer senere. [Tekst] Artiklen Eksperter gennemhuller nyt dansk akupunktur-studie bliver bragt på videnskab.dk. Forinden har videnskab.dk lovet klager, at han vil få sine citater til gennemsyn. Det får han. Han skal bare sende sine kommentarer senest 8. august. Han sender kommentarerne natten til den 8. august kl. 01.59. Alligevel sætter videnskab.dk artiklen på nettet få timer senere uden hans kommentarer. Da videnskab.dk bliver opmærksom på fejlen, bliver artiklen rettet til – men uden at bringe en rettelse, så de første læsere kan se, at artiklen er blevet rettet. Det vil sige, de første læsere går glip af klagers kommentarer. Pressenævnet kritiserer, at videnskab.dk ikke respekterede den deadline (den 8. august), mediet selv havde givet klager. Desuden kritiserer nævnet videnskab.dk for ikke tydeligt at gøre opmærksom på, at den første version er blevet rettet. Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: pressenaevnet.dk.” *** Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt. Afgjort den 30. januar 2014

Versioner

1. 2014-02-01