Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00545
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decision/retsinfo/2014/9071@2014-02-12/da
Indhold
Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00545
Resumé HUSK OVERSKRIFT Pressenævnets begrundelse og afgørelse: Pressenævnets kompetence Klagen vedrører hjemmesiden redox.dk. For at hjemmesider omfattes af Pressenævnets kompetence, kræves det, at de tekster, billeder og lydprogrammer, der offentliggøres på hjemmesiden, periodisk (mindst to gange årligt) udbredes til offentligheden, og at de har karakter af en nyhedsformidling, som kan ligestilles med den skrevne presses og radio- og tv-mediers nyhedsformidling (den formidling, der er omfattet af lovens nr. 1 eller 2), jf. medieansvarslovens § 1, nr. 3. Det kræves videre, at hjemmesiden har ladet sig omfatte af nævnets kompetence ved at indgive anmeldelse til Pressenævnet, jf. lovens § 8, stk. 1. Researchkollektivet Redox har ved e-mail af 31. august 2013 indgivet anmeldelse af hjemmesiden redox.dk til Pressenævnet, jf. medieansvarsloven § 8, stk. 1. Da redox.dks løbende formidling er offentlig tilgængelig og på det foreliggende grundlag må sidestilles med nyhedsformidlingen fra den trykte presse, er hjemmesiden omfattet af medieansvarsloven og derved Pressenævnets kompetence. Sagen realitetsbehandles herefter. Realitetsbehandlingen Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt behandling af personoplysninger lever op til kravene i persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger), herunder om loven finder anvendelse på behandlingen af oplysningerne, henhører under Datatilsynet og domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte jf. punkt A. 1. Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt klager er medlem af Danskernes Parti og White Pride. På baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige, og nævnet kan derfor ikke tage stilling til spørgsmålet. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare jf. punkt A.3 Pressenævnet finder, at omtalen af klager som medlem af Danskernes Parti og White Pride kan være skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for klager, hvorfor redox.dk som udgangspunkt skulle forelægge oplysningerne for [Klager]. Vedrørende omtalen af klager som medlem af Danskernes Parti bemærker nævnet, at klager ifølge Redox er med på et fotografi på Danskernes Partis offentlige hjemmeside i en artikel vedrørende partiets aktion i Århus den 18. oktober 2011. Klager har imidlertid anført, at han ikke selv har tilkendegivet, at han skulle være medlem af partiet. Klager er heller ikke nævnt ved navn i artiklen. Endvidere må oplysningen om klagers medlemskab i partiet ses i sammenhæng med rapportens emne ”Demokratiske nazister”. En omtale i rapporten som medlem af Danskernes Parti og White Pride kan blive forbundet med nynazisme. Nævnet finder på den baggrund, at redox.dk skulle forelægge oplysningerne til klager forud for offentliggørelsen. Pressenævnet lægger til grund, at redox.dk forgæves forsøgte at kontakte klager den 5. september 2013 både pr. e-mail og på Facebook. Klager fik frist til at kontakte redox.dk senest dagen efter - fredag den 6. september 2013. Det skete ikke. Rapporten er dateret 8. september 2013 og blev offentliggjort mandag den 9. september 2013. Tre medlemmer – Jytte Scharling, Dorthe Carlsen, John Meinert Jacobsen – udtaler: Vi finder, at redox.dk ikke har givet klager rimelig tid til at svare. Det forhold, at [Klager] ved henvendelserne alene blev bedt forholde sig til spørgsmålet om det påståede medlemskab af Danskernes Parti, kan ikke føre til et andet resultat. Vi lægger herved vægt på oplysningernes potentielt skadelige karakter, og at redox.dk alene gav klager en svarfrist til dagen efter, selvom redox.dk – henset til rapportens 94 sider – må formodes at have arbejdet på rapporten og været bekendt med indholdet i et stykke tid forud for offentliggørelsen den 9. september 2013. Redox.dk har heller ikke anført årsager til, at rapporten skulle have en sådan nyhedsværdi, at offentliggørelsen ikke kunne afvente kontakt til klager eller længere svarfrist. Ét medlem – Lene Sarup – udtaler: Jeg finder, at redox.dk ved henvendelse 5. september 2013 – fire dage før offentliggørelsen – har givet klager rimelig tid til at svare. Klager har ikke reageret på redox.dk’s henvendelse. Samtidig lægger jeg vægt på, at klager ikke har påpeget forkerte oplysninger om sin tilstedeværelse som beskrevet i rapporten. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og Pressenævnet udtaler kritik af redox.dk. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af redox.dk at offentliggøre følgende: [Rubrik] Pressenævnet kritiserer Redox’ rapport ”Demokratiske nazister” [Brødtekst] Researchkollektivet Redox offentliggjorde på redox.dk i september rapporten Demokratiske nazister . I rapporten omtales en række personer og deres påståede tilhørsforhold. [Klager i sag nr. 13-70-00542] er omtalt som medlem af Danskernes Parti samt tidligere medlem af (Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB). [Klager i sag nr. 13-70-00545] er omtalt som medlem af medlem af Danskernes Parti og aktiv i den højreekstremistiske gruppering White Pride. Da oplysningerne kan krænke personerne, burde redox.dk have spurgt dem, om oplysningerne og sammenhængene var rigtige. Det gjorde redox.dk ved at sende en e-mail og en besked på Facebook, men svarfristen var allerede næste dag. Pressenævnet finder ikke, at det er en rimelig frist, når det drejer sig om oplysninger i en rapport på 94 sider, som Researchkollektivet Redox har arbejdet på i længere tid. Derfor får redox.dk kritik af Pressenævnet. Hele sagen kan læses på www.pressenaevnet.dk” * * * Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over oplysninger i en rapport bragt på redox.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat. Sagen er behandlet sammen med sagerne nr. 13-70-00542 og 13-70-00543, der alle vedrører samme rapport. 1 Sagsfremstilling Redox.dk bragte den 9. september 2013 rapporten ” Demokratiske nazister ”. Af rapportens side 77 fremgik blandt andet følgende: ”[Klager] (f. 1992) har en fortid i DNSB i Østjylland, hvor han var en af [Person A]s trofaste aktivister. Han stod frem som medlem af Danskernes Parti den 18. oktober 2011 i forbindelse med en aktion, som partiet gennemførte i Århus. Udover at være medlem af Danskernes Parti, er han også aktiv i den nazistiske hooligangruppe White Pride. I løbet af 2011 gjorde [Klager] sig bemærket i de sociale medier, hvor han flere gange fremkom med radikale udtalelser. Bl.a. skrev han på Facebook, i forbindelse med en manifestation mod racistisk vold i Skive, hvor en lokal familie med indiske rødder var blevet udsat for stenkastende nazister: ”Hvad med os der sig Ja til nationalsocialismen? Må vi også gerne komme? Eller er det et lukket arrangement, for snæversynede idioter, som udelukkende bekymre sig om hvordan det går indvandrere og ikke danskere?” 204 [Af note 204 fremgår teksten: ”[Klager], Facebook, 05.08 2011 kl. 18.20] Senere skrev han til samme begivenhed: ”Super fedt, jeg kommer da helt klart, og mon ikke jeg tager et stort fedt hagekors flag med. 205 [Af note 205 fremgår teksten: ”[Klager], Facebook, 05.08 2011 kl. 18.24]” På side 76 var indsat et billede af syv personer. Af billedteksten fremgik følgende: ”[Klager], nr. 2 fra venstre, sammen med andre medlemmer af White Pride i juli 2012, hvor de chikanerede den faglige ungdomsgruppe Fremtidsfighters. Foto: Redox ”. 2 Parternes synspunkter 2.1 Klagers synspunkter [Klager] har anført, at han i rapporten er omtalt med navn og billede som medlem af Danskernes Parti og White Pride. Klager har aldrig tilkendegivet at være medlem af hverken Danskernes Parti eller White Pride. Der er intet på billedet på rapportens side 76, der indikerer, at der skulle have foregået chikane. Ligeledes er ingen af de pågældende personer på billeder identificeret som White Pride-medlemmer. At klager i 2011 deltog i et lukket arrangement, kan ifølge klager heller ikke begrunde, at han udstilles i en lang rapport. Efter rapporten har klager været udsat for hærværk på sin private bopæl. Det er korrekt, at klager i 2011 optrådte på et mindre billede på Danskernes Partis hjemmeside. Her optræder han dog ikke ved navn, og billedet kan ikke forstørres. Det er altså et forholdsvis anonymt billede. Det er også korrekt, at han i december 2011 deltog i en demonstration arrangeret af Danish Defence League i Herning. Om der muligvis har deltaget White Pride-medlemmer ved klager ikke. På billederne foregår der intet ulovligt, der knytter billederne til voldelige fodboldfans. Klager har videre anført, at han ikke har fået forelagt oplysningerne i rimelig tid. Tidsfristen var ganske kort, under 24 timer, og han nåede ikke at se beskeden på Facebook, inden tidsfristen udløb. I beskeden er der i øvrigt heller ikke skrevet noget om det påståede medlemsskab af White Pride. 2.2 Indklagedes synspunkter Vedrørende klagers medlemskab af Danskernes Parti har redox.dk anført, at udsagnet bygger på Danskernes Partis egen hjemmeside og artiklen ” Danskernes Parti i Århus den 18. oktober ” af 18. oktober 2011 på danskernesparti.dk. I artiklen ses et billede af klager, der holder en Danskernes Parti-fane. Klager har i øvrigt deltaget i en række helt interne arrangementer i partiet, som efter redox.dk’s oplysninger er betinget af medlemskab, blandt andet partiets aktivistseminar i november 2011. Redox.dk har henvist til et billede på rapportens side 18 med billedteksten: ”Fra venstre ses [Person A] (med ryggen til). [Person B], [Klager], [Person C] og [Person D] til Danskernes Partis aktivismeweekend i 2011.” Klagers medlemskab i partiet må herefter anses som en offentlig kendt oplysning. Vedrørende omtalen af klager som medlem af White Pride har redox.dk anført, at dette udsagn blandt andet bygger på udtalelser fra en anonym, men for redox.dk kendt, kilde. Endvidere har klager ved flere lejligheder optrådt som White Pride-medlem, herunder deltagelser i White Prides chikane i Århus i juli 2012 og til en antimuslimsk demonstration i Herning i december 2011. redox.dk har forgæves forsøgt at kontakte klager med henblik på at forelægge de i rapporten offentliggjorte oplysninger om ham og indhente en udtalelse fra ham. Dette blev forsøgt på Facebook tre dage inden offentliggørelsen af rapporten både pr. e-mail til Danskernes Parti og via klagers Facebook-profil. Redox.dk har medsendt en kopi til Pressenævnet af henvendelserne. Af de medsendte kopier af e-mail og besked på Facebook til klager fremgår det, at redox.dk på grund af deadline på historien gav klager svarfrist senest dagen efter. De enslydende henvendelser havde følgende tekst: ”Jeg skriver til dig fordi, at vi er i gang med at skrive om Danskernes Parti og dine aktiviteter heri. I den forbindelse vil jeg gerne have din kommentar til nogle oplysninger om dig, som vi har tænkt os at offentliggøre. Hvis du ønsker at kommentere på oplysningerne om dig, bedes du vende tilbage til mig på [redaktør]@redox.dk hurtigst muligt. Medsend venligst et telefonnummer, som vi kan træffe dig på. Da jeg snart har deadline på historien, bliver jeg nødt til at høre fra dig i dag torsdag eller i morgen.” 3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse : I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Jytte Scharling, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen. Pressenævnets kompetence Klagen vedrører hjemmesiden redox.dk. For at hjemmesider omfattes af Pressenævnets kompetence, kræves det, at de tekster, billeder og lydprogrammer, der offentliggøres på hjemmesiden, periodisk (mindst to gange årligt) udbredes til offentligheden, og at de har karakter af en nyhedsformidling, som kan ligestilles med den skrevne presses og radio- og tv-mediers nyhedsformidling (den formidling, der er omfattet af lovens nr. 1 eller 2), jf. medieansvarslovens § 1, nr. 3. Det kræves videre, at hjemmesiden har ladet sig omfatte af nævnets kompetence ved at indgive anmeldelse til Pressenævnet, jf. lovens § 8, stk. 1. Researchkollektivet Redox har ved e-mail af 31. august 2013 indgivet anmeldelse af hjemmesiden redox.dk til Pressenævnet, jf. medieansvarsloven § 8, stk. 1. Da redox.dks løbende formidling er offentlig tilgængelig og på det foreliggende grundlag må sidestilles med nyhedsformidlingen fra den trykte presse, er hjemmesiden omfattet af medieansvarsloven og derved Pressenævnets kompetence. Sagen realitetsbehandles herefter. Realitetsbehandlingen Pressenævnet bemærker indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt behandling af personoplysninger lever op til kravene i persondataloven (lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger), herunder om loven finder anvendelse på behandlingen af oplysningerne, henhører under Datatilsynet og domstolene og falder uden for nævnets kompetence. Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte jf. punkt A. 1. Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt klager er medlem af Danskernes Parti og White Pride. På baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan nævnet ikke tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige, og nævnet kan derfor ikke tage stilling til spørgsmålet. Det følger videre af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende. Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare jf. punkt A.3 Pressenævnet finder, at omtalen af klager som medlem af Danskernes Parti og White Pride kan være skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for klager, hvorfor redox.dk som udgangspunkt skulle forelægge oplysningerne for [Klager]. Vedrørende omtalen af klager som medlem af Danskernes Parti bemærker nævnet, at klager ifølge Redox er med på et fotografi på Danskernes Partis offentlige hjemmeside i en artikel vedrørende partiets aktion i Århus den 18. oktober 2011. Klager har imidlertid anført, at han ikke selv har tilkendegivet, at han skulle være medlem af partiet. Klager er heller ikke nævnt ved navn i artiklen. Endvidere må oplysningen om klagers medlemskab i partiet ses i sammenhæng med rapportens emne ”Demokratiske nazister”. En omtale i rapporten som medlem af Danskernes Parti og White Pride kan blive forbundet med nynazisme. Nævnet finder på den baggrund, at redox.dk skulle forelægge oplysningerne til klager forud for offentliggørelsen. Pressenævnet lægger til grund, at redox.dk forgæves forsøgte at kontakte klager den 5. september 2013 både pr. e-mail og på Facebook. Klager fik frist til at kontakte redox.dk senest dagen efter - fredag den 6. september 2013. Det skete ikke. Rapporten er dateret 8. september 2013 og blev offentliggjort mandag den 9. september 2013. Tre medlemmer – Jytte Scharling, Dorthe Carlsen, John Meinert Jacobsen – udtaler: Vi finder, at redox.dk ikke har givet klager rimelig tid til at svare. Det forhold, at [Klager] ved henvendelserne alene blev bedt forholde sig til spørgsmålet om det påståede medlemskab af Danskernes Parti, kan ikke føre til et andet resultat. Vi lægger herved vægt på oplysningernes potentielt skadelige karakter, og at redox.dk alene gav klager en svarfrist til dagen efter, selvom redox.dk – henset til rapportens 94 sider – må formodes at have arbejdet på rapporten og været bekendt med indholdet i et stykke tid forud for offentliggørelsen den 9. september 2013. Redox.dk har heller ikke anført årsager til, at rapporten skulle have en sådan nyhedsværdi, at offentliggørelsen ikke kunne afvente kontakt til klager eller længere svarfrist. Ét medlem – Lene Sarup – udtaler: Jeg finder, at redox.dk ved henvendelse 5. september 2013 – fire dage før offentliggørelsen – har givet klager rimelig tid til at svare. Klager har ikke reageret på redox.dk’s henvendelse. Samtidig lægger jeg vægt på, at klager ikke har påpeget forkerte oplysninger om sin tilstedeværelse som beskrevet i rapporten. Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og Pressenævnet udtaler kritik af redox.dk. I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af redox.dk at offentliggøre følgende: [Rubrik] Pressenævnet kritiserer Redox’ rapport ”Demokratiske nazister” [Brødtekst] Researchkollektivet Redox offentliggjorde på redox.dk i september rapporten Demokratiske nazister . I rapporten omtales en række personer og deres påståede tilhørsforhold. [Klager i sag nr. 13-70-00542] er omtalt som medlem af Danskernes Parti samt tidligere medlem af (Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse (DNSB). [Klager i sag nr. 13-70-00545] er omtalt som medlem af medlem af Danskernes Parti og aktiv i den højreekstremistiske gruppering White Pride. Da oplysningerne kan krænke personerne, burde redox.dk have spurgt dem, om oplysningerne og sammenhængene var rigtige. Det gjorde redox.dk ved at sende en e-mail og en besked på Facebook, men svarfristen var allerede næste dag. Pressenævnet finder ikke, at det er en rimelig frist, når det drejer sig om oplysninger i en rapport på 94 sider, som Researchkollektivet Redox har arbejdet på i længere tid. Derfor får redox.dk kritik af Pressenævnet. Hele sagen kan læses på www.pressenaevnet.dk” * * * Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet. En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden. Afgjort den 7. februar 2014